Norge fra vikingtiden til slutten av dansketiden emne

I lærebøkene

1. Norges Historie til Brug ved Ungdommens Underviisning 1831 · 1834 · 1856 39 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 9 av 39 omtaler.

   • «1ste Tidsrum fra Harald Haarfager – Magnus den Gode 863 1085.» 1831 s. 25
   • «Under Gunhilds Sonners Regjering» 1831 s. 42
   • «Norge underkastede sig Seierherren.» 1831 s. 54
   • «Uagtet Norges paalidelige Historie først begynder med Harald Haarfager» 1834 s. VI
   • «Ferste Tidsrum fra Harald Haarfager til Magnus den Gode . . . «63—1035 26» 1834 s. XI
   • «Fjerde Tidsrum fra Margretha til Christian 111.» 1834 s. XIV
   • «Kieler-Tractaten 1814» 1856 side
   • «Norges Regjeringsform har fra Arilds Tid været moncgigsi De mange Smaastater, hvoraf Landet bestod førend det samledes under een Hersker» 1856 s. 53
   • «Norges Throne» 1856 s. 86
2. Norges Historie i Udtog af C. F. Bratt 1833 2 omtaler
   Vis omtaler

   • «Fredrik vi. 1808—1814.» s. 27
   • «Færøerne, Island og Grønland» s. 28
3. Norges Historie i kort Udtog til Brug for de første Begyndere 1839 3 omtaler
   Vis omtaler

   • «Magnus, som maatte føre en langvarig Krig med ham» s. 23
   • «Saaledes begyndte de langvarige Thronstridigheder i Norge,» s. 27
   • «Omsider blev han aldeles slagen ved Oslo, flygtede til Nidaros, overfaldtes her af Birkebenerne og blev dræbt i Elgesæter Kloster (1240).» s. 34
4. Underholdende Tildragelser af Norges Historie 1847 5 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 3 av 5 omtaler.

   • «Da Kong Harald Haarfagre underkastede sig hele Norge, og blev Eneherre i Landet» s. 27
   • «Da Kong Harald Haarfagre underkastede sig hele Norge, og blev Eneherre i Landet, var det forbi med Smaakongerne.» s. 27
   • «I Slaget i Hafrsfjorden stred han tappert,» s. 32
5. Momenter til støtte for hukommelsen ved den mundtlige undervisning i Norges historie 1851 · 1862 12 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 4 av 12 omtaler.

   • «Krigstog til Skotland» 1851 s. 9
   • «1. Om Norges Bebyggelse og Nordmændene i de ældste Tider.» 1862 s. 3
   • «Nordmændene, som begyndte at rydde Skovene og opdyrke Dalene.» 1862 s. 3
   • «2. Ynglingerne i Norge. Halvdan Svarte.» 1862 s. 4
6. Udtog af Norges Historie : udarbeidet til Brug i Almue-Skolerne 1852 · 1858 28 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 6 av 28 omtaler.

   • «Inge den Anden Baardsson, Sigurd Munds Dattersøn og Sverrers Søstersøn til.» 1852 s. 57
   • «Hakon den Fjerde, den Gamle, Sverrers Søonneson og Hakon den Tredies Søn til» 1852 s. 57
   • «Magnus den Sjette, Lagabæter, Hakon den Fjerdes Søn, til» 1852 s. 57
   • «Harald svor ved den Gud, der havde skabt ham og raader over Alt, at han høerken vilde skjere eller kjæmme sit Haar, førend han havde» 1858 s. 2
   • «I disse Borgerkrige var Ingen sikker paa Liv og Eiendom.» 1858 s. 21
   • «Denne Krig blev i Norge kaldet Gyldenløves Feide, fordi Kongens Halvbroder, den kjekke Ulpik Frederik Gyldenløve, som var Statholder i Norge, anførte de norske Tropper.» 1858 s. 41
7. Norges historie indtil Harald Haarfager : tilligemed en udførlig Fremstilling af Nordmændenes gamle Kulturforhold 1857 22 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 3 av 22 omtaler.

   • «Norges Pebyggelse» s. 7
   • «YnglingeÆtten kom hidover til Norge.» s. 121
   • «18. Ingjald Ildraade og Ivar Vidfadme.» s. 120
8. Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler 1872 22 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 3 av 22 omtaler.

   • «2. Ynglingerne i Norge. Halvdan svarte.» s. 5
   • «Paa denne Tid var Øen Island funden; did drog mange Stormænd med al sin Ejendom og alle sine Undergivne og grundede her en Fristat, som» s. 9
   • «Andre rejste til Færøerne og Øerne omkring Skotland; herfra gjorde de øikingsfærd til Norge» s. 9
9. Norges, Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1872 · 1874 · 1877 51 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 8 av 51 omtaler.

   • «Kamp og Vikingetog var deres Lyst.» 1872 s. 26
   • «Fortællinger om Konger og Helte og de gamle Kvæder» 1872 s. 27
   • «Norges Velmagtstid» 1872 s. 27
   • «Vikingetogene. Ligesom Ragnar Lodbrok og hans Sønner svermede andre Konger med sine Skibe om paa fremmede Kyster for at vinde Hæder og Bytte.» 1874 s. 7 · 1877 s. 7
   • «Overgang til en ny Tidsalder for de nordiske Folk be redes ved Vikingetogene.» 1874 s. 9
   • «Kristendommen» 1874 s. 15
   • «De for da dels i Vesterviking over Nordsøen og hjemsøgte Frankrigs, Englands, Skotlands og Irlands Kyster, dels i Øoster veg til Landene om Østersøen.» 1877 s. 7
   • «Gudsdyrkelsen bestod væsentlig i Ofringer. Blot; man ofrede i Almindelighed Dyr, men undertiden ogsaa Mennesker, dog gjerne kun Krigsfanger.» 1877 s. 8
10. Norges, Sveriges og Danmarks Historie for Middelskolen 1872 · 1884 · 1888 41 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 7 av 41 omtaler.

    • «V. 2)e norMffc ißtgcr 1523—1814» 1872 s. 83
    • «folk fra Norge drog paa krigstog over til disse øer og derfra videre mod syd, enten til Skotland og England eller til Irland» 1884 s. 9
    • «Harald vandt ogsaa dette slag og var nu konge over hele Norge.» 1884 s. 14
    • «Norge 1047—1319.» 1884 s. 35
    • «I. De nordiske riger til midten af 11te aarh.» 1888 s. 7
    • «Vikingetiden.» 1888 s. 7
    • «En vaar skulde Halvdan kjøre fra et gjestebud over Randsfjorden, men kom da til et sted, hvor isen var usikker, og druknede (aar 860).» 1888 s. 13
11. En liden Norges Historie for de første Begyndere 1877 8 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 8 omtaler.

    • «Harald haarfagre blev for lidt over 1000 Aar siden Enekonge i Norge; før hans Tid var Norge delt i mange Fylker eller Smaariger, som hvert» s. 3
    • «Han samlede straks en Hær og tog først Thrøndelagen og derpaa det ene Fylke efter det andet; det sidste Slag vandt han i Aaret 872» s. 3
    • «Knut gjorde et stort Tog til Norge» s. 6
12. Fortællinger af Norges Historie 1877 11 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 11 omtaler.

    • «Kong Sverre og Birkebejuerne i Snestormen paa Filefjeld.» s. 42
    • «i Aaret 1177» s. 42
    • «Mands Værk» s. 43
13. Norigs Soga : til Heimelesning og Bruk fyr Lærarar 1879 34 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 34 omtaler.

    • «Fedrarne vaare var Heidningar, daa dei vandrad inn i Landet, og trudde paa fleire Gudar, og det gjekk mange hundrad Aar, fyrr dei høyrde um» s. 3
    • «Imot Slutten av det aattande Aarhundrad etter Kristus hadde Fedrarne vaare naatt so langt fram i Styrke og Magt, at Landet vart dei for trongt.» s. 17
    • «Paa Langskipi sine for dei umkring paa Sjøen og slost og herjad, kor dei kom.» s. 17
14. Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie : for Skolen og Hjemmet. 1 : De østerlandske Folk og Hellenerne 1880 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «Hans Levetid er omstridt, men hensættes rimeligst til den første Halvdel af det ode Aarh.» s. 172
    • «I de nærmeste Aar efter Slaget ved Platææ forsvinder næsten alle Spor af Themistokles' Statsmandsvirksomhed.» s. 293
15. Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie : for Skolen og Hjemmet. 2 : Romerne 1882 1 omtale
    Vis omtaler

    • «Rhinen blev fra den Tid af Grænsen mellem det frie Germanien og den romerske Provins Gallien.» s. 332
16. Norges historie for almuskolen 1883 3 omtaler
    Vis omtaler

    • «Norge delt efter slaget ved Svolder. 1000—1016.» s. 24
    • «Fra 1177–1319.» s. 47
    • «Olav den hellige og Sverre» s. 53
17. Forberedende lærebog i historie for middelskolen 1884 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «Vort fædreland var i den ældste tid delt i en mængde smaariger, der stod under konger.» s. 34
    • «falske med fordringer paa thronen» s. 50
18. Norges historie i fortællinger for almuskolen og hjemmet 1885 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Men 1240 blev Skule fældet med hele sit følge udenfor Elgeseter kloster ved Nidaros, og dermed endte borgerkrigene.» s. 48
    • «Derefter lod han læse kongesagaerne for sig alt fra Halvdan svarte.» s. 49
    • «Snorre Sturlassøn. I Haakon den gamles dage blev Island lagt under Norge. Før havde islændingerne ingen pligt mod de norske konger, men nu lovede de» s. 49
19. Norges, Sveriges og Danmarks Historie : for middelskolen og gymnasierne 1887 16 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 16 omtaler.

    • «Vikingetogene. Ligesom Ragnar Lodbrok og hans sønner sværmede mange andre konger med sine skibe om paa fremmede kyster for at vinde hæder og bytte.» s. 7
    • «Norge indtil Kalmar-unionen.» s. 10
    • «I 872, da Harald vandt det sidste store slag i Haversfjord straks syd for Stavanger» s. 11
20. Lærebog i Norges historie for folkeskolerne. D. 1 : Tiden før 1800 1888 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Den ældste tid og rigets samling (til aar 1035).» s. 3
    • «24. I vikingetiden tog den norske digtekunst et merkeligt opsving.» s. 18
    • «Kongen hød, at den lutherske lære skulde indføres i Norge.» s. 48
21. Norges historie i fortællinger for skolen og hjemmet 1888 · 1891 38 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 6 av 38 omtaler.

    • «Kirkens tilstand efter reformationen er holdt frem i billeder af personer, som i denne tid har virket til Guds riges vekst i vort fædreland.» 1888 s. 2
    • «Vikingetiden s. 14» 1888 s. 2
    • «Man holder for, at vore fædre levede i Norge allerede i sten- og bronsealderen. Aldeles vist er det da, at de boede her i jernalderens» 1888 s. 3
    • «Vikingetiden vældet s. 46, Flagsagen s. 88, e are i ⁸⁶ Ole Bull s. 91, Tidemand og Gude 91, O. G. Ueland s. 92, 4.» 1891 s. 2
    • «Vikingetiden vældet s. 46» 1891 s. 2
    • «de store vikingetog ret i gang, og disse holdt ved i omkring 300 aar.» 1891 s. 14
22. Norigs soga : Lærebok aat amts- og folkehøgskular 1890 · 1906 33 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 6 av 33 omtaler.

    • «Imot slutten av det aattande aarhundrad etter Kristus hadde fedrarne vaare naatt so langt fram i styrke» 1890 s. 17
    • «Det vart elles inkje so mange smaakongar, som ein skulde tenkt, fyr fleire av Haralds-sønerne slo kvarandre ihel» 1890 s. 28
    • «Fjorde stykket. Fraa 1177 til 1319.» 1890 s. 103
    • «Dei førde heim med seg rikdom og kulturemne, og mange vart kjende med kristendomen 1 .» 1906 s. 21
    • «No vart det ikkje gjort motstand mot Harald meir, og no var han einvaldskonge yver Norig.» 1906 s. 24
    • «Eirik Blodøks og Haakon Adalsteinsfostre. 31 gaa fraa den synste viten til det nørdste tinglaget paa Haalogaland. Daa Haakon hadde vore konge i 20 aar,» 1906 s. 31
23. En liden illustreret Norges historie for de første begyndere 1893 3 omtaler
    Vis omtaler

    • «De ældste tider.» s. 5
    • «Viking fra det 10de Norge var i førstningen ikke ét rige, > men mange smaariger, som kaldtes fylker» s. 5
    • «Slaget paa Stiklestad. En tid efter kom Olavs gamle ven Bjørn stallare til Gardarike med den tidende, at Haakon Erikssøn var druknet, og at Norge» s. 11
24. Kort lærebog i historie (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) nærmest for folkeskoler i byerne 1894 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «1. Nordmændene var hedninger til efter aar 1000 e. Kr. og dyrkede guder, som de kaldte æser.» s. 120
    • «18. Norge efter 1814.» s. 160
25. Lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler, amtsskoler og middelskoler 1894 5 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «Stamtavle over Harald Haarfagres æt.» s. VII
    • «de store ulykker i 1807.» s. 172
    • «3. Norge i tiden 1030—1I30.» s. 214
26. Læsebog i Nordens historie for middelskolen 1895 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Kristendommen ændrede i mange stykker folkets levevis og seder. Meget af den gamle vildhed blev lidt efter lidt lagt af, vikingetogene stansede, og barneudsættelsen blev» s. 61
    • «i over halvandet aar.» s. 71
    • «Samfundsforhold og privatliv hos nordmændene (1035—1319).» s. 76
27. Noregs soga aat folkeskulen 1896 · 1900 33 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 6 av 33 omtaler.

    • «Noreg vart for trongt for nordmennerne. Flokk paa flokk tok yver vesterhavet paa skipi sine. Dei vart kalla vikingar og herja baade paa sjø og» 1896 s. 12
    • «V. Kongemagti aukar, og folkestyret minkar 1240—1319.» 1896 s. 44
    • «Noreg og Danmark alltid skulde have konge i hop.» 1896 s. 52
    • «11. Norig vert samla og kristna.» 1900 s. 14
    • «Daa Olav var 18 aar, for han i viking.» 1900 s. 22
    • «Paa Gulatinge lova hovdingarne aa taka kristendom» 1900 s. 22
28. Lærebog i Norges nyeste historie for folkeskolen 1898 1 omtale
    Vis omtaler

    • «Hans broder, Oskar I1, ove» s. 52
29. Lærebog i historie : verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie 1899 14 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 14 omtaler.

    • «5. Vikingetog.» s. 252
    • «Harald Haarfagre; Norges samling.» s. 253
    • «lagde snart hele det nordlige Norge under sig» s. 253
30. Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1900 · 1902 25 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 5 av 25 omtaler.

    • «I det Ilte aarhundrede slutter vikingetiden.» 1900 s. 10 · 1902 s. 10
    • «Norges historie fra rigets samling i 872 til 1319.» 1900 s. 12
    • «Skule og hans mænd blev derpaa nedhugget af birkebeinerne (1240).» 1900 s. 41
    • «I jernalderen trængte rydningsmænd ind i Norges indre bygder, og fra denne tid er der ogsaa i vort fædreland gjort en mængde store jordfund» 1902 s. 2
    • «Vikingetogene begynder som smaa færder, sommer og: pest udover; senere bliver de store tog, som ender med^ ÉI normannerne lægger under sig store dele af» 1902 s. 7
31. Norigs soga aat folkeskulen 1900 21 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 21 omtaler.

    • «norøne menner elder nordmenner» s. 3
    • «Norig vart for trongt for nordmennerne. Flokk paa flokk tok yver vesterhave paa skipi sine. Dei vart kalla vikingar og herja baade paa sjø og» s. 12
    • «Flokk paa flokk tok yver vesterhave paa skipi sine. Dei vart kalla vikingar og herja baade paa sjø og land.» s. 12
32. Norges og Nordens historie for folkeskolen 1904 9 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 9 omtaler.

    • «Saa drog kongen i hærfærd vestover og la under sig Orknøerne og Hjaltland (d. e. Shetlandsøerne); mange folk flytted da herfra til Island.» s. 24
    • «TIaalon IIaakonssøn ender borgerkrigene (1240).» s. 60
    • «Han blev kaaret til konge i alle tre riger» s. 78
33. Norigs soga for skule og heim 1904 · 1910 28 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 6 av 28 omtaler.

    • «eit og anna umgjort og lagt til» 1904 s. 2
    • «I. Norig i smaarike.» 1904 s. 3
    • «Harald vart harm og lyste honom fredlaus i Norig.» 1904 s. 13
    • «Vikingar. Nordmennerne høyrer til den germanske folkeætt» 1910 s. 15
    • «Dei som gjorde slike ferder, vart kalla vikingar» 1910 s. 16
    • «Sidan tok han fylke etter fylke, alt ifraa den nordre luten av Haalogaland til Sognefjorden; men paa Hordaland, Rogaland og Agder fekk han stridare motstand.» 1910 s. 19
34. Norges Historie i Fortællinger : med træk af Sveriges og Danmarks Historie for Skolen og Hjemmet 1905 12 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 12 omtaler.

    • «Efter den tid kom de store vikingetog ret i gang, og disse holdt ved i omkring» s. 14
    • «Udvandring til Island.» s. 19
    • «Med Haakon jarl faldt hedenskabets sterkeste støtte i Norge.» s. 27
35. Norges historie : mindre utgave for folkeskolen 1908 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Haakon Adelstensfostre» s. 12
    • «I Haakons tid blev Island og Grønland lagt under Norges konge.» s. 41
    • «Skjønt Erik nu hersket over tre riker, kunde han dog ikke kue greverne i Holsten» s. 48
36. En liten Norges historie for de første begyndere 1909 10 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 10 omtaler.

    • «Fra slutten av Bde aarhundrede kom nordmændene paa vikingetog» s. 7
    • «De ældste tider.» s. 5
    • «De skriver sig fra broncealderen.» s. 5
37. Norges historie : med hovedtræk av Sveriges og Danmarks historie : for middelskolen 1910 35 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 35 omtaler.

    • «Hele Norgeshistorien efter 1814 er omredigert, og de forskjellige sider sammenarbeidet, hvorved der opnaaes et klarere perspektiv.» side
    • «I tiden like før Kristi fødsel kom jern i bruk, og dette metal fortrængte bronsen. Dermed begynder jernalderen.» s. 3
    • «Norge samles til ett rike; Norge kristnes.» s. 24
38. Norges historie for skole og hjem 1910 10 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 10 omtaler.

    • «Først i vikinge tiden eller den yngre jernalder (800-1030) tar sagaerne om nordmændene til.» s. 3
    • «Jarlen drev sin hest ut i et hul og la sin kappe efter paa isen, for at bønderne skulde tro at han var druknet.» s. 25
    • «De indre bygder var endnu hedenske; men Olav kristnet dem alle.» s. 34
39. Norges historie : mindre utgave for folkeskolen ; med karter og billeder 1912 12 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 12 omtaler.

    • «Vikingetiden. Halvdan Svarte.» s. 9
    • «Harald vandt ogsaa seier i det slag og var nu konge over hele Norge» s. 10
    • «Vikingetiden.» s. 9
40. Norges historie : tillikemed Danmarks og Sveriges historie : for middelskolen 1920 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «stenalderen og kjennes mest fra Danmark og det sydlige Sverige.» s. 5
    • «XII. Danmark og Norge i fredstiden 1720-1807.» s. 123
41. Lærebok i oldtidens historie for gymnasiet 1922 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «Lakonia kom ved den doriske vandring i dorernes besiddelse.» s. 30
    • «De romerske historikere setter Roms anlegg til år 753» s. 89
42. Norges historie for folkeskolen 1928 3 omtaler
    Vis omtaler

    • «Hvordan folk levde i Norge i vikingetiden (800—1030).» s. 10
    • «den siste hedenske styrer død (995).» s. 28
    • «sten» s. 44
43. Norges historie 1934 20 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 20 omtaler.

    • «Dermed begynner det tidsrommet i verdshistoria som vi kaller mellomalderen (500 — 1500 e.Kr.).» s. 7
    • «Dermed begynner den yngre jernalder eller vikingtida (om lag 800 — 1030).» s. 14
    • «Vikingferdene.» s. 13