Læreplanatlas

Island sted

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1899Undervisningsplan for gymnasiet (1899)

Historie. › A. Fællesundervisningen.

… nordiske riger 1030—13 19. a) Norge. Velmagtstiden til 1130. Politiske og sociale forhold. Levesæt. Tronstridighederne; lendermandsvældet, kirken, kongemagtens kamp med kirken under Sverre. Kongemagtens stadige vekst under hans efterfølgere. Island. Aandslivet. b) Sverige. Svear og Göter. Landskaberne. Samfundsforhold. Kampen mellem hedenskab og kristendom. Birger Jarl og Magnus Lagabøter. De frelse og ofrelse stænder. Finland. c) Danmark. Sven Estridsssn og hans …

Histories. 49 NB · 1903
1939Normalplan for folkeskolen (N39)
«De samme grunnene som dreiv nordmenn, svensker og dansker på vikingferder, dreiv også nordmenn vest over havet for å finne ny jord — Vesterhavsøyene. Island.»
Historie
s. 86 NB · 1957
s. 86 NB · 1965
s. 86 NB · 1939
s. 90 NB · 1948
«Dei same årsakene som dreiv nordmenn, svenskar og danskar på vikingferder, dreiv òg nordmenn vest over havet på leiting etter nytt land — Vesterhavsøyane. Island. »
Historiei planen: Soge
s. 88 NB · 1964
s. 89 NB · 1940

111. Rettleiing. › Arbeidsplan for klassene. › 5. klasse.

… Vikingskipene. Leding. De samme grunnene som dreiv nordmenn, svensker og dansker på vikingferder, dreiv også nordmenn vest over havet for å finne ny jord — Vesterhavsøyene. Island. Håkon den gode, Olav Tryggvesson (kort). Over hundre års strider før hele Norge blir samlet igjen av d. Olav Haraldsson (død 1030): Han prøver å gjøre nordmennene til kristne. Olav kom i strid …

Histories. 86 NB · 1962
1974Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74

RETTLEIANDE ÅRSPLANAR › Språklære:

Ny litteratur frå Island og Færøyane i norsk omsetjing, helst nynorsk.

Norski planen: Norsk m/skriftformings. 101 NB · 1980

VEILEDENDE ÅRSPLANER › 5. klassetrinn

Danmark, Finland, Island, Sverige. Historiske tidsbilder. Enkelte personligheter.

Historiei planen: Orienteringsfaget (1.–6. klassetrinn)s. 210 NB

RETTLEIANDE ÅRSPLANAR

Danmark, Finland, Island, Sverige. Historiske tidsbilete. Sentrale personar.

Histories. 209 NB · 1980
Ikke funnet i 1805 (norsk, historie) · 1885 (norsk, historie, samfunnsfag) · 1889 (norsk, historie) · 1897 (norsk, historie) · 1911 (norsk, historie, samfunnsfag) · 1911 (norsk, historie) · 1916 (norsk, historie) · 1921 (norsk, historie, samfunnsfag) · N22 (norsk, historie, samfunnsfag) · 1925 (norsk, historie, samfunnsfag) · N25 (norsk, historie, samfunnsfag) · 1947 (historie) · 1950 (norsk, historie, samfunnsfag) · L60 (norsk, historie, samfunnsfag) · 1964 (norsk, historie, samfunnsfag) · 1964 (samfunnsfag) · M71 (norsk, historie, samfunnsfag) · M85 (norsk, historie, samfunnsfag) · M87 (norsk, historie, samfunnsfag)

I lærebøkene

  1. Vis omtaler

    Viser 8 av 37 omtaler.

    • «christne Island» 1831 s. 51 · 1834 s. 53
    • «at christne Island» 1831 s. 51
    • «Danmark, England, Scotland, Island, Spanien, ja selv Middelhavets fjerne Kyster vare Vidner til deres krigerske Daad.» 1831 s. 79
    • «Ingolf, en mcrgtig Mand fra Fialafylke, tilligemed hans Fcetter Leif anseesforat vwre de fyrste, som for bestandig nedsatte sig paaOen.» 1834 s. 31
    • «De sieste af Norges misfornolde, storcrttcde Familier tyede imidlertid til Island, som for den Tid var fast übeboet.» 1834 s. 31
    • «De fleste af Norges misfornøiede, storættede Familier tyede imidlertid til Island, som før den Tid var næsten ubeboet.» 1856 s. 26
    • «Leif, der var en Søn af Nordmanden Eirik Raude, som fra Island opdagede Grønland og der bosatte sig?).» 1856 s. 43
    • «Norge, Island, Grønland, Færvøerne, Orkenøerne, Syderøerne og Man» 1856 s. 85
  2. Vis omtaler
    • «det lyktedes Hakon at bringe de frihedelskende Islænder under sit Herredømme.» s. 12
  3. Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «Øen Island var nylig opdaget (870), didhen søgte de Fleste med alle deres Tilhængere og oprettede her en Fristat, der» s. 9
    • «Øen Island var nylig opdaget (870), didhen søgte de Fleste med alle deres Tilhængere og oprettede her en Fristat» s. 9
    • «Island og det nylig (983) opdagede og bebyggede Grønland christnedes, ligeledes Færøerne, Hjaltland og Orknøerne» s. 16
  4. Vis omtaler

    Viser 3 av 15 omtaler.

    • «De fleste nedsatte sig paa det nysopdagede Island.» s. 27
    • «Da han kom længere ud i Havet, slap han den første Ravn, men den kom strax tilbage. Derpaa lod han den anden flyve, og den» s. 28
    • «Den første, som bosatte sig paa Island, var Ingolf, en rask og dygtig Mand fra Søndfjord» s. 28
  5. Vis omtaler

    Viser 6 av 8 omtaler.

    • «– Island opdages» 1851 s. 5
    • «Island» 1851 s. 7
    • «Island og Grønland.» 1851 s. 10
    • «Island opdages (Gardar – Ravne-Floke – Ingolv; Leiv og Helga – Reykjarvik – Mange Misfornøiede reiser til Island)» 1862 s. 6
    • «Mange Misfornøiede reiser til Island» 1862 s. 6
    • «Island kristnes; Thangbrand» 1862 s. 9
  6. Vis omtaler
    • «af Landets magtigste agter Nogle droge over til de skotske Der, andre befolkede I taland og Helsingialand;» 1852 s. 3
    • «De fleste og gjeveste Familier begave sig i Aaret 874 og følgende Aaringer over til det kort tilforn opdagede Island, hvor de oprettede en Fristat.» 1852 s. 3
    • «de oprettede en Fristat. Alle offentlige Anliggender bleve der afgjorte paa et almindeligt Thing, som kaldtes Althinget» 1858 s. 3
    • «Island» 1858 s. 11
    • «Han fuldendte ogsaa Islands Underkastelse, som allerede var begyndt under hans Fader» 1858 s. 28
  7. Vis omtaler

    Viser 3 av 10 omtaler.

    • «man kunde vel derfor tænke paa Island,» s. 11
    • «omkring 1260) fik endelig det saakaldte Noregsveldi to Landskaber til, nemlig Island og Grønland.» s. 155
    • «paa Island» s. 175
  8. Vis omtaler

    Viser 3 av 10 omtaler.

    • «Paa denne Tid var Øen Island funden;» s. 9
    • «Læs om hans store ntiser og Ophold paa Island i Fortællingerne Side 553» s. 59
    • «paa Island, en paa Grønland, en paa Færøerne, en paa Orknøerne» s. 61
  9. Vis omtaler

    Viser 8 av 32 omtaler.

    • «Iøland blev saaledes en Fristat» 1872 s. 12
    • «Ogsaa Island fik Kongen kristnet. Han sendte did den saxiske Prest Tangbrand» 1872 s. 19
    • «Island» 1872 s. 37 · 1874 s. 11
    • «Endnu mange flere drog til Isl and, som nys var opdaget.» 1874 s. 12
    • «Mange af dem drog i Vikingfærd og kom ikke mere igjen. Saaledes blev Færøer ne bebyggede. Endnu mange flere drog til Isl and, som nys» 1874 s. 12
    • «Island blev saaledes en Fristat, men stod bestandig i livlig Forbindelse med Moderlandet, hvis Konger det omsider maatte underkaste sig.» 1877 s. 12
    • «Endnu mange flere drog til Island, som nys var opdaget.» 1877 s. 12
    • «Omtr. 930 fik Islændingerne en almindelig Lov for hele Øen og begyndte at holde et fælles Ting, Altinget, som baade havde Ret til at dømme» 1877 s. 12
  10. Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «Øen Island» s. 3
    • «Island, Færøerne og Grønland» s. 5
    • «Under Haakons Kongedømme blev Island lagt under Norge.» s. 13
  11. Vis omtaler

    Viser 3 av 37 omtaler.

    • «Nokre Vikingar funnet Island.» s. 24
    • «Island» s. 24
    • «Minst 400 Storbønder med sitt Fylgje hadde vandrat ut til Island,» s. 25
  12. Vis omtaler

    Viser 3 av 14 omtaler.

    • «Island bliver fundet og bebygget.» s. 13
    • «Nogle af dem rev ned hovet, som stod paa deres odelsgaard, og førte med sig tømmeret og noget af den muld, som havde været under» s. 13
    • «Paa denne tid begyndte man at skrive op lovene og ting, som var hændt paa Island og i Norge.» s. 42
  13. Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Island, Færøerne og Grønland» s. 38
    • «Island» s. 38
    • «paa Island» s. 43
  14. Vis omtaler

    Viser 6 av 23 omtaler.

    • «8. Staalholt og 9. Hole, begge paa Island» 1884 s. 36
    • «i Olav Tryggvessøns tid udgravede man ligene og byggede en kirke paa øen.» 1884 s. 36
    • «og indførte den norske lov paa Island, hvor den blev kaldt /dnsbogen og gjælder endnu den dag idag.» 1884 s. 50
    • «En nordmand Naddodd, som fra Norge skulde reise til Færøerne, blev drevet langt ud i havet mod nordvest og fandt der et stort ubeboet land,» 1888 s. 9
    • «det vestlige Island» 1888 s. 27
    • «Men tilslut skjønte de, at en ordning var nødvendig, og sendte nordmanden Ulvljôt over til Norge for at lære Gulatingsloven nærmere at kjende. Da han» 1888 s. 26
  15. Vis omtaler

    Viser 3 av 13 omtaler.

    • «Den foørste opdagelse af dette merkelige land» s. 21
    • «Ingolv landede ved de vilde fjeldpynter østerpaa» s. 22
    • «Islands opdagelse.» s. 21
  16. Vis omtaler
    • «Bilandene Island, Grønland og Færøerne holdt den danske konge derimod tilbage» s. 11
  17. Vis omtaler

    Viser 3 av 15 omtaler.

    • «Island, Færæeærne og Grønland, nu danske.» s. 10
    • «9. Skaalholt og 10. Hole, begge paa Island. 11. Garde paa Grænland.» s. 11
    • «landnamsmænd, fordi de tog (nam) land i besiddelse» s. 12
  18. Vis omtaler

    Viser 3 av 10 omtaler.

    • «Færøerne og Island, som nys før var opdaget af nordmanden Maddod.» s. 11
    • «Ogsaa til Orknøerne, Færøerne, Island og Grønland sendte han prester, som skulde omvende folket.» s. 15
    • «Island blev bebygget i de to nærmeste mandsaldre fra øens opdagelse.» s. 19
  19. Vis omtaler

    Viser 6 av 14 omtaler.

    • «Island, som de kaldte Sneland» 1888 s. 18
    • «men de fleste nedsatte sig paa det nys opdagede Island.» 1888 s. 18
    • «Den første nordmand, som bosatte sig paa Island, var Ingolv» 1888 s. 18
    • «Islands opdagelse.» 1891 s. 17
    • «De landede ved Island, som de kaldte Sneland» 1891 s. 17
    • «Islands opdagelse. Den første opdagelse af dette merkelige land var en ren slumpetræf.» 1891 s. 17
  20. Vis omtaler

    Viser 6 av 43 omtaler.

    • «Inkje lenge fyrr hadde nokre vikingar funnet Island.» 1890 s. 24
    • «lsland» 1890 s. 25
    • «Nettupp dei ætterne, som hadde den største upplysning og rikdom og hadde fostrat den norske skaldskapen, vandrad ut til den nye heimen langt ute i» 1890 s. 26
    • «Island funne og bygt.» 1906 s. 25
    • «Tvo aar etter slaget i Hafrsf jorden drog brøderne Ingolv og Leiv dit og busette seg (874),» 1906 s. 25
    • «Um Ingolv er det fortalt, at han kasta høgsætes-stolparne i sjøen, og at dei dreiv i land der, som no heiter Røykjavik, og der sette» 1906 s. 25
  21. Vis omtaler

    Viser 3 av 8 omtaler.

    • «Island» s. 7
    • «han fik ogsaa kristnet lsland, Færøerne og Grænlandi.» s. 9
    • «Island» s. 14
  22. Vis omtaler

    Viser 3 av 8 omtaler.

    • «andre tog bolig paa Færøerne, og andre reiste til Island, som var opdaget i kong Haralds dage.» s. 90
    • «Island blev opdaget» s. 95
    • «i aar 1000 enedes de kristne og hedningerne paa øen om, at alle skulde lade sig døbe, men at det skulde være tilladt at dyrke» s. 95
  23. Vis omtaler

    Viser 3 av 8 omtaler.

    • «andre reiste til Island» s. 122
    • «Island blev opdaget i Harald Haarfagres dage» s. 128
    • «Island var en republik. Der var et hovedthing for hele øen, althinget.» s. 128
  24. Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «baade i Norge og paa fsland, hvorhen mange nordmænd var udvandrede.» s. 204
    • «kort efter gjorde Island det samme.» s. 224
    • «Ogsaa paa Island blev reformationen indført. Den katolske biskop Jon Aressøn modsatte sig dette med magt; men han blev fangen og henrettet.» s. 245
  25. Vis omtaler
    • «paa Island» s. 81
    • «sagaskrivere hørte gjerne til ææns mægtigste og høibyrdigste ætter» s. 81
    • «Et saadant sted var gaarden Odde i det sydlige Island,» s. 82
  26. Vis omtaler

    Viser 6 av 22 omtaler.

    • «Island vart funne av nokre som skulde til Færøyarne,» 1896 s. 15
    • «Daa vende utvandringsstraumen seg mot Island.» 1896 s. 15
    • «Daa han kom ut paa havet, slepte han den eine ramnen etter den andre. Den fyrste kom snart til han att, og den andre tok» 1896 s. 15
    • «Harald Haarfagre. lsland. 15» 1900 s. 15
    • «Han kalla det Island.» 1900 s. 15
    • «Tvo aar etter slage ved Havrsfjord drog Ingolv fraa Sunnfjord til lsland.» 1900 s. 15
  27. Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «Paa den maade opdaged norske vikinger Færøerne og Island.» s. 31
    • «Derfor forlod de sine gaarde og seiled over til de skotske øer og Island og satte bo der. Paa den hande blev Island bebygget.» s. 34
    • «Island var fristat eller republikk» s. 39
  28. Vis omtaler
    • «Bilandene Island, Grønland og Færøerne holdt den danske del af den dansk-norske rig en forholdsmæs konge derimod tilbage» s. 10
  29. Vis omtaler

    Viser 3 av 8 omtaler.

    • «Island blev opdaget i Harald Haarfagres dage» s. 263
    • «kort efter gjorde Island det samme.» s. 271
    • «Island» s. 271
  30. Vis omtaler

    Viser 5 av 21 omtaler.

  31. Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «Island vart funne av nokre som skulde til Færøyarne,» s. 15
    • «Island vart funne av nokre som skulde til Færøyarne, men tok for langt mot nord.» s. 15
    • «Island» s. 23
  32. Vis omtaler

    Viser 3 av 10 omtaler.

    • «at paa Island bygged en kvinde sit hus tvers over en vei for at tvinge farende mænd og kvinder til at ta ind til hende.» s. 14
    • «og til det nyopdagede Island, hvor de fik raade sig selv.» s. 24
    • «Island.» s. 40
  33. Vis omtaler

    Viser 6 av 26 omtaler.

    • «Island vart funne av nokre som skulde til Færøyarne, men tok for langt mot nord.» 1904 s. 12
    • «Daa vende utvandringsstraumen seg mot Island.» 1904 s. 12
    • «Tvo aar etter slaget ved Hafsfjord drog Ingolv fraa Sunnfjord til Island.» 1904 s. 12
    • «Dei kalla det Snøland, for di der var snø paa fjelli.» 1910 s. 20
    • «Daa vende utvandrings-straumen seg mot Island.» 1910 s. 20
    • «Island» 1910 s. 21
  34. Vis omtaler

    Viser 3 av 8 omtaler.

    • «De landede ved Island, som de kaldte Sneland,» s. 19
    • «Udvandring til Island.» s. 19
    • «men de fleste nedsatte sig paa det nys opdagede Island.» s. 19
  35. Vis omtaler

    Viser 3 av 9 omtaler.

    • «fandt der et stort, ode land, som fik navnet Island» s. 9
    • «Mange av dem drog da nord til Island med al sin eiendom og alle sine undergivne og bygde det land.» s. 11
    • «Island» s. 11
  36. Vis omtaler

    Viser 3 av 7 omtaler.

    • «Det blev grunden til at nordmændene opdaget Færøene og siden Island.» s. 7
    • «Island» s. 7
    • «især til Island og øene ved Skotland.» s. 8
  37. Vis omtaler

    Viser 3 av 9 omtaler.

    • «som i en senere tid blev nedskrevet paa Island (Eddasangene).» s. 6
    • «Men de fleste tok veien til Island, som netop nu var blit fundet.» s. 26
    • «Men de fleste tok veien til Island» s. 26
  38. Vis omtaler

    Viser 3 av 11 omtaler.

    • «Paa Island var det folk som bygde skaalen tvert over landeveien, saa alle som gik forbi, skulde komme ind og faa sig mat.» s. 9
    • «Fra den tid for utvandrerne helst til Island.» s. 18
    • «Island blev fundet av nogen som skulde til Færøene, men tok For langt mot nord.» s. 18
  39. Vis omtaler

    Viser 3 av 6 omtaler.

    • «Island» s. 9
    • «Mange av dem drog da nord til Island med al sin eiendom og alle sine undergivne og bygde det land.» s. 11
    • «paa Island,» s. 19
  40. Vis omtaler

    Viser 3 av 17 omtaler.

    • «et stort übebodd land, som siden fikk navnet Island.» s. 15
    • «Mange av dem drog da nord til Island med all sin eiendom og alle sine undergivne og befolket dette land.» s. 22
    • «Island, Færøiene, Grønland og Vinland.» s. 31
  41. Vis omtaler

    Viser 3 av 8 omtaler.

    • «Island» s. 29
    • «Olav fikk også kristendommen innført på Orknøiene, Færøiene og Island.» s. 29
    • «til Island» s. 31
  42. Norges historie 1934 18 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 18 omtaler.

    • «Island» s. 16
    • «Heretter reiste utvandrerne fra Norge helst til Island.» s. 23
    • «og han tydde svaret slik at Island skulle bli heimen hans for framtida.» s. 24

Beslektet