Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen

Emner

• Fagstoff

  • Historie

    Generelt6 sider

    r NORGES HISTORIE MED HOVEDTRÆK AF SVERIGES OG DANMARKS HISTORIE FOR MIDDELSKOLEN AP

    ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

    De med * merkede stykker er nærmest tænkt som grundlag for lærerens gjennemgaaelse i afgangsklassen, medens de med petit trykte stykker er smaa enkeltskildringer, hvoraf flere vil lette tilegnelsen af det tungere læsestof.

    Også side 6, side 7, side 96, side 120

    I andre bøker og planer

    • Norsk historie23 sider

      ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

      … gernes mest berømte høvdinger var <den norske kongesøn Harald Sigurdssøn, som senere blev norsk konge/) Navnkundigere end austrvegsfærderne blev vestervikingetogene, og de fik langt større følger. Her var det Norge og Danmark, som førte an.

      ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

      >*,*j* Norges historie fra rigets samling i 872 til 1319.

      Også side 19, side 21, side 31, side 34, side 41, side 43, side 44, side 48, side 54, side 55, side 71, side 74, side 81, side 96, side 97, side 102, side 104, side 112, side 121, side 129, side 140

      I andre bøker og planer
    • Nordisk historie

      Generelt18 sider

      ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

      Indtil der foreligger en udførljgere fremstilUng af fædrelandets og Nordens historie til brug for gymnasiet, tror jeg, at denne bog ogsaa kan tjene som et brugbart grundlag for den videregaaende undervisning.

      ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

      De ældste folk; jordfund. (Stenalder, broncealder og jernalder.) Senere blev nordboerne kjendt med guld og bronce ved liandelsfærder langs Tysklands floder.

      Også side 3, side 4, side 5, side 6, side 7, side 10, side 42, side 55, side 66, side 83, side 84, side 91, side 93, side 107, side 111, side 141

      I andre bøker og planer

      • Stockholms blodbad1 side

        V) I det nordvestlige Holsten.

        … hun kongens uundværlige raadgiver. Den simple hollænderinde var saa frygtet, at rigsraaderne ikke dristede sig til at træde indenfor hendes hus for at faa kongen i tale. Bet stockholmske blodbad; Sverige frigjør sig. (Gustar Vasa.) Kristian 2 opgav ikke sine fædres krav paa Sverige, og fandt støtte hos endel stormænd. Sveriges rigsforstander var dengang Sten Sture den yngre, en folkekjær …

        I andre bøker og planer
    • Norge fra vikingtiden til slutten av dansketiden15 sider

      ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

      … A i uth o r k h a i n s t,d p,b m 1 r(y) I jernalderen trængte rydningsmænd ind i Norges indre bygder, og fra denne tid er der ogsaa i vort fædreland gjort en mængde store jordfund, mest i gravhauge nær kysten.

      ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

      (Nævn eksempel fra Norge.) Vikingetogene begynder som smaa færder, sommer og: pest udover; senere bliver de store tog, som ender med^ ÉI normannerne lægger under sig store dele af fremmede lande og slaar sig ned der.

      Også side 10, side 12, side 19, side 40, side 41, side 42, side 45, side 54, side 55, side 70, side 118, side 123, side 124

      I andre bøker og planer
    • Middelalderen

      Generelt5 sider

      ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

      … Norden valfartede til Hellig-Olavs grav. I kort tid blev Olav Nordens gjæveste helgen. Der kommer krybende Olavsdagen. Olavsfesten var den krøblingsskarer største festdag i den norske kirke hele til kongens grav middelalderen gjennem. Pilgrimmene gaa karske tilbage. …

      P^PP^SI

      Kirkens ordning; klostre* Under Haraldssønnerne fik den norske kirke (1152) den ordning, som den b^yffo h*\* middelalderen igjennem.

      Også side 36, side 48, side 49

      I andre bøker og planer

      • Skule Bårdssons fall1 side

        P^PP^SI › 0. Jdostre havd© Jforge flere- Paa Sigurd Jorsalfarers

        Med Skule Baardssøns fald var de hundredaarige borgerhrige endt, Norge havde lidt store tab ved disse langvarige kampe.

        I andre bøker og planer
    • Den franske revolusjon5 sider

      V) I det nordvestlige Holsten.

      I 1789 brød den store franske revolution løs, men Bemstorff var saa sikker paa folkets kongetroskab, at han atter indførte trykkefriheden.

      V) I det nordvestlige Holsten.

      I samme aar som enevældet paany blev indført i Sverige, brød den store revolution løs i Frankrige.

      Også side 109, side 110, side 135

      I andre bøker og planer
    • Den store nordiske krig4 sider

      V) I det nordvestlige Holsten.

      … og Danmarks bønder. i I begyndelsen af det 18de aarhundrede saa det lysere ud for de danske bønder, da Frederik 4 ophævede vaanjlnedskabet (se side 52). Men den store nordiske krig fulgte paa, og der udkom en ny vernepligtslov; den gav godseierne stor magt over bønderne, som maatte blive paa godset i den alder (det «militære stavnsbaand».) De danske bønder …

      V) I det nordvestlige Holsten.

      Danmarks og Norges byer havde lidt store tab ved «den store nordiske krig» og havde mistet en stor del af sine skibe.

      Også side 107, side 140

      I andre bøker og planer
    • Kalmarkrigen3 sider

      V) I det nordvestlige Holsten.

      … gik det Kristian taalelig godt. Svenskerne leiede fremmede tropper, og en skotsk trop landede i Romsdalen for derfra at naa over til Sverige. Men ved Kringen i Gudbrandsdalen ventede bøndernes opbud paa den, og her blev omtrent alle skotterne dræbt eller fanget («Skottertoget»). Efter flere kampe i Sydsverige, hvori «blomsten af …

      V) I det nordvestlige Holsten.

      Denne «bondekonge» førte heldige krige mod men havde ikke lykken med sig i Kalmarkrigen mod Kristian 4.

      Også side 81

      I andre bøker og planer
    • Nasjonsbygging etter 18143 sider

      V) I det nordvestlige Holsten. › 3. De nordiske lande under den franske revolution

      *Eftérat vort f ædreland i næsten 500 aar havde været et uselvstændigt rige, blev i 1814 den lange forening mellem Norge og Danmark hævet; i hint aar gjenvandt vort folk sin gamle selvstændighed.

      V) I det nordvestlige Holsten.

      1814 er det store merkeaar i Norges nyere historie, og norske kvinder og mænd vil i taknemlighed mindes eidsvoldsmændene og det første overordentlige storting.

      Også side 121

      I andre bøker og planer
    • Befolkning og migrasjon2 sider

      V) I det nordvestlige Holsten.

      Hele Norges indbyggertal næsten fordoblede sig i samme tidsrum; i 1770 var tallet 720 000.

      V) I det nordvestlige Holsten.

      Norges folketal har i de sidste 100 aar mere end fordoblet sig; omkring aar 1800 var det 900 000; omkring aar 1900 over 2 millioner.

      I andre bøker og planer
    • Grevefeiden2 sider

      V) I det nordvestlige Holsten.

      … at tinge med kong Ætederik. Men denne vilde ikke se sin brorsøn, og den ulykkelige Kristian blev ført i et haardt fængsel; hans fangen;skab vårede i 27 aar. Grevens feide (1534—36). Luthers lære seirer i Danmark. …

      V) I det nordvestlige Holsten.

      … den senere middelalder; hanseaternes handelsvælde i Norden, fra 1319—1523. (Den sorte død; tyskernes indtrængen; Kalmarforeningen; Norge og Danmarks faste forening; Kristian 2) 54—66 •' Be-Ormationstiden i Norden fra 1523—1648. (Grevens feide; refprmationens indførelse i Danmark og Norge; Norges ydmygelse; hanseatervældet ophører; de norske bønder; Kristian 4 ; Gustav Vasa og Gustav Adolf — Sveriges storhedstid) 66— …

      I andre bøker og planer
    • Imperialisme2 sider

      ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

      (Nævn eksempel fra Norge.) Vikingetogene begynder som smaa færder, sommer og: pest udover; senere bliver de store tog, som ender med^ ÉI normannerne lægger under sig store dele af fremmede lande og slaar sig ned der.

      ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

      Da Svein Tveskjæg og hans søn Knud den mægtige drog paa erobringstog til England (se side 9), maatte Erik jarl som danekongens lensmand følge med Knud.

      I andre bøker og planer
    • Kielfreden2 sider

      V) I det nordvestlige Holsten.

      … nyt storting var samlet og havdé or<lnet sagen, skulde svenskerne faa staa i landet øst fbr Glommen, og Frederiksten skulde aabne sine pofte for deni; Karl Johans tilbud, som satte Kielerfreden ud af kraft, var godt, naar vi tåger hensyn til Kristian Fredejriks slette krigsførsel, men nordmændene blev ligevel harme over «kattekrigen»*) og over at se svenske soldater slåa sig …

      V) I det nordvestlige Holsten.

      Enevældets sidste aar (1814—48), Danmarks stilling var efter Kielerfreden sørgelig i alle dele; den lignede tilstanden i 1660.

      I andre bøker og planer
    • Riksforsamlingen på Eidsvoll2 sider

      V) I det nordvestlige Holsten.

      Den 10de april mødte rigsforsamlingen paa Eidsvolds jernverk — i «Eidsvoldsbygningen» — , og dermed aabnedes det mindeværdigste møde i hele Norges historie.

      V) I det nordvestlige Holsten.

      Den sterke bondeforgudelse fra det 18de aarhundrede, som ogsaa viste sig paa rigsforsamlingen paa Eidsvold, hørte snart op, og paa de første storting blev der skarpe sammenstød mellém bønder og embedsmænd.

      I andre bøker og planer
    • Slaget på Reden2 sider

      V) I det nordvestlige Holsten. › 3. De nordiske lande under den franske revolution

      … i Kjøbenhavn, men snart blev styrelsen red for revolutionsmændenes udskeielser, og i 1799 ble* trykkefriheden atter indskrænket. Flere fritalende forfattere blev landsforvist, og næsten alt aandeligt liv stansede for en tid. Slaget i Kongedybet 1801. I aar 1800 fornyede de nordiske stater den væbnede neutralitet (se side 104), men nvt, vilde England ikke mere finde sig i dette, og krævede

      V) I det nordvestlige Holsten. › 3. De nordiske lande under den franske revolution

      Den 2den april stod i konger dybet et slag, hvorom Nelson selv sagde, at af alle de 100 sjøkampe han havde været med i, var denne den blodigste og farligste.

      I andre bøker og planer
    • Slaget på Stiklestad2 sider

      ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

      … fast kongebolig; kongen og hans mænd drog om paa veitsler hos lendermændene og andre høiættede bønder. V Olavs kamp med Knud den mægtige; storbøndernes reisning og Olavs flugt. Slaget ved Stiklestad (1030). Olav Haraldssøn var en haard og myndig hersker, og Norges selvraadige bønder likte ilde det strenge kongestyre. «Men det var, siger sagaen, ophavet til den reisning, som landets …

      ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

      Efter slaget ved Stiklestad saa det ud til, at Norge atter skulde komme i fremmede herskeres vold, og at storbønderne skulde gjenvinde sin selvraadighed.

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Svolder2 sider

      ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

      … af Norges historie, har jeg undgaaet gjentagelsen af de bedst kjendte enkeltheder ved mange personer og begivenheder — jeg nævner eksempelvis fra sagatiden Harald Haar- f ågre og slaget ved Svoldr, fra en senere tid Peter Wessels barndom og ungdom; fra Sveriges historie fortællingerne om Gustav Vasas eventyrlige færd i Dalarne. For ikke at gjøre bogen større end nødvendigt, har …

      ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

      Paa veien hjem faldt alle hans uvenner over ham ved øen Svoldr (ved Riigen).

      I andre bøker og planer
    • Tidlig nytid

      • Reformasjonen i Danmark-Norge2 sider

        V) I det nordvestlige Holsten.

        … hjælpe den fattige ørn, som flyver paa vilden hede. Han ved sig hverken læ eller ly, hvor han kan bygge sit rede.» Reformationstiden i Norden (1523— 1648). Reformationstiden i Norge og Danmark. *Omkring aar 1500 brød en ny tid frem for Europa. l ) De store opdagelser gjorde omveltning i næringslivet, bogtrykkerkunsten og renæssancens dristige tænkere og sproggranskere fremkaldte betydelige …

        V) I det nordvestlige Holsten.

        67 opdagelser, men deres virkning naaede ogsaa snart «lerhen, og den store kirkéomveltning trængte fra Tyskland nordover længe før Luthers død. Reformationens indførelse i Norden kostede næsten ingen kamp, da den katolske kirke var for svag til at gjøre stor modstand.* Adelsvældet; Luthers lære gjør fremgang i Danmark. Efter Kristian 2dens flugt blev hans onkel Frederik 1 konge i Danmark …

        I andre bøker og planer
    • Trettiårskrigen2 sider

      V) I det nordvestlige Holsten.

      … Efter flere kampe i Sydsverige, hvori «blomsten af Danmarks adel faldt», sluttede Kristian en ærefuld fred med Gustav Adolf, som under krigen var blevet Sveriges konge. I 1625 blev Kristian indviklet i trediveaarshrig&n. Han afslog Gustav Adolfs tilbud om hjælp, og gik alene mod «len tyske keisers store hære for at støtte sine trosfæller. Ilen Tilly slog ham aldeles, og …

      V) I det nordvestlige Holsten. › 4. Karl 9 døde 1611.

      Efter Kristian 4des nederlag var tiden kommet for Gustav til selv at gribe ind i trediveaarsjerigen.

      I andre bøker og planer
    • Verdenshistorie2 sider

      ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

      Henvisningerne til verdenshistorien gjælder adjunkt Sigurd Høsfs lærebog (2den udgave).

      V) I det nordvestlige Holsten.

      Hvilken svensk konge har havt størst betydning for verdenshistorien?

      I andre bøker og planer
    • Bombardementet av Kjøbenhavn i 18071 side

      V) I det nordvestlige Holsten. › 3. De nordiske lande under den franske revolution

      … Napoleon tvang snart den svenske hær i Nordtyskland til at vende hjem. Danmark og Norge faar krig med England (1807); Sverige mister Finland; enevældets fald i Sverige. Englænderne bombarderer Kjøbenhavn i 1807. 1 1807 kom krigsulykken brat over Danmark og Norge. Napoleon havde efter Tilsiterfreden (se verdenshistorien side 183) sluttet forbund med Rusland, og de nordiske lande skulde tvinges til …

      I andre bøker og planer
    • De store geografiske oppdagelsene1 side

      V) I det nordvestlige Holsten.

      … kan bygge sit rede.» Reformationstiden i Norden (1523— 1648). Reformationstiden i Norge og Danmark. *Omkring aar 1500 brød en ny tid frem for Europa. l ) De store opdagelser gjorde omveltning i næringslivet, bogtrykkerkunsten og renæssancens dristige tænkere og sproggranskere fremkaldte betydelige forandringer i kirken og folks tænkesæt i det hele. De nordiske folk deltog ikke ide store T ) …

      I andre bøker og planer
    • Den nordiske 7-årskrig1 side

      V) I det nordvestlige Holsten.

      … byens norske borgerstand. Hanseaternes handelsvælde har gjort Norge stor skade ved at trænge landets egne borgere ud af handelen, men nordmændene har af tyskerne lært flid og forretningsdygtighed. Den nordiske syraarskrig (1563—70). Kristian …

      I andre bøker og planer
    • Den skaanske Krig1 side

      V) I det nordvestlige Holsten. › 4. Karl 9 døde 1611.

      … af næringslivet og pengevæsenet og skaffede landet dygtige embedsmænd. Han virvede for fred mellem Nordens folk, v men kongen vilde have fcrig for at gjenvinde de tabte landskaber (den «skaanske krig»). Kort efter krigens udbrud blev Griffenfeldt styrtet fra sin stilling. Hans overmod havde skaffet ham mange uvenner, og han havde paa mange maader været en selvraadig og utro embedsmand. …

      I andre bøker og planer
    • Grunnlovsvedtaket i 18141 side

      V) I det nordvestlige Holsten. › 3. De nordiske lande under den franske revolution

      Norge vinder sin frihed; grundloven af 17de mai.

      I andre bøker og planer
    • Historisk årsak og virkning1 side

      V) I det nordvestlige Holsten. › 3. De nordiske lande under den franske revolution

      Dette skyldtes især ydre krigerske hændelser, men ogsaa folkets fredelige virke i de tider, som gik forud for frihedsaaret.

      I andre bøker og planer
    • Julirevolusjonen1 side

      V) I det nordvestlige Holsten.

      I 1830 brød julirevolutionen løs, 8 ) og den vakte stor jubel hos mange nordmænd.

      I andre bøker og planer
    • Nasjonalhistorie1 side

      V) I det nordvestlige Holsten.

      De tre førstnævnte vakte sine landsmænds sans for fædrelandets historie, og Grundtvig virkede mægtig paa det ganske folk som oplysningsmand og salmedigter.

      I andre bøker og planer
    • Slaget i Hafurdsfjord1 side

      ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

      … jarlerne paa Lade. Senere kom turen til Møre II» Vestlandet, hvor sjøkongerne gjorde haard modstand. Men 2e kom alle tilkort, og den sidste modstand blev brudt i slaget i Hafrsfjord paa Jæderen (872). Der kom vikinger Ktélt fra Irland for at slaas med Harald; men hans berserker ryddede de fiendtlige skibe, og den unge konge vandt seier. Paa en vis …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Fredericia1 side

      V) I det nordvestlige Holsten.

      … danske soldater til grænsen under tonerne af fædrelandssangen «den tapre landssoldat». Hundreder af frivillige drog til Danmark fra Norge og Sverige, og kong Oscar 1 sendte et hjælpekorps. Truet af Rusland trak preusserne sig ud af kampen, og slesvig-holstenernes sag var dermed tabt. I den ene glimrende vaabendaad efter den anden — slagene ved Fredericia J ) Se verdenshistorien. 135

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Leipzig 18131 side

      V) I det nordvestlige Holsten. › 3. De nordiske lande under den franske revolution

      … ? sit>re slag ved Leipzig, hvor Napoleons magt fik dødsstødet.

      I andre bøker og planer
    • Visbys erobring1 side

      P^PP^SI › 0. Jdostre havd© Jforge flere- Paa Sigurd Jorsalfarers

      … baade mad og korn, røvede sølv og klæder; de lod det til Stockholm paa slæder kjøre og siden til Tyskland paa skibe føre». I Danmark fik Valdemar Atterdag efter Visbys erobring irig med 80 hansebyér paa én gang, maatte rømme sit land og slutte en ydmygende fred, som gav tyskerne store forrettigheder. Ogsaa paa anden vis trængte tyskheden ind i …

      I andre bøker og planer
    • Volmar-slag1 side

      P^PP^SI › 0. Jdostre havd© Jforge flere- Paa Sigurd Jorsalfarers

      … slavernes konge». I 1219 gjorde Valdemar et stort korstog til Estland (se kartet), og Danmarks erkebiskop og mange andre geistlige og verdslige stormænd fulgte med. Midt under det blodige «Volmar-slag>, da det saa farligst ud for danskerne, dalede ifølge sagnet en fane ned over de udmattede krigere. Den syntes at komme fra himlen; hele danskehæren blev grebet af hellig begeistring, …

      I andre bøker og planer
  • Samfunn og politikk

    • Kunnskap om samfunnsordenen9 sider

      V) I det nordvestlige Holsten.

      Norge mistede sit rigsraad, og Danmarks konger og rigsraad afgjorde heréfter alene norske sager.

      V) I det nordvestlige Holsten. › 4. Karl 9 døde 1611.

      Meofét? sTå^ var haandfæstningen og hele den gamle forfatning omstyrtet, og adelen mistede sin politiske magt.

      Også side 87, side 88, side 108, side 112, side 130, side 131, side 132

      I andre bøker og planer
    • Arbeids- og næringsliv8 sider

      P^PP^SI › 0. Jdostre havd© Jforge flere- Paa Sigurd Jorsalfarers

      Nordmændene drev alt da livlig handel med England, 2 ) og de norske kjøbmænd kappedes der med flamlændere, hollændere og hanseater.

      P^PP^SI › 0. Jdostre havd© Jforge flere- Paa Sigurd Jorsalfarers

      Norges og hele Nordens nedgang efter sortedøden viste sig bedst i handelslivet, hvor hanseaterne fik overtaget i det 14de aarh.

      Også side 56, side 78, side 81, side 102, side 105, side 119

      I andre bøker og planer
    • Internasjonale samfunnsforhold3 sider

      ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

      Især blomstrede handel og skibsfart, og forbindelsen med udlandet var livlig.

      V) I det nordvestlige Holsten.

      105 efter. I 1789 brød den store franske revolution løs, men Bemstorff var saa sikker paa folkets kongetroskab, at han atter indførte trykkefriheden. Handelen blev mindre plaget af toldafgifter. — Det lykkedes Bernstorff at holde Danmark og Norge udenfor de krige, som fra 1793 af rasede i Europa; derfor blomstrede disse landes handel og skibsfart mere end nogensinde. Bernstorff var …

      Også side 119

      I andre bøker og planer
    • Demokratiske institusjoner og politisk innflytelse2 sider

      V) I det nordvestlige Holsten.

      Karl Johan prøvede derefter at ændre grundloven ior åt faa større magi Men stortinget forkastede enstemmig Kari Johans grundlovsforslag i 1824, og hver gang kongen senere fremsatte dem.

      V) I det nordvestlige Holsten.

      Striden mellem stortinget og Karl Johan stansede ikke saa let. Den naaede sit høidepunkt i 1836, da Karl Johan opløste stortinget i utide; men odelstinget satte straks statsminister Løvenskiold under rigsretstiltale, fordi han havde skrevet under denne kongens beslutning.

      I andre bøker og planer
    • Industrisamfunn2 sider

      V) I det nordvestlige Holsten.

      BernstorfE holdt paa beskyttelse for industrien (se verdensh. s. 136), og han søgte at hindre indførsel af fremmede landes industrivarer.

      V) I det nordvestlige Holsten.

      Industrien var ringe lige til 1850; al industrianlæg var der i 1845 kun 95; omkring 1900 var det over det tyvedobbelte tal.

      I andre bøker og planer
    • Økonomi og arbeidsliv2 sider

      V) I det nordvestlige Holsten.

      105 efter. I 1789 brød den store franske revolution løs, men Bemstorff var saa sikker paa folkets kongetroskab, at han atter indførte trykkefriheden. Handelen blev mindre plaget af toldafgifter. — Det lykkedes Bernstorff at holde Danmark og Norge udenfor de krige, som fra 1793 af rasede i Europa; derfor blomstrede disse landes handel og skibsfart mere end nogensinde. Bernstorff var …

      V) I det nordvestlige Holsten.

      Norges næringsliv har siden 1814 gjort en glædelig fremgang, og ogsaa staten hjælper til der, hvor det trænges.

      I andre bøker og planer
    • Rettigheter og plikter1 side

      V) I det nordvestlige Holsten.

      Landsforsvaret. Grundloven kræver, at enhver nordmand skal verge sit land og gjøre tjeneste i hær og flaade (almindelig vernepligt).

      I andre bøker og planer
    • Økonomiske systemer og makt1 side

      P^PP^SI › 0. Jdostre havd© Jforge flere- Paa Sigurd Jorsalfarers

      Der lød snart sterke klager over, at disse fremmede handelsmænd førte ud af landet de bedste og nyttigste varer, medens de til gjengjæld paatvang Nordmændene sit slette øl og mel.

      I andre bøker og planer
  • Litteratur

    Generelt5 sider

    ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

    Fra sagaen kjender vi udfaldet af denne skarpe strid, som endte med, at kong Olav sprang overbord med de gjenlevende af sine mænd.

    P^PP^SI › 0. Jdostre havd© Jforge flere- Paa Sigurd Jorsalfarers

    57 sprog og tyske seder trengte derfor ind overalt, men især i byerne, hvor det nationale liv blev fattigere og fattigere, Paa denne tid stansede ogsaa den nationale digtekunst, som var naaet saa høit paa Island og i Norge.

    Også side 82, side 121, side 133

    I andre bøker og planer

    • Valg av forfattere og verk2 sider

      ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

      Da der imidlertid i forberedelsesskolen lægges særlig vegt paa at indøve fortællinger af Norges historie, har jeg undgaaet gjentagelsen af de bedst kjendte enkeltheder ved mange personer og begivenheder — jeg nævner eksempelvis fra sagatiden Harald Haar- f ågre og slaget ved Svoldr, fra en senere tid Peter Wessels barndom og ungdom; fra Sveriges historie fortællingerne om Gustav Vasas eventyrlige …

      V) I det nordvestlige Holsten.

      Nævn en stor forfatter, som Norge har sammen med Danmark.

      I andre bøker og planer
    • Norsk og utenlandsk litteratur i leseopplæringen1 side

      ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

      Lærde mænd mener, at nordmændene i Irland har digtet fleré af Eddadigtene (Rigs Sagn), der kanske er den største aandelige skat, som vore forfædre har efterladt (se s. 46).

      I andre bøker og planer
    • Oversatt litteratur1 side

      V) I det nordvestlige Holsten.

      Wergeland og Welhaven blev ikke kjendt udenfor Norden, men Norges nyere literatur og digtere, med Ibsen og Bjørnson i spidsen, er vel kjendt i Europa; en stor del af deres digtnmg er oversat paa fremmede sprog, og deres skuespil opføres paa udlandets teatre.

      I andre bøker og planer
  • Kunst, kultur og håndverk

    • Kunst2 sider

      ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

      Paa øen Man findes endnu en mængde runekors, hugget af kristne nordmænd; de er etterligninger af irske kors, og fremstiller billeder fra den. gamle asatros verden og af de gamle helte.

      V) I det nordvestlige Holsten.

      Denne interesse for det nationale har sat merke i nyere norsk kunst; saaledes har vor tonekunst bygget paa de gamle folkemelodier …

      I andre bøker og planer
  • Religion, livssyn og filosofi

    • Loke1 side

      ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

      Hans børn var de tré tæie uhyrer: .Fenrisulven, Midgardsormen og Hel; til Hels bolig kom …

      I andre bøker og planer
    • Valhall1 side

      ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

      Øverst blandt æserne stod solguden, den vise Odin Valfader); han var ogsaa kampens gud, som paa den rapfodede Sleipner ilede fra val til val Til hans hal Valhal kom de faldne helte.

      I andre bøker og planer
  • Norsk språk

    • Rune1 side

      ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

      Runerne, som er nordboernes ældste skrift, er opstaaet åf det romerske alfa|pfe; t9ø yngre runer ser s]ig ud: f …

      I andre bøker og planer
• Ferdigheter og arbeidsmåter

  • Lesing3 sider

    V) I det nordvestlige Holsten.

    Om læsning og skrivning var der ikke tale.

    V) I det nordvestlige Holsten.

    … nu indkjøbt af staten og er et fredet nationalt minde. Den ligger i en rig og fager bygd, midt i Sydnorge, Det er om dette sted med rette sagt af ca x ) Han har skrevet erindringer om tiden fra 1800—1816. Læs han» skildring af mødet paa Eidsvold. 2 ) Siden prest i Eidsvold. Han var far til Henrik Wergéland,

    Også side 120

    I andre bøker og planer
  • Kilder og studieteknikk

    • Informasjonsinnhenting og oppslagsbruk2 sider

      Skildring af mødet paa Eidsvold

      V) I det nordvestlige Holsten.

      … nu indkjøbt af staten og er et fredet nationalt minde. Den ligger i en rig og fager bygd, midt i Sydnorge, Det er om dette sted med rette sagt af ca x ) Han har skrevet erindringer om tiden fra 1800—1816. Læs han» skildring af mødet paa Eidsvold. 2 ) Siden prest i Eidsvold. Han var far til Henrik Wergéland,

      V) I det nordvestlige Holsten.

      I de sidste 100 aar har der reist sig skoler af alle slags, 2 ) og loven kræver, at alle norske børn skal kunne læse, skrive og regne.

      I andre bøker og planer
  • Plan og læremidler

    • Lærebokbruk1 side

      OVERLÆRER

      Af kirké- og undervisningsdepartementet godkjendt som skikket til at benyttes som lærebog i middelskolen.

      I andre bøker og planer
  • Skriving

    • Skriftlig tekstskaping1 side

      V) I det nordvestlige Holsten.

      I de sidste 100 aar har der reist sig skoler af alle slags, 2 ) og loven kræver, at alle norske børn skal kunne læse, skrive og regne.

      I andre bøker og planer
  • Tenkning, samarbeid og holdninger

    • Samfunnsengasjement1 side

      V) I det nordvestlige Holsten.

      Aarlige Storting. Helt fra 1815 havde stortinget været samlet kun hvert tredje aar, men da Sverige i 1866 fik aarlige rigsdage, og stortingets arbeide var øget sterkt med aarene, blev det nødvendigt for Norge at faa stortinget oftere samlet.

      I andre bøker og planer
  • Undervisning og arbeidsformer

    • Tverrfaglig kontekstualisering1 side

      ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

      Det har været meningen, at de to bøger skulde udfylde* hinanden, da de er skrevet efter samme princip.

      I andre bøker og planer
• Andre emner

  • Norden18 sider

    ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

    Deres tro (asatroen) er nedtegnet i gamle kvæder og sagn, sém i en senere tid blev nedskrevet paa Island (Eddasangene).

    ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

    8 ) Samfundsordning. Eftersom folketallet vokste, fik Nordens lande sin inddeling; i Norge finder vi herreder, fylker (af folk) og riger; riget er en samHng af fylker.

    Også side 7, side 8, side 10, side 11, side 12, side 29, side 36, side 49, side 57, side 58, side 60, side 66, side 68, side 83, side 84, side 134

    I andre bøker og planer
  • Fenrisulven2 sider

    ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

    Hans børn var de tré tæie uhyrer: .Fenrisulven, Midgardsormen og Hel; til Hels bolig kom …

    ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

    Paa et kors sees Odin i Ragnarok blive slugt af Fenrisulven; paa et andet ser vi Sigurd Fåvnesbane dræbe ormen og stege dens hjerte.

    I andre bøker og planer
  • Sigurd Fåvnesbane2 sider

    ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

    Saa trolovede hun sig med Sigurd; men han glemmer Brynhild. Den stolte valkyrje egger Sigurds fiender til at fælde ham.

    ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

    Paa et kors sees Odin i Ragnarok blive slugt af Fenrisulven; paa et andet ser vi Sigurd Fåvnesbane dræbe ormen og stege dens hjerte.

    I andre bøker og planer
  • Fenre1 side

    ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

    … grav, kongen til Valhal. I det navnkundige kvad, Haakonarmaal, skildrede Øivind Skaldespildérj. hvor dybt Norge sørgede over den folkekjære konges død; Et vers lyder saa: Übunden imod alverden ulven Fenre vil fare. inden i hans øde spor konge jevngod kommer. Norge splittes. …

    I andre bøker og planer
  • Freia (elskovsgudinne)1 side

    ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

    — Blandt de kvindelige*^tKler (aasynjeme) stod Freia, den fagre elskovs; gudinde, høiest.

    I andre bøker og planer
  • Frøy1 side

    ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

    Den stridskyndige Frøi rider paa galten med de gyldne børster og leder ligskaren.»

    I andre bøker og planer
  • Gulatinget1 side

    ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

    … lagting kaarede bønderne ham til konge. Straks gik Olav igang med at kristne Norge. Fra Viken gik hans tog vestover til Agder og Hordaland, 1 ) og paa Gulatinget mødte han bønderne, som bøiede sig for hans vilje. Og Olav var en klog mand; han hædrede de gamle høvdingeætter, og vandt derved storbønderne for sig; paa Jæderen blev den mægtige …

    I andre bøker og planer
  • Heimdal (norrøn gud)1 side

    ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

    … det ældste Norden var Leire (Sjælland), Ujh sala (Sverige) og i Norge: Mæren ved Trondhjemsf jorden og Skiringssal nær Laurvik. Samfundsordning og levesæt. Folket. I det merkelige gamle digt «Rigs Sagn» (se side 10) skildres samfundsklasserne i den ældste tidt En af æserne, Heimdal, under navnet Rig, færdes viden om, og kommer først til trallen. Han er sortsmusket og mørk,

    I andre bøker og planer
  • Hel (Lokes datter)1 side

    ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

    Hans børn var de tré tæie uhyrer: .Fenrisulven, Midgardsormen og Hel; til Hels bolig kom …

    I andre bøker og planer
  • Midgardsormen1 side

    ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

    Hans børn var de tré tæie uhyrer: .Fenrisulven, Midgardsormen og Hel; til Hels bolig kom …

    I andre bøker og planer
  • Napoleonstiden (de nordiske lande)1 side

    V) I det nordvestlige Holsten. › 3. De nordiske lande under den franske revolution

    3. De nordiske lande under den franske revolution og i Napoleonstiden (fra omkring 1800— 1814).

    I andre bøker og planer
  • Njord1 side

    ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

    Njord, havets gud, bragte rigt fiske og god éieilvind, medens Frei raadede for velstand og alskens frugtbarhed.

    I andre bøker og planer
  • Nordenskiolds reise rundt Nordasien1 side

    V) I det nordvestlige Holsten.

    … Gejer, sit lands første historie- Ikriver og en af de mænd, som virkede mest for en frisindet styrelse. Ogsaa i polarforskningen har svenskerne taget stor del; navnkundig er især Nordenskiolds reise rundt Nordasiem En anden svenske søgte forgjæves ved en dumdristig ballonfærd at naa selve Nordpolen. Sven Hedin har ved mange forskningsreiser i Asia øget kjendskabet til den største verdensdel. …

    I andre bøker og planer
  • Olavsdagen1 side

    ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

    … blev sat i Klemenskirken i Nidaros, 1 ) og mange folk fra Norge og hele Norden valfartede til Hellig-Olavs grav. I kort tid blev Olav Nordens gjæveste helgen. Der kommer krybende Olavsdagen. Olavsfesten var den krøblingsskarer største festdag i den norske kirke hele til kongens grav middelalderen gjennem. Pilgrimmene gaa karske tilbage. …

    I andre bøker og planer
  • Ragnarok1 side

    ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

    … Serefter skulde Ragnarok (d. e. gudernes mørke) være nær; i .en frygtelig kamp skulde jøtner og æser fælde hverandre. Dd skulde slynges over. verden og den brændende jord synke i havet. Men oni en stund …

    I andre bøker og planer
  • Sleipne1 side

    ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

    … rige æserne, og mellem jøtner og æser var der endeløs strid. Øverst blandt æserne stod solguden, den vise Odin Valfader); han var ogsaa kampens gud, som paa den rapfodede Sleipner ilede fra val til val Til hans hal Valhal kom de faldne helte. — Odins søn var den rene Edder, alle gode menneskers ven. — En anden hovedgud varden sterke …

    I andre bøker og planer
  • Valdemarernes tid i Danmark1 side

    P^PP^SI › 0. Jdostre havd© Jforge flere- Paa Sigurd Jorsalfarers

    Danmarks storhedstid. Valdemarerne (fra c. 1150— c. 1240).

    I andre bøker og planer
  • Verdandi (norne)1 side

    ANDET OPLAG — BDE TUSENDE

    Men over æserne stod en sterkere magt, nornerne, de tre skjæbnegudinder: Urd, Verdande, og Skuld.

    I andre bøker og planer

Personer

• Kristian IV12 sider

  Kristian 4 var smaagut, 3a hxa. blev konge

  Også side 76, side 77, side 79, side 80, side 81, side 82, side 84, side 86, side 87, side 88, side 140

  I andre bøker og planer
• Olav Tryggvason11 sider

  i hans følge var den norske kongesøn Olav Trygvessøn

  Også side 11, side 18, side 19, side 20, side 21, side 22, side 26, side 27, side 28, side 139

  I andre bøker og planer
• Karl XIV Johan10 sider

  Fra Leipzig ilede Karl Johan mod Danmark øg tvang efter nogle mindre kampe Frederik» 6 til freden i Kiel (januar 1814).

  Også side 115, side 116, side 117, side 123, side 124, side 125, side 126, side 129, side 132

  I andre bøker og planer
• Kristian II10 sider

  Kristian

  Også side 62, side 63, side 64, side 65, side 66, side 67, side 68, side 78, side 140

  I andre bøker og planer
• Harald Hårfagre8 sider

  fra sagatiden Harald Haar- f ågre

  Også side 13, side 15, side 18, side 26, side 28, side 45, side 138

  I andre bøker og planer
• Knut den mektige7 sider

  sønnen Knud den mægtige (1014—35)

  Også side 11, side 21, side 22, side 24, side 28, side 30

  I andre bøker og planer
• Gustav Vasa6 sider

  Gustav Vasas eventyrlige færd i Dalarne

  Også side 64, side 78, side 79, side 108, side 140

  I andre bøker og planer
• Karl XII6 sider

  Ben store nordiske krig (1700—1721); Sverige ophører at være en stormagt; Karl 12 og Tordenskjold.

  Også side 94, side 95, side 107, side 108, side 138

  I andre bøker og planer
• Kristian Fredrik6 sider

  Kristian Frederik

  Også side 115, side 116, side 117, side 118, side 134

  I andre bøker og planer
• Einar Tambarskjelve5 sider

  En af de mægtigste høvdinger i Norge paa jarlemes tid var lendermanden Einar Tambeskjelve, den djerve bueekytte,

  Også side 23, side 29, side 30, side 31

  I andre bøker og planer
• Gustav II Adolf5 sider

  Efter Kristians uheld kom Gustav Adolf i kamp med keiseren, og efter hans fald (1632) førte de duelige svenske generaler krigen heldig videre.

  Også side 80, side 81, side 82, side 140

  I andre bøker og planer
• Gustav III5 sider

  den svenske konge Gustav 3 søgte at vinde tilhængere i Norge.

  Også side 107, side 108, side 109, side 140

  I andre bøker og planer

Steder

• Norge58 sider

  I Norge naaede |3é første rydningsmænd helt til Trondhjemsfjorderf.

  Også side 10, side 11, side 12, side 15, side 16, side 19, side 20, side 22, side 28, side 29, side 31, side 32, side 33, side 35, side 36, side 38, side 40, side 42, side 43, side 45, side 49, side 50, side 54, side 55, side 57, side 59, side 60, side 63, side 65, side 68, side 69, side 70, side 77, side 80, side 84, side 87, side 89, side 90, side 93, side 94, side 95, side 96, side 104, side 105, side 106, side 109, side 110, side 114, side 115, side 116, side 118, side 123, side 125, side 129, side 130, side 131, side 138

  I andre bøker og planer
• Danmark41 sider

  som regel kun taget med de store hovedtræk af Sveriges og Danmarks historie

  Også side 1, side 6, side 8, side 10, side 11, side 12, side 44, side 49, side 50, side 52, side 53, side 55, side 56, side 58, side 61, side 64, side 68, side 71, side 80, side 83, side 84, side 86, side 89, side 90, side 93, side 95, side 97, side 104, side 106, side 109, side 110, side 113, side 114, side 121, side 123, side 125, side 126, side 136, side 137, side 140

  I andre bøker og planer
• Sverige36 sider

  fra Sveriges historie fortællingerne om Gustav Vasas eventyrlige færd i Dalarne.

  Også side 1, side 7, side 11, side 14, side 18, side 25, side 45, side 49, side 50, side 55, side 56, side 58, side 59, side 60, side 61, side 64, side 72, side 77, side 79, side 80, side 82, side 83, side 84, side 91, side 92, side 93, side 95, side 110, side 113, side 115, side 118, side 123, side 129, side 132, side 140

  I andre bøker og planer
• England19 sider

  Mest kjendt er Bagnars tog til England, hvor han efter en heltemodig kamp blev fanget af kong Ella og kastet i en ormegaard.

  Også side 8, side 9, side 11, side 15, side 21, side 31, side 43, side 54, side 57, side 76, side 84, side 90, side 97, side 105, side 109, side 110, side 128, side 129

  I andre bøker og planer
• Bergen18 sider

  <jLsire vgripidede Bergen, som snart blev Norges første handelsplads.

  Også side 35, side 36, side 39, side 41, side 43, side 54, side 56, side 59, side 60, side 62, side 63, side 69, side 71, side 76, side 97, side 129, side 131

  I andre bøker og planer
• Trondheim16 sider

  det senere saa navnkundige Nidaros.

  Også side 29, side 30, side 31, side 32, side 35, side 36, side 38, side 40, side 49, side 60, side 69, side 95, side 102, side 113, side 115

  I andre bøker og planer
• København14 sider

  Under denne konge fik Danmark sit universitet i Kjøbenhavn.

  Også side 63, side 66, side 67, side 68, side 76, side 84, side 86, side 87, side 97, side 106, side 109, side 110, side 137

  I andre bøker og planer
• Europa12 sider

  Irlændeme stod paa hin tid høiere i kultur end noget andet folk i Europa.

  Også side 54, side 66, side 75, side 83, side 93, side 101, side 105, side 109, side 121, side 135, side 137

  I andre bøker og planer
• Oslo12 sider

  Norges byer var paa denne tid: Tønsberg, Skien, Stavanger, Nidaros, Borg og Oslo 1 );

  Også side 36, side 40, side 62, side 72, side 76, side 94, side 105, side 113, side 118, side 129, side 131

  I andre bøker og planer
• Island10 sider

  Island

  Også side 15, side 26, side 35, side 42, side 43, side 45, side 71, side 114, side 136

  I andre bøker og planer
• Frankrike9 sider

  I Dublin mødtes kjøbmænd fra Norden, England, Frankrige, Italien og maurere fra Spanien.

  Også side 9, side 80, side 91, side 100, side 108, side 109, side 116, side 126

  I andre bøker og planer
• Russland9 sider

  Svenske vikinger stiftede G-ardarike i Rusland; herfra drog de videre sydover nedad floderne, og mange af dem gik i tjeneste hos keiseren i Konstantinopel

  Også side 81, side 95, side 107, side 108, side 110, side 113, side 126, side 132

  I andre bøker og planer

Verk

• Snorres kongesoger4 sider

  Citaterne af Snorres Heimskringla

  Også side 47, side 71, side 73

  I andre bøker og planer
• Gokstadskibet2 sider

  Gokstadskibet

  Også side 5

  I andre bøker og planer
• Njaals Saga2 sider

  Læs herom i Njaals saga.

  Også side 48

  I andre bøker og planer
• Olav Haraldssøns saga2 sider

  Olav Haraldssøns saga

  Også side 23

  I andre bøker og planer
• Voluspå2 sider

  I den ældre Eddas gudesang Volospaa

  Også side 46

  I andre bøker og planer
• Danebrog (dansk rigsbanner)1 side

  Danebrog

  I andre bøker og planer
• Danebrog (Huitfeldts skip)1 side

  «Og saa blev der stille paaDanebrog.

  I andre bøker og planer
• Danmarks Riges Kronike (Arild Hvitfeld)1 side

  «Danmarks riges krønike»

  I andre bøker og planer
• Den eldre Edda1 side

  den aMre Edda

  I andre bøker og planer
• Den yngre Edda1 side

  Han skrev den yngre Edda

  I andre bøker og planer
• Frithiofs saga (Tegnér)1 side

  Tegnérs «Frithjofs saga»

  I andre bøker og planer
• Frostatingsloven1 side

  Frostatingsloven

  I andre bøker og planer