Læreplanatlas

Harald Hårfagre person (850–932)

18001850190019502000

Folkeskole og grunnskole

1834Almueskolerne på landet–18611877Kristiania stift–18891889Landsfolkeskolen–1922N22Landsfolkeskolen1922–1939N39Folkeskolen1939–1974M74Grunnskolen1974–1986M85Grunnskolen, revidert og midlertidig utgave1986–1987M87Grunnskolen1987–1997L9710-årige grunnskolen1997–2006LK06Kunnskapsløftet2006–2020LK20Kunnskapsløftet 20202020–
N25Byfolkeskolen1925–19391947Framhaldsskolen–1975
L60Forsøk med 9-årig skole1960–1971M71Grunnskolen, forsøksutgave1971–1974

Middelskole og realskole

1858Lærde og realskoler–18851885Middelskoler og gymnasier–18971897Middelskolen–19111911Middelskolen–19211921Treårig middelskole–19251925Middelskolen–19501950Høgre almenskolen–19641964Realskolen og gymnaset–1973

Gymnas og videregående

1805Kathedralskolerne–18581858Lærde og realskoler–18851885Middelskoler og gymnasier–18971899Gymnasiet–19111911Gymnasiet–19501950Høgre almenskolen–19641964Realskolen og gymnaset–19731973Gymnaset–1976R76Videregående skole1976–1994R94Videregående opplæring1994–2006LK06Kunnskapsløftet2006–2020LK20Kunnskapsløftet 20202020–
1916Landsgymnaset–1950Øk. gymnas 19641964–1973
med sitateruten sitaterikke i atlasetanslått brukstid

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1885Undervisningsplan for middelskoler og gymnasier (1885)

… et ved Lov og Øvrighed ordnet Samfund, vi alle tilhøre, og om at dette Samfund har en Historie. Som Exempel paa en saadan Række Fortællinger kan her anføres: I. Harald Haarfager. 2. Haakon den Gode. 3. Haakon Jarl. 4. Olav Trygvessøn. 5. Olav den Hellige. 6. Knut den Mægtige. 7. Sverre Sigurdssøn. 8. Haakon Haakonssøn. 9. Margreta og Kalmarunionen. 10. …

Histories. 16 NB
1899Undervisningsplan for gymnasiet (1899)

Historie. › A. Fællesundervisningen.

Vikingetogene. Politiske og sociale forhold. Asatroen og gudsdyrkelsen. Kristendommens første forkyndelse i Danmark og Sverige. Norge samles og kristnes (Harald Haarfagre, Haakon den gode, Olaverne) Danmark det mægtigste rige i Norden (Harald Blaatand, Sven Tjugeskjæg, Knut den mægtige).

Historie1903 s. 49 NB
1911Gymnasiet (1911)

2. Vikingtiden.

Vikingtogene. Politiske og sociale forhold. Aasatroen og gudsdyrkelsen. Kristendommens første forkyndelse i Danmark og Sverige. Norge samles og kristnes (Harald Haarfagre, Haakon den gode, Olavene). Danmark det mægtigste rike i Norden (Harald Blaatand, Svein Tjugeskjeg, Knut den mægtige).

Histories. 101 NB
1922Normalplan for landsfolkeskolen (N22)

MÅL

… bronsealderen og den eldre jarnalderen. Landslutsamling, — herad, fylke, ting. Vikingtidi (ikring 800—1000). Vikingar og vikingferder. — Grunndragi i den gamle gudelæra. Skaldar. Norig samla og kristna (ikring 870—1030). Harald Hårfagre. Håkon den gode. Olav Tryggveson. Olav Haraldsson, dei fyrste byane. Staten og kyrkja skipa (1030 —1130). Magnus den gode og Harald Hardråde. Nyrudning. Nye byar, byliv, gilde. Kyrkjor og …

Histories. 39 NB
1925Normalplan for byfolkeskolen (N25)

MÅL › 4. klasse. › 3. Norge samlet og kristnet (omkring 87D—1030).

Harald Hårfagre. Håkon den gode. Olav Tryg- vason. Olav Haraldsson. De første byene.

Histories. 34 NB
1939Normalplan for folkeskolen (N39)

IV. Arbeidsplan for skuleåra.

Harald Hårfagre: Han freistar samla desse småkonge- rika. Vinn over småkongane i Havsfjord (872).

Historiei planen: Soge
«slik at de f. eks. vet at Harald Hårfagre prøvde å samle Norge omkr. år 900»
Historie
«b. Harald Hårfagre: Han prøver å samle disse småkongerikene. Vinner over småkongene ved Hafrsfjord (872).»
Historie1957 s. 86 NB
Alle 11 sitater
1971Mønsterplan for grunnskolen, forsøksutgaveM71

VEILEDENDE ÅRSPLANER › 4. klassetrinn

… Fastboende bønder. Kulturvekster. Husdyr. Redskap. Håndverk. Gard og bygd i sagatiden : Gard og hus. Bosetting. Gardsnavn. Ætta og folket. Bygdeting. Småriker. Norge blir ett rike: Folkevandring. Småriker. Lagting. Harald Hårfagre. Konge mot stormenn. Utvikling av rikstanken. Det norske folket blir kristnet : Nordboernes gudetro. Kristen misjon i Nord-Europa. Olav Haraldsson. Misjon og kamp. De første helgener. Norrøne utferder: Handelsferder. …

Samfunnsfags. 204 NB
1974Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74

RETTLEIANDE ÅRSPLANAR

Noreg blir eitt rike: Folkevandring. Smårike. Lagting. Harald Hårfagre. Konge mot stormenn. Utvikling av rikstanken.

Samfunnsfag
1996Læreplanverket for den 10-årige grunnskolenL97

MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 1.-4. klasse › 1. klasse/førskulen › Menneske og samfunn før oss

- høyre om framståande kvinner og menn i historia til landet vårt, som til dømes dronning Ragnhild og sonen Harald Hårfagre

Historie og Samfunnsfagi planen: Samfunnsfag (1. klasse)s. 178 NB

I lærebøkene

  1. Norges Historie til Brug ved Ungdommens Underviisning 1831 · 1834 · 1856 40 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 9 av 40 omtaler.

    • «Uagtet Norges paalidelige Historie først begynder med Harald Haarfager, har jeg dog i en Indledning meddeelt nogle Træk af Sagnhistorien» 1831 side
    • «Norges paalidelige Historie først begynder med Harald Haarfager» 1831 side
    • «Halfdan var gift med den kloge Ragnhild, en Datter af den raske Sigurd Hjort, Konge paa Ringerige, og avlede med hende den berømte Harald Haarfager.» 1831 s. 24
    • «Uagtet Norges paalidelige Historie først begynder med Harald Haarfager» 1834 s. VI
    • «Harald I Haarfager/ første Konge over hele Norge, til .... . . . . 931 26» 1834 s. XI
    • «Første Tidsrum fra Harald Haarfager — Magnus den Gode 863— 103Z.» 1834 s. 26
    • «Vingulmørk» 1856 s. 20
    • «blev med hende Fader til den berømte Harald Haarfager.» 1856 s. 21
    • «Tilnavnet Haarfager» 1856 s. 24
  2. Norges Historie i Udtog af C. F. Bratt 1833 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «hans Søn Harald underlagde sig hele Norge» s. 2
    • «men hans Søn Harald underlagde sig hele Norge.» s. 2
    • «Paralv I. Haarfager. Fra 863 til 933 ester Christus.» s. 2
  3. Norges Historie i kort Udtog til Brug for de første Begyndere 1839 11 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 11 omtaler.

    • «Søn Harald, dengang næsten et Barn, blev hans Efterfølger.» s. 8
    • «Der vare ogsaa flere Smaafyrster, som godvillig overdroge deres Besiddelser til Harald, mod at blive hans Jarler; blandt disse vare Kongen i Numdalen og Jarlen» s. 8
    • «blev hans Efterfølger.» s. 8
  4. Underholdende Tildragelser af Norges Historie 1847 7 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 7 omtaler.

    • «i Begyndelsen af Harald Haarfagres Regjeringstid boede i Nordfjord» s. 31
    • «Da Harald Haarfagre underkastede sig Nordfjord og Søndfjord» s. 32
    • «Skallagrim og hans ældre Broder Thorolf vare Sønner af den gamle, anseete Kveldulf, der i Begyndelsen af Harald Haarfagres Regjeringstid boede i Nordfjord» s. 31
  5. Momenter til støtte for hukommelsen ved den mundtlige undervisning i Norges historie 1851 · 1862 6 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 5 av 6 omtaler.

    • «Harald Haarfager, Halfdans og Ragnhilds Søn, er 10 Aar gammel ved Faderens Død.» 1851 s. 5
    • «Beiler til Gyda.» 1851 s. 5
    • «I Slaget ved Hafrsfjord overvinder Harald Kongerne over Hørdaland, Nogaland, Agdir og Thelamørk» 1851 s. 5
    • «Harald Haarfagre» 1862 s. 5
    • «3. fra Harald Haarfagre til Magnus den Godes Død (860–1047).» 1862 s. 5
  6. Udtog af Norges Historie : udarbeidet til Brug i Almue-Skolerne 1852 · 1858 11 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 6 av 11 omtaler.

    • «Harald Haarfager 1» 1852 side
    • «Søn Harald.» 1852 s. 1
    • «Denne Harald» 1852 s. 2
    • «Denne Harald tog ftrar Herredømmet; thi endskjønt han kun var 10 Aar gammel, var han dog større og sterkere end nogen Anden, derhos forstandig og» 1858 s. 2
    • «gav Jarlen Harald Tilnavnet Haarfager.» 1858 s. 2
    • «Harald» 1858 s. 2
  7. Norges historie indtil Harald Haarfager : tilligemed en udførlig Fremstilling af Nordmændenes gamle Kulturforhold 1857 20 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 20 omtaler.

    • «i enkelte Anmærkninger søgt at kaste et og andet Blik ogsaa paa Tiden efter Harald Haarfager» side
    • «Sagntiden (for Harald Haarfager)» s. 3
    • «nemlig Sagntiden (for Harald Haarfager) og den rent historiske Tid;» s. 3
  8. Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler 1872 8 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 8 omtaler.

    • «3. Harald haarfagre bliver Enckonge i Norge. 860—933.» s. 7
    • «Harald tog Kongedømme esfter sin Fader, da han var 10 Aar gammel, Grannekongerne troede, at det vilde være» s. 7
    • «Harald haarfagre» s. 7
  9. Norges, Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1872 · 1874 · 1877 41 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 7 av 41 omtaler.

    • «Harald Haarfagre (860-933). Halvdan Svartes Søn, Harald, var ikke mere end ti Aar gammel, da han blev Konge.» 1872 s. 11 · 1874 s. 11 · 1877 s. 11
    • «Da var Harald Haarfagres yngste Søn, Haakon, som opfostredes i England,» 1872 s. 14
    • «Harald Haarfagre» 1872 s. 15
    • «Harald Haarfagre (860—933).» 1874 s. 11
    • «Harald Haarfagres Undertrykkelser gav Vikingetogene nyt Liv.» 1874 s. 12
    • «Mange Nabokonger tragtede efter den unge Haralds Rige; men Harald slog dem alle ved den tapre Guthorms Hjælp og erobrede deres Land.» 1877 s. 11
    • «i 8172, da Harald vandt det sidste store Slag i Haversfjord straks syd for Stavanger» 1877 s. 11
  10. En liden Norges Historie for de første Begyndere 1877 6 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 6 omtaler.

    • «Harald haarfagre» s. 2
    • «Harald haarfagre . . 860—980» s. 2
    • «Harald haarfagre blev for lidt over 1000 Aar siden Enekonge i Norge;» s. 3
  11. Fortællinger af Norges Historie 1877 9 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 9 omtaler.

    • «Harald haarfagre. . 860–930» s. 2
    • «Harald haarfagre.» s. 2
    • «Halvdan svartcs Son Harald» s. 3
  12. Norigs Soga : til Heimelesning og Bruk fyr Lærarar 1879 29 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 29 omtaler.

    • «Harald Haarfagre. 860–930.» s. 21
    • «Harald og Morbror hans, som het Gutorm» s. 21
    • «Dei fortel, at Harald fridde til ei norsk Kongsdotter Gyda Eiriksdotter» s. 21
  13. Norges historie for almuskolen 1883 8 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 8 omtaler.

    • «Harald Haarfagre. 860—930.» s. 12
    • «Hans fader Tryggve, som var en sønnesøn af Harald Haarfagre, var bleven dræbt af Eriks-sønnerne» s. 20
    • «sønnesøn af Harald Haarfagre» s. 20
  14. Forberedende lærebog i historie for middelskolen 1884 7 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 7 omtaler.

    • «Harald haarfagre . . 34» side
    • «Harald haarfagre (860—930).» s. 34
    • «Harald haarfagre» s. 37
  15. Norges, Sveriges og Danmarks historie for middelskolen 1884 · 1888 18 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 5 av 18 omtaler.

  16. Norges historie i fortællinger for almuskolen og hjemmet 1885 5 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «Harald haarfagre.» s. 19
    • «Med Haakon den femte, som var Haakon den gamles sønnesøn, uddøde den mandlige gren af Harald haarfagres kongeæt aar 1319.» s. 51
    • «Han døde 1844, 80 aar gammel, og er den ældste norske konge efter Harald haarfagre.» s. 92
  17. Norges, Sveriges og Danmarks Historie : for middelskolen og gymnasierne 1887 16 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 16 omtaler.

    • «Harald Haarfagre (860 –930). Halfdan Svartes søn Harald var ikke mere end ti aar gammel, da han blev konge.» s. 11
    • «Harald Haarfagres undertrykkelser gav vikingetogene nyt liv.» s. 12
    • «Harald Haarfagre (860 –930).» s. 11
  18. Lærebog i Norges historie for folkeskolerne. D. 1 : Tiden før 1800 1888 8 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 8 omtaler.

    • «Haarfager» s. 10
    • «Harald Haarfager» s. 10
    • «Harald Haarfager levede op igjen i ham.» s. 12
  19. Norges historie i fortællinger for skolen og hjemmet 1888 · 1891 33 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 6 av 33 omtaler.

    • «Harald, som siden fik tilnavnet Haarfagre.» 1888 s. 16
    • «Harald Haarfagre.» 1888 s. 16
    • «Da Harald Haarfagre var nær 70 aar gammel, fødtes hans søn Haakon.» 1888 s. 20
    • «Da Halvdan Svarte døde, var Harald bare 10 aar gammel.» 1891 s. 15
    • «Om en tid fødte hun sønnen Harald, som siden fik tilnavnet Haarfagre.» 1891 s. 15
    • «Harald samlede straks en hær og drog over Dovrefjeld og ind i Trøndelagen, der var delt i 8 fylker. Disse lagde han under sig, tog» 1891 s. 16
  20. Norigs soga : Lærebok aat amts- og folkehøgskular 1890 · 1906 60 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 6 av 60 omtaler.

    • «Harald Haarfagre. 860-980.» 1890 s. 22
    • «var Harald, son hans,» 1890 s. 22
    • «Kong Harald hadde mange konur og yver 20 søner» 1890 s. 26
    • «Harald Haarfagre. Daa Halvdan Svarte døydde, var 860—930. Harald, son hans, berre 10 aar gamal.» 1906 s. 23
    • «Men Harald og morbror hans, som het Gutorm og styrde for han, var deim for snare og vann fleire slag, feilte mange av fiendarne og» 1906 s. 23
    • «Harald fridde til ei norsk kongsdotter Gyda Eiriksdotter» 1906 s. 23
  21. En liden illustreret Norges historie for de første begyndere 1893 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «Halvdans søn Harald var ti aar gammel, da faderen døde.» s. 6
    • «Først gjorde han et tog til Orknøerne og Sudrøerne ved Skotland, som Harald Haarfagre allerede havde taget» s. 13
  22. En liden lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler paa landet 1894 9 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 9 omtaler.

    • «Haralds yngste søn Haakon var bleven opfostret hos den angelsaksiske konge Adalstein» s. 90
    • «F. Harald Haarfagres sønner.» s. 90
    • «Han svor, at han ikke vilde klippe eller kjemme sit haar, før han havde vundet hele Norge.» s. 89
  23. Kort lærebog i historie (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) nærmest for folkeskoler i byerne 1894 7 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 7 omtaler.

    • «Halvdan Svartes søn Harald var ved faderens død (860) kun 10 aar.» s. 122
    • «G. Harald Haarfagre; Norges samling.» s. 122
    • «Harald Haarfagres» s. 128
  24. Lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler, amtsskoler og middelskoler 1894 8 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 8 omtaler.

    • «Stamtavle over Harald Haarfagres æt.» s. VII
    • «kong Haralds flaade i Havrsfjord» s. 207
    • «fik fra den tid af tilnavnet Haarfagre.» s. 207
  25. Læsebog i Nordens historie for middelskolen 1895 17 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 17 omtaler.

    • «Harald Haarfagre ⁷mg Noge til ett rige» s. VII
    • «Harald Haarfagre samler Norge til ett rige.» s. 13
    • «Harald Haarfagre» s. 13
  26. Noregs soga aat folkeskulen 1896 · 1900 22 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 6 av 22 omtaler.

    • «Harald Haarfagre (860—930) var 10 aar gamal, daa Havdan Spvarte, far hans, døydde.» 1896 s. 14
    • «Harald Haarfagre (860—930) var 10 aar gamal» 1896 s. 14
    • «Harald vart stor, sterk og fager.» 1896 s. 14
    • «Harald Haarfagre (860—930) var 10 aar gamall, daa Halvdan Svarte, far hans, døydde.» 1900 s. 14
    • «Underkongar. Harald Haarfagre hadde mange søner.» 1900 s. 16
    • «Harald Haarfagre hadde mange søner.» 1900 s. 16
  27. Lærebog i historie : (verdenshistorie og Norges historie) for folkeskolen 1897 12 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 12 omtaler.

    • «Harald Haarfagre samler Norge til ett rige.» s. 33
    • «Halvdans søn Harald tog kongedømmet efter sin fader. Han fik den store tanke, at han skulde samle hele Norge til ett rige.» s. 34
    • «Paa Harald Haarfagres tid nævnes for første gang Tønsberg,» s. 35
  28. Lærebog i historie : verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie 1899 16 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 16 omtaler.

    • «Harald Haarfagre» s. 253
    • «Harald Haarfagre; Norges samling.» s. 253
    • «Harald slog dem og lagde endnu mere land under sig.» s. 253
  29. Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1900 · 1902 20 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 5 av 20 omtaler.

  30. Norigs soga aat folkeskulen 1900 11 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 11 omtaler.

    • «Harald Haarfagre (860—930) var 10 aar gamall, daa Halvdan Svarte, far hans, døydde.» s. 14
    • «Dette svare likte Haraldd Han lova at» s. 14
    • «Daa Harald var ventande, gjekk Herlaug inn i haugen med 11 mann og mat og drikka» s. 14
  31. Norges og Nordens historie for folkeskolen 1904 11 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 11 omtaler.

    • «Kort efter sin drøm fik Ragnhild en søn; det var den senere saa navnkundige Harald Haarfagre.» s. 23
    • «Kong Harald fik den tidende, at høvdingerne paa Vestlandet laged sig til kamp mod ham.» s. 23
    • «Harald Haarfagre (872—933) samler Norge.» s. 23
  32. Norigs soga for skule og heim 1904 · 1910 20 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 5 av 20 omtaler.

    • «Harald Haarfagre (860—9830) var 10 aar gamall daa Halvdan Svarte, far hans, døydde.» 1904 s. 11
    • «Harald Haarfagre (860—9830)» 1904 s. 11
    • «Harald Haarfagre hadde mange søner» 1904 s. 13 · 1910 s. 22
    • «I eit jolelag fridde han til ei rik og ven kongsdotter.» 1910 s. 18
    • «Harald vart harm og lyste han fredlaus i Norig.» 1910 s. 21
  33. Norges Historie i Fortællinger : med træk af Sveriges og Danmarks Historie for Skolen og Hjemmet 1905 16 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 16 omtaler.

    • «Siden fik han tilnavnet Haarfayre.» s. 18
    • «3. Norge samles. 873. Harald Haarfagre. Da Halvdan Svarte døde, var Harald bare 10 aar gammel.» s. 17
    • «Harald og hans mænd vandt over dem» s. 17
  34. Norges historie : mindre utgave for folkeskolen 1908 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Harald Haarfagré.» s. 11
    • «Harald Haarfagre» s. 10
    • «Harald Haarfagre. Harald tok odelen fra bønderne og tvang dem til at betale skat av sine gaarder.» s. 10
  35. En liten Norges historie for de første begyndere 1909 7 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 7 omtaler.

    • «Harald Haarfagre» s. 4
    • «Harald Haarfagre . 860— 930» s. 4
    • «Harald Haarfagre.» s. 7
  36. Norges historie : med hovedtræk av Sveriges og Danmarks historie : for middelskolen 1910 19 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 19 omtaler.

    • «Harald Haarfagre (872—930).» s. 24
    • «Fra Viken utgik den mand som samlet Norges spredte fylker til ett rike. Halvdan Svartes søn Harald» s. 24
    • «(Fortæl om Harald og kongedatteren Gyda.)» s. 24
  37. Norges historie for skole og hjem 1910 11 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 11 omtaler.

    • «Harald Haarfagre (860—930) var 10 aar gammel, da Halvdan Svarte døde.» s. 16
    • «Litt efter fik Ragnhild en søn, som blev kaldt Harald.» s. 16
    • «Siden tok han fylke efter fylke like fra den nordre delen av Haalogaland til Sognefjorden.» s. 17
  38. Norges historie : mindre utgave for folkeskolen ; med karter og billeder 1912 7 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 7 omtaler.

    • «Harald Haarfagre» s. 4
    • «Harald Haarfagre . . 860— 930» s. 4
    • «Harald Haarfagre blev den første konge i hele Norge.» s. 10
  39. Norges historie : tillikemed Danmarks og Sveriges historie : for middelskolen 1920 10 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 10 omtaler.

    • «Harald satte sig tidlig samme mål som hans far hadde satt sig: å samle Norge til ett rike.» s. 21
    • «Efter Halvdan blev hans sønn Harald konge, da han var bare 10 år gammel.» s. 21
    • «Han samlet straks en hær, drog med den over Dovre og vant efter nogen slag hele Trøndelagen eller fylkene om Trondhjemsfjorden.» s. 21
  40. Norges historie for folkeskolen 1928 16 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 16 omtaler.

    • «Harald Hårfagre samler Norge til ett rike. Halvdan Svarte» s. 3
    • «Harald Hårfagre samler Norge til ett rike.» s. 21
    • «kalte ham Harald Hårfagre.» s. 23
  41. Norges historie 1934 12 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 12 omtaler.

    • «Harald Hårfagres flåte ligger og venter, mens småkongene seiler inn» s. 22
    • «Harald Hårfagre» s. 22
    • «Harald Hårfagre» s. 23