Læreplanatlas

Sigurd Slembe (Bjørnstjerne Bjørnson)

18001850190019502000

Folkeskole og grunnskole

1834Almueskolerne på landet–18611877Kristiania stift–18891889Landsfolkeskolen–1922N22Landsfolkeskolen1922–1939N39Folkeskolen1939–1974M74Grunnskolen1974–1986M85Grunnskolen, revidert og midlertidig utgave1986–1987M87Grunnskolen1987–1997L9710-årige grunnskolen1997–2006LK06Kunnskapsløftet2006–2020LK20Kunnskapsløftet 20202020–
N25Byfolkeskolen1925–19391947Framhaldsskolen–1975
L60Forsøk med 9-årig skole1960–1971M71Grunnskolen, forsøksutgave1971–1974

Middelskole og realskole

1858Lærde og realskoler–18851885Middelskoler og gymnasier–18971897Middelskolen–19111911Middelskolen–19211921Treårig middelskole–19251925Middelskolen–19501950Høgre almenskolen–19641964Realskolen og gymnaset–1973

Gymnas og videregående

1805Kathedralskolerne–18581858Lærde og realskoler–18851885Middelskoler og gymnasier–18971899Gymnasiet–19111911Gymnasiet–19501950Høgre almenskolen–19641964Realskolen og gymnaset–19731973Gymnaset–1976R76Videregående skole1976–1994R94Videregående opplæring1994–2006LK06Kunnskapsløftet2006–2020LK20Kunnskapsløftet 20202020–
1916Landsgymnaset–1950Øk. gymnas 19641964–1973
anslått brukstid
funnetikke funnetikke i atlaset

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1911Gymnasiet (1911)

I. Literaturlæsning.

Bjørnson: Synnøve Solbakken, Sigurd Slembe, Maria Stuart, Arnljot Gelline, En Fallit.

Norsks. 56 NB
Ikke funnet i 1805 (norsk) · 1885 (norsk) · 1889 (norsk) · 1897 (norsk) · 1899 (norsk) · 1911 (norsk) · 1916 (norsk) · 1921 (norsk) · N22 (norsk) · 1925 (norsk) · N25 (norsk) · 1950 (norsk) · L60 (norsk) · 1964 (norsk) · M71 (norsk) · M74 (norsk) · M85 (norsk) · M87 (norsk)

I lærebøkene

  1. En liden Norges Historie for de første Begyndere 1877 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «Sigurd Slembe» s. 10
    • «Sigurd Slembe til Norge; han kaldte sig Magnus barfots Søn og dræbte Harald Gille» s. 10
  2. Norges, Sveriges og Danmarks historie for middelskolen 1884 · 1888 6 omtaler
    Vis omtaler
    • «Sigurd slembe slog sig siden sammen med Magnus blinde» 1884 s. 41
    • «Sigurd slembe» 1884 s. 41
    • «Sigurd slembe blev fangen og dræbt under mange pinsler.» 1884 s. 42
    • «Aaret efter kom Sigæræ Slembe til Norge og sagde, at ogsaa han var Magnus Barfots søn.» 1888 s. 40
    • «Aaret efter kom Sigæræ Slembe til Norge» 1888 s. 40
    • «Sigurd Slembe slog sig siden sammen med Magnus Blinde og kom ud paa høsten i 1139 til Norge med hjælp fra Danmark;» 1888 s. 41
  3. Norges historie i fortællinger for almuskolen og hjemmet 1885 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «Sigurd Slembe, der ogsaa udgav sig for Magnus barfots søn, myrdede Harald Gille.» s. 43
    • «Sigurd Slembe» s. 43
  4. Lærebog i Norges historie for folkeskolerne. D. 1 : Tiden før 1800 1888 1 omtale
    Vis omtaler
    • «Sigurd Slembe reiste nord til Nidaros og tog Magnus blinde ud af klostret.» s. 29
  5. Norges historie i fortællinger for skolen og hjemmet 1888 · 1891 3 omtaler
    Vis omtaler
    • «Sigurd Slembe, der ogsaa udgav sig for Magnus Barfots søn, myrdede Harald Gille.» 1888 s. 41
    • «Sigurd Slembe» 1891 s. 40
    • «Sigurd Slembe,» 1891 s. 40
  6. Omrids af vor litteraturs historie for middelskolen og den høiere pigeskole 1892 · 1896 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «Sigurd Slembe» 1892 s. 26
    • «Kong Sverre og det storslagne Sigurd Slembe; adskillige aar senere kom saga-dramaet Sigurd Jorsalfar.» 1896 s. 26
  7. En liden illustreret Norges historie for de første begyndere 1893 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «Sigurd Slembe til Norge» s. 14
    • «Sigurd Slembe» s. 14
  8. En liden lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler paa landet 1894 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «1136 blev han dræbt i Bergen af en mand, som kaldtes Sigurd Slembe» s. 96
    • «Sigurd Slembe» s. 96
  9. Kort lærebog i historie (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) nærmest for folkeskoler i byerne 1894 3 omtaler
    Vis omtaler
    • «Sigurd Slembe» s. 130
    • «1136 blev han dræbt i Bergen af en mand, som kaldtes Sigurd Slemhe» s. 130
    • «Folket vilde ikke have brodermorderen Sigurd Slembe til konge» s. 130
  10. Lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler, amtsskoler og middelskoler 1894 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Øystein, Sigurd Jorsalfare, Olav, Harald Gille, Sigurd Slembe(?» s. VII
    • «Sigurd Slembe ikke kunde gjøre noget alene» s. 220
    • «Snart efter kom der en mand til Norge, som hed Sigurd, med tilnavnet Slembe.» s. 220
  11. Noregs soga aat folkeskulen 1896 · 1900 7 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 5 av 7 omtaler.

  12. Lærebog i historie : verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie 1899 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Sigurd, med tilnavnet Slembe» s. 266
    • «Da Sigurd Slembe ikke kunde gjøre noget alene,» s. 266
    • «Sigurd Slembe blev fangen og dræbt efter store pinsler, som han udhboldt mandigen.» s. 267
  13. Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1900 · 1902 3 omtaler
    Vis omtaler
    • «Men Harald blev seiv fældet af Sigurd Slembe, som paastod at Tffire håna bror.» 1900 s. 35
    • «Men Harald: blev selv fældet af Sigurd Slembe, som paastoid at være hans bror.» 1902 s. 34
    • «Sigurd Slembe, som paastoid at være hans bror.» 1902 s. 34
  14. Norigs soga aat folkeskulen 1900 3 omtaler
    Vis omtaler
  15. Norges og Nordens historie for folkeskolen 1904 2 omtaler
    Vis omtaler
  16. Norigs soga for skule og heim 1904 · 1910 11 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 5 av 11 omtaler.

    • «Sigurd Slembe.» 1904 s. 35 · 1910 s. 56
    • «Sigurd Slembe» 1904 s. 35
    • «Harald tala med venerne sine um dette, og dei var rædde at lendmennerne fekk mindre magt, um Sigurd vart konge,» 1904 s. 38
    • «Sigurd Slembe kom aaret etter og vilde verta konge.» 1910 s. 58
    • «Han gjorde ei pilegrimsferd til Jerusalem, saag dei heilage staderne og lauga seg i Jordan.» 1910 s. 59
  17. Norges Historie i Fortællinger : med træk af Sveriges og Danmarks Historie for Skolen og Hjemmet 1905 3 omtaler
    Vis omtaler
    • «Sigurd Slembe, der ogsan udgav sig for Magnus Barfots søn. myrdede Harald Gille.» s. 48
    • «Sigurd Slembe,» s. 48
    • «Sigurd Slembe blev fangen i slaget og dræbt under mange pinsler.» s. 49
  18. Norges historie : mindre utgave for folkeskolen 1908 3 omtaler
    Vis omtaler
    • «Sigurd Slembe. Da Harald hadde været konge i 6 aar, kom Sigurd Slemte til Norge,» s. 33
    • «Da Harald hadde været konge i 6 aar, kom Sigurd Slemte til Norge,» s. 33
    • «Sigurd Slembe blev fanget og dræpt under mange pinsler.» s. 34
  19. En liten Norges historie for de første begyndere 1909 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Harald Gille og Sigurd Slembe.» s. 15
    • «Kort efter korn Sigurd Slembe til Norge;» s. 16
    • «Sigurd Slembe» s. 16
  20. Norges historie : med hovedtræk av Sveriges og Danmarks historie : for middelskolen 1910 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «Sigurd og Øistein utrustet et stort tog. Sigurd blev føreren, mens Øistein skulde styre landet. Efter mange seierrike kampe underveis med hedninger naadde Sigurd Palæstina» s. 56
    • «Men Harald blev seiv fældet av Sigurd Slembe, som paastod at være hans bror.» s. 57
  21. Norges historie for skole og hjem 1910 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Sigurd Slembe.» s. 49
    • «Sigurd Slembe» s. 49
    • «Sigurd Slembe kom aaret efter fra Vesterhavs-øene og vilde bli konge.» s. 52
  22. Norges historie : mindre utgave for folkeskolen ; med karter og billeder 1912 5 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «Sigurd undkom ved list og hevnet sig ved at snigmyrde Harald i hans seng (1136).» s. 33
    • «Sigurd Slembe reiste til Nidaros, tok Magnus Blinde ut av klosteret og fik derpaa stort følge;» s. 33
    • «Harald Gille. Sigurd Slembe.» s. 33
  23. Norges historie : tillikemed Danmarks og Sveriges historie : for middelskolen 1920 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «Sigurd Slembe.» s. 46
    • «Borgerkrigene begynner. Magnus Blinde, Harald Gille og Sigurd Slembe.» s. 46
  24. Norges historie 1934 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Sigurd Slembe til Norge» s. 50
    • «Sigurd Slembes» s. 50
    • «Men året etter kom Sigurd Slembe til Norge.» s. 50