Læreplaner, lesebøker og lærebøker i norsk skole, 1739 til i dag
Fagene norsk og historie/samfunnsfag — ikke matematikk eller naturfag.
periodisering: Skjelbred m.fl. 2017
- 1739–1860 omgangsskolen
- 1860–1889 fastskolen
- 1889–1939 folkeskolen
- 1939–1974 arbeidsskolen
- 1974–2013 fellesskolen
Fra kildene
Fra en lesebokModer! jeg er træt, nu vil jeg
sove,
Lad mig ved dit Hjerte slumre
ind!«Det døende Barn», C. Andersen · Læsebog for Folkeskolen og Folkehjemmet (1863) · s. 4Fra en læreplanFrå det gamle Hellas kan elevane bli kjende med til dømes Kreta og Athen og filosofar som Sokrates og Platon, frå Romarriket kjende personar som Cæsar og Cicero, og hendingar som vulkanutbrotet i Pompeii.Marcus Tullius Cicero · Læreplanverket for den 10-årige grunnskolen · Samfunnsfag · s. 181Talt i lesebøkene25 lesebøkerNordmannenIvar Aasen · trykt 1869–1999Fra en historiebokVed Sigurds Død begyndte en for Norge ulykkelig Tid, hvori Landsmænd kjæmpede mod Landsmænd, hvor Borgerblod flød i Strømme, og hvor Skaansel blev et fast ukjendt Ord. I disse Borgerkrige var Ingen sikker paa Liv og Eiendom.Ved Sigurds Død begyndte en for Norge ulykkelig Tid, hvori Landsmænd kjæmpede mod Landsmænd, hvor Borgerblod flød i Strømme, og hvor Skaansel blev et fast ukjendt Ord.«De borgerlige Uroligheder» · Udtog af Norges Historie. Udarbeidet til Brug i Almue-Skolerne (1852) · s. 21Fra en læreplan2. Tysklands samling. Italias samling. 3. Den amerikanske borgerkrigen. Raseproblemer i U.S.A. 4. Marcus Thrane og arbeiderne. Overgangen til pengehusholdning. 5. Levevilkårene i Norge i det nittende hundreåret. Utvandringen. 6. lohan Sverdrup og parlamentarismen.Raseproblemer i U.S.A. 4. Marcus Thrane og arbeiderne. Overgangen til pengehusholdning. 5. Levevilkårene i Norge i det nittende hundreåret. Utvandringen. 6. lohan Sverdrup og parlamentarismen.Johan Sverdrup · Læreplan for forsøk med 9-årig skole · Samfunnsfag · s. 171Talt i lesebøkene25 lesebøkerTerje VikenHenrik Ibsen · trykt 1868–1999Fra en lesebokAlle smaafugle i skoven vare
de gave paa høgen stor klage:
Han rev af dem baade fjær og dun
og vilde dem af skoven jage.
Men ørnen bygger i fjeldet ud.Alle smaafugle i skoven vare
de gave paa høgen stor klage:
Han rev af dem baade fjær og dun
og vilde dem af skoven jage.«Kristian den 2dens vise» · Læsebog i Modersmaalet. Den mindre Udgave (1891) · s. 128Fra en læreplan… veit at Harald Hårfagre prøvde å samla Noreg ikring år 900, at Olav Haraldsson id. 1030) prøvde å kristna landet og samla det på nytt.Olav den hellige · Normalplan for folkeskolen (N39) · HistorieTalt i lesebøkene25 lesebøkerTord FolesonPer Sivle · trykt 1885–1998Fra en lærebokStortinget har rett til å føre opsikt med regjeringens styrelse, og kan til den ende kreve sig forelagt regjeringens protokoller og alle offentlige dokumenter, forbund og traktater med fremmede makter, undtagen de hemmelige artikler, som dog ikke må stride mot de offentlige.«Stortingets kontrollerende myndighet» · Norsk samfundslære til skolebruk (1927) · s. 26Fra en læreplanDet parlamentariske styre i det 18de aarhundrede (konge, ministre, parlament). Materiel fremgang. Kampen mellem England og Frankrike om koloniene (sjøkrigen, den nordamerikanske frihetskamp). Rusland under Peter den store. Fredrik II og Maria Theresia. Sociale og religiøse forhold.Materiel fremgang. Kampen mellem England og Frankrike om koloniene (sjøkrigen, den nordamerikanske frihetskamp). Rusland under Peter den store. Fredrik II og Maria Theresia.Peter den store · Gymnasiet (1911) · Historie · s. 93Talt i lesebøkene24 lesebøkerFædrelandssangBjørnstjerne Bjørnson · trykt 1867–1956Fra en lesebokTræerne ere Planter, der have kun een Stamme; denne er træagtig, ofte meget høi og besat med Grene og Qviste, som: Egen, Asken, Bøgen, Granen, Fyrren, Pilen og Korkegen, af hvis Bark man skjærer Korke.«Palmer, Træer, Buskvexter» · Læsebog for Almueskolernes mellemste Klasse (1836) · s. 9Fra en læreplan1. Det nye kongedømme (1130 —1319). Borgerkrigene. Erkebispestolen i Nidaros. Magnus Erlingsson kronet til konge. Sverre Sigurdsson, birkebeiner og bagler. Håkon Håkonsson. Sagaene (Snorre). Magnus Lagabøters landslov. De tyske byene. Kongs-ætten dør ut.Borgerkrigene. Erkebispestolen i Nidaros. Magnus Erlingsson kronet til konge. Sverre Sigurdsson, birkebeiner og bagler. Håkon Håkonsson. Sagaene (Snorre). Magnus Lagabøters landslov. De tyske byene.Sverre Sigurdsson · Normalplan for byfolkeskolen (N25) · Historie · s. 35Talt i lesebøkene22 lesebøkerHjelpelausPer Sivle · trykt 1893–1993Fra en historiebokMagnus hadde tri søner, Øystein og Sigurd og Olav, og alle tri vart kongar. Olav døydde ung. Øystein var ein vensæl og fredsæl styrar og kunnug i logerne og liknad paa Haakon Adalsteinsfostre og Olav Kyrre, men Sigurd var streng og hugad paa strid og liknad meir paa Harald Hardraade og Magnus Berrføtt.Magnus hadde tri søner, Øystein og Sigurd og Olav, og alle tri vart kongar. Olav døydde ung.«Øystein, Sigurd Jorsalafar og Olav. 1103—1130» · Norigs soga. Lærebok aat amts- og folkehøgskular (1890) · s. 85Fra en læreplanNorge samles og kristnes (Harald Haarfagre, Haakon den gode, Olaverne) Danmark det mægtigste rige i Norden (Harald Blaatand, Sven Tjugeskjæg, Knut den mægtige).Harald Blåtann · Undervisningsplan for gymnasiet (1899) · HistorieTalt i lesebøkene22 lesebøkerOlav TrygvasonBjørnstjerne Bjørnson · trykt 1854–1956Fra en lesebokDa Bretland først paa Himlens Bud
sig skjød af mørkblaa Ocean,
Skytsenglechoret jubled ud
den Grundlov for det fagre Land:
“Hersk, Britannia! hersk paa Sjø’n!
Aldrig trælles Bretlands Søn!”Da Bretland først paa Himlens Bud
sig skjød af mørkblaa Ocean,
Skytsenglechoret jubled ud
den Grundlov for det fagre Land:«Hersk Britannia» · Læsebog for den norske Ungdom (1844) · s. 391Fra en historiebokEirik Raude fra Jæren var bosatt på Island. Derfra seilte han til Grønland med alt sitt folk. Eirik Raudes sønn, Leiv, kom fra Grønland til Norge, om våren før slaget ved Svold; da fikk Olav Tryggvesson ham til å ta imot den kristne tro. Siden seilte Leiv vestover havet igjen.Eirik Raude fra Jæren var bosatt på Island. Derfra seilte han til Grønland med alt sitt folk.«Vinland blir funnet» · Norges historie (1931) · s. 32Fra en lesebokAt barnet blir roligt i moderens hænder
og puster let
med sit aandedræt
ved hendes hjerte, som vaager og brænder,
det er ikke stort at undres paa:
hun faar jo sin moders søvn, den smaa.At barnet blir roligt i moderens hænder
og puster let
med sit aandedræt
ved hendes hjerte, som vaager og brænder,«Moderen vaager» · Læsebog for folkeskolen (1889) · s. 57Fra en historiebokDe luxemburgske keisere, som for en tid afløste Habsburgerne som keisere (side 79), gjorde ligesaa lidt som Rudolf af Habsburg noget forsøg paa at gjenvinde magten i Italien. Med romertogene var det nu for bestandig forbi; naar en tysk konge var valgt, antog han med det samme keisernavnet.De luxemburgske keisere, som for en tid afløste Habsburgerne som keisere (side 79), gjorde ligesaa lidt som Rudolf af Habsburg noget forsøg paa at gjenvinde magten i Italien.«Tyskland og Italien» · Historisk lærebog for middelskolen omfattende saavel Nordens som verdens historie (1899) · s. 104Fra en lesebok„De Underjordiske, en fælles Benævnelse for Thusser, Vætter og Dværge, ja ofte ogsaa for Huldrer, Nisser og Alfer, ere talrige og findes rundt om i Landet. De største blandt dem, der ogsaa ere bekjendte under Navn af Thusser og Troll, ere saa store som Mennesker, og boe i Aaser og Høie.„De Underjordiske, en fælles Benævnelse for Thusser, Vætter og Dværge, ja ofte ogsaa for Huldrer, Nisser og Alfer, ere talrige og findes rundt om i Landet.«De Underjordiske» · Norsk Læsebog for Børn fra 7–15 Aar (1843) · s. 189Fra en lesebokDagen er kommen og Solen oprunden,
Oldtidens dyreste Ed er vunden,
Brudt er Aarhundreders Magt.
Norge er frit, og dets Fremtid sig tænder;
Men kun ved kraftige, signende Hænder
Styrkes den hellige Pagt.Dagen er kommen og Solen oprunden,
Oldtidens dyreste Ed er vunden,
Brudt er Aarhundreders Magt.«Norsk Bjarkemaal», A. Munch · Norsk Læsebog (1868) · s. 184Fra en lesebokEg ser detta landet, eit undarlegt land,
med snaudaste øyar kring steinutte strand,
med brim og med brot yver svikfulle bodar,
med fjellgarden myrk, som mot Nordhavet skodar.Eg ser detta landet, eit undarlegt land,
med snaudaste øyar kring steinutte strand,
med brim og med brot yver svikfulle bodar,«Mitt heimland» · Lesebok i det norske folkemaal for høgre skular (1885) · s. 26
Wergeland 1844
Jensen 1863
Erichsen 1868
Garborg 1885
Lassen 1906
Grøgaard 1824
Knutzen 1836
Hjort 1843Personer i planenealle →
- Ludvig Holberg14 planer
- Henrik Wergeland13 planer
- Bjørnstjerne Bjørnson12 planer
- Henrik Ibsen12 planer
Tekster i lesebøkenealle →
- Smaagutternes nationalsang30 lesebøker
- Sommerfuglen30 lesebøker
- Dei gamle fjelli29 lesebøker
- Smaafuglene paa juleneget29 lesebøker
Historiske emneralle →
- Arbeiderbevegelse17 planer
- Befolkning og migrasjon16 planer
- Den franske revolusjon16 planer
- Kolonisering og avkolonisering16 planer