Gerhard Schøning person (1722–1780)

I lærebøkene

1. Norges Historie til Brug ved Ungdommens Underviisning 1831 · 1834 · 1856 8 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 7 av 8 omtaler.

   • «Gerhard Schoning store Fortjenester, saavel ved sine mange skarpsindige Undersogelser, som ved sin Norges Historie, der gaaer fra de ældste Tider indtil Olaf Trygveson» 1831 s. 277
   • «Af Historien har den grundlærde Gerhard Schoning store Fortjenester,» 1831 s. 277
   • «Rector Gerhard Schøning» 1834 s. 252 · 1856 s. 220
   • «Rector Gerhard Schøning og EtatsraadPeter Suhm stiftede 1760 det "throndhjemske lærde Selstab," hvis Navn 1767 blev forandret til "Det kongelige norste Videnstabsselskab."» 1834 s. 252
   • «Gerhard Schoning» 1834 s. 283
   • «Johan Ernst Gunnerus, Rector Gerhard Schøning og Etatsraad Peder Suhm stiftede 1762 det throndhjemske lærde Selskab»» 1856 s. 220
   • «den lærde Gerhard Schøning» 1856 s. 246
2. Norges Historie i kort Udtog til Brug for de første Begyndere 1839 2 omtaler
   Vis omtaler

   • «Gerhard Schøning» s. 57
   • «Gerhard Schøning,» s. 57
3. Udtog af Norges Historie : udarbeidet til Brug i Almue-Skolerne 1852 · 1858 3 omtaler
   Vis omtaler

   • «Gerhard Schøning» 1852 s. 49 · 1858 s. 49
   • «Gunnerus's Samtidige og Ven var fornævnte Gerhard Schøning» 1852 s. 49
   • «Gunnerus's Samtidige og Ven var fernarii Gerhard Schøning,» 1858 s. 49
4. Momenter til Støtte for Hukommelsen ved den mundtlige Undervisning i Norges Historie 1862 1 omtale
   Vis omtaler

   • «Rektor Gerhard Schøoning» s. 22
5. Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler 1872 2 omtaler
   Vis omtaler

   • «Rektor Gerhard Schøning» s. 155
   • «Viden ffabernes Selskab i Throndhjem af BiskopJohan Gunnerus, Rektor Gerhard Schøning og den danske Lærde Peter Suhm!)» s. 155
6. Norges, Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1874 1 omtale
   Vis omtaler

   • «Gerh. Schøning ( 1780) fra Nordland» s. 143
7. Norigs Soga : til Heimelesning og Bruk fyr Lærarar 1879 2 omtaler
   Vis omtaler

   • «Nordmannen Gerhard Schøning» s. 202
   • «Gerhard Schøning, Rektor i Throndhjem (d. 1780), skreiv ei stor Norigs-Soga, som gjekk til Olav Tryggvason,» s. 202
8. Norges, Sveriges og Danmarks historie for middelskolen 1884 · 1888 4 omtaler
   Vis omtaler

   • «rektor Gerhard Schøning» 1884 s. 137
   • «Schoning (+ 1780) har skrevet Norges og Suhm (t 1798) Danmarks historie» 1884 s. 142
   • «rektor Gerhard Schøning og den danske historiker Peter Suhm» 1888 s. 134
   • «I Norge stiftedes videnskabernes selskab i Trondhjem af biskop Gunnerus, rektor Gerhard Schøning og den danske historiker Peter Suhm» 1888 s. 134
9. Lærebog i Norges historie for folkeskolerne. D. 1 : Tiden før 1800 1888 2 omtaler
   Vis omtaler

   • «Gerhard Schøning og Peter Fredrik Suhm.» s. 69
   • «Oplysningens tidsalder.» s. 68
10. Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1902 1 omtale
    Vis omtaler

    • «I Norge virkede trekløveret:' biskop Gunnerus, rektor Schøning og den danske historiker Suhm.» s. 102
11. Norigs soga : lærebok aat amts- og folkehøgskular 1906 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «Nordmannen Gerhard Schøning, rektor i Trondhjem (døydde 1780), skreiv ei stor Norigs-soga, som gjekk til Olav Trygveson» s. 171
    • «Nordmannen Gerhard Schøning,» s. 171
12. Norges historie : med hovedtræk av Sveriges og Danmarks historie : for middelskolen 1910 1 omtale
    Vis omtaler

    • «I Norge virket trekløveret: biskop Gunnerus, rektor Schøning og den danske historiker Suhm.» s. 170
13. Norges historie : tillikemed Danmarks og Sveriges historie : for middelskolen 1920 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «I Norge blev videnskapenes selskap i Trondhjem stiftet av biskop Gunnerus, rektor Gerhard Schøning og den danske historiker Peter Suhm» s. 128
    • «videnskapenes selskap i Trondhjem stiftet av biskop Gunnerus, rektor Gerhard Schøning og den danske historiker Peter Suhm» s. 128
14. Norges historie for folkeskolen 1928 1 omtale
    Vis omtaler

    • «Oppe i Trondhjem skrev Gerhard Schøning det ene historiske verk efter det andre.» s. 104