Min fader var læge i Thiiringen. Han var en flink mand, som tjente mange penge, da han var vidt og bredt bekjendt; men vi var otte børn, saa der ikke blev meget tilove Vi boede i et smukt hus med have i en stor landsby og havde det meget godt: men den tid husker jeg kun utydelig; jeg var dengang endnu meget liden, og alt, hvad der da skede, har!) jeg mer fra min moders fortællinger. En stormfuld vinternat kom der et bud til min fader og bad ham om at komme ti en landsby tre mil borte?) til en meget syg mand. Min moder var bange for uveiret og sagde derfor til fader, at han ikke burde- gaa ud, før stormen havde lagt sig lidt. Dog fader var for samvittighedsfuld til at lade den syge vente og lovede at komme straks. Derpaa lod han sin hest sadle, pakkede sig godt ind og red hilsende ud i nattens mørke. Dog, da han havde redet et stykke, vendte han pludselig om igjen og sagde til min moder, som endnu stod i gadedøren: s«Se, jeg har glemt at give dig et ky Han bøiede sig |ned] fra hesten og kyssede hende. «Ak, havde du ikke vendt om!» raabte moder ængstelig; «det betyder ulykke; bliv hjemme!» Men han lo, hilste endhu en gang med haanden og red afsted. Vi saa ham aldrig igjen. l) ehave (fra)» udtrykkes ved: wissen (aus). 3 «borte-» udtrykkes ved adjektivet entfernt.