Norden emne
Folkeskole og grunnskole
Middelskole og realskole
Gymnas og videregående
I læreplanene
| År | Plan | Sitater | Fag | Side |
|---|---|---|---|---|
| 1939 | Normalplan for folkeskolen (N39) | IV. Arbeidsplan tor klassene. › 7. klasse. … Norge i Etterkrigstida: Slutt på den sterke veksten i industrien. Slutt på utvandringa. De økonomiske organisasjoners sterke vekst. Den politiske arbeidervegelsen vokser og får større innflytelse på samfunnsforholdene. Demokratiet i Norden. 21. Kommune og stat i Norge idag. Kommunalt sjølstyre, storting, regjering, domstoler: — Vis hvordan de ymse styrer og utvalg m. v. arbeider — ved å følge konkrete saker … | Historie | |
IV. Arbeidsplan tor klassene. › 6. klasse. Grensene i Norden 1660 — de vi har nå. | Historie | |||
III. Rettleiing. › Arbeidsplan for klassene. › 6. klasse. Nederland blir sterk sjømakt (kort): Handel på land utenfor Europa, med Sør-Europa, Østersjø-landene og Norden. | Historie | |||
| Alle 8 sitater | ||||
| 1974 | Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74 | LÆRESTOFF › 7. Norden. 7. Norden. | Historiei planen: Heimstadlære | |
RETTLEIANDE ÅRSPLANAR Våre nordiske granneland: Ein rundtur i Norden. Natur. Næringsliv. Folk. Fellesskap. | Samfunnsfag | s. 182 NB · 1980 | ||
LÆRESTOFF Noreg og Norden må ein sjå som ein del av den vesteuropeiske kulturkrinsen. | Historiei planen: Samfunnsfag | s. 179 NB | ||
| Alle 11 sitater | ||||
| 1996 | Læreplanverket for den 10-årige grunnskolenL97 | MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 5.-7. klasse › 6. klasse › Geografi - omverda vår - arbeide med landa i Norden og eit utval land frå andre delar av Europa med vekt på landskapstypar, ressursar, næringar, busetjing og levevis | Samfunnsfag | s. 182 NB |
MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 5.-7. klasse › 6. klasse › Historie - frå dei eldste tidene - arbeide med samfunnsutviklinga i Norden i tida frå svartedauden og fram til om lag 1750 og møte omgrep som til dømes hanseatar, danevelde og dansketida Kun ikke bange for Cholera! | Samfunnsfag | s. 183 NB | ||
NORSK FORDYPNING › Arbeidsmåter Det nordiske klasserommet/ nordisk prosjekt Fordypningsemnet kan omfatte samhandling med ungdom fra andre nordiske land via vanlig post og elektronisk post, faks og kassett. | Norsk | s. 301 NB | ||
| Alle 6 sitater |
Særskilte planer
- M87 – samiske planer 1 sitat
- LK06 – samiske planer 2 sitater
- R76 – samiske planer 1 sitat
I lærebøkene
Vis omtaler
Viser 9 av 14 omtaler.
- «Ved de hyppige Udenlandsreiser og ved Handel bragtes mange forhen ubekjendte Ting til Norden.» 1831 s. 130
- «de 3 nordiske Riger» 1831 s. 169
- «Calmarunionen» 1831 s. 171
- «Nordenandenes private Liv var simpelt og deres Scrder raae.» 1834 s. 73
- «Nordenandene vedbleve at være Nordens dristigste SM«nd, der paa deres store, veludrustede Skibe gjcestede de omliggende Lande.» 1834 s. 132
- «Norden havde saaledes faaet to unge Fyrster, der Hnftede i en Kamp at prsve hinandens Krwfter, og Anledning til Krig, var let at finde.» 1834 s. 215
- «Et berømt Navn blandt den Tids Helte havde Halfdan den Gamle, Konge paa Ringarike.» 1856 s. 15
- «hvor det foregaves at have bevirket mange Undergjerninger ). Olaf blev siden Norges Skytshelgen, og hans Anseelse blev meget stor over hele Norden.» 1856 s. 52
- «Ved Geistligheden blev det latinske Alphabeth og Skrivematerialier, bekvemmere end de Stene og Træ, hvorpaa man i Hedenold ristede Runer, først indfort i Norden.» 1856 s. 63
Vis omtaler
- «De havde omtrent samme Indretninger, men vi kjende dog mest til Nordmændenes.» s. 3
Vis omtaler
- «nu var det forbi med Enigheden i Norden.» s. 112
Vis omtaler
Viser 9 av 29 omtaler.
- «Norden» 1872 s. 4
- «De bragte endvidere Kjendskab til andre Lande, en mere sleben Levevis og større Kultur til Norden.» 1872 s. 9
- «2. De ældre Folkunger. (1250—1319).» 1872 s. 54
- «De nordiske Riger eIter 1814» 1874 side
- «Nordmænd, Svensker og Dansker er Folk af samme Stamme.» 1874 s. 1
- «hele Norden» 1874 s. 4
- «De nordiske Riger itrgt 1814 »» 1877 side
- «Folkestammer. Nordmænd, Svensker og Dansker er Folk af samme Stamme.» 1877 s. 1
- «De store aarlige Offerfester var tre: Vaarblotet, Høstblotet og Juleblotet,» 1877 s. 9
Vis omtaler
- «Norden» s. 19
Vis omtaler
Viser 4 av 8 omtaler.
- «valget faldt paa den gudfrygtige munk Ansgar. Han virkede ogsaa en stund i Slesvig» 1884 s. 13
- «Ældre riger i Norden. Folkene i Sverige og Danmark blev i tidlige tider forenede til tre riger under konger:» 1888 s. 5
- «De kaldtes her væringer.» 1888 s. 12
- «Norge og Sverige indtil 1844.» 1888 s. 156
Vis omtaler
- «Saa længe unge hjerter endnu i Norden slaa.» s. 2
Vis omtaler
- «Her blev han høvding for væringerne, som var den græske keisers livvagt og var sammensat af mænd fra norden.» s. 33
Vis omtaler
- «det især de nordiske tragedier «som Hakon jarl og Aæel og Valborg),» 1892 s. 17
- «de nordiske tragedier» 1896 s. 17
- En liden lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler paa landet 1894 1 omtale
Vis omtaler
- «De tre nordiske riger havde saaledes samme konge» s. 103
Vis omtaler
- «den akademiske ungdom paa den veltalende danske politiker Orla Lehmanns opfordring aflagt løfte om at ofre liv og blod for at bevare Slesvig for Norden.» s. 37
- Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1900 · 1902 40 omtaler
Vis omtaler
Viser 6 av 40 omtaler.
- «Tndtil der foreligger en udførligere fremstilling af fædrelandets og Nordens historie til brug for gymnasiet,» 1900 side
- «I Norden gaar, forud for den sikre historie, en række sagn om drabelige helte og kjæmper» 1900 s. 6
- «Vikingetogene fik dog endnu større betydning for Norden.» 1900 s. 10
- «Deres tro (asatroen) er nedtegnet i gamle kvæder og sagn, sém i en senere tid blev nedskrevet paa Island (Eddasangene).» 1902 s. 3
- «Samfundsordning. Eftersom folketallet vokste, fik Nordens lande sin inddeling; i Norge finder vi herreder, fylker (af folk) og riger; riget er en samHng af fylker.» 1902 s. 5
- «Bagnar Lodbrok var en af Nordens store hærkonger.» 1902 s. 7
Vis omtaler
- «Norden» s. 55