England sted
Folkeskole og grunnskole
Middelskole og realskole
Gymnas og videregående
I læreplanene
| År | Plan | Sitater | Fag | Side |
|---|---|---|---|---|
| 1899 | Undervisningsplan for gymnasiet (1899) | Historie. › III. Frihedstiden og den gustavianske tid. … Nationalverkstederne. Statskupet 1851. Napoleon III og Frankrigs overvegt i Furopa. Krimkrigen. Italiens samling. Vilhelm I af Preussen og krigen med Danmark 1864 og Østerrig 1866. Det nordtyske forbund. I England vekslende ministerier. Kampen i Kina og Ostindien De forene de stater: Republikaner og demokrater. Negerslavespørsmaalet. Lincolns valg. Borgerkrigen. Napoleons sy nkende anseelse: Toget til Mexiko. Oppositionen i Frankrig. Plebicitet at … | Historie | s. 52 NB · 1903 |
Historie. › A. Fællesundervisningen. … XIV, hoffet. Administrationen. Kirkelige forhold. Næringsveiene (merkantile system). Hærvæsenet. Litteratur og kunst. Ludvigs krige og koalitionerne mod Frankrig. Den begyndende opposition (Fénelon, Vauban). Frankrigs tilstand ved Ludvigs dødt England: Restaurationen i England. Tories og whigs. Revolutionen og Declaration of rightss Det parlamentariske styre i 18de aarhundrede (konge, ministre, parlament) Materiel fremgang. Kampen mellem England og Frankrig om kolonierne. (sjøkrigenv den … | Historie | s. 48 NB · 1903 | ||
Historie. › III. Frihedstiden og den gustavianske tid. … Kommunen i Paris. Forfatningen af 1875. Hærreformen og oplysning t. Kolonialpolitik. Partierne. De øvrige romanske lande (Italien, Spanien, Portugal). Tyskland: Keiserdømmets forfatning. Kulturkampen. Socialdemokratiet. Kolonialpolitil Trekeisermødet. Tripelalliancen. England: Vekslende ministerier. Ny valglov. Den irske homerule. Udenrigspolitiken (i Afrika og Asien). Kolonierne. Rusland: Reformer efter Krimkrigen. Nihilismen. Udvidelser i Asien. Panslavismen og det orientalske spørsmaal. Den russisk-tyrkiske krig. Rusland og Polen. … | Historie | s. 53 NB · 1903 | ||
| Alle 9 sitater | ||||
| 1911 | Gymnasiet (1911) | England: Restaurationen i England. Tories og whigs. Revolutionen og Declaration of Rights. Det parlamentariske styre i det 18de aarhundrede (konge, ministre, parlament). | Historie | s. 98 NB |
Frankrike, England og Tyskland i det 14de og 15de aarhundrede. | Historie | s. 98 NB | ||
Kampen mellem England og Frankrike om koloniene (sjøkrigen, den nordamerikanske frihetskamp). | Historie | s. 98 NB | ||
| Alle 6 sitater | ||||
| 1939 | Normalplan for folkeskolen (N39) | IV. Arbeidsplan for klassene. › 6. klasse. England fra småstat til storrike: Dronning Elisabeth (død 1603). Industri og handel. Kolonier, især i Nord-Amerika. Kolonistrid med Frankrike. | Historie | |
IV. Arbeidsplan tor klassene. › 6. klasse. / England ikke enevelde, men parlament. I parlamentet har først de gamle jordherrer største makten (middelaldersamf unnet), seinere etter hvert de rike handelsmennene i byene (ny-tidens samfunnsform). | Historie | s. 93 NB · 1948 | ||
III. Rettleiing. › Arbeidsplan for klassene. › 6. klasse. Vis på kartet England og dets kolonier 1500, 1700, 1783. | Historie | s. 89 NB · 1957 | ||
| Alle 44 sitater | ||||
| 1974 | Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74 | VEILEDENDE ÅRSPLANER › 4. klassetrinn … og nomadesamfunn : De første jegerfolk i landet vårt. Jakt og fangst. Våpen og redskap. Sanking. Kunst. De første skrevne kilder om samene. Ottars beretning om samene til kong Alfred av England. Kjelmøy og Karlebotnfunnene. De første bondesamfunn: Svebruk. Fastboende bønder. Kulturvekster. Husdyr. Redskap. Håndverk. Gard og bygd i sagatiden : Gard og hus. Bosetting. Gardsnavn. Ætta og folket. Bygdeting. … | Historiei planen: Samfunnsfag (4. klassetrinn) | |
| 1976 | Læreplan for den videregående skoleR76 | C. Norsk utenrikspolitikk Enevelde og parlamentsstyre (m.a. Frankrike, England, Russland) - merkantilisme og kolonipolitikk. | Samfunnsfag | s. 111 NB · 1974 |
I lærebøkene
Vis omtaler
Viser 9 av 41 omtaler.
- «lod sig siden af den svage Kong Erthebred» 1831 s. 46
- «I CEngland tog han Partie med de Danske» 1831 s. 53
- «I CEngland» 1831 s. 53
- «I England tog han Partie mod de Danste, og hjalpEthelreds Sønner tilSeieren paa Hringmaraheidetil og Erobringen af C a nt a r a by (1008).» 1834 s. 55
- «den listige Knut, Konge i Danmark og i England» 1834 s. 60
- «Knut, Konge i Danmark og i England» 1834 s. 60
- «England» 1856 s. 39
- «Olaf allerede i England havde paadraget sig» 1856 s. 41
- «for at understøtte ham i Gjenerobringen af England.» 1856 s. 44
Vis omtaler
- «Den Voldsomhed, hvormed Olaf indførte Christendommen, opvakte ham en Mæangde Fiender, hvilke den listige Knud i England understøttede.» s. 5
- «Da Harald haabede at bemægtige sig den ledige engelske Throne, faldt han i et Slag ved Byen York.» s. 6
- «da han bortleiede 8000 Mand til Østerrige, samt 12000 Mand til England, for at bruges mod Frankrige.» s. 23
Vis omtaler
Viser 5 av 8 omtaler.
- «England» 1852 s. 7 · 1858 s. 7
- «England» 1852 s. 13
- «Knut over til England» 1852 s. 13
- «Som Barn blev han sendt den engelske Konge Athelstan eller Adalstein til Opfostring» 1858 s. 4
- «Konge i Danmark og England» 1858 s. 16
Vis omtaler
Viser 8 av 79 omtaler.
- «og hjemsøgte Frankrigs, Englands, Skotlands og Irlands Kyster» 1872 s. 7
- «Paa samme Vis hjemsøgtes ogsaa England af Vikingerne, som her gjerne kaldtes Daner.» 1872 s. 7
- «Alfred, maatte engang i et halvt Aars Tid holde sig skjult i nogle utilgjængelige Myrstrækninger, medens Danerne fik skalte og valte i hans Rige, som» 1872 s. 8
- «Frankrigs, Englands, Skotlands og Irlands Kyster» 1874 s. 7 · 1877 s. 7
- «Paa samme Vis hjemsøgtes ogsaa England af Vikin-» 1874 s. 7
- «at Danerne fik overladt hele Kysten fra Skotlands Grænse til Themsen mod at verge Riget mod andre Vikinger.» 1874 s. 8
- «Englands Kyst» 1877 s. 6
- «Der blev (878) sluttet et saadant Forlig, at Danerne fik overladt hele Kysten fra Skotlands Grænse til Themsen mod at verge Riget mod andre Vikinger.» 1877 s. 8
Vis omtaler
Viser 3 av 42 omtaler.
- «viking til England, Skotland, Irland og Frankrike, og i Austerveg til Landi um Østersjøen.» s. 18
- «I England vart London herjad, og Kong Alfred gjøymde seg eit halvt Aar i Myrar og Øydemarker fyr dei» s. 18
- «Folk fraa Danmark og Norig sette seg fast i England og gjorde Fred med Kong Alfred 878 og fekk Strandi fraa Tems til Skotland mot» s. 18
Vis omtaler
Viser 6 av 79 omtaler.
- «Med de danske slog ofte nordmænd og svenske sig i følge og kom saaledes paa røvertog til Frankrige og England.» 1884 s. 8
- «Skotland og England eller til Irland» 1884 s. 9
- «1066 vandt hertug Viihelm bastard hele England.» 1884 s. 12
- «England» 1888 s. 8
- «1 midten af 9de aarhundrede kom en stor hær danske over til England; blandt høvdingerne nævnes især Lodbrokssønnerne og kong Gorm.» 1888 s. 9
- «Nogle aar efter drog de over til England,» 1888 s. 11
Vis omtaler
Viser 3 av 12 omtaler.
- «I 1807 kundgjorde keiser Napoleon, at alle nationer paa Europas fastland skulde slutte med at handle paa England.» s. 5
- «Med den vilde han føre en fransk landgangshær over til England (orerenskomsten i Tilsit 1807).» s. 5
- «Norges velstand afhang for en stor del af den handel, som dreves paa dette rige» s. 7
Vis omtaler
Viser 5 av 22 omtaler.
- «danerne herjede i England» 1888 s. 14 · 1891 s. 14
- «England» 1888 s. 18
- «England» 1888 s. 20
- «i aaret 1066 tog en af Rolvs efterkommere, Vilhelm Erobrer, England.» 1891 s. 17
- «Gutten blev sendt til England og opdragen af kong Adelsten; han blev derfor siden ogsaa kaldt Haakon 4delstens-fostre.» 1891 s. 20
Vis omtaler
Viser 6 av 68 omtaler.
- «Dei for i vesterviking til England, Skotland, Irland og Frankrike» 1890 s. 18
- «fast i England og gjorde fred med kong Alfred 878 og fekk strandi fraa Tems til Skotland» 1890 s. 19
- «Vilhelm Landvinnaren ættad, som sidan med det normanniske riddarskapet tok England 1066» 1890 s. 19
- «Dei for i vesterviking til England, Skotland, Irland og Frankrik, og i austerveg til landi um Østersjøen.» 1906 s. 19
- «I England vart London herja» 1906 s. 20
- «Folk fraa Danmark og Norig sette seg fast i England og gjorde fred med kong Alfred 878 og fekk strandi fraa Tems til Skotland mot» 1906 s. 20
- Kort lærebog i historie (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) nærmest for folkeskoler i byerne 1894 41 omtaler
Vis omtaler
Viser 3 av 41 omtaler.
Vis omtaler
Viser 5 av 27 omtaler.
- «Mange sette seg ogso ned i Skotland og England, og i Irland skipa dei eit rike, som stod ved lag mest 350 aar.» 1896 s. 12 · 1900 s. 12
- «i England» 1896 s. 17
- «England» 1896 s. 18
- «Mange sette seg ogso ned i Skotland og England» 1900 s. 12
- «Vilhelm Landvinnar vVar ein av dei. Han tok England» 1900 s. 13
Vis omtaler
- «et to-aarigt besøg i England (Oxford og London)» s. 10
- Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1900 · 1902 53 omtaler
Vis omtaler
Viser 5 av 53 omtaler.
- «Eagnurs tog til England» 1900 s. 6
- «Mest kjendt er Eagnurs tog til England» 1900 s. 6
- «I Dublin mødtes kjøbmænd fra Norden, England, Frankrige, Italien og maurere fra Spanien.» 1900 s. 8 · 1902 s. 8
- «Mest kjendt er Bagnars tog til England» 1902 s. 7
- «Mest kjendt er Bagnars tog til England, hvor han efter en heltemodig kamp blev fanget af kong Ella og kastet i en ormegaard.» 1902 s. 7
Vis omtaler
Viser 3 av 48 omtaler.
Vis omtaler
Viser 5 av 31 omtaler.
- «mange sette seg ogso ned i Skotland og England» 1904 s. 10
- «Ein av deim, Vilhelm Landvinnar, tok England» 1904 s. 13 · 1910 s. 22
- «Ein av deim, Vilhelm Landvinnar, tok England,» 1904 s. 13
- «i Skotland og England» 1910 s. 16
- «Han vann sidan eit rike i England, men fall paa ei vikingferd.» 1910 s. 24
Vis omtaler
Viser 3 av 7 omtaler.
- «Fra slutten av Bde aarhundrede kom nordmændene paa vikingetog til England, Skotland, Irland og Frankrike, hvor de herjet.» s. 7
- «Haakon var fostret hos kong Adelsten i England 1» s. 8
- «Som gut fostredes Olav hos en morbror i Gardarike (Rusland); siden drog han i vikingetog til England, hvor han lot sig døpe.» s. 9
Vis omtaler
Viser 3 av 34 omtaler.