Befolkning og migrasjon emne

I lærebøkene

1. Underholdende Tildragelser af Norges Historie 1847 1 omtale
   Vis omtaler

   • «indtil næsten de to Trediedele af Landets Befolkning var bortrykket.» s. 182
2. Norges Historie til Brug ved Ungdommens Undervisning 1856 6 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 3 av 6 omtaler.

   • «de fleste gamle Kongefamilier, tilligemed andre storættede Folk, foretraf Udvandring for Underkastelse.» s. 25
   • «Udvandring for Underkastelse.» s. 25
   • «Saadanne Reiser havde stor Indflydelse paa Rordmændenes i og deres Handel.» s. 109
3. Norges historie indtil Harald Haarfager : tilligemed en udførlig Fremstilling af Nordmændenes gamle Kulturforhold 1857 4 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 3 av 4 omtaler.

   • «Norge blev nu efterhaanden opdyrket, og Finnerne trængtes mer og mer tilbage» s. 8
   • «De, som havde lidt mere Forstand, indsaa dog, at Kornmangelen havde sin Grund i det altfor store Folketal, og at Kongen havde været uskyldig deri.» s. 121
   • «Da Indvandringen gik for sig» s. 155
4. Udtog af Norges Historie : udarbeidet til Brug i Almue-Skolerne 1858 2 omtaler
   Vis omtaler

   • «Den kom fra Asien og udbredte sig med frygtelig Kraft og Hurtighed over en stor Del af Jorden.» s. 29
   • «nedsatte Nordmænd sig først i Finmarken, som til den Tid alene beboedes af Finner eller Lapper.» s. 29
5. Momenter til Støtte for Hukommelsen ved den mundtlige Undervisning i Norges Historie 1862 1 omtale
   Vis omtaler

   • «Norges Folkemængde» s. 24
6. Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler 1872 2 omtaler
   Vis omtaler

   • «Mange af de mægtigfte Bønder i Landet kunde ikke finde sig i at staa under Harald og betale Skat; de vilde raade sig selv som» s. 9
   • «& 1720 endte denne elleveaarige Ufred, som paa Grund af den stærke Udskrivning af Mandskaber skal have kostet Norge Tredjedelen af dets Folkemængde.» s. 147
7. Norges, Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1872 · 1874 · 1877 23 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 9 av 23 omtaler.

   • «Egteskabsforbindelser blandede Høvdinge-Ætterne, ikke faa svenske geistlige fik efter den store Mandedød Ansættelse i Norge,» 1872 s. 51
   • «Byernes samlede Folkemængde ved 1660 har antagelig udgjort 25–30,000 Mennesker.» 1872 s. 110
   • «Danmark blev mere og mere folketomt ved Bøndernes hyppige Udvandringer og Bortrømninger, som de strengeste Forholdsregler ikke kunde hemme.» 1872 s. 141
   • «Den livligere Handel med Udlandet virkede ogsaa til Byernes Opkomst; disse faar først fra nu af nogen egentlig Betydning» 1874 s. 31
   • «Den norske Koloni paa Grønland gik næsten i Forglemmelse; paa Orkenøerne og de øvrige skotske Øer blandedes mere og mere baade Folk og Sprog med» 1874 s. 51
   • «Selveiernes Tal minkede sterkt» 1874 s. 89
   • «hungersnød» 1877 s. 139
   • «Danmark blev mere og mere folketomt ved Bøndernes hyppige Udvandringer og Bort. romninger, som de strengeste Forholdsregler ikke kunde hemme.» 1877 s. 141
   • «Som Følge af disse ulykkelige Forhold gik Danmarks Folkemængde tilbage indtil Aar 1700; fra den Tid staar den omtrent stille, indtil den ved Bøndernes Frigivelse» 1877 s. 141
8. En liden Norges Historie for de første Begyndere 1877 1 omtale
   Vis omtaler

   • «Mange af de mægtigste Bønder kunde ikke finde sig heri; de vilde raade sig selv som før og rejste derfor ud af Landet især til» s. 3
9. Norigs Soga : til Heimelesning og Bruk fyr Lærarar 1879 6 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 3 av 6 omtaler.

   • «Naar Fedrarne vaare vandrad inn og kvat Veg dei kom, veit me inkje.» s. 2
   • «Folkemengdi minkad» s. 169
   • «handlad slik, at 8000 Islendingar svalt ihel» s. 199
10. Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie : for Skolen og Hjemmet. 1 : De østerlandske Folk og Hellenerne 1880 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «Da de udgjorde over Halvparten af hele Lakoniens Befolkning, der løb op til henved 800,000 Sjæle» s. 176
    • «Attikas Befolkning antages at have udgjort 500,000 Mennesker. Af disse var kun omtrent 100,000 af attisk Byrd, 350,000 var Træler og Resten fremmede (Metøker).» s. 217
11. Norges historie for almuskolen 1883 8 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 8 omtaler.

    • «Indvandringen.» s. 2
    • «Indvandrerne havde med sig ufrie mænd, trælle, som de enten havde kjøbt eller fanget i krig.» s. 2
    • «Paa denne tid begyndte nordmænd at bosætte sig i Finmarken» s. 54
12. Norges historie i fortællinger for almuskolen og hjemmet 1885 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «hele vinteren 1349 1350 (manndaudevinteren). Omkring en trediedel af landsfolket døde, og i mange dale døde befolkningen rent ud.» s. 52
    • «Omkring en trediedel af landsfolket døde, og i mange dale døde befolkningen rent ud.» s. 52
13. Norges, Sveriges og Danmarks Historie : for middelskolen og gymnasierne 1887 1 omtale
    Vis omtaler

    • «Indbyggerantallet var i 1814 omtr. 950,000 eller dobbelt saa stort som i 1660.» s. 141
14. Lærebog i Norges historie for folkeskolerne. D. 1 : Tiden før 1800 1888 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «Vore forfædre vandrede ind særfra efter at have skilt sig fra sine frænder svenskerne og danskerne.» s. 3
    • «En stor mængde forlod landet og slog sig ned paa øerne udenfor Skotland, Færøerne og Island» s. 11
15. Norges historie i fortællinger for skolen og hjemmet 1888 · 1891 4 omtaler
    Vis omtaler

    • «Udvandring til lsland.» 1888 s. 18 · 1891 s. 18
    • «i 1814 havde Norge omtrent 950000 indbyggere eller to gange saa mange som i 1660.» 1888 s. 81
    • «Landet blev for trangt for mange her hjemme. Vore fædre var raske sjømænd, og flere drog over havet for at vinde ære og gods i» 1891 s. 14
    • «Somme drog til Færøerne og øerne omkring Skotland, men de fleste nedsatte sig paa det nys opdagede Island.» 1891 s. 18
16. Norges, Sveriges og Danmarks historie for middelskolen 1888 1 omtale
    Vis omtaler

    • «Mange mægtige bønder i landet kunde ikke finde sig i at staa under Harald og betale skat; de vilde raade sig selv som før og» s. 14
17. Norigs soga : Lærebok aat amts- og folkehøgskular 1890 · 1906 14 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 6 av 14 omtaler.

    • «Innvandringi.» 1890 s. 2
    • «Naar fedrarne vaare vandrad inn og kvat veg dei kom, veit me inkje. Dei kom vandrande i mindre flokkar» 1890 s. 2
    • «heile Grønland i gløymeboki, og folket døydde av naud og armodsdom elder vart drepne av eskimoarne.» 1890 s. 132
    • «Truleg budde alt fraa steinalderen dei same folki i desse landi, som endaa bur her, fraa Eideren i Danmark til Lofoten i Norig.» 1906 s. 6
    • «Innvandringl. Naar federne vaare vandra inn og kva veg dei kom, veit me ikkje. Dei kom vandrande i mindre flokkar, som dei kalla «folk» (som» 1906 s. 6
    • «landet vart deim for trongt.» 1906 s. 19
18. Kort lærebog i historie (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) nærmest for folkeskoler i byerne 1894 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «det gik sterkt tilbage med Tysklands folkemængde.» s. 73
    • «andre tog bolig paa Færøerne, og andre reiste til Island, som lidt før var blevet opdaget.» s. 122
19. Lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler, amtsskoler og middelskoler 1894 3 omtaler
    Vis omtaler

    • «I flere dele af landet havde krig, hungersnød og pest raset saa, at der ikke var mere end en fjerdedel af befolkningen igjen.» s. 130
    • «mange udvandrede til Amerika.» s. 131
    • «mange misfornøiede nordmænd, især fra vestlandet, drog derover med sin hele husstand efter slaget i Havrsfjord.» s. 217
20. Noregs soga aat folkeskulen 1896 · 1900 4 omtaler
    Vis omtaler

    • «Folketalet er meir en dubbelt so stort som i 1814, endaa mange hev reist til Amerika.» 1896 s. 82
    • «Daa vende utvandringsstraumen seg mot Island.» 1900 s. 15
    • «Nokre borgarar i Kjøpenhamn hadde lenge havt einerett til handelen med finnarne, og den hadde dei brukt slik, at Finnmarki mest laag øyde; men no» 1900 s. 70
    • «Folketale er meir en dubbelt so stort som 1814, endaa mange hev reist til Amerika.» 1900 s. 84
21. Lærebog i historie : (verdenshistorie og Norges historie) for folkeskolen 1897 1 omtale
    Vis omtaler

    • «Siden begyndelsen af aarhundredet er Norges folketal øget fra 900 000 til 2 millioner.» s. 157
22. Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1900 · 1902 9 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 6 av 9 omtaler.

    • «Pesten blev en stor ulylclce for Norge, da den havde bortrevet en mængde mennesker og stanset næringslivets fremgang.» 1900 s. 54
    • «Tyskerne slog sig ned i Oslo og Tønsberg, men især i Bergen» 1900 s. 55
    • «lalt skal Norge have mistet en trediedel af sit folketal» 1900 s. 54
    • «Hele Norges indbyggertal næsten fordoblede sig i samme tidsrum» 1902 s. 98
    • «Norges folketal har i de sidste 100 aar mere end fordoblet sig; omkring aar 1800 var det 900 000; omkring aar 1900 over 2 millioner.» 1902 s. 119
    • «Og endda er en halv million nordmænd vandret ud af landet til de forenede stater (lowa, Wisconsin, Minnesota).» 1902 s. 119
23. Norigs soga aat folkeskulen 1900 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «Daa vende utvandringsstraumen seg mot Island.» s. 15
    • «Tvo aar etter slage ved Havrsfjord drog Ingolv fraa Sunnfjord til lsland.» s. 15
24. Norges og Nordens historie for folkeskolen 1904 5 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «da folketallet vokste raskt» s. 17
    • «I alt skal Norge ha mistet en tredjedel af sin folkemængde.» s. 75
    • «Folketallet har mere end fordoblet sig i de sidste hundrede aar.» s. 166
25. Norigs soga for skule og heim 1904 · 1910 3 omtaler
    Vis omtaler

    • «Daa vende utvandringsstraumen seg mot Island.» 1904 s. 12
    • «Folketalet er meir enn 2-gonger so stort som i 1814, endaa mange hev reist til Amerika.» 1904 s. 88 · 1910 s. 155
    • «Fleire og fleire sette seg ned i landet. Utvandringi var til stort tap for Norig: det var dei rikaste og mest upplyste som vandra ut.» 1910 s. 21
26. Norges historie : mindre utgave for folkeskolen 1908 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «I den lange fredstid (fra 1720) hadde Norges folkemængde, handel og sjøfart steget betydelig; ved 1660 var der i Norge bare 450,000 mennesker, men i» s. 78
    • «Norge vil derfor efterhvert faa bruk for alle sine folk, saa ingen av den grund trænger til at utvandre.» s. 104
27. En liten Norges historie for de første begyndere 1909 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «Norges handel, sjøfart og folkemængde steget sterkt; ved 1660 var der i Norge bare 450,000 mennesker, men i 1801 885,000» s. 36
    • «Et uaar i 1812 bragte suiten saa høit at barkebrød blev almindelig mat paa mange steder i landet.» s. 37
28. Norges historie : med hovedtræk av Sveriges og Danmarks historie : for middelskolen 1910 8 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 8 omtaler.

    • «Harmfulde drog en mængde av Norges gjæveste mænd ut av landet, nogen til Sverige, andre til øene i Vesterhavet eller paa vikingfærder sydover.» s. 26
    • «Den sorte død.» s. 94
    • «Folketallets vekst i byene. Fra 1660 —1760 steg det til det dobbelte» s. 162
29. Norges historie for skole og hjem 1910 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «Landnamstiden varte i 60 aar. Utvandringen var til skade for Norge, da det var de rikeste og mest oplyste som vandret ut.» s. 19
    • «Folketallet er næsten tre ganger saa stort som i 1814, endda mange har reist til Amerika.» s. 144
30. Norges historie : mindre utgave for folkeskolen ; med karter og billeder 1912 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «Desuten har i de sidste 50 aar over 600,000 vandret ut til Nordamerika.» s. 102
    • «Norge vil derfor efterhvert faa bruk for alle sine folk, saa ingen av den grund trænger til at utvandre.» s. 104
31. Norges historie for folkeskolen 1928 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «Folketallet i Norge hadde gått sterkt frem.» s. 106
    • «Mens det i året 1769 da den første folketelling fant sted, var litt over 700 000, hadde det i 1801 nesten nådd 900 000.» s. 106
32. Norges historie 1934 3 omtaler
    Vis omtaler

    • «over heile Norge, og 11 år deretter igjen kom en ny forferdelig farsott. Sagnet forteller at i mange daler døde alt folket ut, og at» s. 64
    • «De norske byene var små enda. Bergen, som var en av de største i heile Norden, hadde rimeligvis under 6 000 mennesker, og av dem» s. 66
    • «I 1789 fikk fogeden Jens Holmboe en del bønder fra Østerdalen, Gudbrandsdal og Oppdal til å reise nord til Målselvdal og rydde seg garder.» s. 100