En liten Norges historie for de første begyndere

Emner

• Fagstoff

  • Historie

    Generelt1 side

    EN LITEN NORGES HISTORIE FOR DE FØRSTE BEGYNDERE AV SIEGWART PETERSEN OTTENDE UTGAVE VED Dr. A. Ræder KRISTIANIA J. W. CAPPELENS FORLAG

    I andre bøker og planer

    • Norge fra vikingtiden til slutten av dansketiden8 sider

      Norske helleristninger. Saadanne figurer findes rundt om i landet, indristet mest paa tjeldsider nær havet De skriver sig fra broncealderen. De her avbildede ristninger fremstiller et rensdyr, et skib og en vogn trukket av to dyr. De ældste tider. Saalangt tilbake i tiden som vi vet noget sikkert, har vore forfædre bodcl her i kanske over 5000 aar; nordmænd, svensker …

      Fra slutten av Bde aarhundrede kom nordmændene paa vikingetog til England, Skotland, Irland og Frankrike, hvor de herjet.

      Også side 8, side 12, side 17, side 19, side 34, side 37

      I andre bøker og planer
    • Nasjonsbygging etter 18144 sider

      Saaledes blev Norge og Danmark forenet, og denne forening kom til at vare i over 400 aar, indtil 1814.

      … Johan at godkjende grnndloven, hvis Norge vilde gaa ind paa en forening med Sverige, og der kom da istand en overenskomst i Moss (14de august); Kristian Fredrik lovte at indkalde et storting til at underhandle om foreningsvilkaarene og straks at nedlægge sin rnagt. …

      Også side 41, side 42

      I andre bøker og planer
    • Norsk historie4 sider

      De ældste tider. Saalangt tilbake i tiden som vi vet noget sikkert, har vore forfædre bodcl her i kanske over 5000 aar; nordmænd, svensker og danske var nære frænder og talte det samme sprog.

      Harald Haarfagre. Haakon Adelstensfostre. 8 som maatte gi skat til kongen. Mange av de mægtigste bønder kunde ikke finde sig i det; de vilde raade sig seiv som før, og reiste derfor ut av landet, især til Island og øene ved Skotland.

      Også side 11, side 44

      I andre bøker og planer
    • Befolkning og migrasjon2 sider

      I den lange fredstid (fra 1720) hadde Norges handel, sjøfart og folkemængde steget sterkt; ved 1660 var der i Norge bare 450,000 mennesker, men i 1801 885,000, og handelsflaaten var vokset fra 50 skibe til 1150, og mange av disse skibe var store og for paa fjerne farvand.

      Et uaar i 1812 bragte suiten saa høit at barkebrød blev almindelig mat paa mange steder i landet.

      I andre bøker og planer
    • Den nordiske 7-årskrig1 side

      Fredrik (len anden fik nogen aar efter farens død ufred med Sverige. Det var den blodige sy våar s-krig.

      I andre bøker og planer
    • Den store nordiske krig1 side

      … til at slutte fred. Da Karl 12 siden hadde tapt ved Pultåva 1709 og flygtet tii Tyrkiet, sluttet Fredrik sig til Rusland og Polen og kom med i den store nordiske krig 1 mot Sverige. De Peter Wessel Tordenskjold. danske vilde vinde igjen Skaane, men blev der slaat; derimot lykkedes det kongen at ta Slesvig fra den holstenske hertug, som …

      I andre bøker og planer
    • Grevefeiden1 side

      … sig for den fangne Kristian den anden og fik hjælp av lybekkerne, som sendte grev Kristofer av Oldenbnrg med en hær til Danmark. Efter ham fik ufreden navn av grevens feide. Greven var i førstningen heldig; men saa valgte de jydske herremænd Kristian 3 til konge, og hans dygtige hærfører Johan Rantzau vandt saa fuldstændige seire at hele Danmark kort …

      I andre bøker og planer
    • Historisk årsak og virkning1 side

      Ophavet til krigen var især indbyrdes avind mellem kongerne, og at de danske vilde faa de tre riker sammen igjen under den danske konge.

      I andre bøker og planer
    • Julirevolusjonen1 side

      Efter 1830 (julirevolusjonen) blev der mere bevægelse ogsaa i Norge; der stiftedes nye frisindede aviser i Kristiania, yngre mænd kom ind i stortinget, og mens man hittil mest hadde valgt embedsmænd til stortinget, begyndte især fra 1833 ogsaa bønderne med iver at ta del i valgene og vælge flere bønder til tingmænd (Ole Gabriel …

      I andre bøker og planer
    • Kalmarkrigen1 side

      Kristian førte 3 ganger krig; først var det Kalmarkrigen med Sverige; i denne var det at skotterne under Sinclar blev omringet og nedhugget av gudbrandsdølerne ved Kringen 1612.

      I andre bøker og planer
    • Krimkrigen1 side

      Ellers holdt kongen sig utenfor de store krige i Europa, og mens Karl Johan hadde støttet sig til Rusland, nærmet Oskar sig til «vestmagtene» (England og Frankrike); med dem slnttedes under Krim-krigen * novembertraktaten, som lovte hjælp fra vestmagtene, hvis Sverige og Norge blev angrepet av Rusland.

      I andre bøker og planer
    • Nordisk historie1 side

      Haakons treaarige datter søn Magnus Erikssøn arvet Norge efter morfaren; paa samme tid valgtes han ogsaa til konge i Sverige, og saaledes blev Norge og Sverige for første gang forenet under samme konge; men begge land beholdt sin egen lov og styrelse.

      I andre bøker og planer
    • Reformasjonen1 side

      … ogsaa i Norge, især ved hjælp av en dansk adelsmand, Vincents Lunge. I Danmark begyndte paa den tid Hans Tausen at forkynde Luthers lære 1 , og reformasjonen fik snart god fremgang der. Kongen seiv yndet den nye lære, og fik vedtat love som svækket de danske biskopers magt i høi grad. I Norge blev det ene kloster efter det …

      I andre bøker og planer
    • Riksforsamlingen på Eidsvoll1 side

      Prinsen overtok midlertidig som regent styrelsen, utnævnte statsraader og indrettet norske regjeringskontorer, som fik navn av departementer; han indkaldte en riksforsamling til at møte paa Eids v old for at bestemme landets skjæbne.

      I andre bøker og planer
    • Slaget i Hjørungavog1 side

      Men Haakon jarl vandt over dem i det navnkundige sjøslag i Hjørungavaag i Søndmøre.

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Lyrskov Hede1 side

      Vend er n e gjorde paa samme tid herjetog til Danmark; men Magnus vandt over dem i et stort slag paa Lyrskogsheden ved Slesvig.

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Stanford-bro1 side

      I førstningen var Harald heldig mot engelskmændene; men saa kom uventet engelskmændene i stor mængde over ham ved Standford-bro, og i dette slag faldt han efter den tapreste motstand (1066).

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Svolder1 side

      … flaate for at falde over kong Olav, nåar han vendte hjem. De laa og ventet paa ham ved Svolder, tæt ved Rygen, og her kom det til et haardt slag (aar 1000). Kong Olav var seiv ombord paa sit prægtige skib Ormen lauge; baade han og hans mænd verget sig djervelig; men fienderne var for mange. Tilsidst stod bare 8 …

      I andre bøker og planer
    • Tidlig nytid

      • Reformasjonen i Danmark-Norge1 side

        Kirkeforbedringen. Paa den samme riksdag i Kjøbenhavn 1536 blev den lutherske kirke lovtat i Danmark.

        I andre bøker og planer
    • Verdenshistorie1 side

      1280—1299 Haakon 7 1905 Haakon 5 Magnussen 1299 1319 Henvisningen til «verdenshistorien» gjælder «En liten verdenshistorie for folkeskolen» ved Siegw. Petersen.

      I andre bøker og planer
  • Samfunn og politikk

    • Kunnskap om samfunnsordenen8 sider

      Bønderne iet fylke hadde mellem sig forsamlinger, som kaldtes ting eller fylkesting; der møttes alle bønder, gav love for hele fylket og dømte i retssaker.

      … Nogen aar senere lot han sig med den største pragt krone i Bergen av pavens sendemand, kardinal Wilhelm. Haakons kongedømme var til stort gavn for landet. Lovene bedredes; kirker, klostre og kongsgaarde byggedes; i Bergen bygde han den store og herlige kongehal og rundt om kongsgaarden en mur (det var ophavet til fæstningen Bergenhus). Ogsaa i utlandet var Haakon godt …

      Også side 36, side 39, side 42, side 45, side 51, side 53

      I andre bøker og planer
    • Arbeids- og næringsliv5 sider

      Til Norges skade gav han Lybek og andre stæder i Nordtyskland (h ansestæ der n e) store rettigheter, og fra denne konges tid begyndte handelen mere og mere at komme i hansestædernes hænder.

      … styrelsen. Hans minister Bernsdorff styrte ypperlig, og da han i lang tid holdt Danmark og Norge utenfor krigene mellem England og Frankrige efter 1792 2 trivdes handel og skibsfart bedre end nogensinde før. I den lange fredstid (fra 1720) hadde Norges handel, sjøfart og folkemængde steget sterkt; ved 1660 var der i Norge bare 450,000 mennesker, men i 1801 885,000, …

      Også side 42, side 43, side 54

      I andre bøker og planer
    • Demokratiske institusjoner og politisk innflytelse4 sider

      Efter 1830 (julirevolusjonen) blev der mere bevægelse ogsaa i Norge; der stiftedes nye frisindede aviser i Kristiania, yngre mænd kom ind i stortinget, og mens man hittil mest hadde valgt embedsmænd til stortinget, begyndte især fra 1833 ogsaa bønderne med iver at ta del i valgene og vælge flere bønder til tingmænd (Ole Gabriel …

      I kong Oskars senere aar opkom der uenighet mellem storting og regjering.

      Også side 45, side 52

      I andre bøker og planer
    • Rettigheter og plikter4 sider

      Haakon gav bønderne deres odel, og gamle frihet tilbake, og derfor blev han snart godt likt.

      Ogsaa religionsfriheten blev utvidet ved dissenter-loven og ophævelse av forbildet mot jøders ophold i riket.

      Også side 52, side 53

      I andre bøker og planer
    • Økonomi og arbeidsliv2 sider

      Rikernes pengevæsen kom under krigen i den sørgeligste uorden; tilsidst maatte regjeringen gripe til den utvei seiv at sætte pengene ned i værcl og saaledes gjøre fallit (1813).

      Loven gik enstemmig igjennem i odelsting og lagting, men kong Oskar negtet mot regjeringens enstemmige raad beslutningen sin sanktion (27de mai).

      I andre bøker og planer
    • Skole1 side

      Skoler. Folkeskolerne gir fri undervisning til alle barn mellem 7 og 15 aar; for voksne gives en videre undervisning i amtsskoler, folkehøiskoler, fortsættelseskoler og aftenskoler.

      I andre bøker og planer
  • Religion, livssyn og filosofi

    • Loke1 side

      Balder var god og vis; men han dræptes ved Laakes svik.

      I andre bøker og planer
    • Valhall1 side

      … dyrket mange gilder. Vore forfædre trodde at guderne var gode og kraftige og hjalp menneskene. især mot de onde troll, som bodde i fjeldene. Gudernes far var Oden, som bodde i Valhall; han raadde for striden, og alle som faldt i kamp, Valhall. Der moret de sig fælde hverandre ; men om Oden hadde en hest med 8 kom efter …

      I andre bøker og planer
  • Geografi

    • Mennesker og naturmiljø1 side

      e) Landbruksdepartementet, omfatter landbruk, jagt og ferskvandsfiskerier, vasdrag, statens jordgods, skog og veterinærvæsen.

      I andre bøker og planer
  • Litteratur

    • Valg av forfattere og verk1 side

      Hans søn Kristian den fjerde arbeidet under sin 60-aarige regjering utrættelig for sine to riker.

      I andre bøker og planer
• Andre emner

  • Den sorte død i Norge1 side

    En forfærdelig ulykke ramte riket i hans dage; ti i 1349 kom den store mandedød (den sorte død) til Norge og den gik dræpende over hele landet; det var først efter lange tider at Norge forvandt de ulykkelige folger av sotten.

    I andre bøker og planer
  • Frigg1 side

    … efter døden til ham i med at kjæmpe sammen og aftenen livnet de op igjen, føtter. Sleipner, og et spyd, Gungner, som traf alt det han sigtet paa. Odens hustru hette Frigg, deres søn var den sterke Tor; nåar han kjørte over himmelen i sin kjærre, førdnet det. Han var altid i strid med trollene og brukte da sin gode …

    I andre bøker og planer
  • Frøya1 side

    … over himmelen i sin kjærre, førdnet det. Han var altid i strid med trollene og brukte da sin gode hammer, Mjølner, som trollene var ræd for da den knuste alt. Njord raadde for vind og sjø og delte rigdom ut blandt menneskene; hans søn Frøi raadde for godt aar, og hans ■d atter Frøia var kjærlighetens gudinde. Tyr var en

    I andre bøker og planer
  • Gabriel1 side

    … man hittil mest hadde valgt embedsmænd til stortinget, begyndte især fra 1833 ogsaa bønderne med iver at ta del i valgene og vælge flere bønder til tingmænd (Ole Gabriel TJeland, død 1870). Fra nu var stortinget delt mellem bønder og embedsmænd; men begge partier var enige om at hævde rikets selvstændighet. En ny lov om formand s k a p …

    I andre bøker og planer
  • Karlstad-forliket1 side

    I oktober vedtoges Karlstad-overenskomsten av storting og riksdag, hvorpaa Sverige anerkjendte Norge som egen stat, et skridt som fulgtes av de øvrige magter.

    I andre bøker og planer
  • Njord1 side

    Njord raadde for vind og sjø og delte rigdom ut blandt menneskene; hans søn Frøi raadde for godt aar, og hans …

    I andre bøker og planer
  • Yngve (Frøi)1 side

    … over himmelen i sin kjærre, førdnet det. Han var altid i strid med trollene og brukte da sin gode hammer, Mjølner, som trollene var ræd for da den knuste alt. Njord raadde for vind og sjø og delte rigdom ut blandt menneskene; hans søn Frøi raadde for godt aar, og hans …

    I andre bøker og planer

Personer

• Karl XIV Johan6 sider

  Karl Johan .... 1818—1844

  Også side 38, side 39, side 40, side 41, side 42

  I andre bøker og planer
• Harald Hårfagre4 sider

  Harald Haarfagre . 860— 930

  Også side 7, side 8, side 21

  I andre bøker og planer
• Herman Wedel Jarlsberg4 sider

  Grev Herman W edel tok sig især kraftig av denne sak.

  Også side 38, side 39, side 41

  I andre bøker og planer
• Kristian Fredrik4 sider

  Kristian Fredrik . . 1814—1814

  Også side 38, side 39, side 40

  I andre bøker og planer
• Kristian II4 sider

  Kristian 2 . . . . 1513 1523

  Også side 23, side 24, side 25

  I andre bøker og planer
• Magnus Erlingsson4 sider

  Magnus Erlingssøn

  Også side 16, side 17, side 18

  I andre bøker og planer
• Christian 3.3 sider

  Kristian 3 1537—1559

  Også side 25, side 26

  I andre bøker og planer
• Erling Skakke3 sider

  Erling Skakke

  Også side 17, side 18

  I andre bøker og planer
• Fredrik III3 sider

  Fredrik 3 1648-1670

  Også side 31, side 34

  I andre bøker og planer
• Fredrik V3 sider

  Fredrik 5 1746—1766

  Også side 34, side 35

  I andre bøker og planer
• Håkon Håkonsson3 sider

  Haakon Haakonsson

  Også side 19, side 20

  I andre bøker og planer
• Margrete I3 sider

  Margreta 1388 1412

  Også side 21, side 22

  I andre bøker og planer

Steder

• Norge24 sider

  Norge

  Også side 8, side 9, side 11, side 12, side 14, side 15, side 16, side 20, side 21, side 22, side 25, side 28, side 29, side 30, side 31, side 33, side 34, side 37, side 38, side 39, side 41, side 43, side 51

  I andre bøker og planer
• Sverige12 sider

  Sverige

  Også side 14, side 21, side 22, side 29, side 30, side 32, side 33, side 34, side 40, side 41, side 43

  I andre bøker og planer
• Trondheim12 sider

  Kong Olav bygget byen Nidaros (Trondhjem)

  Også side 11, side 16, side 17, side 19, side 23, side 26, side 28, side 30, side 33, side 41, side 53

  I andre bøker og planer
• Danmark11 sider

  Efter Erik Blodøks's død fik hans sønner tilhold hos kong Harald Blaatand i Danmark

  Også side 9, side 16, side 21, side 22, side 26, side 30, side 31, side 38, side 41, side 43

  I andre bøker og planer
• Oslo10 sider

  KRISTIANIA

  Også side 14, side 16, side 18, side 19, side 28, side 29, side 33, side 40, side 41

  I andre bøker og planer
• Bergen7 sider

  Han grundet byen Bergen, som snart blev den største handelsstad i riket;

  Også side 16, side 18, side 19, side 22, side 23, side 28

  I andre bøker og planer
• England7 sider

  Fra slutten av Bde aarhundrede kom nordmændene paa vikingetog til England, Skotland, Irland og Frankrike, hvor de herjet.

  Også side 8, side 9, side 14, side 38, side 43, side 51

  I andre bøker og planer
• Russland7 sider

  Som gut fostredes Olav hos en morbror i Gardarike (Rusland); siden drog han i vikingetog til England, hvor han lot sig døpe.

  Også side 30, side 33, side 35, side 38, side 43, side 51

  I andre bøker og planer
• Island6 sider

  Det blev grunden til at nordmændene opdaget Færøene og siden Island.

  Også side 8, side 10, side 16, side 19, side 38

  I andre bøker og planer
• Grønland5 sider

  Grønland var fuudet av nordmanden Erik Røde aar 982

  Også side 16, side 19, side 34, side 38

  I andre bøker og planer
• København5 sider

  i hans senere aar blev der grundlagt et universitet i Kjøbenhavn for begge riker

  Også side 25, side 26, side 30, side 36

  I andre bøker og planer
• Skottland4 sider

  Fra slutten av Bde aarhundrede kom nordmændene paa vikingetog til England, Skotland, Irland og Frankrike, hvor de herjet.

  Også side 8, side 14, side 23

  I andre bøker og planer

Verk

• Sigurd Slembe2 sider

  Harald Gille og Sigurd Slembe.

  Også side 16

  I andre bøker og planer
• Eidsivatings-loven1 side

  gav love for oplændingene (Eidsivating sloven).

  I andre bøker og planer
• En liten verdenshistorie for folkeskolen (Siegw. Petersen)1 side

  En liten verdenshistorie for folkeskolen

  I andre bøker og planer
• Frostatingsloven1 side

  Han fik de vestlige fylker til at forene sig under Gu 1 a t i n g s 1 o v e n og de nordenfjeldske under Frostatingsloven.

  I andre bøker og planer
• Gulatingsloven1 side

  Han fik de vestlige fylker til at forene sig under Gu 1 a t i n g s 1 o v e n og de nordenfjeldske under Frostatingsloven.

  I andre bøker og planer
• Snorres kongesoger1 side

  de norske kongers sagaer

  I andre bøker og planer