Den tapre korsridder Walther von Thurn red en dag gjennem den syriske ørken. Da forekom det ham, som om han i nogen afstand hørte!) en stønnen, og da han troede, at det var en stakkels pilegrim, som var overfaldt af røvere, sporede han sin hest og red efter lyden. Pludselig steilede hesten, og ved at se sig om opdagede ridderen en løve i kamp med en frygtelig slange, der havde snoet sig om dens legeme. Uden at betænke sig sprang ridderen af hesten, angreb slangen og skilte med et eneste hug dens hoved fra kroppen. Da løven saa, at dens liv var reddet, krøb den hen til ridderens fødder, slikkede hans haand og forlod fra den dag af aldrig sin redningsmand. Nogle aar senere vilde Walther vende tilbage til fædrelandet, men saa sig af flere aarsager nodt til at lade løven blive igjen. Neppe havde imidlertid skibet, som han seilede med, forladt kysten, før man saa loven styrte sig i havet. Forgjæves søgte man at redde den; det tro dyr blev opslugt af bølgerne. ¹) «høre» overs. med: vernehmen