Middelalderen emne
Folkeskole og grunnskole
Middelskole og realskole
Gymnas og videregående
I læreplanene
| År | Plan | Sitater | Fag | Side |
|---|---|---|---|---|
| 1885 | Undervisningsplan for middelskoler og gymnasier (1885) | … 130; i Kl. V — 160); en Trediedel af Tiden forudsættes anvendt til Repetition*). Forsaavidt Verdenshistorie og Nordens Historie foredrages efter særskilte Lærebøger, vil Stoffet kunne fordeles saaledes: Oldtidens Historie og Middelalderen; Nordens Historie til Kalmarunionens Opløsning; den nyere Tid i Verdenshistorien til Aar 1700; Nordens Historie til 1660; Resten af den nyere Tid i Verdenshistorien og Nordens Historie. Ved … | Historie | s. 17 NB |
| 1911 | Gymnasiet (1911) | «Middelalderen.» · 3. Rom. | Historie | s. 97 NB |
| 1950 | Undervisningsplaner for den høgre almenskolen (1950) | Arbeidsplan. B. Eller desse 4 epokane: 1) Arven frå antikken, 2) Mellomalderkulturen, 3) Renessanse og reformasjon, 4) Den franske revolusjonen og Napoleon, med dei oversyn som knyter denne lesnaden saman. | Historie | |
| 1974 | Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74 | VEILEDENDE ÅRSPLANER › 5. klassetrinn … spiser: Viktige råvarer. Et vanlig frokostbord. Et fullverdig skolemåltid. Hvor kommer varene fra? Kostvaner før i tiden. Mangelsykdommer. Farer i hjemmet: Elektrisitet. Medikamenter. Brann. Årsaker til ulykker. Hvordan vi tilkaller lege, brannvesen etc. Sed og skikk før i tiden : I oldtidens Hellas og Roma. I sagatiden. I middelalderen. Hos samene. Sed og skikk i andre land: Barn. Familieliv. Religion. | Samfunnsfag | s. 185 NB |
| 1976 | Læreplan for den videregående skoleR76 | Del 3 a › 2. MÅL … forståelse av politiske ideer og deres samfunnsmessige funksjon. 3.2 Emneliste 1 Obligatoriske emner i politisk idéhistorie: — Den greske bystat og politisk teoridannelse (Platon og Aristoteles) — Middelalderen; tanker om stat og kirke — Renessansen; Machiavelli — Opplysningstiden — Liberalisme — Konservatisme — Marxisme — sosialistiske retninger — Anarkisme — Fascisme, nazisme — Feminisme — teorier om kvinnefrigjøring — Populisme … | Historie | s. 120 NB · 1986 |
«Roma (borgerkrig og keiserdømme) - Østromerriket b) Middelalderen 1.» | Samfunnsfag | s. 107 NB | ||
C. Norsk utenrikspolitikk › 3. Roma (borgerkrig og keiserdømme) - Østromerriket. 3. Roma (borgerkrig og keiserdømme) - Østromerriket . | Samfunnsfag | s. 111 NB · 1974 | ||
| 2006 | Læreplanverket for KunnskapsløftetLK06 | Kompetansemål etter Vg2 i studieforberedende utdanningsprogram › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne • gjøre rede for et utvalg av sentrale økonomiske, sosiale, politiske og kulturelle utviklingstrekk i middelalderen | Historie | s. 161 NB |
Kompetansemål etter Vg2 studieforberedende utdanningsprogram › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne • lese et utvalg sentrale norske tekster fra middelalderen fram til 1870 i original språkdrakt og reflektere over språk og innhold | Norsk | s. 50 NB | ||
Kompetansemål etter Vg2 studieforberedende utdanningsprogram › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne • gjøre rede for viktige utviklingslinjer og noen sentrale forfatterskap i norsk og europeisk litteratur fra middelalderen til og med romantikken og denne litteraturens forhold til øvrig europeisk kulturhistorie | Norsk | s. 50 NB | ||
| 2019 | Læreplanverket for Kunnskapsløftet 2020LK20 | Kompetansemål og vurdering › Kompetansemål etter vg3 – påbygging til generell › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne • beskrive religionens plass i samfunnet fra middelalderen til vår tid, og vurdere hvilken betydning den har hatt for hvordan mennesker har oppfattet seg selv og andre | Historie | s. 9 Udir |
Kompetansemål og vurdering › Kompetansemål etter vg2 › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne • vurdere endringer i fordeling og legitimering av makt fra middelalderen til og med tidlig nytid | Historie | s. 5 Udir |
Særskilte planer
- LK06 – samiske planer 7 sitater
I lærebøkene
Vis omtaler
- «2. Norges Geograsi i Middelalderen.» s. 181
Vis omtaler
- «Sveriges Omraade var i Middelalderen meget mindre end nu.» 1872 s. 52 · 1874 s. 52 · 1877 s. 52
- «i Middelalderen» 1872 s. 60 · 1877 s. 60
- «i Middelalderen betydelig større end nu.» 1874 s. 60
- «Middelalderen» 1874 s. 60
- «Det danske Riges Omraade var i Middelalderen betydelig større end nu.» 1877 s. 60
Vis omtaler
- «Danmark fra Middelalderen af havde tiltaget sig Rettighed til at kræve» s. 23
- Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie : for Skolen og Hjemmet. 1 : De østerlandske Folk og Hellenerne 1880 1 omtale
Vis omtaler
- «I Middelalderen omdannedes Parthenon til en Kirke.» s. 321
Vis omtaler
- «et kart over Norge i middelalderen» s. 2
Vis omtaler
- «Fra vort folks velmagtstid i middelalderen» 1892 s. 5
- «Navnlig sværmede man for middelalderen» 1892 s. 16
- «Navnlig sværmede man for middelalderen med dens ridderdaad og dens sterke trosliv.» 1892 s. 16
- «Den gammelnorske litteratur (til omkr. 1400).» 1896 s. 4
- «Fra vort folks vel tstid i middelalderen er der levnet os en stor mængde skrifter i det oldnorske (norrøne) sprog.» 1896 s. 5
- «middelalderen» 1896 s. 15
- Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1900 · 1902 12 omtaler
Vis omtaler
Viser 6 av 12 omtaler.
- «de norske byer i middelalderen» 1900 side
- «hele middelalderen» 1900 s. 24
- «Olavsfesten var den krøblingsskarer største festdag i den norske kirke hele m k ' in - vns -;; av middelalderen giennem.» 1900 s. 29
- «hele til kongens grav middelalderen gjennem» 1902 s. 29
- «Kirkens ordning; klostre* Under Haraldssønnerne fik den norske kirke (1152) den ordning, som den b^yffo h*\* middelalderen igjennem.» 1902 s. 35
- «Norges fagreste mindesmerke fra middelalderen og ém skjønneste gotiske kirkebygning i Norden.» 1902 s. 36