Læreplanatlas

Hebridene sted

Ingen sitater fra læreplanene om Hebridene i atlaset.

I lærebøkene

  1. Norges Historie til Brug ved Ungdommens Underviisning 1831 1 omtale
    Vis omtaler
  2. Norges Historie i kort Udtog til Brug for de første Begyndere 1839 1 omtale
    Vis omtaler
    • «Orknøerne og Sydersøerne eller Hebriderne» s. 10
  3. Norges historie indtil Harald Haarfager : tilligemed en udførlig Fremstilling af Nordmændenes gamle Kulturforhold 1857 1 omtale
    Vis omtaler
    • «3) Syderøerne (Hebriderne)» s. 155
  4. Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler 1872 1 omtale
    Vis omtaler
    • «Harald maatte gjøre en Hærfærd vester og tog da Hjaltland (Shetlandsøerne), Orknøerne og Syderøerne (Hebriderne).» s. 9
  5. Norges, Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1872 1 omtale
    Vis omtaler
    • «Orkenøerne, Suderøerne (Hebriderne), Hjaltland (Sh etlandsøerne)» s. 10
  6. Norigs Soga : til Heimelesning og Bruk fyr Lærarar 1879 1 omtale
    Vis omtaler
    • «Sudrøyarne (Hebriderne)» s. 19
  7. Norges historie for almuskolen 1883 1 omtale
    Vis omtaler
    • «Suderøerne (nu Hebriderne)» s. 126
  8. Norges, Sveriges og Danmarks historie for middelskolen 1884 · 1888 9 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 5 av 9 omtaler.

    • «vestenfor Skotland, som de kaldte Suderøerne (nu Hebriderne).» 1884 s. 9
    • «Sudrøerne» 1884 s. 35 · 1888 s. 35
    • «5. Færøerne, 6. Orknøerne, 7. Sudrøerne, 8. Staalholt og 9. Hole, begge paa Island, 10. Garde paa Grønland.» 1884 s. 36
    • «øerne vestenfor Skotland, som de kaldte Sææærægernæe (nu Hebriderne).» 1888 s. 9
    • «kongen paa Sudrøerne» 1888 s. 39
  9. Norges, Sveriges og Danmarks Historie : for middelskolen og gymnasierne 1887 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «Orkengerne, Suderøerne (Hebriderne), Hjaltland (Shetlandsgerne), Man og Anglesen, som nu er skotske og engelske.» s. 10
    • «indtog Sudergerne» s. 32
  10. Norigs soga : Lærebok aat amts- og folkehøgskular 1890 · 1906 5 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «Sudrøyarne (Hebriderne)» 1890 s. 19 · 1906 s. 21
    • «Hjaltland og Orknøyarne og Sudrøyarne og Man og truleg Færøyarne med» 1906 s. 25
    • «Færøyarne, Orknøyarne og Sudrøyarne lagde skatt til han.» 1906 s. 37
  11. Norges historie i fortællinger for skolen og hjemmet 1891 1 omtale
    Vis omtaler
  12. En liden illustreret Norges historie for de første begyndere 1893 3 omtaler
    Vis omtaler
    • «Først gjorde han et tog til Orknøerne og Sudrøerne ved Skotland, som Harald Haarfagre allerede havde taget» s. 13
    • «Sudrøerne» s. 14
    • «1266. Sudrøerne afstaaes til Skotland.» s. 48
  13. En liden lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler paa landet 1894 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «Paa Sudergerne (Hebriderne)» s. 95
    • «Paa Sudergerne (Hebriderne) og Man grundede norske vikinger et rige.» s. 95
  14. Kort lærebog i historie (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) nærmest for folkeskoler i byerne 1894 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «Paa Suderøerne (Hebriderne)» s. 129
    • «Paa Suderøerne (Hebriderne) og Man grundede norske vikinger et rige. Magnus Barfod tvang dem til at erkjende den norske konge som overherre.» s. 129
  15. Lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler, amtsskoler og middelskoler 1894 1 omtale
    Vis omtaler
    • «Ogsaa paa Suderøerne (nu Hebriderne) slog norske vikinger sig nedt.» s. 219
  16. Noregs soga aat folkeskulen 1896 · 1900 3 omtaler
    Vis omtaler
    • «Snart la dei under seg Oknøyarne, Hjaltland (Shetlandsøyarne) og Faærøyarne, og seinare fekk dei ogso fast fot paa Sudrøyarne (Hebriderne) og Man.» 1896 s. 12
    • «seinare fekk dei ogso fast fot paa Sudrøyarne (Hebriderne)» 1900 s. 12
    • «Magnus Lagabøter (1263—980) let den skotske kongen faa Sudrøyarne mot ei aarlig avgift.» 1900 s. 46
  17. Lærebog i historie : verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie 1899 6 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 6 omtaler.

    • «Ogsaa paa Suderøerne (Hebriderne) slog norske vikinger sig ned.» s. 265
    • «Ogsaa paa Suderøerne (Hebriderne) slog norske vikinger sig ned. De grundede et rige der, hvis konge boede paa øen Man.» s. 265
    • «Han erobrede en del af øen;» s. 262
  18. Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1900 · 1902 7 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 6 av 7 omtaler.

    • «Nordmændene slog sig ned paa Færøerne, Shetlandsøerne, Orknøerne, Hebriderne, Man og i Irland.» 1900 s. 8
    • «Ved to store vesterhavstog Lagde han Suderøerne (Hebriderne) og oen Man under sig 5» 1900 s. 33
    • «Ved to store vesterhavstog Lagde han Suderøerne (Hebriderne) og oen Man under sig» 1900 s. 33
    • «Nordmændene slog sig ned paa Færøerne, Shetlandsøerne, Orkn? øerne, Hebriderne, Man og i Irland.» 1902 s. 8
    • «lagde han Suderøerne (Hebriderne) og øen Man under sig,» 1902 s. 33
    • «Suderøerne (Hebriderne) og øen Man» 1902 s. 33
  19. Norigs soga aat folkeskulen 1900 3 omtaler
    Vis omtaler
    • «Snart la dei under seg Orknøyarne, Hjaltland (Shetlandsøyarne) og Færøyarne, og seinare fekk dei ogso fast fot paa Sudrøyarne (Hebriderne) og Man.» s. 12
    • «Etter den tid laut jarlen paa Orknøyarne og kongen paa Sudrøyarne svara skatt til den norske kongen yver 150 aar.» s. 34
    • «faa Sudrøyarne mot ei aarlig avgiftt» s. 46
  20. Norges og Nordens historie for folkeskolen 1904 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «paa Færøerne, Shetlandsøerne, Orknøerne, Hebriderne, Man, og i TIrland.» s. 18
    • «Suderøerne (Hebriderne)» s. 50
    • «Han var derfor villig til at gi efter for skottekongen og solgte Suderøerne (Hebriderne) og Man;» s. 63
  21. Norigs soga for skule og heim 1904 · 1910 6 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 4 av 6 omtaler.

    • «Sudrøyarne» 1904 s. 47
    • «Seinare fekk dei fast fot paa Sudrøyarne (Hebridarne) og Man; mange sette seg og ned i Skotland og England,» 1910 s. 16
    • «Seinare fekk dei fast fot paa Sudrøyarne (Hebridarne)» 1910 s. 16
    • «laut jarlen paa Orknøyarne og kongen paa Sudrøyarne svara skatt til den norske kongen yver 150 aar.» 1910 s. 55
  22. Norges historie : med hovedtræk av Sveriges og Danmarks historie : for middelskolen 1910 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «Ved to store vesterhavstog la han Suderøene (Hebriderne) og øen Man under sig,» s. 55
    • «la han Suderøene (Hebriderne) og øen Man under sig» s. 55
  23. Norges historie for skole og hjem 1910 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Siden fik de fest fot paa Sudrøene (Hebriderne) og Man.» s. 5
    • «Sudrøene» s. 48
    • «Færøene, en paa Orknøene, og en paa Sudrøene.» s. 55
  24. Norges historie : mindre utgave for folkeskolen ; med karter og billeder 1912 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «til Sudrøene» s. 41
    • «avgift for Sudrøene» s. 51
  25. Norges historie : tillikemed Danmarks og Sveriges historie : for middelskolen 1920 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «snart blev de også herrer over øene vestenfor Skottland, som de kalte Suderøiene (nu Hebriderne).» s. 15
    • «Sudrøiene» s. 44
    • «på Sudrøiene» s. 47
  26. Norges historie for folkeskolen 1928 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Det var også nordmennene som hersket på Suderøiene (Hebridene) og Man» s. 9
    • «Han gjorde Suderøiene (Hebridene) og Man skattskyldige til NJorges konge.» s. 47
    • «en på Suderøiene» s. 52
  27. Norges historie 1934 3 omtaler
    Vis omtaler
    • «Suderøyene (Hebridene) og Man hvert år ut med skatt til Norges konge.» s. 46
    • «Suderøyene (Hebridene)» s. 46
    • «Suderøyene» s. 51

Beslektet

Steder