Magnus Blinde person

I lærebøkene

1. Norges Historie til Brug ved Ungdommens Underviisning 1831 · 1834 · 1856 4 omtaler
   Vis omtaler

   • «Magnus IV den Blinde og Harald 1V Gille.» 1831 s. 98
   • «Som han lod tage ud af Klosteret» 1831 s. 100
   • «Magnus IV den Blinde og Harald IV Gille.» 1834 s. 100
   • «Magnus lv den Blinde» 1856 s. 82
2. Norges Historie i kort Udtog til Brug for de første Begyndere 1839 2 omtaler
   Vis omtaler

   • «Harald Gille fangede Magnus, lod ham blinde og sætte i Kloster» s. 28
   • «Magnus blinde» s. 28
3. Underholdende Tildragelser af Norges Historie 1847 1 omtale
   Vis omtaler

   • «Magnus Sigurdssøns» s. 161
4. Momenter til støtte for hukommelsen ved den mundtlige undervisning i Norges historie 1851 · 1862 4 omtaler
   Vis omtaler

   • «Magnus Blinde» 1851 s. 7 · 1862 s. 12
   • «Magnus Sigurdsføns» 1851 s. 7
   • «Magnus fanges og blindes i Bjørgvin» 1862 s. 12
   • «Harald og Magnus Sigurdsføns Væddeløb» 1862 s. 12
5. Udtog af Norges Historie : udarbeidet til Brug i Almue-Skolerne 1858 1 omtale
   Vis omtaler

   • «Magnus den Fjerd e den P en Jo N«salfarers Søn» s. 56
6. Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler 1872 5 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 3 av 5 omtaler.

   • «Magnus blinde og Harald Gille. 1130–1136.» s. 59
   • «Magnus blev Munk og gik i Nidarholms Kloster.» s. 59
   • «17. Magnus blinde og Harald Gille. 1130–1136.» s. 59
7. Norges, Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1872 · 1874 · 1877 14 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 8 av 14 omtaler.

   • «Magnus Blinde og Harald Gille (1130—936).» 1872 s. 34
   • «Sigurd Slembedegn drog til Nidarholm og tog den blinde Magnus ud af Klostret for at opstille ham som Konge» 1872 s. 35
   • «Strax Sigurd Jorsalafarer var død, blev hans Søn Magnus tagen til Konge i Oslo; men Harald Gille lod sig samtidig kaare paa Haugating i Tunsberg,» 1872 s. 34
   • «Magnus Blinde og Harald Gille (1130–36). Strax efterat Sigurd Jorsalafarer var død, blev hans Søn Magnus tagen til Konge i Oslo» 1874 s. 34
   • «Magnus Blinde og Harald Gille (1130–36).» 1874 s. 34 · 1877 s. 34
   • «Magnus blev ved Minne, der hvor Vormen løber ud af Mjøsen, overvunden af Tjostolv Aalesjøn.» 1874 s. 35
   • «Harald lod sine Træle blinde ham og afhugge hans ene Fod. Derpaa sattes han i Nidarholms Kloster.» 1877 s. 35
   • «Men Magnus blev overvunden af Tjostolv Aalessøn ved Minne, der hvor Vormen løber ud af Mjøsen.» 1877 s. 35
8. En liden Norges Historie for de første Begyndere 1877 7 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 3 av 7 omtaler.

   • «Magnus blinde» s. 2
   • «Magnus blinde. . . 1130—1185» s. 2
   • «Magnus blinde» s. 10
9. Fortællinger af Norges Historie 1877 3 omtaler
   Vis omtaler

   • «Magnus blinde. 1130–1135» s. 2
   • «Magnus blinde.» s. 2
   • «Magnus Sigurdssøn» s. 35
10. Norigs Soga : til Heimelesning og Bruk fyr Lærarar 1879 7 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 7 omtaler.

    • «Magnus Blinde og Harald Gille. 1130—1136.» s. 87
    • «ein Son, Magnus, og ei Dotter, Kristina.» s. 87
    • «Nokre Aar etter slo Magnus Harald i eit Slag;» s. 88
11. Norges historie for almuskolen 1883 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «Magnus Blinde og Harald Gille. 1130–1136.» s. 42
    • «Sigurd Slembedegn tog Magnus Blinde ud af klostret» s. 43
12. Norges, Sveriges og Danmarks historie for middelskolen 1884 · 1888 5 omtaler
    Vis omtaler

    • «Magnus blinde» 1884 s. 41
    • «Magnus blinde» 1884 s. 171
    • «Magnus blinde, Harald Gille og Sigurd Slembe.» 1888 s. 40
    • «Magnus's skib» 1888 s. 41
    • «slog sig siden sammen med Magnus Blinde» 1888 s. 41
13. Norges historie i fortællinger for almuskolen og hjemmet 1885 1 omtale
    Vis omtaler

    • «Magnus blinde» s. 43
14. Norges, Sveriges og Danmarks Historie : for middelskolen og gymnasierne 1887 3 omtaler
    Vis omtaler

    • «Magnus Blinde og Harald Gille (1130—36).» s. 35
    • «Magnus Blinde» s. 172
    • «Magnus's hirdmand Reidar» s. 37
15. Lærebog i Norges historie for folkeskolerne. D. 1 : Tiden før 1800 1888 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Sigurd Slembe reiste nord til Nidaros og tog Magnus blinde ud af klostret.» s. 29
    • «Sigurd kort efter drog til Orknøerne, blev Magnus slagen paa Minne ved Mjøsen og maatte flygte til Danmark.» s. 29
    • «Et par aar efter kom Sigurd og Magnus tilbage fra Danmark.» s. 29
16. Norges historie i fortællinger for skolen og hjemmet 1888 · 1891 8 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 6 av 8 omtaler.

    • «Magnus Blinde og Reidar. Sigurd Slembe tog Magnus ud af klostret og fik derved mange til at følge sig.» 1888 s. 41
    • «dennes søn Magnus» 1888 s. 42
    • «Magnus Blinde, Harald Gille og hans sønner var veike konger.» 1888 s. 47
    • «Magnus Blinde» 1891 s. 40
    • «Magnus's skib» 1891 s. 40
    • «blindede Magnus og satte ham i kloster.» 1891 s. 40
17. Norigs soga : Lærebok aat amts- og folkehøgskular 1890 · 1906 5 omtaler
    Vis omtaler

    • «Magnus vart teken til konge.» 1890 s. 91
    • «Magnus Blinde og Harald Gille. 1130—1136.» 1890 s. 91
    • «Magnus Blinde,» 1890 s. 115 · 1906 s. 76
    • «Magnus Blinde» 1906 s. 94
    • «Magnus Blinde,» 1906 s. 94
18. En liden illustreret Norges historie for de første begyndere 1893 1 omtale
    Vis omtaler

    • «Magnus Blinde» s. 14
19. En liden lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler paa landet 1894 1 omtale
    Vis omtaler

    • «Magnus Blinde» s. 96
20. Kort lærebog i historie (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) nærmest for folkeskoler i byerne 1894 3 omtaler
    Vis omtaler

    • «A. Magnus Blinde og Harald Gille.» s. 129
    • «Magnus fik deraf tilnavnet Blinde» s. 130
    • «Magnus Blinde ud af hans kloster» s. 130
21. Lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler, amtsskoler og middelskoler 1894 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «1. Magnus Blinde og Harald Gill.» s. 219
    • «tog han Magnus Blinde ud af hans kloster og fik derved mange af dennes gamle venner paa sin side.» s. 220
    • «Han hevnede sig da grusomt ved at lade Magnus's øine stikke ud og hans ene fod hugge af. Derfor fik Magnus tilnavnet Blinde; han blev» s. 220
22. Noregs soga aat folkeskulen 1896 · 1900 7 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 5 av 7 omtaler.

    • «Magnus Blinde og Harald Gille (1130—36).» 1896 s. 35
    • «Magnus Blinde og Harald Gille» 1896 s. 35
    • «Hovdingarne hans stakk augo ut paa Magnus og hogg den eine foten av han.» 1896 s. 36
    • «Magnus Blinde» 1900 s. 36
    • «Magnus Blinde» 1900 s. 37
23. Lærebog i historie : verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie 1899 6 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 6 omtaler.

    • «Magnus Blinde og Harald Gille.» s. 265
    • «Magnus bleven konge» s. 266
    • «Magnus's øine» s. 266
24. Norigs soga aat folkeskulen 1900 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Magnus Blinde og Harald Gille (1130—36).» s. 35
    • «Magnus Blinde» s. 36
    • «Magnus Blinde» s. 37
25. Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1902 1 omtale
    Vis omtaler

    • «Sigurds søn Magnus blev fanget og blindet af Hardla. Grille, som gav sig ud for Magnus Barf ods søn.» s. 34
26. Norges og Nordens historie for folkeskolen 1904 1 omtale
    Vis omtaler

    • «Magnus (Blinde)» s. 53
27. Norigs soga for skule og heim 1904 · 1910 12 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 5 av 12 omtaler.

    • «Magnus Blinde.» 1904 s. 35 · 1910 s. 56
    • «Magnus Blinde» 1904 s. 35
    • «Magnus Blinde og Harald Gille (1130—836).» 1904 s. 37
    • «Magnus Blinde. Kristina, g. m. Erling Skakke, til dei seinare Magnus Erlingsson. kongarne.» 1910 s. 56
    • «Magnus Blinde og Harald Gille (1130—36).» 1910 s. 58
28. Norges Historie i Fortællinger : med træk af Sveriges og Danmarks Historie for Skolen og Hjemmet 1905 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Magnus Blinde og Reidar.» s. 49
    • «Hans farligste fiende var Erling Skakke og dennes søn Magnus!); men Sverre vandt over dem begge, og baade fader og søn faldt i slag mod» s. 50
    • «Magnus Blinde, Harald Gille og hans sønner var veike konger.» s. 56
29. Norges historie : mindre utgave for folkeskolen 1908 5 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «Magnus Blinde» s. 4
    • «Sigurd Slembe reiste til Nidaros, tok Magnus Blinde ut av klosteret» s. 33
    • «Magnus blev munk i Nidarholms kloster.» s. 33
30. En liten Norges historie for de første begyndere 1909 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «Magnus Blinde» s. 4
    • «Magnus Blinde» s. 16
31. Norges historie for skole og hjem 1910 5 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «Magnus Blinde og Harald Gille (1130—36).» s. 50
    • «Sigurd døde 1130, og i Oslo blev Magnus tat til konge over hele landet.» s. 51
    • «Straks efter blev det holdt Hauga-ting i Tunsberg, og der blev Magnus tat til konge over det halve Norge.» s. 51
32. Norges historie : mindre utgave for folkeskolen ; med karter og billeder 1912 7 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 7 omtaler.

    • «Magnus Blinde» s. 4
    • «Magnus Blinde 1130—1135» s. 4
    • «Harald blev nu godkjendt for kongsson, men først efterat han hadde svoret at han aldrig skulde kræve kongedømmet saalænge Sigurd eller hans søn Magnus levde.» s. 33
33. Norges historie : tillikemed Danmarks og Sveriges historie : for middelskolen 1920 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «Magnus Blinde, Harald Gille og Sigurd Slembe.» s. 46
    • «Borgerkrigene begynner. Magnus Blinde, Harald Gille og Sigurd Slembe.» s. 46
34. Norges historie for folkeskolen 1928 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Magnus blev tatt til konge over hele landet.» s. 51
    • «Så døde Sigurd i 1130, og Magnus blev tatt til konge over hele landet.» s. 51
    • «Til slutt fanget Harald Magnus og lot sine: træler stikke øinene ut på ham. Magnus gikk i kloster på Nidarholm og blev munk.» s. 51
35. Norges historie 1934 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «Magnus Blindes» s. 50
    • «Deretter henta han Magnus Blinde ut av klosteret, og de to prøvde nå å legge landet under seg.» s. 50