Kalmarunionen sted, statsdannelse
Folkeskole og grunnskole
Middelskole og realskole
Gymnas og videregående
I læreplanene
| År | Plan | Sitater | Fag | Side |
|---|---|---|---|---|
| 1885 | Undervisningsplan for middelskoler og gymnasier (1885) | … 160); en Trediedel af Tiden forudsættes anvendt til Repetition*). Forsaavidt Verdenshistorie og Nordens Historie foredrages efter særskilte Lærebøger, vil Stoffet kunne fordeles saaledes: Oldtidens Historie og Middelalderen; Nordens Historie til Kalmarunionens Opløsning; den nyere Tid i Verdenshistorien til Aar 1700; Nordens Historie til 1660; Resten af den nyere Tid i Verdenshistorien og Nordens Historie. Ved Siden af Lærebogen bør benyttes, … | Historie | s. 17 NB |
… anføres: I. Harald Haarfager. 2. Haakon den Gode. 3. Haakon Jarl. 4. Olav Trygvessøn. 5. Olav den Hellige. 6. Knut den Mægtige. 7. Sverre Sigurdssøn. 8. Haakon Haakonssøn. 9. Margreta og Kalmarunionen. 10. Kristiern den Anden. 11. Kristian den Fjerde og Gustav Adolf. 12. Tordenskjold og Karl den Tolvte. 13. Slaget 2 April 1801. 14. Norge i 1814. Disse Fortællinger … | Historie | s. 16 NB | ||
| 1911 | Gymnasiet (1911) | 4. De nordiske riker 1319—1523. a) Norges og Sveriges forening. Norges tilbakegang. Den sorte død. Foreningens opløsning. Norges forening med Danmark og Sverige. b) Danmarks gjenopreising under Valdemar Atterdag. c) Margrete. Kalmarunionen; dens opløsning. Kristian II. Materiel og aandelig kultur i unionstiden. | Historie | s. 102 NB |
| 1939 | Normalplan for folkeskolen (N39) | IV. Arbeidsplan tor klassene. › 5. klasse. … Magnus Lagabøter, i. Svartedauen 1350. j. Samfunnsbilde fra Norge like etter svartedauen: Godseierne — kirken — klosterne. Byer — torskefisket i Lofoten — og Bergen. Hanseatene. k. Kalmarunionen (1397) — skildres sterkt forenklet: Ve- sentlig at Norge og Danmark får samme konge. Sverige også for en tid — men Sverige greier å skille seg ut. Norge greier det ikke. Landet … | Historie | |
«Sverige òg for ei tid, men Sverige greier å koma seg or sambandet. » | Historiei planen: Soge | s. 88 NB · 1964 | ||
«Noreg greier det ikkje.» | Historiei planen: Soge | s. 88 NB · 1964 | ||
| Alle 11 sitater |
I lærebøkene
Vis omtaler
Viser 7 av 17 omtaler.
- «Calmarunionen 1397» 1831 s. 194 · 1834 s. 200
- «Ved Christian Ildens blodige Færd opløstes for stedse Calmarunionen.» 1831 side
- «C alm arunion stiftet.» 1834 s. 173
- «ved Calmarunionen» 1834 s. 200
- «Kalmarunionen» 1856 side
- «Ved Kalmarunionen forenedes Danmark, Norge og Sverrige under en Konge» 1856 s. 139
- «her stiftedes den bekjendte Kalmarunion, eller den Forening, som for Fremtiden skulde forene de 3 nordiske Riger under et Kongespir.» 1856 s. 141
Vis omtaler
- «den berømte Calmarunion sluttet den 20dc Juli 1397.» s. 15
Vis omtaler
- «Denne Forening kaldes Kalmarunionen.» s. 37
- Norges historie indtil Harald Haarfager : tilligemed en udførlig Fremstilling af Nordmændenes gamle Kulturforhold 1857 1 omtale
Vis omtaler
- «Kalmarunionen» side
Vis omtaler
Viser 3 av 8 omtaler.
Vis omtaler
Viser 7 av 31 omtaler.
- «Sverige indtil Kalmar-Unionen.» 1872 s. 52
- «Danmark indtil Kalmar-Unionen.» 1872 s. 60
- «Kalmar-Unionen.» 1872 s. 60
- «Norge indtil Kalmar- nionen» 1874 side
- «Alle tre Riger under Kalmar-Unionen.» 1874 side · 1877 side
- «Norge indtil Kalmar-Unionen.» 1874 s. 10 · 1877 s. 10
- «Alle tre Riger under Kalmar-Unionen.» 1877 side
Vis omtaler
- «i 1397 vart han krynd i Kalmar (i Sverik) til Konge yver alle tri Riki.» s. 134
Vis omtaler
Viser 6 av 8 omtaler.
- «denne forening skulde vare til evig tid» 1884 s. 69
- «Denne aftale har man i lange tider troet virkelig kom i stand i Kalmar; derfor har man talt om Kalmar-foreningen.» 1884 s. 69
- «Foreningen mellem de tre riger 1397—1448.» 1884 s. 69
- «Det blev aftalt i Aalmar, at 1) rigerne skulde herefter stedse have samme konge» 1888 s. 68
- «Margrete fik Erik af Pommern valgt til konge ogsaa i Danmark og Sverige, og i 1397 blev han kronet i Kalmar som konge over alle» 1888 s. 67
- «Erik nu herskede over tre riger» 1888 s. 68
Vis omtaler
- «det følgende aar blev han i Kalmar høitideligen kronet som landenes konge.» s. 39
Vis omtaler
Viser 4 av 6 omtaler.
- «Til disse to riger lagde hun snart ogsaa Sverige.» 1888 s. 50
- «Kalmarforeningen,og den kom istand aar 1397, omkr. 50 aar efter den sorte død.» 1888 s. 51
- «Kalmarforeningen.» 1888 s. 51 · 1891 s. 50
- «Denne aftale kaldes Kalmarforeningen, og den kom istand aar 1397» 1891 s. 50
Vis omtaler
Viser 4 av 8 omtaler.
- «Etter denne ufreden vart Eirik teken til konge baade i Danmark og Sverik, og i 1397 vart han krynt i Kalmar (i Sverik) til konge» 1890 s. 140
- «kallar dei Kalmar- unionen. 1397.» 1906 s. 113
- «Kalmar- unionen.» 1906 s. 113
- «Kalmar-unionen» 1906 s. 116
- En liden lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler paa landet 1894 5 omtaler
Vis omtaler
Viser 3 av 5 omtaler.
- Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1900 · 1902 6 omtaler
Vis omtaler
Viser 5 av 6 omtaler.
- «Nogle aar senere modtes stormænd fra alle tre riger i byen Kalmar, men en virkelig ordning af f oreningen kom ikke istand.» 1900 s. 56
- «Kalmarforeningen, 1389 —1448; dronning Margrethe.» 1900 s. 56 · 1902 s. 57
- «Kalmarforeningen, 1389 —1448» 1900 s. 56
- «Hvorfor blev Kalmarforeningen saa snart opløst?» 1902 s. 138
- «Kalmarforeningen» 1902 s. 140
Vis omtaler
- «tri riki» s. 50
Vis omtaler
Viser 3 av 8 omtaler.
Vis omtaler
- «Sidan fekk ho Erik av Pommern vald til konge baade i Danmark og Sverike, og i Kalmar vart han krynt til konge yver alle tri» s. 50
- Norges Historie i Fortællinger : med træk af Sveriges og Danmarks Historie for Skolen og Hjemmet 1905 1 omtale
Vis omtaler
- «Denne aftale har man kaldt Kælmæarforæningen,» s. 67
Vis omtaler
- «De opsatte et brev herom, men fuld enighet blev der dog ikke om dette; siden har mange trodd at der var kommet istand en ordentlig» s. 22
Vis omtaler
- «Kalmarfor ening eti.» s. 48