Læreplanatlas

Norden emne

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1939Normalplan for folkeskolen (N39)

IV. Arbeidsplan tor klassene. › 7. klasse.

… Norge i Etterkrigstida: Slutt på den sterke veksten i industrien. Slutt på utvandringa. De økonomiske organisasjoners sterke vekst. Den politiske arbeidervegelsen vokser og får større innflytelse på samfunnsforholdene. Demokratiet i Norden. 21. Kommune og stat i Norge idag. Kommunalt sjølstyre, storting, regjering, domstoler: — Vis hvordan de ymse styrer og utvalg m. v. arbeider — ved å følge konkrete saker …

Historie
s. 98 NB · 1948
s. 93 NB · 1957
s. 93 NB · 1962

IV. Arbeidsplan tor klassene. › 6. klasse.

Grensene i Norden 1660 — de vi har nå.

Historie
s. 93 NB · 1948
s. 89 NB · 1965

III. Rettleiing. › Arbeidsplan for klassene. › 6. klasse.

Nederland blir sterk sjømakt (kort): Handel på land utenfor Europa, med Sør-Europa, Østersjø-landene og Norden.

Historie
s. 88 NB · 1957
s. 88 NB · 1965
Alle 8 sitater
1974Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74

LÆRESTOFF › 7. Norden.

7. Norden.

Historiei planen: Heimstadlære
s. 204 NB · 1980
s. 204 NB · 1974

RETTLEIANDE ÅRSPLANAR

Våre nordiske granneland: Ein rundtur i Norden. Natur. Næringsliv. Folk. Fellesskap.

Samfunnsfags. 182 NB · 1980

LÆRESTOFF

Noreg og Norden må ein sjå som ein del av den vesteuropeiske kulturkrinsen.

Historiei planen: Samfunnsfags. 179 NB
Alle 11 sitater
1996Læreplanverket for den 10-årige grunnskolenL97

MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 5.-7. klasse › 6. klasse › Geografi - omverda vår

- arbeide med landa i Norden og eit utval land frå andre delar av Europa med vekt på landskapstypar, ressursar, næringar, busetjing og levevis

Samfunnsfags. 182 NB

MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 5.-7. klasse › 6. klasse › Historie - frå dei eldste tidene

- arbeide med samfunnsutviklinga i Norden i tida frå svartedauden og fram til om lag 1750 og møte omgrep som til dømes hanseatar, danevelde og dansketida Kun ikke bange for Cholera!

Samfunnsfags. 183 NB

NORSK FORDYPNING › Arbeidsmåter

Det nordiske klasserommet/ nordisk prosjekt Fordypningsemnet kan omfatte samhandling med ungdom fra andre nordiske land via vanlig post og elektronisk post, faks og kassett.

Norsks. 301 NB
Alle 6 sitater
Ikke funnet i 1805 (norsk, historie) · 1885 (norsk, historie, samfunnsfag) · 1889 (norsk, historie) · 1897 (norsk, historie) · 1899 (norsk, historie) · 1911 (norsk, historie, samfunnsfag) · 1911 (norsk, historie) · 1916 (norsk, historie) · 1921 (norsk, historie, samfunnsfag) · N22 (norsk, historie, samfunnsfag) · 1925 (norsk, historie, samfunnsfag) · N25 (norsk, historie, samfunnsfag) · 1947 (historie) · 1950 (norsk, historie, samfunnsfag) · L60 (norsk, historie, samfunnsfag) · 1964 (norsk, historie, samfunnsfag) · 1964 (samfunnsfag)
Særskilte planer

I lærebøkene

  1. Vis omtaler

    Viser 9 av 14 omtaler.

    • «Ved de hyppige Udenlandsreiser og ved Handel bragtes mange forhen ubekjendte Ting til Norden.» 1831 s. 130
    • «de 3 nordiske Riger» 1831 s. 169
    • «Calmarunionen» 1831 s. 171
    • «Nordenandenes private Liv var simpelt og deres Scrder raae.» 1834 s. 73
    • «Nordenandene vedbleve at være Nordens dristigste SM«nd, der paa deres store, veludrustede Skibe gjcestede de omliggende Lande.» 1834 s. 132
    • «Norden havde saaledes faaet to unge Fyrster, der Hnftede i en Kamp at prsve hinandens Krwfter, og Anledning til Krig, var let at finde.» 1834 s. 215
    • «Et berømt Navn blandt den Tids Helte havde Halfdan den Gamle, Konge paa Ringarike.» 1856 s. 15
    • «hvor det foregaves at have bevirket mange Undergjerninger ). Olaf blev siden Norges Skytshelgen, og hans Anseelse blev meget stor over hele Norden.» 1856 s. 52
    • «Ved Geistligheden blev det latinske Alphabeth og Skrivematerialier, bekvemmere end de Stene og Træ, hvorpaa man i Hedenold ristede Runer, først indfort i Norden.» 1856 s. 63
  2. Vis omtaler
    • «Ved ham bleve forft Runer (et Slags Bogstavskrivt) bekjendte i Norden;» s. 1
    • «For at befæste Foreningen mellem de 3 nordiske Riger» s. 15
  3. Vis omtaler
    • «De havde omtrent samme Indretninger, men vi kjende dog mest til Nordmændenes.» s. 3
  4. Vis omtaler
    • «Sætonger kaldte man i de ældste Tider her i Norden krigslystne Mænd af kongelig Byrd» s. 1
    • «Sætonger kaldte man i de ældste Tider her i Norden» s. 1
  5. Vis omtaler

    Viser 3 av 14 omtaler.

    • «Det krigerske Liv (Nordens Kjæmpeaand &- 106,» side
    • «Det er omtrent 700 Aar, siden man her i Norden begyndte at opskrive de gamle Sange og Sagn» s. 3
    • «De gamle nordiske Sagn (Oldsagnene) ør for en stor Del fælles for alle 3 Riger.» s. 14
  6. Vis omtaler
    • «nu var det forbi med Enigheden i Norden.» s. 112
  7. Vis omtaler

    Viser 9 av 29 omtaler.

    • «Norden» 1872 s. 4
    • «De bragte endvidere Kjendskab til andre Lande, en mere sleben Levevis og større Kultur til Norden.» 1872 s. 9
    • «2. De ældre Folkunger. (1250—1319).» 1872 s. 54
    • «De nordiske Riger eIter 1814» 1874 side
    • «Nordmænd, Svensker og Dansker er Folk af samme Stamme.» 1874 s. 1
    • «hele Norden» 1874 s. 4
    • «De nordiske Riger itrgt 1814 »» 1877 side
    • «Folkestammer. Nordmænd, Svensker og Dansker er Folk af samme Stamme.» 1877 s. 1
    • «De store aarlige Offerfester var tre: Vaarblotet, Høstblotet og Juleblotet,» 1877 s. 9
  8. Vis omtaler
  9. Vis omtaler
    • «Han var den mægtigste konge i norden paa sin tid og styrede sine lande med klogskab og kraft.» s. 42
    • «Begivenheder i norden 1800—1814.» s. 91
    • «Begivenheder i norden 1800—1814.» s. 91
  10. Vis omtaler

    Viser 4 av 8 omtaler.

    • «valget faldt paa den gudfrygtige munk Ansgar. Han virkede ogsaa en stund i Slesvig» 1884 s. 13
    • «Ældre riger i Norden. Folkene i Sverige og Danmark blev i tidlige tider forenede til tre riger under konger:» 1888 s. 5
    • «De kaldtes her væringer.» 1888 s. 12
    • «Norge og Sverige indtil 1844.» 1888 s. 156
  11. Vis omtaler
    • «Saa længe unge hjerter endnu i Norden slaa.» s. 2
  12. Vis omtaler
    • «gjenforening af de tre nordiske riger (skandinavismen)» s. 38
    • «en samvirken af Nordens lærde og forfattere» s. 38
  13. Vis omtaler

    Viser 3 av 8 omtaler.

    • «Island, Færæeærne og Grønland, nu danske.» s. 10
    • «Derved fremmedes ikke lidet forbindelsen mellem Nordens lande.» s. 60
    • «I hele Norden havde borgerstanden endnu kun liden betydning.» s. 89
  14. Vis omtaler
    • «Her blev han høvding for væringerne, som var den græske keisers livvagt og var sammensat af mænd fra norden.» s. 33
  15. Vis omtaler
    • «det især de nordiske tragedier «som Hakon jarl og Aæel og Valborg),» 1892 s. 17
    • «de nordiske tragedier» 1896 s. 17
  16. Vis omtaler
    • «De tre nordiske riger havde saaledes samme konge» s. 103
  17. Vis omtaler
    • «Ogsaa Skotland og Irland» s. 33
    • «hele Norden» s. 140
  18. Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «sluttet en union mellem de tre nordiske lande» s. 234
    • «I denne by blev der da sluttet en union mellem de tre nordiske lande;» s. 234
    • «Hansestædernes handelsrettigheder i norden søgte hun at indskrænke.» s. 237
  19. Vis omtaler
    • «Norden» s. 11
    • «i Norden havde den ikke sin lige i skjønhed og storhed.» s. 95
    • «Da svenskerne tog Trondhjem i 1564, under den nordiske syvaarskrig» s. 95
  20. Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «fra den tid stansed ogsaa vikingetogene.» s. 31
    • «den pragtfuldeste kirke i Norden» s. 55
    • «Mange af de største byer i Norden var dengang næsten helt tyske.» s. 66
  21. Vis omtaler
    • «den akademiske ungdom paa den veltalende danske politiker Orla Lehmanns opfordring aflagt løfte om at ofre liv og blod for at bevare Slesvig for Norden.» s. 37
  22. Vis omtaler
    • «Portugal og Spanien blev de fornemste handelslande.» s. 117
    • «I 1397 1397 blev han kronet til konge over alle tre riger i Kalmar.» s. 283
    • «union mellem de tre nordiske lande» s. 283
  23. Vis omtaler

    Viser 6 av 40 omtaler.

    • «Tndtil der foreligger en udførligere fremstilling af fædrelandets og Nordens historie til brug for gymnasiet,» 1900 side
    • «I Norden gaar, forud for den sikre historie, en række sagn om drabelige helte og kjæmper» 1900 s. 6
    • «Vikingetogene fik dog endnu større betydning for Norden.» 1900 s. 10
    • «Deres tro (asatroen) er nedtegnet i gamle kvæder og sagn, sém i en senere tid blev nedskrevet paa Island (Eddasangene).» 1902 s. 3
    • «Samfundsordning. Eftersom folketallet vokste, fik Nordens lande sin inddeling; i Norge finder vi herreder, fylker (af folk) og riger; riget er en samHng af fylker.» 1902 s. 5
    • «Bagnar Lodbrok var en af Nordens store hærkonger.» 1902 s. 7
  24. Vis omtaler

    Viser 3 av 20 omtaler.

    • «Nordens oldtid . . 5—21 (Jordfund, gudetro, liv og seder, heltesagn, vikingtiden)» s. 3
    • «Nordens oldtid» s. 3
    • «Nordens oldtid.» s. 5
  25. Vis omtaler

    Viser 3 av 26 omtaler.

    • «nordmænd, svensker og dansker er i nær slegt med hverandre» s. 1
    • «I Norden gaar forut for den sikre historie en række sagn om drabelige heiter og kjæmper» s. 13
    • «I denne tid stod nordboens hv til at vinde ry for styrke og mandemod.» s. 13
  26. Vis omtaler
  27. Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Eldre riker i Norden.» s. 12
    • «En av dem lot på sin gård bygge den første kristne kirke i Norden.» s. 20
    • «pietismen, fra Tyskland til Norden.» s. 124
  28. Vis omtaler
    • «I nesten 90 år blev det nu fred i Norden.» s. 95
    • «Norden» s. 95
  29. Norges historie 1934 9 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 9 omtaler.

    • «I Konstantinopel bytta de bort de kostbare skinnvarene sine fra Norden mot silketøyer og andre varer fra det greske rike og Østerland.» s. 15
    • «Norden» s. 16
    • «Norden» s. 39