I en af Italiens større byer brød en dag en løve ud af sit bur og løb rasende gjennem gaderne. Rygtet herom udbredte sig hurtig; alle mennesker flygtede ind i husene for at redde sit liv, og snart var gaderne, der endnu for faa øieblikke siden havde været fulde af folk, ganske tomme. En liden gut sad og legte ved brønden paa torvet. Han blev rolig siddende, medens alle de andre flygtede, da han var for liden til at forstaa faren. De, som fra vinduerne kunde se barnet, vilde gjerne have reddet det, hvis der havde været tid dertil; men de turde ikke gaa ned; thi man hørte allerede løven, som med frygtelig brølen kom op ad gaden. Alles øine var rettet paa barnet, som løven raskt nærmede sig. Allerede vilde den kaste sig over det, da kom pludselig moderen ilende til. I sidste øieblik havde hun hørt om den fare, hvori barnet svævede. Hun river det til sig, og medens løven en kort stund staar stille, vinder hun tid til flugt.