Læreplanatlas

Ludvig Holberg person, forfatter (1684–1754)

Ludvig Holberg (1684–1754) var en norsk/dansk forfatter og historiker som levde det meste av sitt voksne liv i Danmark. Wikipedia · CC BY-SA 4.0 · via Kulturbase

18001850190019502000

Folkeskole og grunnskole

1834Almueskolerne på landet–18611877Kristiania stift–18891889Landsfolkeskolen–1922N22Landsfolkeskolen1922–1939N39Folkeskolen1939–1974M74Grunnskolen1974–1986M85Grunnskolen, revidert og midlertidig utgave1986–1987M87Grunnskolen1987–1997L9710-årige grunnskolen1997–2006LK06Kunnskapsløftet2006–2020LK20Kunnskapsløftet 20202020–
N25Byfolkeskolen1925–19391947Framhaldsskolen–1975
L60Forsøk med 9-årig skole1960–1971M71Grunnskolen, forsøksutgave1971–1974

Middelskole og realskole

1858Lærde og realskoler–18851885Middelskoler og gymnasier–18971897Middelskolen–19111911Middelskolen–19211921Treårig middelskole–19251925Middelskolen–19501950Høgre almenskolen–19641964Realskolen og gymnaset–1973

Gymnas og videregående

1805Kathedralskolerne–18581858Lærde og realskoler–18851885Middelskoler og gymnasier–18971899Gymnasiet–19111911Gymnasiet–19501950Høgre almenskolen–19641964Realskolen og gymnaset–19731973Gymnaset–1976R76Videregående skole1976–1994R94Videregående opplæring1994–2006LK06Kunnskapsløftet2006–2020LK20Kunnskapsløftet 20202020–
1916Landsgymnaset–1950Øk. gymnas 19641964–1973
med sitateruten sitaterikke i atlasetanslått brukstid

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1897Undervisningsplan for middelskolen (1897)

… hvad den historiske lærebog derom meddeler. Smlgn. Ræders lærebog for middelskolen: s. 95 Den oldnorske literatur; s. 145 (Dansk bliver skriftsprog i Norge); s. 147 (Peder Claussøn; bogcensur); s. 211 Ludvig Holberg; s. 242 Selvstændighedsfølelsens vekst i Norge; s. 298 Aandelig udvikling (efter 1814). Fremdeles Kjærs lærebog: s. 204 Skrift og ældste literatur; s. 217 (Oldnorsk litteratur); s. 245 (Dansk …

Norsks. 41 NB
1899Undervisningsplan for gymnasiet (1899)
«Aandslivet indtil Holberg. Udenrigspolitiken 1660—1720. Fredstiden efter 1720: Ludvig Holberg.»
Historie
  • 1903 · eksemplar 1 s. 50
  • 1903 · eksemplar 2 s. 50
1911Gymnasiet (1911)

I. Literaturlæsning.

Hvad fællesliteraturen angaar, bør selvfølgelig Holberg, Wessel og andre forfattere altid læses i gymnasiet, men de behøver ikke nødvendigvis at høre med i det statariske pensum.

Norsks. 55 NB

II. 1660—1800.

Enevoldsmagtens indførelse. Det dansk-norske enevælde; forfatning og forvaltning. Samfundsforhold. Kristian V og Griffenfeldt. Lovgivningen. Aandslivet indtil Holberg. Utenrikspolitikken 1660—1720. Fredstiden efter 1720; Ludvig Holberg. Pietismen. Stavnsbaandet. Reformtiden (Struensee—Bernstorff). Norge siden 1660.

Histories. 102 NB
1911Middelskolen (1911)

… hvilke enkelte — navnlig de almindelige fædrelandssange e g — bør læres utenad. I literaturutvalget kan indgaa et mindre drama eller utvalgte scener av et større drama (f. eks. en komedie av Holberg, Fj elde venty ret, En Aften paa Giske, Mellem Slagene, Kongsemnerne) eller en længere fortælling, i sin helhet eller i utdrag, selv om saadanne stykker ikke er …

Norsks. 58 NB
1922Normalplan for landsfolkeskolen (N22)

MÅL › 1. Eineveldet (1661—1813).

Kongedømet i Sverike. Frankrike og England. Eineveldet vert sett i verk. Bondeframgang (sjølveigarar, husmenn). Den store norderlendske krigen. Tordenskjold og Carl den XII. — Konfirmasjon, skuleskipnad. Ludvig Holberg. Ny bondestrid. Upplysningstidi. Struensee, Hans Nilsen Hauge. Norske sjølvstendekrav. Litt um fridomsstriden i Nord-Amerika. (Washington, Franklin). Den franske revolusjonen, Napoleon. Norig under revolusjonskrigane.

Histories. 40 NB
1925Middelskolen (1925)
«en komedie av Holberg,»
Norsks. 8 NB
1925Normalplan for byfolkeskolen (N25)

MÅL › 6. klasse › 1. Eneveldet (1661—1813).

Kongedømmet i Sverige. Frankrike og England. Eneveldet blir gjennomført. Bondeframgang (seiveiere — husmenn). Den store nordiske krigen. Tordenskjold og Carl XII. — Konfirmasjon, skoleskipnad. Ludvig Holberg. Ny bondestrid. Oplysningstiden. Struensee. Hans Nielsen Hauge. Norske selvstendighetskrav. Nord-Amerikas frihetskamp (Washington, Franklin). Den franske revolusjonen. Napoleon. Norge under revolusjonskrigene.

Histories. 35 NB
1939Normalplan for folkeskolen (N39)

IV. Arbeidsplan for skuleåra. › 8. Noreg 1660—1814.

b. Holberg og bokheim og vitskap ikring midten av det 18. hundreåret (stutt).

Historiei planen: Soge1940 s. 92 NB
«b. Holberg og litteratur og vitenskap omkr. midten av det 18. årh. (kort).»
Historie1957 s. 90 NB
1960Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60

V. Plan 2. › 3. Pensum — Muntlig prøve

… pensum med et samlet sidetall på 100 sider; bøkene og heftene kan ha litterært innhold og/eller enkelt faglig innhold. 2. å samtale om stoff fra leseboka, der disse forfatterne og dikterne er representert: Snorre, Holberg,Wergaland, Vinje, Ibsen, Asbjørnsen eller Moe, Bjørnson, Lic, Kielland, Garborg, Hamsun, Duun, Undset og noen få av de yngre. Omkring 1/ 3 bør være på sidemålet.

NorskPlan 2 · muntlig avgangsprøves. 83 NB
1964Undervisningsplan for økonomisk gymnasium (1964)

II. Litteraturhistorie. › 2. klasse

1 2. halvår bør leses minst én komedie av Holberg og ot utvalg av felleslitteraturen (f.eks. Petter Dass, Wessel).

Norsks. 13 NB
1973Læreplan for gymnaset (1973–74)
«Da-no felles- litteratur: En Holbergkomedie»
Norsks. 27 (utledet) NB
1976Læreplan for den videregående skoleR76

C. Arbeidsteknikk

… fra ulike genrer som f. eks.: dokumentarlitteratur, kriminal litteratur, biografier, populærvitenskapelige skrifter, science fiction, reisebeskrivelser. Enten a 1 Midd. alder og Ett prosaverk (f. eks. en ættesaga eller folkediktning: utdrag fra Snorres Kongesagaer eller fra Gylfaginning. Et Eddakvad eller utdrag fra et Eddakvad. 1-2 folkeviser Eventyr og sagn (10-15 s.) Da-no felles- En Holberg-komedie litteratur 1-2 dikt B. Litterære hovedpunkter

Norsk1974 s. 29 NB

C. Arbeidsteknikk

… med litteraturhistorien skjer i tilknytning til lesningen. Eller a 2 Middelalder og folkediktning: En ættesaga (eller tilsvarende prosa- stoff) Eventyr og sagn (5-10 s.) eller en folkevise Da-no felles- litteratur: En Holbergkomedie 19. århundre: 1 verk Et utvalg dikt (ca. 10 s.) 20. århundre: Et utvalg kortere tekster (ca. 150 s.) gjerne med hovedvekt på sakprosa. Arbeidet med litteraturhistorien skjer …

Norsk1974 s. 30 NB

B. LITTERÆRE HOVUDPUNKT

Anten b 1 Verk (romanar, skodespel frå det 18. og 19 hundreåret) (gjerne ein Holberg komedie).

Norsk
1993Læreplanverket for videregående opplæring (Reform 94)R94

Kapittel 2: Mål og hovudmoment › mål

1600-1700-talet Eit utval litteratur der salmedikting og tekstar av Petter Dass, Dorothe Engelbretsdotter, Ludvig Holberg og Johan Herman Wessel bør vere med.

Norsks. 17 NB
1996Læreplanverket for den 10-årige grunnskolenL97

MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 8.-10. klasse › 8. klasse › Lese og skrive

Lese tekstar av forfattarar som til dømes Petter Dass, Ludvig Holberg, Johan Herman Wessel.

Norsks. 125 NB
Særskilte planer

Egne bøker 1 trykk

  1. 1961
Tekster i andres lesebøker · 103 trykk
  1. 1820
  2. 1834
  3. 1843
  4. 1844
  5. 1846
  6. 1849
  7. 1855
  8. 1860
  9. 1861
  10. 1863
  11. 1865
  12. 1868
  13. 1869
  14. 1870
  15. 1874
  16. 1875
  17. 1876
  18. 1878
  19. 1879
  20. 1880
  21. 1881
  22. 1882
  23. 1884
  24. 1885
  25. 1886
  26. 1887
  27. 1888
  28. 1889
  29. 1890
  30. 1892
  31. 1894
  32. 1895
  33. 1896
  34. 1900
  35. 1902
  36. 1904
  37. 1905
  38. 1906
  39. 1915
  40. 1920
  41. 1921
  42. 1922
  43. 1924
  44. 1925
  45. 1926
  46. 1927
  47. 1931
  48. 1932
  49. 1933
  50. 1940
  51. 1941
  52. 1946
  53. 1948
  54. 1949
  55. 1952
  56. 1954
  57. 1956
  58. 1957
  59. 1962
  60. 1964
  61. 1965
  62. 1987
  63. 1988
  64. 1990
  65. 1992
  66. 1993
  67. 1994
  68. 1997
  69. 1999

Verk i lesebøkene 83 tekster

I lærebøkene

  1. Norges Historie til Brug ved Ungdommens Underviisning 1831 · 1834 · 1856 14 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 8 av 14 omtaler.

    • «overladende det til Læseren selv derom at eftersee hos Snorro, Torfæus, Falsen, Holberg, Schlegel, Gebhardi, Høyer, Riegels, G. L. Baden o. F.» 1831 side
    • «hos Snorro, Torfæus, Falsen, Holberg, Schlegel, Gebhardi, Høyer, Riegels, G. L. Baden o. F.» 1831 side
    • «Ludvig Holberg» 1831 s. 276
    • «overladende det til Lceseren selv derom at eftersee hos Snorre, Torfceus, Falsen, Holberg, Schlegel, Gebhardi, Hoyer, Riegels, G. L Baden o. Fl.» 1834 s. VIII
    • «Holberg» 1834 s. 230 · 1856 side
    • «LudvigHolberg» 1834 s. 283
    • «Snorre, Torfæus, Falsen, Holberg, Schlegel, Gebhardi, Høyer, Riegels, G. L. Baden» 1856 side
    • «overladende det til Læseren selv derom at eftersee hos Snorre, Torfæus, Falsen, Holberg, Schlegel, Gebhardi, Høyer, Riegels, G. L. Baden v Fl;» 1856 side
  2. Norges Historie i kort Udtog til Brug for de første Begyndere 1839 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Ludvig Holberg fra Bergen» s. 54
    • «Ludvig Holberg» s. 54
    • «Holberg ansaae sig selv som Dansk, beskrev Danmarks, ikke Norges Historie» s. 55
  3. Udtog af Norges Historie : udarbeidet til Brug i Almue-Skolerne 1852 1 omtale
    Vis omtaler
    • «Ludvig Holberg. Denne Mand, som man kan kalde baade den norske og danske Literaturs Fader» s. 48
  4. Momenter til Støtte for Hukommelsen ved den mundtlige Undervisning i Norges Historie 1862 1 omtale
    Vis omtaler
    • «Ludvig Holberg, født 16801, ded 1751; Veder Paars; Lystspil» s. 21
  5. Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler 1872 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Mere navnkundig end nogen af de Landsmænd, vi hidtil har talt om under denae Konge, blev dog Ludvig Holberg, født i Bergen i Aaret 1684.» s. 148
    • «Af Holbergs mange Bøger er følgende de maærfeligfter 1. Peder Paars, en spogefuld Historie paa Vers» s. 149
    • «Holberg havde atter den Glæde at se, at hans Komedier blev spillede.» s. 154
  6. Norges, Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1872 · 1874 · 1877 5 omtaler
    Vis omtaler
    • «Høit over alle tidligere Forfattere hævede sig Ludvig Holberg (f. i Bergen 1684 i Kjøbenhavn som Professor og Baron 1754).» 1872 s. 144

    • … Høit over alle tidligere Forfattere hævede sig Ludvig Holberg (f. i Bergen 1684 * i Kjøbenhavn som Professor og Baron 1754). Udenlandsreiser og Læsning gjorde ham bekjendt med den engelske og franske Literatur, og her søgte han mere sine Forbilleder end hos sine danske Forgjængere. …

      1874 s. 144 · 1877 s. 144
    • «Holberg» 1874 s. 144
    • «Kristian Holberg, Digterens Fader» 1877 s. 108
    • «Høit over alle tidligere Forfattere hævede sig Ludvig Holberg» 1877 s. 144
  7. En liden Norges Historie for de første Begyndere 1877 1 omtale
    Vis omtaler
  8. Norigs Soga : til Heimelesning og Bruk fyr Lærarar 1879 7 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 7 omtaler.

    • «1560 tek «det lærde Tidsrum», dei kallar, til og gjeng til Holberg.» s. 164
    • «Ludvik Holberg» s. 200
    • «Den Mannen, som kom til aa gjera Storverket her, var Ludvik Holberg.» s. 200
  9. Norges historie for almuskolen 1883 1 omtale
    Vis omtaler
    • «Ludvig Holberg, søn af Kristian Holberg, var født i Bergen 1684, opholdt sig mange aar i England og Frankrige og blev tilsidst professor i Kjøbenhavn.» s. 100
  10. Norges, Sveriges og Danmarks historie for middelskolen 1884 · 1888 7 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 6 av 7 omtaler.

    • «Under Fredrik 4 levede nordmanden Læadvig Holberg; han var født i Bergen 1684» 1884 s. 134
    • «Holbergs komedier» 1884 s. 134
    • «Under Fredrik 4 levede nordmanden Læadvig Holberg;» 1884 s. 134
    • «Under Fredrik 4 levede nordmanden Zudvig Holåerg; han var født i Bergen 1684» 1888 s. 131
    • «Efter Holberg fremstod der ingen saa fremragende mand i den dansk-norske literatur» 1888 s. 138
    • «Under Fredrik 4 levede nordmanden Zudvig Holåerg; han var født i Bergen 1684» 1888 s. 131
  11. Norges historie i fortællinger for almuskolen og hjemmet 1885 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «Ludvig Holberg. Paa samme tid som Tordenskjold levede Holberg.» s. 75
    • «Holberg skrev baade skjemt og alvor.» s. 76
  12. Norges, Sveriges og Danmarks Historie : for middelskolen og gymnasierne 1887 3 omtaler
    Vis omtaler
    • «Under denne konge levede den store forfatter Ludvig Holberg.» s. 131
    • «Af digtere er der før Holberg kun faa, der har bevaret et navn.» s. 143
    • «Ludvig Holberg (f. i Bergen 1684 f i Kjøbenhavn som professor og baron 1754).» s. 143
  13. Lærebog i Norges historie for folkeskolerne. D. 1 : Tiden før 1800 1888 5 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «3. udvig Holberg.» s. 66
    • «Det var Ludvig Holberg. Han var født i Bergen 1684,» s. 66
    • «Efter hjemkomsten blev han professor ved Kjøbenhavns universitet.» s. 66
  14. Norges historie i fortællinger for skolen og hjemmet 1888 · 1891 10 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 6 av 10 omtaler.

    • «Holberg havde en brændende lyst til at se fremmede lande,» 1888 s. 71
    • «Holberg. Han var født i Bergen 1684, blev student fra Bergens latinskole og tog med ære sine eksamener i Kjøbenhavn.» 1888 s. 71
    • «Med faa penge, men med mere mod gjorde han flere udenlandsreiser til Holland, England, Frankrige og Italien.» 1888 s. 71
    • «Ludvig Holberg» 1891 s. 70
    • «Holberg er bleven vor lærer gjennem de mange bøger, han skrev.» 1891 s. 71
    • «Ved sin hjemkomst blev han professor ved Kjøbenhavns universitet» 1891 s. 71
  15. Norigs soga : Lærebok aat amts- og folkehøgskular 1890 · 1906 7 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 4 av 7 omtaler.

  16. Omrids af vor litteraturs historie for middelskolen og den høiere pigeskole 1892 · 1896 17 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 5 av 17 omtaler.

    • «Holberg og hans tid (1710—1750).» 1892 s. 4
    • «Nordmanden Ludvig Hoiberg er kaldt vor litteraturs fadert.» 1892 s. 10
    • «Ludvig Holberg.» 1892 s. 9 · 1896 s. 9
    • «1. Holberg og hans tid (1710—1750).» 1896 s. 4
    • «Holberg var født i Bergen 1784 og blev student i Kjøbenhavn.» 1896 s. 10
  17. En liden illustreret Norges historie for de første begyndere 1893 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «til glæde for vor navnkundige landsmand Lud vig Holberg, som atter kunde faa sine fortræffelige komédier spillede.» s. 31
    • «1684—1754. Ludvig Holberg.» s. 48
  18. En liden lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler paa landet 1894 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «Ludvig Holberg (1684—1754)» s. 118
    • «Ludvig Holberg (1684—1754), profe historiske og andre skrifter» s. 118
  19. Kort lærebog i historie (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) nærmest for folkeskoler i byerne 1894 5 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «Paa Holbergs tid var det danske aandsliv sterkt paavirket af Tysklands literatur.» s. 158
    • «han virkede siden i dens aand gjennem sine skrifter» s. 158
    • «Foruden digterverker skrev han historie, kirkehistorie, filesoi m. m.» s. 159
  20. Lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler, amtsskoler og middelskoler 1894 3 omtaler
    Vis omtaler
    • «Paa disse reiser var han ofte i stor mangel; men han benyttede tiden godt til at studere baade bøger og de fremmede landes forhold.» s. 267
    • «Ludvig Holberg.» s. 267
    • «Holberg blev tilsidst ophøiet til baron og døde i 1754.» s. 269
  21. Noregs soga aat folkeskulen 1896 · 1900 4 omtaler
    Vis omtaler
  22. Lærebog i historie : verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie 1899 6 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 6 omtaler.

    • «1684 fødtes i Bergen den der skulde blive fællesliteraturens ypperste forfatter, Lud-» s. 319
    • «Angreb paa den kristelige tro findes ikke i hans verker; men oplysningstiden har lært ham, at menneskene bør vise fordragelighed mod hverandrei religiøse ting.» s. 320
    • «Han vilde, at menneskene skulde følge fornuftens bud, og at enhver skulde tænke selv og ikke blot eftersnakke andres meninger.» s. 320
  23. Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1900 · 1902 22 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 5 av 22 omtaler.

    • «Ludvig Holberg er født i Bergen i 1684.» 1900 s. 98 · 1902 s. 100
    • «den lærelystne unge Holbergs hu stod derfor til at komme ud i verden og lære at kjende andre landes kultur.» 1900 s. 98
    • «og vor landsmand Holberg drog derfor til Holland,» 1900 s. 98
    • «Holberg vilde vække folk til selvtænkning og kamp mod alt, som var dumt og unyttigt» 1902 s. 100
    • «Saa skrev Holberg de udødelige lystspil,» 1902 s. 101
  24. Norigs soga aat folkeskulen 1900 3 omtaler
    Vis omtaler
    • «Ludvig Holberg var fødd i Bergen (1684).» s. 67
    • «Ludvig Holberg. Upplysningstidi.» s. 68
    • «Han døydde 1754 og vart gravlagd i Sorø.» s. 68
  25. Norges og Nordens historie for folkeskolen 1904 12 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 12 omtaler.

    • «der reiste sig skoler, og der fremstod lærde mænd og en stor digter Holberg.» s. 73
    • «saa ilde gik det ikke. Det danske sprog trængte dog det norske tilside mangesteds i landet, og Norge fostred længe ingen navnkundige mænd: ingen store» s. 73
    • «der fremstod lærde mænd og en stor digter Holberg.» s. 73
  26. Norigs soga for skule og heim 1904 3 omtaler
    Vis omtaler
    • «Ludvig Holberg var fødd i Bergen (1684).» s. 70
    • «Men so skreiv Holberg Peder Paars og mange komediar paa dansk.» s. 70
    • «Ludvig Holberg» s. 96
  27. Norges Historie i Fortællinger : med træk af Sveriges og Danmarks Historie for Skolen og Hjemmet 1905 6 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 6 omtaler.

    • «Ludvig Holberg. Paa samme tid som Tordenskjold levede Holberg.» s. 97
    • «Holberg er bleven vor lærer gjennem de mange bøger, han skrev.» s. 98
    • «Ludvig Holberg.» s. 97
  28. Norges historie : mindre utgave for folkeskolen 1908 3 omtaler
    Vis omtaler
    • «Under Fredrik den fjerde levde nordmanden Ludvig Holberg» s. 73
    • «Holbergs» s. 73
    • «Under Fredrik den fjerde levde nordmanden Ludvig Holberg, født i Bergen i aaret 1684.» s. 73
  29. En liten Norges historie for de første begyndere 1909 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «Ludvig Holberg, som atter kunde faa sine fortræffelige komédier spillet.» s. 35
    • «Ludvig Holberg» s. 35
  30. Norges historie : med hovedtræk av Sveriges og Danmarks historie : for middelskolen 1910 10 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 10 omtaler.

    • «Holberg» s. 93
    • «Aandsliv. Pietismen og skolevæsenet (Kristian 6, 1730—46); Holberg.» s. 164
    • «Holberg, folkets lærer. Holberg er født i Bergen i 1684.» s. 166
  31. Norges historie for skole og hjem 1910 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Ludvig Holberg blev født i Bergen (1684).» s. 110
    • «ikke raad til at opholde sig længe ved universitetet i Kjøbenhavn; derfor blev han huslærer, først paa Voss og siden i Bergen; men da han» s. 110
    • «Slikt var nyt paa den tid, og hans bøker blev meget læst.» s. 110
  32. Norges historie : mindre utgave for folkeskolen ; med karter og billeder 1912 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «Ludvig Holberg» s. 73
    • «Holberg. Under Fredrik den fjerde levde nordmanden Ludvig Holberg, født i Bergen i aaret 1684.» s. 73
  33. Norges historie : tillikemed Danmarks og Sveriges historie : for middelskolen 1920 13 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 13 omtaler.

    • «Under Fredrik 4 levde nordmannen Ludvig Holberg.» s. 124
    • «Under Fredrik 4 levde nordmannen Ludvig Holberg.» s. 124
    • «Flere menn trodde at Holberg hadde ment dem i diktet; man kom frem med et klageskrift mot Holberg» s. 124
  34. Lærebok i oldtidens historie for gymnasiet 1922 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «helt ned til Holberg.» s. 82
    • «Disse komedier blev siden i bearbeidet form overført til Rom og er herigjennem blitt grunnlaget -for den nyere tids komedie helt ned til Holberg.» s. 82
  35. Norges historie for folkeskolen 1928 9 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 9 omtaler.

    • «Ludvig Holberg» s. 4
    • «Ludvig Holberg.» s. 101
    • «I året 1684 blev Ludvig Holberg født i Bergen, den neststørste by i Danmark-Norge og Norges største.» s. 101
  36. Norges historie 1934 8 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 8 omtaler.

    • «Ludvig Holberg var fra Bergen.» s. 95
    • «gjorde han flere reiser til Nederland, England, Frankrike, Italia og Tyskland.» s. 95
    • «slo han seg til i København.» s. 95