Norges Historie i kort Udtog til Brug for de første Begyndere

Emner

• Fagstoff

  • Historie

    Generelt4 sider

    N Historie i kort Udtog til Brug for de forste Begyndere.

    Stridighederne mellem Baglerne og Birkebenerne fortsattes efter Sverrers Død med samme Heftighed.

    Også side 33, side 34

    I andre bøker og planer

    • Norsk historie17 sider

      Nogle hundrede Aar før Christi Fødsel kom vor Stamme, eller Nordmændene, langt indenfra Asien, ved det kaspiske Hav, udbredte sig i det >) Rusland, og droge over til den store nordiske Halvø, deels tillands, gjennem det nuværende Finmarken, deels tilsøes, tversover Østersøen.

      Efter Erik Blodøxes Død flygtede Dronning Gunhild med sine mange Sønner til Danmark, hvor Harald tog vel imod dem, skjenkede dem store Indkomster, og understøttede dem, da de bleve Voxne, med Folk og Skibe baade til Vikingstog og til Angreb paa Norge, som de vilde fratage Haakon.

      Også side 14, side 15, side 17, side 18, side 24, side 27, side 34, side 35, side 38, side 39, side 46, side 50, side 51, side 55, side 57

      I andre bøker og planer
    • Norge fra vikingtiden til slutten av dansketiden3 sider

      25 melig nok til at bryde det Troskabsløfte, han havde givet Magnus, som maatte føre en langvarig Krig med ham.

      … Broder, og efter Sigurds Død (1130) blev han Konge under Navn af Harald Gille med Sigurds Søn Magnus. Men strax bleve de uenige, og bekrigede hinanden. Saaledes begyndte de langvarige Thronstridigheder i Norge, der førtes mellem de Kongesønner, der ansaae sig arveberettigede til Thronen, thi man havde endnu ikke nogen fast Thron-Arvelov, og erkjendte ikke Førstefødselsretten. En og anden ærgjerrig …

      Også side 34

      I andre bøker og planer
    • Brømsebrofreden2 sider

      4 Nordisk Syvaarskrig. Christian …

      … og mistede sit Øie. Paa denne Maade gik det til, at Norge allerførst tabte Stykker, som i lang Tid havde tilhørt det, thi Iæmteland og Herjedalen bleve ved Freden til Brømsebro 1645 afstaaede til Sverige. Disfe Ulykker, foruden flere andre tilstødende Uheld, gjorde at Kongen i sin sidste Tid blev noget svag, saaat Adel og Rigsraad fik Overhaand igjen. Han …

      I andre bøker og planer
    • Den store nordiske krig2 sider

      52 Den store nordiske Krig. Tordenskjold. Gang gom han tilkort, da Sveriges unge og stridbare Konge, Karl XII, i en Hast stod med en mægtig Hær paa Sjæland, og truede Kjøbenhavn. Frederik skyndte sig derfor at slutte Fred i Travendal 1700. Men ni Aar senere, da Karl efterat have vundet Seier paa Seier fik altfor store Tanker om sig selv, …

      … Krigen, der kaldtes den store nordiske, endtes omsider uden synderlige Forandringer, og aldeles uden Tab for Norge, i Freden til Fredensborg 1720.

      I andre bøker og planer
    • Nasjonalhistorie2 sider

      Paa samme Tid fik Norge sin første fuldstændige Historieskriver i Islænderen Thormod Torfesøn (Torfæus), der nedsatte sig paa Karmøen, og i et vidtløftigt Værk beskrev Norges Historie fra de ældste Tider indtil Unionen.

      Schøning arbeidede derhos med stor Iver paa Fædrelandets Historie og Oldsager, han skrev en vidtløftig norsk Historie fra de ældste Tider indtil Olaf Tryggvesøn, og begyndte senere paa en Udgave af Snorre Sturlesøn med norsk og latinsk Oversættelsge.

      I andre bøker og planer
    • Nordisk historie2 sider

      Den nordiske Halvø var længst tilbage i Oldtiden bevoret med tætte Skove, som fordetmeste maatte bortryddes, inden der kunde blive nogen ordentlig Bygd.

      Saaledes vare da, deels ved Lykketræf, deels ved Margretes Bestræbelser, alle de tre nordiske Riger samled e under een Konge.

      I andre bøker og planer
    • Slaget på Stiklestad2 sider

      Ved Gaarden Stiklestad (31 Aug. 1030) kom det til et blodigt Slag, hvor Olaf eg de fleste af hans ypperste Mænd bleve dræbte.

      … som maatte føre en langvarig Krig med ham. Paa denne Tid kom Harald, en Søn af Sigurd Syr og altsaa Halvbroder af Olaf den Hellige, til Norden. Han havde deeltaget i Stiklestadslaget, og siden taget Tjeneste i Constantinopel, eller som Nordmændene kaldte det, Myklegaard, iblandt Væringerne, saa kaldtes Keiserens Livvagt, der ene bestod af Nordboer. Harald havde anført den paa …

      I andre bøker og planer
    • Historisk årsak og virkning1 side

      Fra disse Krige, hvor Norge led saadanne Tab, skrev sig det urimelige Had, Nordmændene fik mod Svenskerne, og som først i vore Dage taber fig.

      I andre bøker og planer
    • Korstogene1 side

      Sigurd, den ældste, gjorde efter fremmede Fyrsters Exempel et Tog til Jerusalem i Spidsen for en betydelig Hær, thi de saakaldte Korstoge vare nylig begyndte, og enhver from Christen ansaae det for en hellig Pligt at stræbe til Jødelands Befrielse fra Mohammedanerne.

      I andre bøker og planer
    • Nasjonsbygging etter 18141 side

      … Karl Johan, rykkede nu nordefter ind i Holsteen, understøttet af andre forbundne Tropper, og tvang Frederik VI til at indgaae Freden i Kiel (14 Jan. 1814), hvorved Norge aldeles blev afstaaet til Sverige. Frederik VI sendte nu et Brev til Norge, hvorved han tilkjendegav Nordmændene Fredsslutningens Indhold, og løste dem fra deres Forbindelse med Danmark og det danske Kongehuus. Nordmændene …

      I andre bøker og planer
  • Samfunn og politikk

    • Kunnskap om samfunnsordenen6 sider

      … gamle Ftihed igjen, og Haakon føgte derfor ved fredelige Midler at give det unge Rige tilbørlig uint Han bragte det dertil, at hele det vestenfjældske og fjældske Norge forenedes til to store Lagdømmer med hver sit Lagthing, Gulathinget ved Sognefjorden i Bergens Stift, og Frostethinget paa Frosten i Throndhjems Stift; hvert Lagdømme antog fælle af Kongen foreslaaet Lov: G Riget …

      46 raadige Lensherrers Udsuelser, fik bragt det dertil, at Norges Len og største Embeder kun betroedes til Indfødde, fornemmelig den vigtige Kantsler-Værdighed; han fik Lovgivningen forbedret, først ved at udgive en ny norsk Lovbog, der blot var den Gamle med nogle faa Forandringer, og siden ved at give enkelte mindre, men vigtige Forordninger.

      Også side 47, side 49, side 50, side 56

      I andre bøker og planer
    • Økonomi og arbeidsliv2 sider

      25 Handel og Agerdyrkning begyndte at trives, og Kongen selv virkede allermest dertil.

      Fra hans Tid af nød den dansk-norske Stat i henved 60 Aar en saagodtsom uafbrudt Fred, der igjen havde Statens Opkomst til Følge, thi Handel og Søfart blomstrede, Borgerne bleve velhavende, Landet rigt, og Kunster og Videnskaber trivedes.

      I andre bøker og planer
    • Arbeids- og næringsliv1 side

      Handelen trivedes fremdeles, nye Stæder, som Kopanger i Sogn og Hammer ved Mjoøsen, reiste sig, og Norge tiltog i Velstand.

      I andre bøker og planer
    • Internasjonale samfunnsforhold1 side

      Først under ham kom Kjøbstæderne ret i Opkomst, og nye fremstode, som Bergen og Stavanger; Forbindelsen med fremmede Lande blev større, den livlige Handel tilveiebragte store Rigdomme, og en hidtil ukjendt Pragt i Klædedragt, Bygninger, Huusgeraad o.

      I andre bøker og planer
    • Rettigheter og plikter1 side

      Paa denne Tid begyndte forstandige Mænd udenlands, isærdeleshed i Frankrige, i Skrift og Tale at anstille Undersøgelser om Menneskernes Rettigheder, og om de bedste Statsforfatninger.

      I andre bøker og planer
    • Skole1 side

      Under Frederik V?s Søn, Christian VI, en streng og stolt Mand, havde man det ikke godt, da han af misforstaaet Religionsiver hindrede selv de uskyldigste Fornøielser; forresten sørgedes der for Almueskolevæsenet, der hidtil var meget forsømt, og Confirmationen indførtes.

      I andre bøker og planer
  • Religion, livssyn og filosofi

    • Religion2 sider

      … vare beslægtede, thi begge disse Hovedfolk have oprindelig udgjort eet, men den Deel, vi kalde Tydskerne, er kun langt tidligere udvandret fra det fælles Hjem i Asien. De tilbade flere Guder og Gudinder, som Odin, den gverfte Gud, Thor, der raadede for Torden og Lynild, Njord, Veirligets Gud, Frey, Frugtbarhedens, Freya, Kjærlighedens Gudinde, Frigge, Odins Hustrue, Baldur, Uftyldens Gud o. …

      Under Olaf ordnedes de fleste kirkelige Anliggender; Kirker byggedes, hvoriblandt flere meget prægtige i Stæderne, der indsattes Bisper og Prester: kort, den katholske Religion med alle dens Fordele og Mangler blev befæstet.

      I andre bøker og planer
    • Valhall1 side

      … og Lynild, Njord, Veirligets Gud, Frey, Frugtbarhedens, Freya, Kjærlighedens Gudinde, Frigge, Odins Hustrue, Baldur, Uftyldens Gud o. s. v. De tappre Krigere skulde fornemmelig efter Døden belønnes hos Odin i Gudernes Sal Valhall, men de usle og rædde straffes i det fæle og kolde Niflheim. Denne Religion maatte naturligviis gjøre vore Forfædre til vældige Stridsmænd. Guderne dyrkedes ved Tilbedelse og …

      I andre bøker og planer
  • Litteratur

    • Valg av forfattere og verk1 side

      Hans ypperste Skrifter ere hans Danmarks Historie, Skjemtedigtet Peder Paars og især hans mesterlige Lystspil.

      I andre bøker og planer
• Ferdigheter og arbeidsmåter

  • Kilder og studieteknikk

    • Utenatlæring1 side

      … døde i Danmark af et slemt Fald (1047). Det mærkeligste, som skete under Magnus Regjering, var at Norge allerførst fik en skreven Lovbog, idet Frostethingsloven blev optegnet; forhen maatte man huske Lovene udenad. Harald maatte nøie sig med Norge, thi Svend Ulfssøn besteg den danske Throne og holdt sig der ved Folkets Yndest, uagtet Harald førte en langvarig Krig med …

      I andre bøker og planer
• Andre emner

  • Njord2 sider

    De tilbade flere Guder og Gudinder, som Odin, den gverfte Gud, Thor, der raadede for Torden og Lynild, Njord, Veirligets Gud, Frey, Frugtbarhedens, Freya, Kjærlighedens Gudinde, Frigge, Odins Hustrue, Baldur, Uftyldens Gud o.

    Om de fleste Konger i de nordiske Smaariger paastod man derhos at de nedstammede fra Odin, eller fra hans Ven Njord, eller fra Nor.

    I andre bøker og planer
  • Norden1 side

    De havde omtrent samme Indretninger, men vi kjende dog mest til Nordmændenes.

    I andre bøker og planer

Personer

• Harald Hårfagre6 sider

  Der vare ogsaa flere Smaafyrster, som godvillig overdroge deres Besiddelser til Harald, mod at blive hans Jarler; blandt disse vare Kongen i Numdalen og Jarlen Haa-

  Også side 9, side 10, side 11, side 17, side 20

  I andre bøker og planer
• Erling Skakke3 sider

  Erling Skakke, af Gerdeslægten, efter Gregorius's Død Norges mægtigste Høvding,

  Også side 29, side 30

  I andre bøker og planer
• Frederik VI3 sider

  Kronprinds Frederik

  Også side 60, side 61

  I andre bøker og planer
• Fredrik III3 sider

  Efterfølger Frederik IIl's første Regjeringsaar

  Også side 50, side 51

  I andre bøker og planer
• Harald Grenske3 sider

  I Størstedelen af det Søndenfjældske blev Gudrods Søn Harald Grenske Underkonge

  Også side 15, side 18

  I andre bøker og planer
• Peter Wessel Tordenskjold3 sider

  blev adlet under Navnet Tordenskjold.

  Også side 53, side 54

  I andre bøker og planer
• Snorre Sturlason3 sider

  den lærde og mægtige Islænder Snorre Sturlesøn famlede under ham de norske Kongers Historie indtil Magnus Erlingssøns Død, og vidtloftigere Kongesagaer forfattedes.

  Også side 35, side 57

  I andre bøker og planer
• Andreas Peter Bernstorff2 sider

  Andreas Peter Bernstorff

  Også side 59

  I andre bøker og planer
• Aslak Bolt2 sider

  det vil sige Almuen og de faa fædrelandssindede Stormænd, i hvis Spidse Erkebiskop Aslak Bolt stod

  Også side 39

  I andre bøker og planer
• Erik XIV2 sider

  Konge Erik XIV

  Også side 44

  I andre bøker og planer
• Harald Blåtann2 sider

  Konge Harald Gormssøn Blaatand

  Også side 14

  I andre bøker og planer
• Harald Gille2 sider

  Kongen maatte derfor erkjende ham som sin Broder, og efter Sigurds Død (1130) blev han Konge under Navn af Harald Gille med Sigurds Søn Magnus.

  Også side 28

  I andre bøker og planer

Steder

• Norge28 sider

  som nu henregnes til Norge

  Også side 3, side 6, side 7, side 8, side 9, side 11, side 14, side 16, side 17, side 18, side 22, side 23, side 24, side 27, side 28, side 31, side 36, side 42, side 44, side 46, side 48, side 50, side 52, side 59, side 61, side 62, side 63

  I andre bøker og planer
• Sverige16 sider

  det sydlige Sverige og Danmark

  Også side 3, side 6, side 7, side 17, side 18, side 20, side 26, side 43, side 46, side 48, side 51, side 59, side 60, side 61, side 62

  I andre bøker og planer
• Danmark15 sider

  det sydlige Sverige og Danmark

  Også side 3, side 6, side 7, side 21, side 22, side 23, side 37, side 39, side 42, side 44, side 48, side 49, side 59, side 61

  I andre bøker og planer
• Bergen6 sider

  Kjøbstæderne ret i Opkomst, og nye fremstode, som Bergen og Stavanger

  Også side 28, side 31, side 43, side 54, side 57

  I andre bøker og planer
• England6 sider

  Ivar Vidfadme erobrede ei alene Størstedelen af Danmark, men ogsaa Svithjod, hvorfra han fordrev Ynglingerne, et Stykke af England, og nogle af Østersøens Kyster.

  Også side 11, side 18, side 20, side 24, side 60

  I andre bøker og planer
• Finnmark5 sider

  Nogle hundrede Aar før Christi Fødsel kom vor Stamme, eller Nordmændene, langt indenfra Asien, ved det kaspiske Hav, udbredte sig i det >) Rusland, og droge over til den store nordiske Halvø, deels tillands, gjennem det nuværende Finmarken, deels tilsøes, tversover Østersøen.

  Også side 9, side 36, side 45, side 54

  I andre bøker og planer
• Trondheim5 sider

  idet han i Throndhjem ved Nidelvens Os anlagde Nidaros (997)

  Også side 21, side 28, side 30, side 38

  I andre bøker og planer
• Færøyene4 sider

  Færøerne, Hjaltland eller Shetlandsøerne, Orknøerne og Sydersøerne eller Hebriderne

  Også side 16, side 20, side 29

  I andre bøker og planer
• Härjedalen4 sider

  Herjedalen befolkedes.

  Også side 20, side 44, side 46

  I andre bøker og planer
• København4 sider

  ved Freden til Kjøbenhavn Throndhjem formelig afstaaet af de Svenske

  Også side 52, side 59, side 60

  I andre bøker og planer
• Oslo4 sider

  Oslo (nu Gamlebyen ved Christiania)

  Også side 28, side 44, side 45

  I andre bøker og planer
• Russland4 sider

  Nogle hundrede Aar før Christi Fødsel kom vor Stamme, eller Nordmændene, langt indenfra Asien, ved det kaspiske Hav, udbredte sig i det >) Rusland, og droge over til den store nordiske Halvø, deels tillands, gjennem det nuværende Finmarken, deels tilsøes, tversover Østersøen.

  Også side 15, side 22, side 52

  I andre bøker og planer

Verk

• «Odin»2 sider

  Odin, den øverste Gud

  Også side 7

  I andre bøker og planer
• Kongespeilet1 side

  Under Sverrer, og tildeels ved hans Medvirkning, forfattedes et Skrift, kaldet Kongespeilet

  I andre bøker og planer
• Ormen Lange1 side

  Skib Ormen Lange

  I andre bøker og planer
• Peder Paars1 side

  Hans ypperste Skrifter ere hans Danmarks Historie, Skjemtedigtet Peder Paars og især hans mesterlige Lystspil.

  I andre bøker og planer