Nordisk historie emne

I lærebøkene

1. Norges Historie til Brug ved Ungdommens Underviisning 1831 · 1834 · 1856 20 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 9 av 20 omtaler.

   • «Her stod Aar 994 et af de mærkværdigste Soeslag, som Nordens Historie har at opvife» 1831 s. 44
   • «i Nordens Historie fast magelose Kamp» 1831 s. 50
   • «denne i Nordens Historie fast magelose Kamp» 1831 s. 50
   • «Nordens Gudelære.» 1834 s. 4
   • «Fra Njord s Son, Pngve-Freyr, nedstammede en Kongefamilie, som gjennem Aarhundreder sad paa Upsala Kongestol» 1834 s. 22
   • «Her stod Aaret 994 et af de mærkværdigste som Nordens Historie har at opvise,» 1834 s. 45
   • «et af de mærkværdigste Søslag, som Nordens Historie har at opvise» 1856 s. 37
   • «Ved Geistligheden blev det latinske Alphabeth og Skrivematerialier, bekvemmere end de Stene og Træ, hvorpaa man i Hedenold ristede Runer, først indfort i Norden.» 1856 s. 63
   • «Norge lød ingen fremmed Hersker; men Indbyggernes krigerske Aand gjorde dem til besverlige og farlige Naboer. Danmark, England, Skotland, Ireland, Spanien, ja selv Middelhavets fjerne» 1856 s. 65
2. Norges Historie i kort Udtog til Brug for de første Begyndere 1839 3 omtaler
   Vis omtaler

   • «De kaldtes Svear, Sviar eller Svensker.» s. 2
   • «Den nordiske Halvø var længst tilbage i Oldtiden bevoret med tætte Skove, som fordetmeste maatte bortryddes, inden der kunde blive nogen ordentlig Bygd.» s. 2
   • «Saaledes vare da, deels ved Lykketræf, deels ved Margretes Bestræbelser, alle de tre nordiske Riger samled e under een Konge.» s. 37
3. Underholdende Tildragelser af Norges Historie 1847 6 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 3 av 6 omtaler.

   • «Søkongerne Hagbard og Hake . Fridthjof......... 8. Kong Half ..... * 22. Islands Opdagelse. 27. Skallagrim og Egil ⁸ 31.» side
   • «flere Riger stiftede af nordiske Søkonger, især paa de britiske Øer.» s. 2
   • «Saadanne Søkonger vare Brødrene Hagbard og Hake, Sønner af Romund, en af de gamle norske Smaakonger.» s. 2
4. Udtog af Norges Historie : udarbeidet til Brug i Almue-Skolerne 1852 · 1858 12 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 5 av 12 omtaler.

   • «For at bringe en nøiere Forening i Stand imellem de tre nordiske Riger, sammenkaldte hun en Rigsforsamling i Kalmar, hvor den berømte kalmarske Union (Forening)» 1852 s. 30
   • «alle tre Riger regjeres af en fælles valgt Konge; men hvert Rige styres efter egen Lov og Ret, have sit eget Rigsraad og beholde sin» 1852 s. 30
   • «14. Den nordiske Syvaars Feide.» 1852 s. 35
   • «Den varede 7 Aar og lagde Grunden til det unaturlige Nationalhad imellem Nordens Folkeslag» 1858 s. 35
   • «Ødelagte Gaarde, brændende Byer og Uskyldiges Drab» 1858 s. 35
5. Norges historie indtil Harald Haarfager : tilligemed en udførlig Fremstilling af Nordmændenes gamle Kulturforhold 1857 11 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 3 av 11 omtaler.

   • «Svydlændernes Kunskab om det høje norden» side
   • «Omkring 550 Aar efter Kr. har endelig 2 navnkundige Historiskrivere – Grækeren Prokopius og Italieneren Jornandes – fortalt Meget om de nordiske Folkeslag.» s. 12
   • «A de Nordboere, som Jornandes regner op, kjender vi somme Navne igjen, f. Eks. Svenskerne (Svethans, der roses for sine ypperlige Heste og sin Pelsværkshandel)» s. 13
6. Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler 1872 6 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 3 av 6 omtaler.

   • «de nordiske Byer ved Sjøkanten» s. 84
   • «Men Samlaget mellem Norge og Sverige blev bare af kort Varighed.» s. 90
   • «Kong Karl vilde ikke godkjende Forliget i Halmstad, og en fleraarig Ufred brød nu ud imellem ham og Kristiern;» s. 91
7. Norges, Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1872 · 1874 · 1877 49 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 8 av 49 omtaler.

   • «Nordmænd, Svensker og Dansker er Folk af samme Stamme. I Oldtiden talte de eet Sprog, havde samme Tro og samme Skikke.» 1872 s. 1
   • «de for da dels i Vesterviking over Nordsøen og hjemsøgte Frankrigs, Englands, Skotlands og Irlands Kyster, dels i Østerveg til Landene om Østersøen.» 1872 s. 7 · 1874 s. 7
   • «De seilede opad de store Floder, plyndrede de rige Klostre og Kirker og indtog to Gange selve Paris.» 1872 s. 7
   • «Indre Forhold. De tre nordiske Stammer udgjorde hver for sig en Tjod (Nation), men nogen synderlig skarp Grænse fandtes endnu ikke mellem dem; heller ikke» 1874 s. 8
   • «Overgang til en ny Tidsalder for de nordiske Folk be redes ved Vikingetogene.» 1874 s. 9
   • «De tre nordiske Stammer udgjorde hver for sig en Tjod (Nation); men nogen synderlig skarp Grænse fandtes endnu ikke mellem dem; heller ikke var disse» 1877 s. 8
   • «Derfor blev Einar, en Søn af Ragnvald Mørejarl, indsat til at styre disse Øer og holde Øie med Vikingerne.» 1877 s. 12
   • «Forbindelsen mellem Nordens Lande» 1877 s. 59
8. Fortællinger af Norges Historie 1877 2 omtaler
   Vis omtaler

   • «10. Svoldrslaget.» s. 13
   • «Erling lod blæse alle Mand til Skibene.» s. 20
9. Norigs Soga : til Heimelesning og Bruk fyr Lærarar 1879 4 omtaler
   Vis omtaler

   Viser 3 av 4 omtaler.

   • «Langfredag Morgon drog Nordmennerne ut imot han med ein veldig og ypparleg utrustad Her» s. 62
   • «Slaget varad fraa Morgonen til Kvelden» s. 62
   • «Nordmennerne paa Orknøyarne og i Dublin» s. 77
10. Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie : for Skolen og Hjemmet. 1 : De østerlandske Folk og Hellenerne 1880 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Aars Kamp» s. 139
    • «30. Stammevandringer i Hellas.» s. 166
    • «Æschylos' Perserne», behandler en samtidig Begivenhed, nemlig Perserkrigen og Slaget ved Salamis» s. 324
11. Norges historie for almuskolen 1883 1 omtale
    Vis omtaler

    • «Norge og Sverige og Danmark til evige tider skulde have een konge» s. 66
12. Forberedende lærebog i historie for middelskolen 1884 1 omtale
    Vis omtaler

    • «Disse krigerfærder kaldtes vikingtog; vikingerne drog især til Frankrig, Nederlandene og De britiske øer; svenskerne drog mest til landene ved Østersøen.» s. 34
13. Norges, Sveriges og Danmarks historie for middelskolen 1884 · 1888 32 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 6 av 32 omtaler.

    • «I De nordiske riger til midten af 11te aarhundrede.» 1884 s. 1
    • «Danske, svensker og nordmænd er nære slægtninge; i gamle dage havde de samme sprog, samme gudetro og samme skikke.» 1884 s. 1
    • «De kaldes tilsammen nordver eller skandtinaviske folk» 1884 s. 1
    • «Norges, Sverires og Danmarks» 1888 side
    • «nordiske begivenheder» 1888 side
    • «tilføiet en tidstavle.» 1888 side
14. Norges historie i fortællinger for almuskolen og hjemmet 1885 3 omtaler
    Vis omtaler

    • «Norges vanmagt øgedes ved ødelæggende krige, som nu begyndte mellem de nordiske riger.» s. 62
    • «Fra den tid voksede hadet mellem de nordiske riger.» s. 63
    • «I den store nordiske frig» s. 73
15. Lærebog i Norges historie for folkeskolerne. D.2 : 1880-1884 1887 1 omtale
    Vis omtaler

    • «et forsvarsforbund mellem de tre nordiske riger» s. 48
16. Norges, Sveriges og Danmarks Historie : for middelskolen og gymnasierne 1887 20 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 20 omtaler.

    • «Ved den her foreliggende nye udgave af Nordens historie» side
    • «Sveriges ældste historie og unionsperioden 1397—1523, som tidligere vistnok var de vanskeligste partier» side
    • «Om de nordiske landes ældste historie besidder vi ingen skriftlige efterretninger. Dog henter vi af oldtidsminder nogen kundskab om disse mørke tider.» s. 1
17. Lærebog i Norges historie for folkeskolerne. D. 1 : Tiden før 1800 1888 1 omtale
    Vis omtaler

    • «De tre nordiske rigers forening.» s. 39
18. Norges historie i fortællinger for skolen og hjemmet 1888 · 1891 9 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 6 av 9 omtaler.

    • «De gamle nordmænd troede altsaa, at der ogsaa var onde aander, som gjorde baade guder og mennesker ondt.» 1888 s. 6
    • «Færøerne, Irland og Frankrige; danerne herjede i England» 1888 s. 14
    • «Neapel og Sicilien» 1888 s. 18
    • «Svensker og dansker var ogsaa med. Nordmændene hjemsøgte især de skotske øer, Færøerne, Irland og Frankrige; danerne herjede i England, og der fortælles, at mænd» 1891 s. 14
    • «I Haakon den gamles dage blev Island lagt under Norge.» 1891 s. 46
    • «Syvaarskrigen. Norges vanmagt øgedes ved ødelæggende krige, som nu tog paa mellem de nordiske riger.» 1891 s. 58
19. Norigs soga : Lærebok aat amts- og folkehøgskular 1890 · 1906 19 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 6 av 19 omtaler.

    • «dei islendske logerne» 1890 s. 90
    • «Sistpaa vart det gjort fred millom alle tri rike i Helsingborg 1313.» 1890 s. 127
    • «Skaanc seg under Sverik.» 1890 s. 134
    • «Truleg budde alt fraa steinalderen dei same folki i desse landi, som endaa bur her, fraa Eideren i Danmark til Lofoten i Norig.» 1906 s. 6
    • «Mange av desse er um hendingar paa Island og Færøyarne og Orknøyarne, og mange um dei norske kongarne.» 1906 s. 96
    • «Daa Haakon var innpaa 60 aar gamal, tenkte den skotske kongen paa aa leggja Sudrøyarne under Skotland» 1906 s. 97
20. En liden illustreret Norges historie for de første begyndere 1893 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «Fra slutten af sde aarhundrede kom nordmændene paa vikingetog til Engiand, Skotland, Irland og Frankrig, hvor de herjede.» s. 6
    • «nordmænd, svensker og danske var nære frænder og talte det samme sprog.» s. 5
21. En liden lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler paa landet 1894 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «Norge og Sverige fik da for en tid fælles konge.» s. 99
    • «7. ji mænd i de nordiske lande før 1800.» s. 118
22. Kort lærebog i historie (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) nærmest for folkeskoler i byerne 1894 5 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «22. Italien, Tyskland og Frankrig til 1870.» s. 107
    • «Danmarks forfaldstid (1241—1340).» s. 137
    • «De tre nordiske riger havde saaledes samme konge, og i Kalmar [ 1397 blev der i 1397 sluttet en union mellem dem: de skulde i» s. 139
23. Lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler, amtsskoler og middelskoler 1894 6 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 6 omtaler.

    • «Da nordens historic altsaa er anderledes behandlet end do øvrige landes, har jeg valgt at skillo den ud fra den almindelige verdenshistorie.» s. IV
    • «Paa skolen kan man efter middelalderens historie passende læso de første elleve afsnit af nordens historie.» s. IV
    • «historie nødvendigvis forbindes. Da nordens historic altsaa er anderledes behandlet end do øvrige landes, har jeg valgt at skillo den ud fra den almindelige verdenshistorie.» s. IV
24. Læsebog i Nordens historie for middelskolen 1895 8 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 8 omtaler.

    • «NORDENS HISTORIE» s. I
    • «En saadan bog er det, som her fremlægges, forsaavidt angaar de tre nordiske folks historie.» s. III
    • «Samfaundsforhold og privatlivi ide nordiske lande ved aar 1500 :» s. VII
25. Noregs soga aat folkeskulen 1896 · 1900 6 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 4 av 6 omtaler.

    • «Jomsvikingarne var gjæve nordiske kjempor, mest danskar.» 1896 s. 20
    • «dei tri riki alltid skulde hava konge saman og hjelpa kvarandre i ufred» 1896 s. 49
    • «tri riki» 1896 s. 49
    • «Den store nordiske ufreden.» 1900 s. 63
26. Lærebog i historie : (verdenshistorie og Norges historie) for folkeskolen 1897 7 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 7 omtaler.

    • «Makedonien og Grækenland» s. 16
    • «Nordboerne i de ældste tider.» s. 31
    • «I de ældste tider kjendte nordboerne hverken jern eller andre metaller. De gjorde sine vaaben og redskaber af sten. Derfor kaldes denne tid for stenalderen.» s. 32
27. Lærebog i Norges nyeste historie for folkeskolen 1898 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «Dette var den første unionskomite, der bestod af 4 nordmænd og 4 svensker og samledes i Stockholm.» s. 35
    • «Under denne trængsel indfriede flere hundrede norske og svenske ynglinge det løfte, de havde aflagt paa studentermødet i Kjøbenhavn.» s. 37
28. Lærebog i historie : verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie 1899 7 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 7 omtaler.

    • «Nordens historie» s. III
    • «Nordens historie fra ,Sverige indtil 1319* til ,Norge efter 1814»» s. IV
    • «Nordens historie fra ,Norge efter 1814*» s. IV
29. Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1900 · 1902 56 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 5 av 56 omtaler.

    • «Nordens Oldtid.» 1900 s. 1 · 1902 s. 1
    • «Runerne, som er nordboernes ældste skrift, er opstaaet af det romerske alfabet;» 1900 s. 2
    • «Nordens historie» 1900 side
    • «Indtil der foreligger en udførljgere fremstilUng af fædrelandets og Nordens historie til brug for gymnasiet,» 1902 side
    • «De ældste folk; jordfund. (Stenalder, broncealder og jernalder.)» 1902 s. 1
30. Norigs soga aat folkeskulen 1900 7 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 7 omtaler.

    • «Jomsvikingarne var gjæve nordiske kjempor, mest danskar.» s. 20
    • «Daa flydde Sigvalde jarl med 35 skip. Mange jomsvikingar vart nedhogne.» s. 20
    • «Bue Digre tok ei kista med gull under kvar arm og kasta seg i sjøen.» s. 20
31. Norges og Nordens historie for folkeskolen 1904 15 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 15 omtaler.

    • «Sverige og Danmark til omkr. 1300.» s. 3
    • «2. Reformationstiden i Norge og Norden (1523—1660).» s. 3
    • «Nordens oldtid.» s. 5
32. Norigs soga for skule og heim 1904 · 1910 8 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 5 av 8 omtaler.

    • «Nordmennerne skipa ein fristat paa Island» 1904 s. 13
    • «Gotland» 1904 s. 52
    • «Den store nordiske ufreden.» 1904 s. 65 · 1910 s. 107
    • «vart han vald til konge i Sverike.» 1910 s. 78
    • «alle tri riki» 1910 s. 82
33. Norges Historie i Fortællinger : med træk af Sveriges og Danmarks Historie for Skolen og Hjemmet 1905 7 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 7 omtaler.

    • «Vikingetiden. Braavallaslaget skal være den største hærstrid, som har staaet i norden. Efter den tid kom de store vikingetog ret i gang, og disse holdt» s. 14
    • «Norges vanmagt øgedes ved ødelæggende krige, som nu tog paa mellem de nordiske riger.» s. 77
    • «I denne led de tre riger meget, og Norge ikke mindst.» s. 77
34. Norges historie : mindre utgave for folkeskolen 1908 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «biskopene blev indviet av erkebiskopen i Lund, som styrte kirkerne i alle de nordiske land.» s. 34
    • «Norge og Sverige for første gang forenet under samme konge.» s. 45
35. En liten Norges historie for de første begyndere 1909 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «Norge og Sverige for første gang forenet under samme konge; men begge land beholdt sin egen lov og styrelse.» s. 21
    • «Norge og Sverige for første gang forenet under samme konge» s. 21
36. Norges historie : med hovedtræk av Sveriges og Danmarks historie : for middelskolen 1910 25 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 25 omtaler.

    • «Vi kan ikke læse i nogen bok om de folk som først kom til Norden; men vi vet av jordfundene (oldsakene) fra den tid at» s. 1
    • «Nordens folk hadde samme tro som sydgermanerne.» s. 6
    • «Da blev der bygget mange ødemarker viden om baade i Jemteland og i Vesterlandene, paa Suderøene, Hjaltland, Orknøene og Færøene, i Irland og Skotland, og» s. 28
37. Norges historie for skole og hjem 1910 2 omtaler
    Vis omtaler

    • «De nordiske adelsmænd var paa den tid knyttet sammen ved giftermaal; mange hadde jordegods i alle tre land» s. 74
    • «Orknøene og Hjaltland i pant» s. 78
38. Norges historie : mindre utgave for folkeskolen ; med karter og billeder 1912 3 omtaler
    Vis omtaler

    • «De nordiske folk paa Harald Haarfagres tid.» s. 11
    • «Nordmænd. Svensker. Dansker.» s. 11
    • «Norge og Sverige for første gang forenet under samme konge» s. 45
39. Norges historie : tillikemed Danmarks og Sveriges historie : for middelskolen 1920 12 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 12 omtaler.

    • «I. De nordiske riker» s. 5
    • «Våre forfedre har bodd i de nordiske land i flere tusen år, men først sent får vi høre noget sikkert om dem.» s. 5
    • «I Danmark og" Sverige bodde bøndene sammen i landsbyer; men i Norge bodde bøndene for det meste hver på sin gård.» s. 8
40. Lærebok i oldtidens historie for gymnasiet 1922 1 omtale
    Vis omtaler

    • «Grekenland under Makedonia; hellenismen» s. V
41. Norges historie for folkeskolen 1928 5 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «Norge og Sverige får samme konge (1319).» s. 65
    • «Hun fikk da i stand et møte mellem norske, svenske og danske stormenn i Kalmar i året 1397, og der blev Erik av Pommern kronet» s. 68
    • «krig med hanseatene.» s. 68
42. Norges historie 1934 5 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «Vikingferdene ble på denne vis som en skole for ungdommen i Norden» s. 16
    • «Det var i alt 77 byer med, like fra Nederland til Finskebukta.» s. 68
    • «Tyskerne hadde den gang si største makt i Norge.» s. 71