Den berømte digter Walter Scott fortæller følgende fornøielige historie fra sine skoledage: Der gik i samme klasse som jeg en begavet gut, som bestandig var den første i klassen. Jeg gjorde mig al umag for at komme forbi ham, men forgjæves. Men en dag merkede jeg, at han stadig pleiede at lege med en knap, som han holdt mellem fingrene, naar en lærer gjorde ham et spørgsmaal. Kunde jeg bare faa fat i den knap, tænkte jeg, skulde jeg kanske have spillet vundet. En dag lykkedes det mig at tage knappen fra ham, uden at han merkede det. Da saa læreren gav ham et spørgsmaal, famlede han efter knappen, og da han ikke fandt den, begyndte han at stamme og kunde ikke svare. Saa gav læreren mig det samme spørgsmaal, og jeg gav straks det rigtige svar. Allerede samme dag blev jeg sat paa den første plads, og den beholdt jeg bestandig siden. Men jeg kan ikke negte for, at jeg havde en urolig samvittighed, hvergang jeg tænkte paa knappen; jeg turde aldrig omtale for min kamerat det puds, jeg havde spillet ham.