l aaret 1714*) blev der bygget et høit taarn paa en af de største kirker i Kjøbenhavn. Under arbeidet hændte det en dag, at en tømmersvend kom i trætte med sin mester og i vrede paastod, at han var en ligesaa dygtig tømmermand som han. Da tog mesteren uden at sige et ord en lang bjelke og lagde den ud fra toppen af stilladset, greb en øks, gik med den ud paa bjelken og huggede den med et sikkert hug fast i bjelkens ende. Derpaa vendte han sig om og gik tilbage ind i taarnet og befalede svenden at gaa ud og hente øksen. Denne gik ogsaa raskt derud. Men da han var kommen paa den yderste ende af bjelken og vilde gribe efter øksen, forekom det ham, som om der var to økser. Han raabte derefter til mesteren og spurgte, hvilken af dem han skulde tage. Da skjønte mesteren, at han var bleven svimmel, og sagde: «Gud være din arme sjæl naadig.» I samme øieblik styrtede svenden ned og slog sig ihjel. ¹) skrives med bogstaver.