En liden Norges Historie for de første Begyndere

Emner

• Fagstoff

  • Historie

    Generelt1 side

    … Fredrik til at give Hertugen en fordelagtig Fred. Da Karl 12 siden havde tabt ved Pultava 1709, sluttede Fredrik sig til Rusland og Polen og kom med i den store nordiske Ufred. De Danske rykkede ind i Skaane, men blev her 1710 slagne af den svenske Grev Stenbock. Samme Aar stod et Slag i Kjøgebugt, hvor Nordmanden Ioer Tønnessøn Hvitfeldt …

    I andre bøker og planer

    • Norge fra vikingtiden til slutten av dansketiden7 sider

      Harald haarfagre blev for lidt over 1000 Aar siden Enekonge i Norge; før hans Tid var Norge delt i mange Fylker eller Smaariger, som hvert havde sin Konge.

      … mange Uvenner formedelst sin Strenghed med at indføre Kristendommen og med at overholde Lovene. De farligste af disse Uvenner var Erling Skjalgssøn, Ejnar Thambarskelve, Kalv Arnessøn, Thore Hund paa Bjarkøy i Finmarken og Haarek i Thjotta paa Helgeland. Danekongen Knut hjalp dem, og det endte med, at Knut gjorde et stort Tog til Norge; i Nidaros (Throndhjem) blev han tagen

      Også side 10, side 11, side 13, side 16, side 21

      I andre bøker og planer
    • Nasjonsbygging etter 18144 sider

      … 1388—18389 . 183889—1442 . 1442—1448 .1449—1450 .1450—1481 1481–1513 .1518—1528 .1524—15838 .1587—1559 . 1559—1588 .1588—1648 .1648—1670 .1670—1699 .1699—1780 1730–1746 .1746—1766 .1766—1808 .1808—1814 .1814—1814 .1814—1818 .1818—1844 . 1844—1859 . 1859—1872 . 1872

      Saaledes blev Norge og Danmark forenede, og denne Forening kom til at vare i over 400 Aar indtil 1814.

      Også side 16, side 30

      I andre bøker og planer
    • Norsk historie4 sider

      Den sidste Gang tabte de ved Gaarden Fitjar paa Øen Stord og maatte flygte til sine Skibe. Haakon satte efter dem, men blev rammet af en Pil i Armen.

      Erling søgte at bøde herpaa ved at lyse Norge for Hellig Olavs Ejendom; saaledes fik han den mægtige Erkebiskop Øystejn og Presteskabet paasin Side.

      Også side 14, side 21

      I andre bøker og planer
    • Borgerkrigene i Norge3 sider

      Ved Sigurds Død (1130) begyndte i Norge den lange Ufred indenlands, som kaldes Borgerkrigene; denne Ufred førtes mellem de mange Kongssønner, som krævede Kongedømmet.

      … Konge, og imod denne Brodersøn faldt Inge Krokryg i et Slag paa Isen ved Oslo (1161). Under Harald Gilles Sønner fik Norge sin egen Erkebiskop i Nidaros. 11. Borgerkrigene. Magnus Erlingssøn og Sverre. Haakon herdebred faldt alt Aaret efter mod den listige Høvding Erling skakke. Erling var gift med en Datter af Sigurd Jorsalafare og stred og styrede for sin …

      Også side 12

      I andre bøker og planer
    • Historisk årsak og virkning2 sider

      … eller ikke. 10. Borgerkrigene. Harald Gille og hans Sønner. Ved Sigurds Død (1130) begyndte i Norge den lange Ufred indenlands, som kaldes Borgerkrigene; denne Ufred førtes mellem de mange Kongssønner, som krævede Kongedømmet. …

      Ophavet til Krigen var især, at de danske Konger havde taget det svenske Vaaben, tre Kroner, op i det danske Vaaben.

      I andre bøker og planer
    • Reformasjonen2 sider

      Paa Kristierns Tid fremstod Luther og begyndte Kirkeforbedringen eller Reformasjonen i Tyskland, og Kristiern indkaldte en tysk Prest, som forkyndte den nye Lære i Kjøbenhavn; men Tiden var endnu ikke kommen, og de katolske Prester tvang den fremmede Mester til at rejse ud af Landet.

      … I Danmark begyndte paa den Tid Hans Taussøn at forkynde Luthers Lære, og Reformasjonen fik snart god Fremgang der. Kongen selv yndede den nye Lære og fik vedtaget Love, som i høj Grad svækkede det danske Presteskab. I Norge lagdes det ene Kloster ned efter det …

      I andre bøker og planer
    • Slaget på Stiklestad2 sider

      … intet andet Raad end at fly fra Landet. Han havde sin unge Søn Magnus med og drog først til Sverige og derfra til sin Svoger i Gardarike. 6. Slaget ved Stiklestad 1030. En Tid efter kom Olavs gamle Ven Bjørn Stallare til Gardarike med den Tidende, at Haakon Erikssøn var druknet, og at Norge saaledes var uden Høvding. Olav bestemte …

      … Danmark; men Magnus vandt over dem i et stort Slag paa Lyrskogsheden ved Slesvig. Under disse Stridigheder kom Olavs Halvbroder Harald Sigurdssøn til Norge; han havde kjæmpet for Olav i Slaget ved Stiklestad; senere havde han været Høvding for den græske Kejsers Livvagt eller Væringerne i Myklegard (Konstantinopel); her havde han samlet sig store Rigdomme; disse delte han med Magnus …

      I andre bøker og planer
    • Befolkning og migrasjon1 side

      Mange af de mægtigste Bønder kunde ikke finde sig heri; de vilde raade sig selv som før og rejste derfor ud af Landet især til Øen Island, som da netop var funden.

      I andre bøker og planer
    • Brømsebrofreden1 side

      … Tid Kongens Svigersøn Hannibal Sehested, og efter ham kaldtes Krigen heri Landet for Hannibalsfejden. Søndenfjelds udmærkede den norske Prest Kjeld Stub sig meget i Krigen, som endtes med Freden paa Brømsebro, nærved Kalmar; her blev de norske Landskaber Herjedalen og Jemteland afstaaede til Sverige. Efter sin Dronnings Død blev Kristian viet til venstre Haand med Kirsten Munk; hun blev Moder …

      I andre bøker og planer
    • Den franske revolusjon1 side

      … og var født 1764 i den sydfranske By Pau, hvor hans Fader var Sagfører. I sit 17de Aar blev han Soldat, og han var bleven Underofficer, da den franske Revolusjon brød ud. I Revolusjonskrigene udmærkede han sig i den Grad, at han alt i 1794 blev General, og derpaa anførte han flere franske Hære. 1799 var han en Stund Krigsminister, …

      I andre bøker og planer
    • Den nordiske 7-årskrig1 side

      … og efterfulgtes af sin Søn Fredrik 2. 22. Fredrik den anden fik nogle Aar efter Faderens Død Ufred med den svenske Konge Erik 14, Gustav Vasas Søn. Det var den blodige syvaarige Ufred. Ophavet til Krigen var især, at de danske Konger havde taget det svenske Vaaben, tre Kroner, op i det danske Vaaben. Tilsjøs var de Danske oftest uheldige, …

      I andre bøker og planer
    • Den skaanske Krig1 side

      … i Throndhjem. For at vinde de Landskaber tilbage, som under Faderen var afstaaede til Sverige, begyndte Kristian mod Griffenfelds Raad Ufred med den svenske Konge Karl 11; det var den skaanske Ufred 1675—1679. Tillands tabte de Danske flere Slag i Skaane; men tilsjøs var de heldige, da Nils Juel vandt i Kjøgebugt 1677. I Norge kaldtes Ufreden Gyldenløvefejden efter Statholderen. …

      I andre bøker og planer
    • Den store nordiske krig1 side

      … Fredrik til at give Hertugen en fordelagtig Fred. Da Karl 12 siden havde tabt ved Pultava 1709, sluttede Fredrik sig til Rusland og Polen og kom med i den store nordiske Ufred. De Danske rykkede ind i Skaane, men blev her 1710 slagne af den svenske Grev Stenbock. Samme Aar stod et Slag i Kjøgebugt, hvor Nordmanden Ioer Tønnessøn Hvitfeldt …

      I andre bøker og planer
    • Grevefeiden1 side

      – Efter Erkebiskop Olavs Raad blandede Nordmændene sig ikke i den danske Ufred.

      I andre bøker og planer
    • Hannibalfeiden1 side

      … sit højre Øje og flere Tænder. Denne Ufred førtes ogsaa i Norge; Statholderen her var den Tid Kongens Svigersøn Hannibal Sehested, og efter ham kaldtes Krigen heri Landet for Hannibalsfejden. Søndenfjelds udmærkede den norske Prest Kjeld Stub sig meget i Krigen, som endtes med Freden paa Brømsebro, nærved Kalmar; her blev de norske Landskaber Herjedalen og Jemteland afstaaede til Sverige. …

      I andre bøker og planer
    • Middelalderen1 side

      I Danmark byggedes Fæstningen Kronborg ved Ørefund, og Øresundstolden, som Danmark fra Middelalderen af havde tiltaget sig Rettighed til at kræve, blev forhøjet.

      I andre bøker og planer
    • Nordamerikanernes Frihedskamp1 side

      … Arveprinsens Lærer Ove Guldberg, og Struensee og hans Ven Grev Brandt blev henrettede 1772. Derefter fulgte den Guldbergske Tid 1772—1784, da Guldberg havde mest at fige. Nordamerikanernes Frihedskamp brød ud paa den Tid, og Danmark og Norge, som ikke var med i Krigen, havde stor Fordel af sin Skibsfart, da de neutrale (udenfor værende) Skibe frit kunde fare mellem de …

      I andre bøker og planer
    • Nordisk historie

      • Stockholms blodbad1 side

        … at afsætte Gustav Trolle. De blev lyste som Kjættere, og 2 Biskoper, 13 Rigsraader og Riddere og mange andre gjæve Borgere blev halshugne paa Stortorvet i Stokholm. Denne Tildragelse kaldes det stokholmske Blodbad, og Svenskerne kaldte siden Kongen for Kristiern Tyran. Kongen troede ved dette Blodbad for stedse at have kuet Sverige; men han tog fejl. Svenskerne rejste sig font …

        I andre bøker og planer
    • Slaget i Hjørungavog1 side

      5 ungavaag paa Søndmøre. Haakon Jarl var en lang Tid meget omtykt; men efter Jomøsvikingeslaget blev han stolt og vellystig. Da han saa vilde tage den fagre Gudrun Lundesol fra hendes Husbonde, den mægtige Bonde Orm Lyrgja, gjorde Thrønderne en almindelig Rejsning mod Jarlen. Haakon Jarl flygtede ene med Trælen Kark til sin Veninde Thora paa Rimul; men her blev …

      I andre bøker og planer
    • Slaget paa Brunkeberg1 side

      … Efter Karl Knutssøns Død (1470) tog Svenskerne Sten Sture den ældre til Rigsforstander. Kristiern vilde da vinde Sverige tilbage og drog mod Stokholm; men her tabte han i Slaget paa Brunkeberg. Kristiern var meget ødsel; paa Rejser kastede han mange Penge bort; engang var han i Rom og fik da af Paven Lov til at grunde et Universitet i Kjøbenhavn. …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Stanford-bro1 side

      I Førstningen var Harald heldig mod Engelskmændene; men saa blev han uventet overfalden ved Stanford Bro, og i dette Slag faldt han efter den tapreste Modstand (1066).

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Svolder1 side

      … Tilsidst stod bare s Mand tilbage paa Ormen, foruden Kongen selv, og da løb han overbord og druknede. Dette Slag stod Aar 1000. Efter Olavs Fald styrede Erik Jarl og hans Broder Svejn Norge i 15 Aar.

      I andre bøker og planer
    • Tidlig nytid

      • Reformasjonen i Danmark-Norge1 side

        Paa den samme Rigsdag i Kjøbenhavn 1536 blev den lutherske Kirke lovtagen.

        I andre bøker og planer
    • Trettiårskrigen1 side

      … Sverige; i denne var det, at Skotterne under Oberst Sinclair blev omringede og nedhuggede af Gudbrandsdølerne ved Kringeni 1612. I den anden Ufred hjalp han Protestanterne i Tyskland under Tretiaarskrigen; men her var han uheldig. Hans tredje Ufred var ogsaa med Sverige; Kristian var da en gammel Mand paa 67 Aar; men alligevel var han selv med. Han vandt et …

      I andre bøker og planer
  • Samfunn og politikk

    • Kunnskap om samfunnsordenen4 sider

      Norge fik nu en fælles Landslov for hele Riget, istedetfor at man før havde havt 4 forskjellige Love.

      … arvede Norge efter Morfaderen; paa samme Tid valgtes han ogsaa til Konge i Sverige, og saaledes blev Norge og Sverige for første Gang forenede under samme Konge. Begge Lande beholdt sine særegne Love, og Kongen skulde bo lige længe i hvert af Rigerne. Da Magnus var 15 Aar, tiltraadte han selv Regjeringen; men hans Styrelse var daarlig. Forfærdelige Ulykker rammede …

      Også side 21, side 25

      I andre bøker og planer
    • Arbeids- og næringsliv1 side

      Bønderne i Norge havde til den Tid frit ejet sin Jord; men nu tog Harald Odelen eller Ejendomøsretten til Jorden fra Bønderne og tvang dem til at betale Skat.

      I andre bøker og planer
    • Økonomi og arbeidsliv1 side

      Til Norges Skade gav han Lybek og andre Stæder i Nordtyskland (Hansestæderne) store Rettigheder, og fra denne Konges Tid begyndte Handelen mere og mere at komme i Hansestædernes Hænder.

      I andre bøker og planer
• Ferdigheter og arbeidsmåter

  • Skriving

    • Skrive1 side

      Skolerne blev bedre ordnede; Borgerne skulde lade sine Børn lære at læse, skrive og regne.

      I andre bøker og planer
• Andre emner

  • Den Guldbergske Tid1 side

    … Søn, Kongens Halvbroder Arveprins Fredrik Styrelsen, fik da styrtet Struensee ved Hjælp af Arveprinsens Lærer Ove Guldberg, og Struensee og hans Ven Grev Brandt blev henrettede 1772. Derefter fulgte den Guldbergske Tid 1772—1784, da Guldberg havde mest at fige. Nordamerikanernes Frihedskamp brød ud paa den Tid, og Danmark og Norge, som ikke var med i Krigen, havde stor Fordel af …

    I andre bøker og planer
  • Henrettelsene av Struensee og grev Brandt1 side

    Enkedronning Juliane Marie, som vilde skaffe sin enfoldige Søn, Kongens Halvbroder Arveprins Fredrik Styrelsen, fik da styrtet Struensee ved Hjælp af Arveprinsens Lærer Ove Guldberg, og Struensee og hans Ven Grev Brandt blev henrettede 1772.

    I andre bøker og planer
  • Magnus Erlingssøns kroning1 side

    Øystejn kronede Magnus, og dette var den første Kroning, som fandt Sted i Norge.

    I andre bøker og planer
  • Norden1 side

    … da til Kristiern den anden, som faafængt havde søgt ved fremmede Fyrsters Hjælp at faa sine tabte Riger tilbage og nu atter var bleven Katolik for at vinde et Parti i Norden. I 1531 kom han med en Hær og Flaade til Norge, hvor han paany blev hyldet. Høvedsmanden paa Akershus fik imidlertid Hjælp fra Danmark; Kristiern begyndte saa 2

    I andre bøker og planer
  • Svartedauden1 side

    … i hans Dage; det var Jordskjelv paa Island og en svær Flom i Guldalen; men den værste Ulykke traf ind i 1349; thi i det Aar kom den store Mandedød (den sorte Død) til Norge, og den gik saa herjende over hele Landet, at Befolkningen i mange Dale døde aldeles ud, og det var først efter Hundreder af Aar, at …

    I andre bøker og planer

Personer

• Harald Hårfagre5 sider

  Harald haarfagre . . 860—980

  Også side 3, side 5, side 9, side 14

  I andre bøker og planer
• Kristian Fredrik4 sider

  Kristian Fredrik

  Også side 30, side 31, side 32

  I andre bøker og planer
• Kristian II4 sider

  Kong Hans sendt sin Søn Kristiern op til Norge, og han kuede snart Opstanden.

  Også side 18, side 19, side 20

  I andre bøker og planer
• Sigurd Jorsalfar4 sider

  Sigurd Jorsalafare .1108—1130

  Også side 9, side 10, side 11

  I andre bøker og planer
• Einar Tambarskjelve3 sider

  GjnarThambarskelve

  Også side 6, side 9

  I andre bøker og planer
• Gustav Vasa3 sider

  Blandt disse Gisler var den unge Gustav Erikssøn Vasa, som senere blev Sveriges Konge.

  Også side 19, side 22

  I andre bøker og planer
• Håkon Sigurdsson3 sider

  Haakon Varl

  Også side 4, side 5

  I andre bøker og planer
• Inge Krokrygg3 sider

  Inge Krokryg , . 1136—1161

  Også side 10, side 11

  I andre bøker og planer
• Karl XIV Johan3 sider

  Karl Johan sluttet Forbund med Rusland og England og for Hjælpen faaet Løfte paa Norge.

  Også side 31, side 32

  I andre bøker og planer
• Magnus Barfot3 sider

  Magnus barfot . . 1093—1108

  Også side 9, side 10

  I andre bøker og planer
• Magnus den gode3 sider

  Magnus den gode. , 1035—1047

  Også side 7, side 8

  I andre bøker og planer
• Magnus Erlingsson3 sider

  Magnus Erlingssøn . 1162—1184

  Også side 11, side 12

  I andre bøker og planer

Steder

• Norge24 sider

  vandt hele Norge

  Også side 4, side 5, side 6, side 7, side 8, side 9, side 10, side 11, side 12, side 13, side 14, side 15, side 16, side 17, side 18, side 19, side 20, side 23, side 24, side 27, side 29, side 30, side 31

  I andre bøker og planer
• Sverige11 sider

  Dernæst havde han Ufred med Sverige

  Også side 15, side 18, side 19, side 23, side 24, side 26, side 27, side 29, side 30, side 31

  I andre bøker og planer
• Danmark10 sider

  i Danmark

  Også side 10, side 14, side 18, side 19, side 20, side 23, side 24, side 29, side 30

  I andre bøker og planer
• København8 sider

  Kjøbenhavn

  Også side 18, side 19, side 20, side 22, side 24, side 25, side 29

  I andre bøker og planer
• Bergen5 sider

  Han grundede Byen Bergen; Stavanger kom sig ogsaa godt op.

  Også side 12, side 13, side 15, side 16

  I andre bøker og planer
• England5 sider

  Haakon var fostret hos Kong Adelsten i England

  Også side 5, side 9, side 29, side 30

  I andre bøker og planer
• Island5 sider

  Øen Island

  Også side 5, side 13, side 14, side 30

  I andre bøker og planer
• Akershus slott og festning4 sider

  han blev af HenrikKrummedike med en dansk Hær kringsat paa Akershus

  Også side 19, side 22, side 26

  I andre bøker og planer
• Trondheim4 sider

  Olav bestemte sig da til at vende hjem for at vinde sit Fædrenerige. Straks efter sit Komme til Norge var han saa heldig at fange Erik Jarls Søn Haakon; derpaa gjestede Olav sin Stiffader Sigurd Syr, fik Hjælp af ham og Smaakongerne paa Oplandene og vandt over Svejn Jarl.

  Også side 11, side 12, side 16

  I andre bøker og planer
• Færøyene3 sider

  Island, Færøerne og Grønland

  Også side 11, side 30

  I andre bøker og planer
• Grønland3 sider

  Island, Færøerne og Grønland

  Også side 27, side 30

  I andre bøker og planer
• Hertugdømmet Slesvig3 sider

  et stort Slag paa Lyrskogsheden ved Slesvig

  Også side 15, side 28

  I andre bøker og planer

Verk

• Ormen Lange1 side

  Skib Ormen lange

  I andre bøker og planer
• Rigsakten (Norge og Sverige)1 side

  Det følgende Aar oprettede Norges Storthing og Sveriges Stænder Rigsakten

  I andre bøker og planer
• Sigurd Slembe1 side

  Sigurd Slembe til Norge; han kaldte sig Magnus barfots Søn og dræbte Harald Gille

  I andre bøker og planer
• Snorres kongesoger1 side

  Her levede paa den Tid Snorre Sturlassøn, som har skrevet de norske Kongers Sagaer.

  I andre bøker og planer