I aaret 1885 opholdt keiser Wilhelm den første sig i Gastein, et bekjendt badested i det østermorgen foretog han rigske hertugdømme Salzburg. Hver længere spadserture. Han hilste venlig paa alle, som han moødte, og stansede ofte for at indlede en samtale. En dag, da han var i rigtig godt lune, mødte han en mand, hvem han spurgte, hvorfra han var, og hvilken forretning han drev. s«Jeg er en fattig papirfabrikant,» svarede den fremmede ham. s«De gjør altsaa ikke papirpenge?» spurgte keiseren. «Nei, Deres majestæt.” «Det skal heller ikke altid være lønnende,» sagde keiseren og gik hilsende videre. Saaledes tiltalte han ofte de forbigazaende og spøgte med dem, som om han havde kjendt dem i længere tid; ogsaa de, som daglig omgikkes med ham, roste ham fort) hans venlighed. Opholdet i Gastein gav den gamle keiser nye kræfter, og det almindelige ønske om at se den elskede * fyrste vende frisk hjem blev ogsaa denne gang opfyldt. Da han kom tilbage til sin hovedstad, søgte berlinerne paa enhver maade at lægge sin glæde for dagen. ) wegen