Norges Historie til Brug ved Ungdommens Underviisning

Emner

• Fagstoff

  • Historie

    Generelt8 sider

    Da det imidlertid ved min Ansættelst ved Arendals Skole i 1829 blev mit Kald at undervise i Historie, begyndte jeg at dictere de celdre Disciple et Udkast;, men Erfaringen overbeviste mig snart om, at Dictat er det, hvortil en Loerer kun i storste Nod bør gribe.

    … Littera« tur, 4de Aargangs 7de Hefte, ogsaa bidraget., Dog vilde jeg, være min Recensent endnu mere Tak Fyldig, om han vilde have bedomt min Norges Histories Fortrin og Mangler som Skolebog, der er dens egentlige Bestemmelse, istedetfor at benytte den som en Anledning til at gjore Vublicum op« mærksom paa sine vistnok sjeldne og store Kundskaber ei ale« ne i …

    Også skann 17, side 13, side 113, side 167, side 171, side 280

    I andre bøker og planer

    • Norge fra vikingtiden til slutten av dansketiden13 sider

      Uagtet Norges paalidelige Historie først begynder med Harald Haarfager, har jeg dog i en Indledning meddeelt nogle Trcrk, af Sagnhistorien, da Ungdommen ei bor være uvidende om vedkommende Personer, selv om Critiken har adskilligt at indvende mod Nogles virkelige Tilværelse.

      24 Ferste Tidsrum fra Harald Haarfager til Magnus den Gode . . . «63—1035 26 Harald I Haarfager/ første Konge over hele Norge, til ....

      Også skann 20, skann 21, side 27, side 66, side 71, side 81, side 113, side 144, side 153, side 175, side 200

      I andre bøker og planer
    • Norsk historie11 sider

      Uagtet Norges paalidelige Historie først begynder med Harald Haarfager, har jeg dog i en Indledning meddeelt nogle Trcrk, af Sagnhistorien, da Ungdommen ei bor være uvidende om vedkommende Personer, selv om Critiken har adskilligt at indvende mod Nogles virkelige Tilværelse.

      Da Fcedrenelandets Historie borvære enhver Borger kjcrr,, og Kundskab i samme kan fordres af enhver dannet Mand, har jeg,, tillige sogt at indrette den saaledes, at den, kan tjene som Haandbog ved et fortsat Studium, og saaledes beholde Nærd for Inglingen, endog, efterår han har forladt Skolen.

      Også side 1, side 3, side 26, side 30, side 35, side 90, side 99, side 126, side 141

      I andre bøker og planer
    • Nordisk historie

      Generelt6 sider

      Nordens Gudelære. …

      Fra Njord s Son, Pngve-Freyr, nedstammede en Kongefamilie, som gjennem Aarhundreder sad paa Upsala Kongestol, indtil den grumme In gjald Illraade indebrcrndte sig for at undgaae vel fortjent Straf.

      Også side 45, side 171, side 236, side 237

      I andre bøker og planer

      • Stockholms blodbad1 side

        C. 104.

        190 sala, blev hun selv efter kjcrk Modstand nM til at overgive Stockholm, hvor Christian nogen Tid derefter sijendede sit Minde ved at anrette det berygtede stockholmske Blodbad (Bde Novb. 1520), der kostede mangen brav Svenske Livet og Christian Sveriges Krone, da det forbittrede Folk forenede sig med Helten Gu staf W asa og de kjcrkke Darlekarle om at fordrive …

        I andre bøker og planer
    • Tidlig nytid

      • Reformasjonen i Danmark-Norge4 sider

        C. 104.

        … Grad Mestere i Norge > at de uden videre Modstand kunde iværkftrtte den Reces eller Hacmdfæstuing, hvori Christian IIIpaa en dansk Herredag 1536 havde lovet og tilsagt Danmarks Nigcs Naad og Adel, at Norges Nigc herefter skulde være og blive under Danmarks Krone, ligesom et af de andre Lande Jylland, Fyen, Island eller Skaane og herefter ikke være eller hedde …

        C. 104.

        I dette Rige herskede derfor Bisperne med Vælde og Intet lod ane Catholiscismens forestaaende Fald, da den omtalte Herredag til København den 20de August paabdd Bispernes Afsættelse og den lutherste Kirkeforbedrings Indftrelsc.

        Også side 214, side 225

        I andre bøker og planer
    • Historisk sammenheng2 sider

      Paa nogle Steder har jeg benyttet mig af Inddelingerne 1, 2, 3 o. s. v., hvilke vel stride mod et flydende Foredrag, men ere til Lettelse for Lærlingen.

      … i Slæg, ten fra Harald I ..... . 1030 54 Sven I Alfifason, en Son af Knut ' Svenson i Danmark og England . 1035 63 Udsigt over første Tidsrum fra . 66—80^ Andet Tidsrum fra Magnus den. Gode til Magnus Lagabceter 1035—1262 61 Magnus den Gode, Olaf den Helliges Son . fra 1035-1047 61 Harald 111 Haardraade, Olaf den …

      I andre bøker og planer
    • Nasjonsbygging etter 18142 sider

      Til de Grunde, som i den forste Fortale ere anforte for at denne Historie ender med Adskillelsen.fra Danmark 1814,.

      XIV. Det varede imidlertid ikke længe forend den fordrevne

      Paa Affiag rykkede Carl Johan efter den franske Overmagts Tilintetgørelse paa Leipzigs Marker (16—19de Octobcr 1813) med en betydelig Hcrr ind i Holsteen, og nodte Frederik VI ved Kielcr-Frcden (14de Januar 1814) til at afstaae Norge.

      I andre bøker og planer
    • Slaget i Hafurdsfjord2 sider

      VII. Vnglinga-Wtten'). › 5) Jarløberg og Laurvigs Amt.

      I Hafursfjor paa stedte de fiendtlige Flaader sammen, og der vandt Harald en blodig, men afgørende Seir (885) -Z-).

      VII. Vnglinga-Wtten').

      … kunde endogsaa vore hedenste Fcrdre. Norge var i dette Tidsrum rigt vaa Skjalde. Hatald Haarfagers Samtidige vare Thorbjørn Hornklo fe, der besang denne Konges Bedrifter, og blandt dem Slaget i Hafursfjord ") …

      I andre bøker og planer
    • Brømsebrofreden1 side

      XIV. Det varede imidlertid ikke længe forend den fordrevne

      … Hans Angreb paa Vestgothland blev tilintetgjort af den svenske General L a rs Stage, som derpaa begyndte at beleire B a huus, det Sehested dog hcrvdede, indtil Freden tilßrymscbro gjorde Ende paa Fjendtlighederne. Ei blot i Krigens Tummel og i Modgangs Stund, men end mere i Fredens rolige Dage, har Christian lV erhvervet sig et übodeligt Eftermcrle ; thi udrustet …

      I andre bøker og planer
    • Den franske revolusjon1 side

      XIV. Det varede imidlertid ikke længe forend den fordrevne

      Statens Velfærd fremmedes ved hensigtsmcrssige Indretninger, og Handelen blomstrede under en lang Fred, hvilken fornemmelig maa tilskrives den fortjente udenlandske Minister Peter Andreas Bernstorf, der med mandig Kraft og sjclden Klogstab overholdt en crrcfuld Neutralitet, medens den franske Revolution rystede det Ovrige Europa.

      I andre bøker og planer
    • Den nordiske 7-årskrig1 side

      C. 104.

      … Kroner i sit, og angreb den- danske Prinds MagnusH liflandste Besiddelser, hvilket, i Forening med nogle svenske Gesandters Fwngsiing i Danmark, tjente som Paaskud for den ulykkelige nordiske syv Aars. Feide, der med Forbittrelse blev fortbaade til Lands- og Vands, og meget forøgede det Nationalhad,, som fandt Sted mellem de standinaviste Folkestag, da ødelagte Gaarde,, afbrændte Byer og Værgeloses Drab …

      I andre bøker og planer
    • Erobringen af København 15361 side

      C. 104.

      Da desuden Skipper Clement opvakte farlige Uroligheder i Jylland, kaarede en Deel af det danske Nigsraad til Konge Frederik Istes crldste Ssn, Christian, Hertug i Holsieen (4 Juli 1534), som ved sin duelige Feltherre Johan Nanzau beseirede sine Fiender ved Aalborg og Vxne bjerg, og bragte dem ved Erobringen afKj<>benhavn (den 29de Juli 1536) til Underkastelse.

      I andre bøker og planer
    • Freden til Knæred1 side

      XIV. Det varede imidlertid ikke længe forend den fordrevne

      Adolph, sluttede derpaa Fred til Knæred (den 26de Januar 1613). Fredsbetingelserne vare: 1) at saavel Danmark som Sverige maatte bruge de tre Kroner i deres Vaabcn; 2) at Sverige skulde afstaae al Net over Sofinnerne fra Titi s fjord til Varanger, og hvis de svenske Konger optage Titelen "Lappernes Konge," saa førstaaes derved ei de Sjapper; 3) at Danmark skulde …

      I andre bøker og planer
    • Grevefeiden1 side

      C. 104.

      Imidlertid udbred den saakaldte Grevens Feide, da Lubekkerne, misfornsiede med de Hollænderne indrammede Handelsrettigheder, erklærede sig for, den fangne Christian II, og sendte til Danmark en Hær og Flaade under Anfprsel af Grev Christopher af Oldenburg, som blandt Borgere og Bønder fandt saa ivrige Tilhængere af den fangne Konge, at han fast uden Modstand kom i Besiddelse af de danske …

      I andre bøker og planer
    • Historisk årsak og virkning1 side

      C. 104.

      Aarsagen til dette Scrrsyn maa soges deels i Adelens og Geistlighedens overdrevne Magt, deels i Unions-Kongernes ofte hoist upolitiske Adfcrrd, Svaghed og Mangel paa Indsigt og Talenter, deels i indgroet Nationalhad, gjensidig Iversyge og nogle svenste Stormænds Herskelyst, og endelig deri, at ingen fcrlles Fare eller ivinefaldende Interesse strammede det losnede Enigheds Baand.

      I andre bøker og planer
    • Kalmarna leidangr1 side

      VII. Vnglinga-Wtten'). › 5) Egils Saga.

      … Nordenyr, efter 20 Aars Regjering: thi da Olaf allerede sex Aar tilforn var dyd, blev Sigurd Eneherster, Hans ovrige Regjering er kun mærkelig ved det Tog, han gjorde til Smaaland(Kalmarna leidangr), for at paatvinge de hedenstc Indbyggere Christcndommcn, og af den Omhu, han viste for Konghellas Opkomst, hvor han byggede et Kastel og en prcrgtig Kirke, i hvilken den Splint …

      I andre bøker og planer
    • Kielfreden1 side

      … oplcrse eller omstændelig fortælle et faadant Sted, der gjerne er saa underholdende, at Disciplerne, naar de have Navnene, let erindre Sammenhængen; desuden nodes de derved til Opmærksomhed i Læsetimerne og Selvtænkning, der ved den historists Underviisning saa ofte førsommes.- Jeg har endt Historien med Kieler-Kractaten 1814, fra hvilken et nyt Tidsrum i Norges Historie begynder, der er for kort VI

      I andre bøker og planer
    • Slaget paa Hringmaraheide1 side

      VII. Vnglinga-Wtten').

      … Sønner tilSeieren paa Hringmaraheidetil og Erobringen af C a nt a r a by (1008). Sideck fværmede han atter om paa Sden, og havde endog i Sinde at drage til lorsal, (Jerusalem) da …

      I andre bøker og planer
    • Slaget på Kalvskinnet1 side

      VII. Vnglinga-Wtten').

      … hvoraf han dog ved sin Tapperhed, Klogstab, opfinderiste Aand (Kjolveien) '), List og forbausende Udholdenhed (Worsetoget, Sverrestien) ") stedse reddede sig. Kjcd af denne evige Omflakken angreb han (den 19 Juni 1179) med sin lille kjackke Skare den altfor trygge Erling i Nidaros. Paa Kalv skind et kom det til et Slag hvor Sverrers 300 Birkebeinere kjæmpede som Helte; thi …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Bogesund1 side

      C. 104.

      Otto Krumpen fik Anfprsclen over den hele Hær, som paa Isen ved Bogcsund traf paaStnre, der blev dødelig saaret, og kort derefter opgav sin Acmd (9de Febr. 1520).

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Leipzig 18131 side

      XIV. Det varede imidlertid ikke længe forend den fordrevne

      England og Preussen, fordrede, at Frederik VI mov Erstatning i Tydstland skulde afstaae Norge. Paa Affiag rykkede Carl Johan efter den franske Overmagts Tilintetgørelse paa Leipzigs Marker (16—19de Octobcr 1813) med en betydelig Hcrr ind i Holsteen, og nodte Frederik VI ved Kielcr-Frcden (14de Januar 1814) til at afstaae Norge. 261

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Svolder1 side

      den niende September Aar 1000 begyndte denne i Nordens Historie fast mageløse Kamp

      VII. Vnglinga-Wtten').

      Den niende September Aar 1000 begyndte denne i Nordens Historie fast mageløse Kamp, hvori Nortmnrndene kjæmpede som Helte, men tilsidst maatte Agge under for Fiendens overlegne Magt og den dristige Erik Jarls urokkelige Mod.

      I andre bøker og planer
  • Samfunn og politikk

    • Kunnskap om samfunnsordenen13 sider

      Udtrykket "norsk Adel" hur jeg som vildledende ombyttet med det eensketydende anseede Familier og lignende, da Flere have gjort mig opmærksom paa, at man ved Benævnelsen "nors?

      VII. Vnglinga-Wtten').

      Norges Negjeringsform har fra Arilds Tid v«ret monarchist.

      Også side 128, side 130, side 131, side 155, side 156, side 200, side 201, side 233, side 234, side 280, side 281

      I andre bøker og planer
    • Arbeids- og næringsliv12 sider

      VII. Vnglinga-Wtten').

      … han vilde med Hensyn til den sande Troe, imedens de raadede over Norge» Landets gamle Love derimod holdt de i Agt, og vare ligesaa venneftele som duelige Regenter. Handelen blev ophjulpen, Blodhcrvn indstmnket, og, da desuden Fred herskede og frugtbare Aar indtraf, kan man medrette regne disse Jarlers Regjeringstid til Norges lykkeligste. Den Klogstab og Mildhed, hvormed de behandlede selv …

      VII. Vnglinga-Wtten').

      … en myndig og urolig Geistlighed og megen Overtroe. Blandt dens gavnlige Frugter, som dog først senere modncd. s, h<>rer Afsiaffelsen af Fribytterie, Trcrldom, Polygamie og Børneudscrttelse, samt Handels, Haandværkers, Kunsters og Videnskabers Fremspire«. Det Sidste bevirkedes deels ved fremmede, især engelske Geistlige, som brugtes ved Norges Omvendelse, og blandt hvilke Bisperne Si g a fri ed, G r imkell, Rudolf …

      Også side 90, side 125, side 131, side 132, side 234, side 250, side 274, side 275, side 276, side 278

      I andre bøker og planer
    • Internasjonale samfunnsforhold2 sider

      VII. Vnglinga-Wtten'). › 5) Egils Saga.

      … og Anseelse. Landets indvortes Kraft tiltog, Velstand udbredtes og Handelen blomstrede. Norge lod ingen fremmed Hersker; men Indbyggernes krigerske Aand gjorde dem til besvcerlige og farlige Naboer. Danmark, England, Scotland, Ireland, Spanien, ja selv Middelhavets fjerne Kyster vare Vidner til deres krigerske Daad. De scotste Ser, Dele af Ireland og Scotland maatte lystre norske Kongebud, medens Island og Grenland erkjendte …

      XIV. Det varede imidlertid ikke længe forend den fordrevne

      … og Ladepladse opkom og og adskillige Handelssclstaber, som det islandste, stiftedes, og Handelen samt S Afarten udvidedes til Middelhavet. De folgende Konger ligetil Frederik V virkede kun lidet til de norste Næringsveies Fremme. Denne Konge sorgeoe med» lige Omhu for begge sine Riger; Handelstractater bleve siuttede, …

      I andre bøker og planer
    • Samliv, familie og samfunn2 sider

      XIV. Det varede imidlertid ikke længe forend den fordrevne

      Hvad Nordenandenes private Liv, Skikke og Scrder angaaer, saa overholdt i det ringeste Almuen uden vcrsentlige Forandringer Fodrenes nedarvede Scedvcmer.

      XIV. Det varede imidlertid ikke længe forend den fordrevne

      … Sce derne vare raae. Selv en Christian IV og en Gyldenløve toge ikke i Betænkning efter muntre Svirelag i Bergen at staae Vinduerne ind hos deres Verter. Qvinderne bleve behandlede med Agtelse. Christian III byd 1555''), at Ingen maatte tage sig Hustru, medenindre de tilforn i Prestens Overværelse vare trolovede og fot. ') Budstikken 4de Drgcmg 533. ") Paus 315. …

      I andre bøker og planer
    • Industrisamfunn1 side

      XIV. Det varede imidlertid ikke længe forend den fordrevne

      … Fred, medens derimod Handelen paa Island, Grenland og Finmarken blev bortforpagtet til Interessentstaber, der behandlede dem som erobrede Lande. 3) Uagtet de store Summer, som bleve anvendte til Fabrikog Manufacturvcrsenets Opkomst, kun indskrænkedes til Danmark, bragte dog Friherre vonßeust det saakaldte sorte Compagnie istand (1739), hvis Hensigt var at opshge og bedre benytte Norges Producter, og anlægge Tjcrre- Kalk- og …

      I andre bøker og planer
    • Økonomi og arbeidsliv1 side

      XIV. Det varede imidlertid ikke længe forend den fordrevne

      I Amet 1736 oprettedes den dansknorske Courant Bank med et Fond af 500,000 Ndlr., hvis udstedte Sedler ved en Forordning af 6te Octbr.

      I andre bøker og planer
  • Religion, livssyn og filosofi

    • Religion2 sider

      VII. Vnglinga-Wtten').

      … Ved Hakons Flugt bemægtigede Gunhilds Sønner sig vel Thryndelagcn; men deres ukloge Voldsomhed, Ringeagt for Landets Love og Religion, forenet med en langvarig Hungersnyd, der var saa haard, at selv en Hsvding, som Eyvind Skaldaspilder, maatte, som han selv synger, "scelge sine Pile for Sild og sine …

      C. 104.

      Den Tids Religion bestod nemlig i at betragte Paven som Christi ufeilbare og uindstrcenkcde Statholder paa Jorden, Gcistligheden som Mcrglere mellem Gud og Mennestene, og Alt, som med dem stod i Forbindelse, for helligt.

      I andre bøker og planer
    • Loke1 side

      … Han var den sijonneste, frommeste og meest veltalende af alle Guder. Uagtet han var yndet og elsket af fast den hele Natur, blev han dog paa den onde Gud Lokes Anstiftelse, ved Misteltein dræbt af sin blinde Broder Hodur. Hans blev almindelig begrædt, og hans Lig blev brændt tilligemed hans Kone, den trofaste Nanna, der dode af Sorg. Hans Bolig …

      I andre bøker og planer
  • Kunst, kultur og håndverk

    • Forming1 side

      C. 104.

      Utilfredsheden sacwel med den paatvungne Erkebisp, som med Kongen, der uden det norske Nigsraads Samtykke trak Fremmede ind i Landet, foraarsagede, i Forming med fiere Embedsmands Udpresninger og Hanseaternes Overmod, en almindelig Gjæring, der tvang Kalteisen til at resignere og Christian til at ile til Norge, hv,or han i en Skrivelse fra Bergen") …

      I andre bøker og planer
  • Litteratur1 side

    XIV. Det varede imidlertid ikke længe forend den fordrevne

    … Kundskab om Norge" forenede sig til at danne et Selstad, som "skulde udstrække sig til alle Norges Egne, og omfatte enhver faavel oekonomist som, litterair Gjenstand."

    I andre bøker og planer
  • Norsk språk

    • Rune1 side

      VII. Vnglinga-Wtten').

      … Dyder, deels ved de Valfarter, som vare forbundne med den Tids Christendom, og deels ved, at det latinske Alphabeth og Skrivematerialier, beqvcmmere end de Stene, hvorpaa man i Oldtiden ristede Runer, bleve bekjendte »Norden. …

      I andre bøker og planer
• Ferdigheter og arbeidsmåter

  • Kilder og studieteknikk

    • Informasjonsinnhenting og oppslagsbruk2 sider

      Stundom har jeg blot ved enkelte Nqvne antydet hele Begivenheder og henviist til Kilderne, for at Læreren enten kan oplcrse eller omstændelig fortælle et faadant Sted, der gjerne er saa underholdende, at Disciplerne, naar de have Navnene, let erindre Sammenhængen; desuden nodes de derved til Opmærksomhed i Læsetimerne og Selvtænkning, der ved den historists Underviisning saa ofte førsommes.- Jeg har …

      XIV. Det varede imidlertid ikke længe forend den fordrevne

      "for at samle og udbrede nOere Kundskab om Norge" forenede sig til at danne et Selstad, som "skulde udstrække sig til alle Norges Egne, og omfatte enhver faavel oekonomist som, litterair Gjenstand."

      I andre bøker og planer
    • Studieteknikk2 sider

      Paa nogle Steder har jeg benyttet mig af Inddelingerne 1, 2, 3 o. s. v., hvilke vel stride mod et flydende Foredrag, men ere til Lettelse for Lærlingen.

      Da Fcedrenelandets Historie borvære enhver Borger kjcrr,, og Kundskab i samme kan fordres af enhver dannet Mand, har jeg,, tillige sogt at indrette den saaledes, at den, kan tjene som Haandbog ved et fortsat Studium, og saaledes beholde Nærd for Inglingen, endog, efterår han har forladt Skolen.

      I andre bøker og planer
    • Elevgjenfortelling1 side

      Da det imidlertid ved min Ansættelst ved Arendals Skole i 1829 blev mit Kald at undervise i Historie, begyndte jeg at dictere de celdre Disciple et Udkast;, men Erfaringen overbeviste mig snart om, at Dictat er det, hvortil en Loerer kun i storste Nod bør gribe.

      I andre bøker og planer
  • Plan og læremidler

    • Lærebokbruk2 sider

      … Aargangs 7de Hefte, ogsaa bidraget., Dog vilde jeg, være min Recensent endnu mere Tak Fyldig, om han vilde have bedomt min Norges Histories Fortrin og Mangler som Skolebog, der er dens egentlige Bestemmelse, istedetfor at benytte den som en Anledning til at gjore Vublicum op« mærksom paa sine vistnok sjeldne og store Kundskaber ei ale« ne i vort oldnordiske Sprog …

      … og de mange Forandringer,, der i fast alle Forholde ere foregaaede, vilde blive en uforholdsmwssig stor og kostbar Skolebog. Den for. Barnet nødvendige Udsigt over de sildigere Begivenheder findes desuden i Udtoget; og vor Friheds Historie vover jeg maastee engang med Tiden at forelægge mine Lands-. Mstnd som et for sig selv bestaaende Heelt. H o lt, i Marts 1834. …

      I andre bøker og planer
• Andre emner

  • Norden3 sider

    VII. Vnglinga-Wtten').

    Nordenandenes private Liv var simpelt og deres Scrder raae.

    VII. Vnglinga-Wtten').

    Nordenandene vedbleve at være Nordens dristigste SM«nd, der paa deres store, veludrustede Skibe gjcestede de omliggende Lande.

    Også side 215

    I andre bøker og planer
  • Hanseaternes Opstand i Bergen2 sider

    C. 104.

    … 1453) formanede Folket til Eendra'gtighed og lovede at raade Bod paa "den store Ustik og onde Regimente;" men Urolighederne forøgedes siden endnu mere ved Hanseaternes Opstand i Bergen.

    C. 104.

    … forgjeves søgte at stille deres Naserle.. De dræbte endog Bispen, som kom dem imøde med Sakramentet ; satte Ild paa Klosteret, og myrdede Lehnsmanden med 60 andre Personer (den Iste Septbr. 1455) Kongen lod denne Udaad hcngaae ustraffet (1502). Paa Island gik det ei bedre; thi da den kongelige Lehnsmand vilde forbyde, Englænderne at handle paa Den, de ham uforvarende, …

    I andre bøker og planer
  • Njord2 sider

    … 6) Njord, der boer i Noatun. Han mader for Vindens Gang og stiller Hav og Ild. Ham paakalder man paa Som og ved Fiskene. Herredommet over Vindene maa han dele med sin Kone …

    Fra Njord s Son, Pngve-Freyr, nedstammede en Kongefamilie, som gjennem Aarhundreder sad paa Upsala Kongestol, indtil den grumme In gjald Illraade indebrcrndte sig for at undgaae vel fortjent Straf.

    I andre bøker og planer
  • Starkad (sagnkjempe)2 sider

    Indbold. Pagina. «indledning ............ 1 Nordens Gudelære .......... 4 Enkelte Troek af Sagnhistorien ...... 13 I Odin ........... 13 II N0r ............ 14 111 Frithjof .......... 16 IV Stærkodder ......... 19 V Half og hans Kjcemper ..... 2« VI Drvarodd og hans A3t ..... 21 VII Inglinga-Mtten ....... 22 VIII Halfdan Svarte . 24 Ferste Tidsrum fra Harald Haarfager til …

    19 IV. Stærkodder*). Bewmt iblandt den nordisie Olds Helte er ogsaa den norste Herkules: Stærkodder eller hvis Liv og Tidsalder imidlertid er saa fabelagtig, at det er vanskeligt at stille Sandhed fra Digt. …

    I andre bøker og planer
  • Andet Tidsrum fra Magnus den Gode til Magnus Lagabæter1 side

    66—80^ Andet Tidsrum fra Magnus den. Gode til Magnus Lagabceter 1035—1262 61 Magnus den Gode, Olaf den Helliges Son .

    I andre bøker og planer
  • Christendommens Indførelse (Norge)1 side

    VII. Vnglinga-Wtten').

    79 Blandt de siadelige Fstlger af Christendommens Indførelse regner man Munkevæsenet, som dog i disse raae Tider havde sin Nytte, en Mængde Overflødige Helligdage, en myndig og urolig Geistlighed og megen Overtroe. Blandt dens gavnlige Frugter, som dog først senere modncd. s, h<>rer Afsiaffelsen af Fribytterie, Trcrldom, Polygamie og Børneudscrttelse, samt Handels, Haandværkers, Kunsters og Videnskabers Fremspire«. Det Sidste bevirkedes …

    I andre bøker og planer
  • Den sorte død i Norge1 side

    C. 104.

    Denne Forandring maa iscer tilskrives den sorte Dods skrekkelige Fslger, der bragte Landet i en Afmagt, som de følgende Fyrster deels manglede Evner og Indsigt, deels Willie til at afhjælpe.

    I andre bøker og planer
  • Fenrisulven1 side

    I Jotunheim myldrer det af kjempesterke Hrimthusser; der boer Asernes Arvefiende, den fele Utg ars deloke, og der fostredes Lokes frygtelige Afkom, den uhyre Midgardsorm, den veldige Fenrisulv og Hel, Niflheims gustne Herskerinde, til hvem alle de Fei« ge, der …

    I andre bøker og planer
  • Fjerde Tidsrum fra Margretha til Christian III1 side

    C. 104.

    Fjerde Tidsrum fra Margrecha til Christian III. 1387—-1637.. Indledning. Bed Calmarunionen forenedes Danmark, Norge og Sve« rige under een Konge, som man paa Grund af de forenede Rigers Beliggenhed og Stvrrelse maatte formode skulde blive den Mcegtigste i Norden. Ikke destomindre viser Historien, at Skandinavien ingensinde var svagere end just under Unionen. Aarsagen til dette Scrrsyn maa soges deels i …

    I andre bøker og planer
  • Foreningen mellom Norge og Danmark i Bergen 14501 side

    C. 104.

    … den lwierc Forening, som Norge og Danmark indgik i Bergen 1450, fik Rigs raadet Valgret"). Kongen havde Ret til at indscrtte og afscrtte verdslige Embedsmand, indgaae udenlandste Forbindelser, begynde Krig, siutte Fred, samt havde øverste Anførsel over Krigsmagten …

    I andre bøker og planer
  • Første Tidsrum fra Harald Haarfager til Magnus den Gode1 side

    24 Ferste Tidsrum fra Harald Haarfager til Magnus den Gode . . . «63—1035 26 Harald I Haarfager/ første Konge over hele Norge, til ....

    I andre bøker og planer
  • Gulelvens oversvømmelse i 13441 side

    C. 104.

    I Aaret 1344 førsvandt ved et Fjeldstred Gulelven, men kort derefter brsd den atter stem, oversvømmede (den 13de September) Guledalen (Gaulardal) og anrettede frygtelige ødelæggelser. 48 Gaarde og Kirker skulle vwre blevne bortrevne, og en Mængde Mennesker og Kreaturer omkomne.

    I andre bøker og planer
  • Idun1 side

    Hans Kone Idun bevarer de AEbler, som give Guderne evig Ungdom.

    I andre bøker og planer
  • Konfirmasjonens innføring i Danmark og Norge1 side

    XIV. Det varede imidlertid ikke længe forend den fordrevne

    … gwnlandske Mission, da han ved den crdle Hans Egedes Standhaftighed blev bragt til Eftertanke. Blandt de gavnlige Frugter, som den pietistiske Aano frembragte, roses medrette saavel Indførelsen af Ungdommens Confirmation (13de Januar 1736), som Udgivelsen af en Mcrngde Bibler og andre religiose Boger. Det norske Kirkevcrsen blev desuden noget forbedret ved Forordningen af 13de August 1734; Under Christians Regjering stede …

    I andre bøker og planer
  • Magnus Erlingsons Fald1 side

    C. 104.

    … Hvad som imidlertid har gjort Snorres Navn übodeligt, er hans Heimskringla eller Norges Konunga Sogur, et uforligneligt Vcrrk, der indeholder Norges Historie indtil Magnus Erlingsons Fald.") Han fortjener desuden Efterverdenens Tak ved den vistnok ikke übetydelige Andeel, som han har i den saakaldte yngre eller Snorres Edda""), der, grundet paa oldgamle Sange og Sagn, …

    I andre bøker og planer
  • Minérva1 side

    XIV. Det varede imidlertid ikke længe forend den fordrevne

    … fulgte en Deel Skuespil og andre poetiste Stykker. Dog ikke alene ved sine Digte, men ogsaa ved sine Afhandlinger i andre Fag, og ved at være Medudgiver af det bekjendte Tidsskrift Minerva , virkede denne Mand hcederligen paa fin Tidsalder. Samtidig med ham fremstodeßwdrene Claus Friman (Hdt 1746 -j- 1830) og Peder Friman (Hot 1752), Hornelens bekjendte Sangere; Gudbrandsdalen Edvard …

    I andre bøker og planer
  • Norges Adskillelse fra Danmark1 side

    … i Sverige til hans Ufstrttelse . . 1523 187 (Bemægtigede sig Regjeringen en kort Tid i 1531 og 1532) Frederik I, Christian Istes Ssn, tillige Konge i Danmark...... 1533 191 Interregnum, hvori Norges Riges Raad forte Regjeringen ...... 1537 196 Ildsigt over fjerde Tidsrum. 200 Femte Tidsrum fra Christian III til Norges Adskillelse fra Dan- mark . ........ 1537—1814 210

    I andre bøker og planer
  • Overenskomsten på Agershuus 1. juli 15321 side

    C. 104.

    Efter mange forgjeves Forjog blev endelig en Overcenskomst stuttet paa Agershuus den Iste Juli 1532, ifolge hvilken Knud Gyldenstjerne tilstod Christian med et Følge af 200 Personer frit Leide for personlig at underhandle med sin Farbroder, og Nordenandene almindelig Tilgivelse, ja Adelen …

    I andre bøker og planer
  • Sigurd Fåvnesbane1 side

    VII. Vnglinga-Wtten').

    … Harald Hildetand -Z-Z-), og blandt hvilke Stcrrkodder og de thellemarkiske Bueskyttere spillede en saa vigtig Rolle, og tildeels afgjorde Seieren. Sigurds Lande og Magt arvede hans S<in Ragnar Lodbrok, hvis Historie og Tidsalder er fast ligesaa gaadefuld, som Fabelhelten. Sigurd Fofnersbanes -Z-t-j-). Ved sin Tappcrhed >) Bahuus Lehn. ") Schøning N. H. 1, 370. '") Omtrent det nuværende Smaalehnenes Rmt.

    I andre bøker og planer
  • Struensees Fald1 side

    XIV. Det varede imidlertid ikke længe forend den fordrevne

    … danske Nigsraad sin forrige Indflydelse, og blev erstattet ved Collegier og det geheime Conseil (stiftet 1676), der den 27de December 1770 fortrængtes af en geheime Con ferents, som ved Struensees Fald atter aflystes ved et Geheime-Statsraad, samt et saakaldet Cabinet, hvilket, sidste ophørte 1784, da Collegierne igjen bleve indførte. Norge blev næsten hele dette Tidsrum bestyret af danste Statholdere, og …

    I andre bøker og planer
  • Svartedauden1 side

    C. 104.

    … ved Hansestædernes Forrettigheder, som tilintetgjorde den norske Activhandel, og bragte bandet i en skammelig Afhængighed, hvilket, forenet med Hovdin« gernes og især Geistlighedens altfor store Magt, og den odeloeggende Sortedod, svækkede Norge überegnelig, og bragte det til Undergangens Rand. Magnus IV Lagaboeter. 1262—1280. …

    I andre bøker og planer
  • Sølvfunnet i Sandsvær1 side

    XIV. Det varede imidlertid ikke længe forend den fordrevne

    1623 opdagede en Bondedreng, som vogtede sin Faders Qvceg, ved en Hændelse Sylverts i Sandsvcer, fire Miil fra "den Bye Bragernæs."

    I andre bøker og planer
  • Tredie Tidsrum fra Magnus Lagabæter til Margretha1 side

    C. 104.

    Tredie Tidsrum fra Magnus Lagaboeter — Margretha. 1262—1387.

    I andre bøker og planer
  • Yngve (Frøi)1 side

    … Angantyr fcrldte vel Hjalmar med sit berømte Sværd Tirfing, men Orvarodd var den eneste, som med Livet flap fra denne Heltekamp. Fra Njord s Son, Pngve-Freyr, nedstammede en Kongefamilie, som gjennem Aarhundreder sad paa Upsala Kongestol, indtil den grumme In gjald Illraade indebrcrndte sig for at undgaae vel fortjent Straf. Da Ivar Vid fadene …

    I andre bøker og planer

Personer

• Snorre Sturlason16 sider

  overladende det til Lceseren selv derom at eftersee hos Snorre, Torfceus, Falsen, Holberg, Schlegel, Gebhardi, Hoyer, Riegels, G. L Baden o. Fl.

  Også skann 16, side 4, side 14, side 33, side 40, side 52, side 55, side 59, side 74, side 80, side 126, side 168, side 169, side 282, side 284

  I andre bøker og planer
• Harald Hårfagre9 sider

  Uagtet Norges paalidelige Historie først begynder med Harald Haarfager

  Også skann 17, side 26, side 32, side 34, side 55, side 66, side 167, side 168

  I andre bøker og planer
• Magnus den gode7 sider

  til Magnus den Gode

  Også skann 18, side 26, side 81, side 83, side 129, side 168

  I andre bøker og planer
• Christian 3.6 sider

  tillige Konge i Danmark og tildeels i Sverige ........ 1481 178

  Også skann 22, side 197, side 198, side 211, side 275

  I andre bøker og planer
• Magnus Lagabøte6 sider

  Magnus Laga-

  Også side 141, side 156, side 169, side 182, side 200

  I andre bøker og planer
• Einar Tambarskjelve5 sider

  ivrige Tilhænger, den unge Einar Thambarskjælver,

  Også side 56, side 64, side 65, side 83

  I andre bøker og planer
• Frederik VI5 sider

  Frederik VI, Christian Vildes Son 1814 259

  Også side 213, side 250, side 251, side 259

  I andre bøker og planer
• Fredrik I5 sider

  Frederik I, Christian Istes Ssn, tillige Konge i Danmark...... 1533 191

  Også skann 22, side 190, side 191, side 250

  I andre bøker og planer
• Håkon Galen5 sider

  Hakon Galln

  Også side 118, side 119, side 121, side 122

  I andre bøker og planer
• Kristian IV5 sider

  Christian IV

  Også side 224, side 275, side 280, side 281

  I andre bøker og planer
• Olav Kyrre5 sider

  Olaf 111 Kyrre og Magnus II, Harald Haardraades Sonner, den sidste til 4069, den første ..... . 1092 90

  Også skann 19, side 90, side 128, side 133

  I andre bøker og planer
• Erik av Pommern4 sider

  Margrethas Sosterdatterson

  Også side 172, side 174, side 182

  I andre bøker og planer

Steder

• Norge54 sider

  ved Enden af hvert Tidsrum givet en kort Oversigt over Statsforfat« ning, Krigsvæsen, Næringsveie, Oplysning og Widenftaber, hvilken mere er bestemt tilGjennemlcesning for de oeldreDisciplir, end til at læres udenad af de yngre.

  Også skann 15, skann 20, skann 21, side 1, side 15, side 26, side 27, side 31, side 32, side 49, side 53, side 55, side 57, side 58, side 59, side 61, side 63, side 64, side 66, side 67, side 68, side 72, side 79, side 81, side 84, side 86, side 90, side 106, side 113, side 114, side 115, side 116, side 123, side 138, side 143, side 147, side 148, side 152, side 153, side 168, side 171, side 200, side 216, side 218, side 222, side 224, side 225, side 226, side 228, side 230, side 242, side 243, side 256

  I andre bøker og planer
• Danmark25 sider

  denne Historie ender med Adskillelsen.fra Danmark 1814

  Også skann 20, skann 21, side 39, side 60, side 61, side 65, side 73, side 81, side 83, side 86, side 88, side 90, side 106, side 111, side 112, side 113, side 142, side 168, side 174, side 222, side 229, side 230, side 250, side 256

  I andre bøker og planer
• Bergen15 sider

  Kjobstcederne bleve derfor ophjulpne, og nogle nye anlagte, som Berg en (fd. Bjørgvin)

  Også side 106, side 112, side 114, side 115, side 116, side 117, side 125, side 132, side 148, side 150, side 188, side 212, side 225, side 253

  I andre bøker og planer
• Trondheim14 sider

  Nidaros

  Også side 56, side 73, side 87, side 91, side 107, side 111, side 114, side 115, side 130, side 143, side 151, side 153, side 157

  I andre bøker og planer
• Sverige13 sider

  Institutioner, som f. Ex. i Sverige

  Også skann 20, skann 21, side 57, side 62, side 89, side 95, side 142, side 148, side 241, side 250, side 253, side 258

  I andre bøker og planer
• Island12 sider

  Ingolf, en mcrgtig Mand fra Fialafylke, tilligemed hans Fcetter Leif anseesforat vwre de fyrste, som for bestandig nedsatte sig paaOen.

  Også side 53, side 81, side 126, side 138, side 142, side 146, side 150, side 211, side 214, side 252, side 258

  I andre bøker og planer
• Oslo12 sider

  Oslo

  Også side 113, side 114, side 115, side 116, side 132, side 212, side 213, side 214, side 220, side 226, side 228

  I andre bøker og planer
• England10 sider

  I England tog han Partie mod de Danste, og hjalpEthelreds Sønner tilSeieren paa Hringmaraheidetil og Erobringen af C a nt a r a by (1008).

  Også side 60, side 81, side 89, side 111, side 150, side 168, side 222, side 254, side 256

  I andre bøker og planer
• Tønsberg10 sider

  Tunsberg

  Også side 73, side 106, side 107, side 113, side 116, side 125, side 142, side 145, side 157

  I andre bøker og planer
• Opplandene6 sider

  sammenkaldte Harald i sit 50de Aar et stort Thing paa Oplandene.

  Også side 42, side 55, side 58, side 107, side 143

  I andre bøker og planer
• Jerusalem5 sider

  Just som han vilde tiltræde en Neise til Rom

  Også side 55, side 96, side 97, side 157

  I andre bøker og planer
• Europa4 sider

  over hele Europa

  Også side 125, side 136, side 255

  I andre bøker og planer

Verk

• Nordiske Kæmpehistorier3 sider

  Nordiste Kcempehistorier

  Også side 21, side 23

  I andre bøker og planer
• Eddaiske Sange2 sider

  de eddaiske

  Også side 168

  I andre bøker og planer
• Gulatingsloven2 sider

  Gulethi ngs lo v en

  Også side 67

  I andre bøker og planer
• Kongespeilet2 sider

  I Kongespeilet lærer Faderen sin Sstn, at han ved Hosset stal iflire sig smukke Beenklcrder, Underkjole og sin bedste Kappe.

  Også side 139

  I andre bøker og planer
• Magnus Lagabæters Hirdskraa2 sider

  Hofstaten blev førsget, og gongens Mcrnd fik ved Magnus Lagabcrters Hirdstraa (1273), der hver Juul skulde oplcrses ved Hove, nyiagtig Efterretning om deres Pligter mod Konge og Fædreneland

  Også side 166

  I andre bøker og planer
• Nordiske Kæmpehistorier, 3die Deel2 sider

  NorMe KcempehIstorier, oversatte af C. Rafn, 3oieDeel

  Også side 16

  I andre bøker og planer
• Snorres kongesoger2 sider

  optegnede udgøre de Sagaerne, der indeholde saa vigtigs Bidrag til Kundssab om de Tiders Skikke,, Scrder, T«nkemaade og Bedrifter»

  Også side 169

  I andre bøker og planer
• Svea Rikes Häfder (Geijer)2 sider

  Geijers Svea Rikes Hclfder,

  Også side 5

  I andre bøker og planer
• «Odin»1 side

  I Odin ........... 13

  I andre bøker og planer
• Bergens Kapitelsbog1 side

  et Udtog af Bergens Capitelsbog

  I andre bøker og planer
• Biskop Kingos Psalmebog1 side

  Biskop Kingos Psalmcbog indførtes.

  I andre bøker og planer
• Brand1 side

  Frederik Udeus KrMlke af Resen.

  I andre bøker og planer