Norges, Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen

Emner

• Fagstoff

  • Historie

    Generelt5 sider

    … Kloster. Da Birkebeinerne fik Nys herom, omringedes Klostret, og Hertugen faldt for deres Vaaben (1240). Hermed endte Borgerkrigene, som havde raset i over 100 Aar. Tilbageblik. Borgerkrigene falder i to vidt forskjellige Dele. Kampene mellem Magnus den blinde og Harald Gille og mellem Harald Gilles Sønner er en Strid mellem Fyrsterne selv. Det var den ene Konges Hird, der kjæmpede …

    Ved Trælevæseneis Aftagen opstod af de frigivne Træle en talrig Klasse af saakaldie vornede der som Landboer (Fæstebønder) og Husmænd stod i Afhængighedsforhold til Adel.

    Også side 167, side 168, side 175

    I andre bøker og planer

    • Norsk historie20 sider

      Folkestammer. Nordmænd, Svensker og Dansker er Folk af samme Stamme.

      … Rige med Halvten til alle Sider eller ogsaa dbø. Dette Løfte opfyldte han paa den Maade, at samme Aften, da Gjesterne blev drukne, omringede han med sine Mænd den nye Sal, satte Ild paa den og opbrændte de sex Konger med alt deres Folk. Deres Land lagde han derefter under sig. Endnu sex Konger skal Ingjald have taget af Dage

      Også side 9, side 11, side 21, side 22, side 33, side 42, side 51, side 59, side 60, side 64, side 65, side 84, side 100, side 112, side 143, side 160, side 161, side 174

      I andre bøker og planer
    • Norge fra vikingtiden til slutten av dansketiden14 sider

      Vikingetogene. Ligesom Ragnar Lodbrok og hans Sønner svermede andre Konger med sine Skibe om paa fremmede Kyster for at vinde Hæder og Bytte.

      – Overgang til en ny Tidsalder for de nordiske Folk be redes ved Vikingetogene.

      Også side 15, side 43, side 51, side 53, side 93, side 95, side 106, side 122, side 126, side 129, side 130, side 141

      I andre bøker og planer
    • Nordisk historie

      Generelt11 sider

      De for da dels i Vesterviking over Nordsøen og hjemsøgte Frankrigs, Englands, Skotlands og Irlands Kyster, dels i Østerveg til Landene om Østersøen.

      Indre Forhold. De tre nordiske Stammer udgjorde hver for sig en Tjod (Nation), men nogen synderlig skarp Grænse fandtes endnu ikke mellem dem; heller ikke var disse tre Tjod endnu samlede til tre Riger.

      Også side 9, side 59, side 60, side 137, side 143, side 159, side 160, side 171, side 175

      I andre bøker og planer

      • Stockholms blodbad2 sider

        2. Rigets Opløsning og Gjenopreining

        … 2 Biskoper, en Mængde Adelsmænd og Borgere, ialt 82 Personer, henrettedes den første Dag; Myrderiet fortsattes de næste Dage baade i og udenfor Hovedstaden. Denne forfærdelige Udaad kaldtes det stokholmske Blodbad og skaffede Kongen blandt Svenskerne Navnet «Kristjern Tyran». (1520). Kongen haabede ved det stokholmske Blodbad at have kuet enhver Bevægelse blandt Svenskerne. Men han bedrog sig. Med dette Blodbad …

        … kom forklædt som Oxehandler til Lübeck og derfra til Sverige. En Tid levede han skjult paa sin Faders Gaard Revsnæs. Medens han var der, fik han høre om det stokholmske Blodbad; hans Fader var blandt de henrettede, hans Moder og Søstre var fængslede, og en Pris var sat paa hans eget Hoved. Fuld af Sorg og Harme besluttede han at …

        I andre bøker og planer
    • Befolkning og migrasjon8 sider

      2. Norges Velmagtstid.

      Den livligere Handel med Udlandet virkede ogsaa til Byernes Opkomst; disse faar først fra nu af nogen egentlig Betydning, og erane begynder nu mere og mere at holde til i de større Stæder, medens de før reiste om paa sine Gaarde.

      5. Folkungerne i Norge.

      Den norske Koloni paa Grønland gik næsten i Forglemmelse; paa Orkenøerne og de øvrige skotske Øer blandedes mere og mere baade Folk og Sprog med skotske Elementer.

      Også side 89, side 110, side 141, side 142, side 166, side 172

      I andre bøker og planer
    • Nasjonsbygging etter 18146 sider

      5. Folkungerne i Norge.

      Gradvis synker det dybere i Ubetydelighed, indtil forandrede Forhold kom den Nationen iboende Livskraft til Hjelp, og det igjen lysnede op mod den Dag, der oprandt i 1814.

      2. Frihedstiden og Gustaverne.

      … ham stiftedes Vitterhets- Hiftorie- og Antikvitets. Akademien, Svenska Teatern og Svenska Akademien. Det sidste bestod af 18 Medlemmer («de aderton*) og skulde verne om svensk Digtning og Sprog. Af samtidige Digtere maa nævnes: Kellgren, Lidner, Fru Lenngren, men fremfor alle den geniale Karl Mikael Bellman. Paa Gustav 3.8 Tid levede ogsaa den store Billedhugger Sergel. De nordiske Riger efter 1814.

      Også side 162, side 163, side 166, side 168

      I andre bøker og planer
    • Den store nordiske krig3 sider

      … Men Agerdyrkningen var paa Grund af Bøndernes Ufrihed i Forfald, og Kvægavlen stod saa lavt, at det fede Danmark maatte indføre Smør og Ost fra Holland. Fedrik 4 (1699—1730). Den store nordifte Krig. Den unge Konge havde Tvistigheder med sin Fætter, Hertugen af Holsten-Gottorp, der ogsaa hed Fredrik 4. Han rykkede ind i Gottorp. Men Hertugen fik Hjelp af den …

      – 137 - Den Fredstilstand, der indtraadte efter den store nordiske Krig (1720), varede paa en liden Undtagelse nær til Aarhundredets Udgang.

      Også side 148

      I andre bøker og planer
    • Historisk årsak og virkning3 sider

      Det var udestængt fra Vesterhavet og Vesteuropas Kultur, og Kampen mellem Svear og Gøter lammede Folkets Kraft.

      2. Rigets Opløsning og Gjenopreining

      Tilbageblik. Aarsagerne til Danmarks Tilbagegang i bette F[ er for det første at føge i den lange Kamp mel.

      Også side 99

      I andre bøker og planer
    • Tidlig nytid

      • Reformasjonen i Danmark-Norge3 sider

        … Beleiring. Som Følge af Haandfæstningen mistede Norge sit Rigsraad, danske Adelsmænd strømmede ind og fik Len og Embeder. Dog blev Landet fremdeles benævnt «Kongerige» og beholdt sin særegne Lovgivning. Reformationen indføres. Den kjøbenhavnske Rigsdag i 1536 er ogsaa merkelig derved, at den afskaffede Katholicismen i Danmark og Norge. Biskoperne fremstilledes som Aarsag i de foregaaende blodige Kampe, og deres Afsættelse …

        Medens Reformationens Indførelse i Danmark var vel forberedt, havde Menigmand i Norge kun liden Forstand paa den. For det første blev derfor Forandringen i dette Land kun en ydre.

        Også side 121

        I andre bøker og planer
    • Brømsebrofreden2 sider

      Denne uheldige Krig endte i Freden til Brømse bro.

      Freden til Brømsebro 1645 og Westfalerfreden 1648 skaffede Landets Grænser en betydelig Udvidelse (Herjedalen, Jemteland, osel, Gotland …

      I andre bøker og planer
    • Den franske revolusjon2 sider

      2. Frihedstiden og Gustaverne.

      Den franske Revolution havde omstyrtet Bourbonernes Trone og kunde blive farlig for de andre Monarker.

      3. Danmark.

      … det slesvigholstenske Uveir truede med at bryde løs, døde Kongen i Januar 1848. Fredrik 7 (1848 – 63). Faa Uger, efterat Kristian 8.s Søn Fredrik havde besteget Tronen, udbrød den franske Februar-Revolution og fulgtes af de sterkeste nationale Bevægelser i andre Lande, navnlig Tydskland. I Tillid hertil kom det slesvigholstenske Parti frem med sine Krav. Disse gik ud paa, at …

      I andre bøker og planer
    • Grevefeiden2 sider

      … han 1559, 78 Aar gammel, efter 27 Aars Fangenskab. Erkebiskop Olav og Kristjerns øvrige Tilhængere i Norge maatte ydmyge sig for Fredrik og betale svære Bøoder for sit Frafald. Grevens Feide. Da Fredrik 1 efter en tiaarig Regjering døde 1533, var Rigerne kongeløse i nogle Aar. Adelen vilde have Fredriks ældste Søn, Hertug Kristian, til Konge; men han var ivrig …

      Tilbageblik. Den danske Adel havde ved Reformationen berøvet sine Medbeilere Biskoperne al Magt og beriget fig paa deres og Kirkens Bekostning; ved Øreve-Feiden vandt denne Stand en af. gjørende Seier over Borgere og Bønder; de første lammedes for lange Tider, de sidste nedsank i den yderste Trældom.

      I andre bøker og planer
    • Kalmarkrigen2 sider

      103 – forbød nemlig andre Nationer at fare paa Lifland, hvorhos han ved at gjøre det nyanlagte Gøteborg til en vigtig Handelsstad formindskede Danmarks Indtegter af Øresundstolden. Saaledes udbrød Kalmarkrigen (1611–13). Kristian indtog Kalmar By og Slot. Den hidsige Karl blev saa opbragt herover, at han udfordrede Kristian til Tvekamp i et grovt Brev, som denne kun besvarede med Spot. …

      Men dette Anlæg var ogsaa en af Grundene til Kalmar-Krigen.

      I andre bøker og planer
    • Middelalderen2 sider

      5. Folkungerne i Norge.

      Sveriges Omraade var i Middelalderen meget mindre end nu. Jemteland var kun fra omtr. 1000—1100 svensk. Got. land var den meste Tid dansk. Baahuslen tilhørte hele Middel. alderen igjennem Norge, ligesom Skaane, Halland og Ble king Danmark. Derimod blev snart Finland svensk.

      … maale sig med den oldnorske. De betydeligste Verker er Lovene, Birgittinernes religiøse Skrifter, Riddersa gaer og Rimkrøniker. Danmark indtil Kalmar-Unionen. Gøografisk Oversigt. Det danske Riges Omraade var i Middelalderen betydelig større end nu. Dertil hørte nemlig ogsaa Slesvig, Skaane, Halland og Bleking samt i læn. gere Tid Gotland, gjennem en Del af dette Tidsrum ogsaa betydelige Landstrækninger ved Østersøens Sydkyst. …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Svolder2 sider

      2. Norges Velmagtstid.

      … og Tydskland. Toget varede 4 Aar. Imidlertid havde Øistein hjemme virket godt for Riget, bygget mange Kirker og Klostre, opført Fjeldstuer paa Dovre og faaet Jemteland, som siden Slaget ved Svolder havde hørt til Sverige, til at underkaste sig den norske Konge. Øistein og Sigurd var saa ulige af Sind, at der ikke kunde raade stor Enighed eller Fortrolighed mellem …

      … kristne, og fra nu af var der ingen hedensk Konge mere i Danmark. Svein egtede Sigrid Storraade og deltog sammen med Svenskerne og den norske Erik Jarl i Slaget ved Svolder, efter hvilket han fik en Del af Norge. Endnu betydningsfuldere blev hans sidste Englandstog i 1013. Hele Landet maatte underkaste sig hans Herredømme; men kort efter døde han i …

      I andre bøker og planer
    • Verdenshistorie2 sider

      Den næste Tidsalder kaldes Broncealderen, fordi man da kjendte Brugen af Bronce, en Blanding af Kobber og Tin.

      … sig. Einar Tambarskjælver, der fik deres Søster tilegte, blev den mægtigste Lendermand i det Trondhjemske. Men den selvraadige Erling Skjalgssøn kunde aldrig vel forliges med Erik. Under Jarlerne opdagedes Nordamerikas Kyst af Leiv den hepne (lykkelige), Søn af Erik den røde. Han kaldte Landet Vinland, fordi de fandt en Slags Vindruer vildt voxende. Flere Reiser gjordes derhen, og Nordmændene overvintrede …

      I andre bøker og planer
    • Borgerkrigene i Norge1 side

      Men Borgerkrigene vedblev at hjemsøge Landet; den ene Flok reiste sig efter den anden, især i Viken, hvor altid Sverres Magt havde været mindst befæstet.

      I andre bøker og planer
    • Bråvallaslaget (sagnslag)1 side

      … Hans egen Datter Aud, der var gift med Kongen i Leire, maatte flygte for ham til Gardarike (Rusland); men da han vilde sætte efter hende, omkom han paa Veien. Braavalla-Slaget. Efter Ivars Død blev Auds unge Søn Harald Konge baade i Sverige og Danmark. Han herskede længe og var en vældig Kriger; derfor fik han Navnet Hildetand (Krigens Tand), og …

      I andre bøker og planer
    • Den nordiske 7-årskrig1 side

      … yngre) Del i Hertugdømmerne, og dennes Slegt har holdt sig til den Dag idag. En yngre Broder, Magnus, fik Øsel og Kurland, som Kongen kjøbte til ham. Den nordiske Syvaarskrig (1563 –70). Efter det heldige Ditmarskertog fik Fredrik Mod paa en alvorligere Kamp. Sveriges nye Konge, den unge, ubesindige Erik 14, var kommen i Besiddelse af Estland og blev snart …

      I andre bøker og planer
    • Den russiske Krig (Sverige, 1741–43)1 side

      2. Frihedstiden og Gustaverne.

      … Et svensk Sendebud, Major Sinclar, var myrdet paa Reisen af russiske Udsendinger. Dette vakte heftig Forbitrelse, hele Folket glødede af Kamplyst. Uden tilstrækkelige Forberedelser og Rustninger begyndte Rigsdagen den russiske Krig (1741—43). Grev Levenhaupt fik øverste Kommando og faldt fra Finland ind i Rusland. Men Splid herskede i Hæren, og ingen vilde lyde; dertil kom Sygdom og Mangel. Levenhaupt trak …

      I andre bøker og planer
    • Den russiske Krig (Sverige, 1788–90)1 side

      2. Frihedstiden og Gustaverne.

      … det i Længden vilde blive umuligt at undgaa Kamp med Russerne, og besluttede at benytte det gunstige Øieblik, medens Katharina var indviklet i en Krig med Tyrkerne. Den russiske Krig 1788 –90. Med en Hær paa 50,000 Mand faldt Gustav ind over den russiske Grænse; hans Broder, Hertug Karl, førte Flaaden og leverede Fienden en hæderlig, men uafgjørende Træfning ved …

      I andre bøker og planer
    • Den skaanske Krig1 side

      Men Kristian vilde vinde Krigerhæder og begyndte en ny Kamp mod Sverige: den skaanske Krig.

      I andre bøker og planer
    • Enevelde1 side

      2. Frihedstiden og Gustaverne.

      … blev dømt til Døden og henrettet. Dronningen fik paa Rigsdagen i 1720 sin Gemal, Fredrik af Hessen, valgt til Konge. Ved denne Leilighed blev Kongemagten end mere indskrænket. Saaledes var Enevældet styrtet. Saare liden Magt levnedes Kongen. Rigsdagen fik den lovgivende Myndighed og Ret til at bestemme Krig. Den udøvende Magt maatte Kongen dele med Rigsraadet; ogsaa dette var afhængigt …

      I andre bøker og planer
    • Freden til Berlin (1850)1 side

      3. Danmark.

      Underhandlinger begyndte, og Preussen endte sin Deltagelse i Krigen ved Freden til Berlin (1850).

      I andre bøker og planer
    • Freden til Tilsit1 side

      Da sluttedes Freden til Tilsit (1807) mellem Frankrig, Rusland og Preussen, og disse Magter enedes om at tvinge Danmark og Norge til Forbund med dem mod England.

      I andre bøker og planer
    • Freden til Wien (Danmarks avståelse av hertugdømmene)1 side

      3. Danmark.

      … udbrød igjen, men førtes kun i 3 Dage, da Preusserne ved et dristigt Angreb indtog Als. Danmark formaaede ikke længer at udholde den ulige Kamp og maatte i Freden til Wien finde sig i de haardeste Vilkaar: Holsten, Lauenborg og Slesvig afstodes til Seierherrerne; kun Ærø og en liden Strimmel i Nord fik Danmark beholde af Slesvig. Ved denne Fred …

      I andre bøker og planer
    • Freden til Aabo1 side

      2. Frihedstiden og Gustaverne.

      … Skud paa dem, og Vondehlben splittedes, hvorefter 6 af dens Anførere blev halshuggede. De danske Underhandlere viste stor Uduelighed, og Keiserinden fik sin Tronkandidat valgt. Hun sluttede dernæst Freden til Aabo, hvori Sverige slap med igjen at afstaa et Stykke af Finland. Adolf Fredrik (1751—71) blev Stamfader for det gottorpske Hus i Sverige. Kongen var svag, godmodig og indskrænket. Hans …

      I andre bøker og planer
    • Fredslutningen til Jønkøping1 side

      Kort derefter endte Krigen ved Fredslutningen til Jønføping 1809, uden Afstaaelse fra nogen af Siderne.

      I andre bøker og planer
    • Første slesvigske Krig1 side

      3. Danmark.

      mere som Kongen med det samme lovede sine Undersaatter en fri Forfatning. Men dette Afslag bragte ogsaa den første slesvigske Krig (1848—51) til Udbrud. Oprørerne bemægtigede sig ved Overrumpling Rendsborg; men de danske Tropper rykkede strax ind i Slesvig og slog dem ved Bov. Oprøret vilde vistnok snart være dæmpet, hvis ikke Preussen og andre tydske Stater havde sendt en …

      I andre bøker og planer
    • Gyldenløvefeiden1 side

      – Den norske Hær kjæmpede mandig under Anførsel af dygtige Høvdinger, som Gyldenløve, efter hvem man kaldte Krigen «Gyldenløvefeiden», og Løvenhjelm.

      I andre bøker og planer
    • Hannibalfeiden1 side

      … Kongens Svigersøn, Statholder; efter ham kaldte Nordmændene Krigen «Hannibalsfeiden». Han var en havesyg og forslagen Mand; til General duede han ikke, og Bønderne, som dannede hans Hær, var vrangvillige. Han gjorde Indfald i Grænseprovinserne, men dreves …

      I andre bøker og planer
    • Historisk sammenheng1 side

      opdagelsen var en 100 Aar efter glemt

      … Flere Reiser gjordes derhen, og Nordmændene overvintrede der; men den lange Vei og de uafladelige Angreb af de indfødte, Skrælingerne, gjorde en Stands i Reiserne, og Opdagelsen var en 100 Aar efter glemt. Da den danske Konge Knut den mægtige, Sveins Søn, vilde angribe England, krævede han Erik Jarls Hjelp til Toget. …

      I andre bøker og planer
    • Imperialisme1 side

      … Hans Mund tilstoppedes, forat han ikke skulde skrige, og der boredes Hul i de kongelige Skibe. Greven bragte sin Fange med til Tyskland. Det viste sig nu, at de store Erobringer kun var sammenholdte ved Kongens herlige Egenskaber. I de tre Aar, han sad fangen, kom alt i en sørgelig Forvirring. For at slippe løs maatte han opgive alle Erobringer …

      I andre bøker og planer
    • Julirevolusjonen1 side

      3. Danmark.

      De frisindede Rørelser, der fulgte med Juli-Revolutionen 1830, naaede ogsaa Danmark.

      I andre bøker og planer
    • Kommunikasjonsmiddel1 side

      … norsk Aandsretning kommer derfor ogsaa tilsyne hos de norske Digtere. Den videnskabelige Lite ratur fandt mange heldige Dyrkere. Men de lærde benyttede endnu længe mest Latin, stundom ogsaa Tydsk, til Meddelelsesmiddel. Presten Peder Syv ( 1702) samlede danske Ordsprog og skrev en dansk Grammatik. Thomas Bartholin ( 1680) vandt et europæisk Navn ved sine Op. dagelser i Lægevidenskaben. Ole Rømer …

      I andre bøker og planer
    • Korstogene1 side

      2. Norges Velmagtstid.

      … og fredsæl og slegtede mest sin Farfader Olav Kyrre paa, Sigurd derimod lignede mere Faderen, var heftig og streng, men tapper og en Ven af Pragt. Paa den Tid havde Korstogene nys begyndt og Korsfarerne indtaget Jerusalem. Ogsaa i Norge fik mange Lyst til at drage til det hellige Land, og det blev bestemt, at Sigurd skulde være Anfører paa …

      I andre bøker og planer
    • Krig med Sverige (Danmark, 1657–60)1 side

      … ikke aflægge, men foretrak at ydmyge sig for Kongen, til hvem han aftraadte alle sine Erhvervelser. Sehested var en fin Hofmand og forstod siden at vinde Fredriks Yndest. Krig med Sverige (1657–60). I Sverige havde den frigerfte Karl Gustav, Gustav Adolfs Søstersøn, besteget Tronen. …

      I andre bøker og planer
    • Krigen mellom Norge og Danmark under Erik Magnussøn1 side

      4. De senere Konger af Sverres Æt.

      Krigen fik nyt Liv, da i 1286 Erik Glipping snigmyrdedes af sin Marsk, Stig Anderssøn, og andre fornemme Herrer.

      I andre bøker og planer
    • Krimkrigen1 side

      1. Norge.

      Under Krimkrigen sluttedes Novembertraktaten (1855) med Vestmagterne, der lovede Hjelp mod mulige Angreb fra Rusland.

      I andre bøker og planer
    • Napoleons Kjæmpetog til Rusland1 side

      2. Frihedstiden og Gustaverne.

      Napoleons Kjæmpetog til Rusland fik en ulykkelig Ende (1812).

      I andre bøker og planer
    • Nordamerikanernes Frihedskamp1 side

      … i Modersmaalet paa Skolerne. Ved Invfødsretten vanskeliggjordes det for Udlændinger at faa Embeder; men ved «indfødte» forstod man ogsaa Holstenere, ja disse blev gjerne fortrinsvis befordrede. I denne Tid førte Nordamerikanerne sin Frihedskamp. Dette var gyldne Dage for Danmarks og Norges Søfart. Som neutrale gik nemlig vore Skibe frit mellem de krigsførende Magters Havne, og Handelsstanden glædede sig ved en …

      I andre bøker og planer
    • Rikssamling i Norden1 side

      … mod ham en Hær af Danske, Nordmænd og Svensker. Ved Falkøping led Albrekt med sine Tydskere et fuldstæudigt Nederlag og blev selv Dronningens Fange (1389). Tilbageblik. Medens Norge fra Rigets Samling lige til 1319 regjeredes af en og samme Slegt, verlede i Sverige Kongeætterne raskt. Derved blev dette Land tidlig Valgrige; Konge valget foregik paa Mora Sten, hvorefter den valgte …

      I andre bøker og planer
    • Slaget i Hafurdsfjord1 side

      JI 872, da Harald vandt det sidste store Slag i Hafrsfjord strax syd for Stavanger, havde han indfriet sit Løfte.

      I andre bøker og planer
    • Slaget på Ilevollene1 side

      Næste Aar tabte han igjen et Slag paa Ilevollene ved Nidaros og flygtede

      I andre bøker og planer
    • Slaget på Kalvskinnet1 side

      Efter mange mindre Sammenstød vovede han i 1179 at levere Jarlen og Magnus et Hovedslag paa Kalvskindet i Nidaros.

      I andre bøker og planer
    • Slaget på Reden1 side

      Parker blev liggende udenfor i Reserve, medens Nelson lagde ind paa Kjøbenhavns Red (2 Apr. 1801, «Skjærtorsdags-Slaget»).

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Fimreite1 side

      Det sidste og afgjørende Slag stod ved Fimreite i Sognefjorden, hvor Heklungernes 26 Skibe angreb Sverres 14; men Udfaldet svarede ikke til Forvæntningerne; da alt var tabt, sprang Magnus overbord.

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Gadebusch1 side

      Den utrættelige Stenbock fik atter en Hær samlet og slog Danskerne ved Gadebusch, hvor Kong Fredrik selv svævede i Fare for at blive dræbt eller fangen (1712).

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Helgeaa1 side

      … blandt dem. –I sine senere Aar benyttede Knut sig af de norske Stormænds Misnøie med Olav den hellige til at fornye sine Forgjængeres Krav paa Norge. Slaget ved Helgeaa havde han nær tabt, var ei hans Svoger, men tidligere Uven, Ulv Jarl, kommen ham til Hjelp. Ulv lønnedes med Utak. Da han og Kongen en Aften sad og spillede Skak, …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Helsingborg (1710)1 side

      … Skaane. Der fandtes ingen Tropper; men Guvernøren, Grev Magnus Stenbock, samlede 20,000 Boøonder, ilde rustede og klædte, tildels med Træsko paa Fødderne. Med denne Hær vandt han ved Helsingborg den fuldstændigste Seier, og dette var sidste Gang, Danskerne som Fiender gik over Øresund. Derefter førte Fredrik 4 Krigen over til Tydskland og erobrede de fleste svenske Besiddelser der. Den utrættelige …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Isted1 side

      3. Danmark.

      Ved Isted vandt de danske det blodigste Slag under hele Krigen; her faldt General Schleppegrell, Ryes Ven og Landsmand.

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Poltava1 side

      – 128 - Karl 12 fortsatte sin eventyrlige Seiersbane, som først endte 1709 med Slaget ved Pultava og hans Flugt til Tyrkiet. Da fornyede Fredrik Kampen og forbandt sig med Polen og Rusland. Med de lyseste Udsigter faldt Danskerne ind i Skaane. Der fandtes ingen Tropper; men Guvernøren, Grev Magnus Stenbock, samlede 20,000 Boøonder, ilde rustede og klædte, tildels med …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Stångebro1 side

      Men ved Staangebro i Østergøtland led han et afgjørende Nederlag.

      I andre bøker og planer
    • Stettinfreden1 side

      Den blodige Syvaarskrig sluttedes ved Freden til Stettin i 1570.

      I andre bøker og planer
    • Syvaarskrigen (krigen mot Fredrik 2 av Preussen)1 side

      2. Frihedstiden og Gustaverne.

      … hele hindredes. 8 af Deltagerne henrettedes, Dronningen fik en Irettesættelse, og Kongen truedes med at miste Tronen, hvis han igjen forsøgte paa saadant. Hattepartiet havde fremdeles Overvegten, og da Syvaarskrigen udbrød, nødte det, vundet af Frankrig, Kongen til at erklære Krig mod sin egen Svoger. Krigen førtes saa daarlig og uvirksomt, at Fredrik 2 ved Fredsslutningen lod, som om han …

      I andre bøker og planer
    • Torstensons krig1 side

      … Sundtolden Gang efter Gang. Da lod Oxenstjerna uden Krigserklæring den udmerkede General Torstenson gjøre Indfald i Danmark. Hele Halvøen blev paany oversvømmet. En anden Hær angreb Skaane. Denne Kristians anden svenske Krig (1643–45) traf ham og Landet uforberedt. Men Kongen var, trods sine 67 Aar, utrættelig og rask som en Yngling. Han anførte selv Flaaden og kom ved Femern i …

      I andre bøker og planer
  • Samfunn og politikk

    • Kunnskap om samfunnsordenen24 sider

      Herederne i samme Fylke havde et Sambaand i en fælles Helligdom og en fælles Hovding, Fylkes. kongen; denne støttede sin Magt paa den Rigdom og Hæder, han vandt i RKrig, og paa sit faste Krigerfølge; dette kaldtes Hird eller Drott (deraf Drotten om Kongen).

      Han knyttede de enkelte Fylker sammen ved Oprettelsen af to nye Lagting: Gulatinget og Frostatinget med hver sin Lov.

      Også side 33, side 45, side 50, side 51, side 59, side 60, side 74, side 75, side 89, side 90, side 100, side 105, side 109, side 111, side 123, side 124, side 140, side 141, side 142, side 154, side 155, side 161

      I andre bøker og planer
    • Arbeids- og næringsliv7 sider

      … svækkedes Folkets Interesse for det offentlige Liv. Norge led ikke meget ved Borgerkrigene. Tvertimod var det snart efter deres Ophør i en mere blomstrende Forfatning end nogensinde for. Stæderne tiltog med Handelen. Kirken naaede samme Stilling som ellers i Europa. Tiendens og Colibatets Indfø. relse bidrog til at fjerne den fra Folket. Trælestanden forsvandt aldeles. Klostre for Munke og Nonner …

      Kristian sørgede ogsaa for Handel, Søfart og andre Næringsveie.

      Også side 109, side 110, side 142, side 152, side 166

      I andre bøker og planer
    • Økonomi og arbeidsliv5 sider

      2. Norges Velmagtstid.

      1 de haarde Kampe. Der var gode Aaringer, Handelen blomstrede, Velstanden tiltog. Klædedragten blev finere, Husene bedre indrettede. Olav begyndte med ordentlige Ovne og indførte Brugen af Glasvinduer. Han lod Gulvene belægge med Sten; før havde man blot Jordgulve, bestrøede med Straa. Den livligere Handel med Udlandet virkede ogsaa til Byernes Opkomst; disse faar først fra nu af nogen egentlig …

      5. Folkungerne i Norge.

      Den før saa livlige Søfart og friske Handelsrørelse sank i Dvale, og Udlændinger, der baade havde Kapitalen og Dygtigheden, fik lidt efter lidt Handelen i Hænde.

      Også side 86, side 140, side 142

      I andre bøker og planer
    • Internasjonale samfunnsforhold3 sider

      2. Norges Velmagtstid.

      Fredelig Søfart og Handel trivedes, og Byerne begyndte at hæve sig til større Betydning; der gaves særskilte Bylove (Bjarksretter).

      Men Engelskmændene vanskeliggjorde Forbindelsen med Norge, saa at der i dette Land blev Mangel paa Korn og opstod Hungersnød.

      Også side 154

      I andre bøker og planer
    • Økonomiske systemer og makt3 sider

      5. Folkungerne i Norge.

      Tydskerne vedblev at tilrive sig Handelen, selv den indenrigske, idet de bosatte sig i de større Stæder, opkjøbte Varer af Bønderne og solgte i smaat til Borgerne.

      Det var «det merkantile Systems» Tidsalder; Næringsveiene skulde paa en kun. stig Maade ophjelpes med en Mangfoldighed af Forordninger, Regjeringen blandede sig op i alt og vilde selv ordne alt.

      Også side 141

      I andre bøker og planer
    • Bolig2 sider

      … stammer Jøtnerne (Trold, Riser). Siden skabte Æserne de første Mennesker, Ask og Embla, af Trær. For at beskytte Menneskerne mod de fiendske Jøtner byggede de Midg ard. Gudernes Bolig i Himmelen kaldes Aasgard. Mellem Aasgard og Midgard byggedes Bivrøst (den bævende Bro d. e. Regnbuen). Guderne holdt Ting ved Asken Yggdrasil; her var Nimes Brønd, hvor det største Mandevid var …

      … oprettet Gymnasier ved de vigtigste Latinffoler, 5 i Danmark og 1 i Norge (Kriftiania). Den samme Konge opførte «runde Taarn» i Kjøbenhavn til astronomiske Jagttagelser og byggede Regentsen til Bolig for 100 fattige Studenter. Bogtrykkerkunsten indførtes i Danmark allerede under Kong Hans; men i Norge tryktes ingen Bog før 1644. Det danske Sprog havde i Reformationstiden en kortvarig Blomstring; Reformatorerne …

      I andre bøker og planer
    • Demokratiske institusjoner og politisk innflytelse2 sider

      1. Norge.

      – I Begyndelsen af Kong Karls Regjering udbrød en heftig Uenighed mellem Norges Storting og den svenske Rigsdag (Statholdersagen).

      3. Danmark.

      … – 3 1 givnings-Retten med Rigsdagen, bestaaende af 2 Kamre (Folketing og Landsting;. – Ved denne sin Eftergivenhed for Folkets og Tidens Fordringer ligesom ved sin hele jevne og borgerlige Fremtræden vandt Fredrik 7 i høi Grad Danskernes Kjærlighed. Større Vanskelighed frembød Ordningen af Hertugdømmernes Forhold efter Krigen. Herom var Meningerne mellem de danske selv delte, og de tydske …

      I andre bøker og planer
    • Industrisamfunn1 side

      Indenlandsk Industri og Fabriker søgte man at ophjelpe, men paa en vrang Maade, nemlig ved Enerettigheder og Forbud mod udenlandske Varer.

      I andre bøker og planer
    • Rettigheter og plikter1 side

      2. Rigets Opløsning og Gjenopreining

      Selveiernes Tal minkede sterkt; Fæstebøndernes Vornedskab gik i visse Dele af Landet over til fuldstændig Ufrihed: Bonden betragtedes som Herremandens Eiendom og turde ei forlade det Gods, hvor han var født, uden Eierens Tilladelse; det gik tilsidst saa vidt, at Herremanden drev Handel med sine Vornede som med andet Kvæg I ældre Tider holdtes aarligen Danehof i Nyborg, hvor ogsaa …

      I andre bøker og planer
  • Religion, livssyn og filosofi

    • Religion2 sider

      … den erkekatholske Sigismund; men før han kunde komme til Landet, samlede Hertug Karl et Møde i Upsala; der blev Johans Liturgi afskaffet, og det bestemtes, at den lutherske Lære skulde være Landets Religion, og for den lovede hele Forsamlingen at vove Liv og Blod. – Sigismund kom snart efter til Sverige, omgiven af Jesuiter og Polakker. Han maatte for at …

      vwawp 185 - Ringeagt baade for Religion og Sedelighed. Han stødte Folket ved sin Foragt for det danske Sprog: alle Forordninger udgaves paa Tydsk, Ansøgninger paa Dansk toges der intet Hensyn til. At han ingen Forskjel gjorde paa adelige og uadelige, skaffede ham ogsaa mange Fiender. Disses Tal voxede daglig, og Trykkefriheden brugtes mod dens Giver. Enkedronningen, den herskesyge Juliane …

      I andre bøker og planer
    • Loke1 side

      … er Idun. – Hød er blind, men sterk. Mod sin Vilje kommer han til at dræbe sin Broder Balder. – Ull er dygtig Bueskytter og Skiløber. Loke staar midt imellem Æser og Jøtner; undertiden er han Gudernes Ven, men oftere deres Fiende. …

      I andre bøker og planer
    • Valhall1 side

      Odin, der er den høieste Krigsgud, modtager i Valhall Einherjerne eller de tapre Krigere, der efter Doden kommer til ham.

      I andre bøker og planer
    • Yggdrasil1 side

      … Menneskerne mod de fiendske Jøtner byggede de Midg ard. Gudernes Bolig i Himmelen kaldes Aasgard. Mellem Aasgard og Midgard byggedes Bivrøst (den bævende Bro d. e. Regnbuen). Guderne holdt Ting ved Asken Yggdrasil; her var Nimes Brønd, hvor det største Mandevid var at hente. Odin var den høieste Aas; han kaldes ogsaa Alfader, Seierfader, Valfader (d. e. Valens eller de …

      I andre bøker og planer
  • Litteratur

    Generelt2 sider

    Især var denne Tidsalder en gylden Tid for den oldnorske Literatur. Skaldekunsten var vistnok i Forfald, selv paa Island. Men desto rigere fremblomstrede den prosaiske Literatur. De fleste Sage er optegnedes i denne Periode.

    4. De senere Konger af Sverres Æt.

    Tiden fandt større Smag i roman. tiske Sagaer om Didrik af Bern, Karl Magnus o. lign., mesten. dels Oversættelser og Bearbeidelser af udenlandske Skrifter.

    I andre bøker og planer

    • Norsk og utenlandsk litteratur i leseopplæringen1 side

      Det oldsvenske Sprogs Literatur kan i Værd paa langt nær ikke maale sig med den oldnorske. De betydeligste Verker er Lovene, Birgittinernes religiøse Skrifter, Riddersa gaer og Rimkrøniker.

      I andre bøker og planer
    • Valg av forfattere og verk1 side

      1. Norge.

      Som Digtere har især udmerket sig Henrik Wergeland, I. S. Welhaven, Andreas Munch, Henrik Ibsen og Bjørnstjerne Bjørnson.

      I andre bøker og planer
  • Kunst, kultur og håndverk

    • Kunst1 side

      … havde ogsaa under Krigen fundet Leilighed til at berige sig selv. Dronning Kristina var som næsten hele Vasa-Slegten høit begavet, havde mange Kundskaber og megen Sans for Videnskab og Kunst. Hendes Hof var et Samlingssted for Europas ypperste Lærde. Kostbare Bogsamlinger og Malerier hjemsendtes som Krigsbytte. Men derhos var Kristina yderst lunefuld, glad i Stads og hengiven til Fornøielser. Den …

      I andre bøker og planer
• Ferdigheter og arbeidsmåter

  • Skriving

    • Skrive1 side

      … hengivne. Den unge Konges Opdragelse blev aldeles forjømt; hans Legeme hærdedes ved Ridning og Jagt; men han vorede op i saadan Uvidenhed, at han først som voxen lærte at læse og skrive. Karl ll blev myndig 1672, men lod endnu nogle Aar Formynderregjeringen have Magten. Denne havde, tildels vundet ved Ludvigs 14.8 rige Gaver, sluttet Forbund med Frankrig og indviklede …

      I andre bøker og planer
  • Tenkning, samarbeid og holdninger

    • Samfunnsengasjement1 side

      … særegen Adelsstand. Ved Kongens Side hævede sig et Raad, hvori Rigets høieste Embedsmænd, Drotfeten, Marsken og Kansleren, havde Sæde. I Sverige var det de mægtige Herrer, der tilintetgjorde det menige Folks Selvstyrelse; men det viste sig senere, at Rigets Selvstændighed i dem havde et Vern mod fremmedes Overgreb. Sveriges Vext var langsommere end Norges og Danmarks. Det var udestængt fra …

      I andre bøker og planer
• Andre emner

  • Norden8 sider

    … Velmagt indtil Valdemar Seiers Død. 2. Rigets Opløsning og Gjenopreisning Alle tre Riger under Kalmar-Unionen. Danmark og Norge under Adelsvældet. Sverige under Vasaslegten. Danmark og Norge under Enevaldet Sverige fra 1654 til 1814 . ; g 1. Det pfalgifte Hus . 2. Frihedstiden og Gustaverne. ( De nordiske Riger eIter 1814 1⁶ 1. Norge * 2. Sverige. 3. Danmark. Konge-Kækkerr

    Nordmænd, Svensker og Dansker er Folk af samme Stamme.

    Også side 4, side 9, side 59, side 89, side 94, side 173

    I andre bøker og planer
  • Kristjerns Flugt (Kristjern 2)2 sider

    2. Rigets Opløsning og Gjenopreining

    … ny Tid for Sverige. Befrieren, Gustav Vasa, havde allerede brudt sit Fængsel i Danmark; i Spidsen for Dalekarlerne rensede han Landet for Fiender og valgtes i 1521 til Rigsforstander. Kristjerns Flugt. Imidlertid vaklede ogsaa Kristjerns Trone i Danmark. Adelens og Geistlighedens Had var steget til det høieste, og Kongens Farbroder Fredrik pustede til Ilden. De jydske Rigsraader sendte ham sit …

    2. Rigets Opløsning og Gjenopreining

    … General, Holsteneren Johan Rantzau, slog dem, og Gotland blev underkastet. Efter et eventyrligt Liv faldt Søren Norby nogle Aar senere i Italien i Keiser Karls Tjeneste. Norge var ved Kristjerns Flugt uden Konge og uden Erkebiskop. To af Rigsraadet, Nils Henrikssøn Gyldenløve til Østraat og Olav Galle, begge indfødte Riddere, overtog da Styrelsen, indtil Riget fik en ny Konge. Men …

    I andre bøker og planer
  • Altinget på Island1 side

    Omtr. 930 fik Islændingerne en almindelig Lov for hele Øen og begyndte at holde et fælles Ting, Altinget, som baade havde Ret til at dømme og give Love.

    I andre bøker og planer
  • Beleiringen og overgivelsen ved Tønningen1 side

    Gørtz lod ham da slippe ind i Fæstningen Tønningen. Her blev han indesluttet og maatte af Mangel paa Levnetsmidler overgive sig med sin hele Hær.

    I andre bøker og planer
  • Den franske Februar-Revolution1 side

    Den franske Februar-Revolution

    3. Danmark.

    … slesvigholstenske Uveir truede med at bryde løs, døde Kongen i Januar 1848. Fredrik 7 (1848 – 63). Faa Uger, efterat Kristian 8.s Søn Fredrik havde besteget Tronen, udbrød den franske Februar-Revolution og fulgtes af de sterkeste nationale Bevægelser i andre Lande, navnlig Tydskland. I Tillid hertil kom det slesvigholstenske Parti frem med sine Krav. Disse gik ud paa, at Sønder-Iylland …

    I andre bøker og planer
  • Den Guldbergske Tid1 side

    … og Dronningen. Begge Greverne henrettedes; men den unge, ulykkelige Karoline Mathilde, der mentes at have været Struensee altfor hengiven, bragtes til Hannover, hvor hun faa Aar efter døde. Den Guldbergske Tid (1772–84). Arveprins Fredrik blev Formand i Statsraadet; men Guldberg var Sjælen i Rigernes Styrelse i de første 12 Aar efter Struensees Fald. Guldberg var dannet og kundskabsrig, men ingen …

    I andre bøker og planer
  • Den store Brand 1728 (Arne Magnussøns håndskrifter)1 side

    En anden Islænding, Arne Magnussøn (F 1730) samlede paa sin Fødeøs og i Norge en stor Mængde gamle Haandskrifter; de fleste brændte i den store Brand 1728; men han fik paany saameget sammen, at hans Samling endnu er den righoldigste, der haves til vor Oldtids Historie.

    I andre bøker og planer
  • Den store Mandedød1 side

    5. Folkungerne i Norge.

    ; i sine Virkninger var den store Mandedød, en Pest, hvorom Sagnet endnu ved at fortælle.

    I andre bøker og planer
  • Det tydske Forbund1 side

    3. Danmark.

    Disse gik ud paa, at Sønder-Iylland skulde skilles fra Danmark og indlemmes i det tydske Forbund.

    I andre bøker og planer
  • Eidsivating1 side

    … Gula i Sogn. Frostatinget omsluttede alt det nordlige Norge ligetil Finmarkens Grænser; Tinget samledes paa den frugtbare Halvø Frosten i Trondhjemsfjorden. Oplandene havde allerede fra Halvdan Svartes Tid sit Eidsivating. Paa disse Lagting samledes Udsendinger fra alle Lagdømmets Fylker engang hvert Aar og gav der baade Love og udgjorde den høieste Domstol. Det var ellers mest i Gulatingslagen, Haakon selv …

    I andre bøker og planer
  • Femtiårsmarkeringene av selvstendigheten og foreningen (1864)1 side

    1. Norge.

    Men snart mildnedes Gemytterne, og i 1864, da 50aarsdagen for vor Selvstændighed var feiret 17 Mai, ytrede begge Folk sin Glæde over Foreningen den4November.

    I andre bøker og planer
  • Frigg1 side

    Af Aasynjerne eller Gudinderne er Frigg den ypperste.

    I andre bøker og planer
  • Frihedstiden og Gustaverne (Sverige)1 side

    2. Frihedstiden og Gustaverne.

    2. Frihedstiden og Gustaverne. (1719—1814). Ulrifa Eleonora (1718—20). Karl 12 var ugift og barnløs. Af hans to Søstre havde den ene været gift med Fredrik 4 af Gottorp, der var falden i det polske Felttog og efterlod en Søn Karl Fredrik»*). Den anden, Ulrika Eleonora, var gift med Prins Fredrik af Hessen. – Saasnart Dødsbudet kom til Stokholm, hilsede Rigsraadet …

    I andre bøker og planer
  • Frøy1 side

    … er besungen i det gamle Bjarkemaal. Ingjald Illraade og Ivar Vidfadme. Den mægtigste Kongeæt i Sverige var Ynglingerne i Upsal; deres Stamfader var Ingve, som mange mente var Guden Frøi selv. Den sidste af denne Æt var Ingjald Illraade, som efter Sagnet i sin Barndom havde faaet Hjertet af en Ulv at æde; herved blev han modig og sterk, men …

    I andre bøker og planer
  • Gulatinget1 side

    … England mod Vikinger og antage Kristendommen. Haakon den godes Styrelse. Haakon lagde megen Vind paa Lovgivningen. Han knyttede de enkelte Fylker sammen ved Oprettelsen af to nye Lagting: Gulatinget og Frostatinget med hver sin Lov. Det førstes Kreds (Lagdømme) omfattede alle Fylker fra Agder til Sønmøre og havde til Tingsted Gula i Sogn. Frostatinget omsluttede alt det nordlige Norge ligetil …

    I andre bøker og planer
  • Idun1 side

    … af Guld, og han kan høre Græsset gro. – Brage er Gud for Skaldekunst og hædres høit. Naar man i Gilderne tømte hans Bæger, aflagdes de høitideligste Lofter. Brages Hustru er Idun. – Hød er blind, men sterk. Mod sin Vilje kommer han til at dræbe sin Broder Balder. – Ull er dygtig Bueskytter og Skiløber. Loke staar midt imellem …

    I andre bøker og planer
  • Konventionen til Moss1 side

    1. Norge.

    … og Matrand i Nærheden af Kongsvinger. Men de enkeltes Bedrifter kunde ikke hjelpe, da hele Krigen lededes uden bestemt Plan. Da Svenskerne allerede var gaaet over Glommen, sluttedes Konventionen til Moss (14 Aug.), der endte dette 14 Dages Felttog. Kristian Fredrik lovede at sammenkalde et overordentligt Storting og at nedlægge sin Krone i dets Hænder; indtil dette kunde ske, skulde …

    I andre bøker og planer
  • Njord1 side

    … bærer hans Navn, vidner. Balder, Odins Søn, er Fromhedens og Uskyldighedens Gud; han er vis, mild og skaansom. Hans Borg kaldes Breidablik; der maa intet urent findes. Njørd styrer Vind og Sø. Han bor ved Havet i (orgen Noatun; Skade er hans Hustru. Frøi raader for Afgrøde og Aarsvext, for Velstand og Lykke. Frøi eier herlige Klenodier, forfærdigede af flinke …

    I andre bøker og planer
  • Rigets Opløsning og Gjenopreisning (Danmark)1 side

    2. Rigets Opløsning og Gjenopreining

    2. Rigets Opløsning og Gjenopreining (1241–1397) Erik og Abel (1241 52). Daen Seier havde 3 Sønner med Bengjerd: Erik, der blev kaldt Plog-

    I andre bøker og planer
  • Slaget ved Hemmingstedt1 side

    2. Rigets Opløsning og Gjenopreining

    … Slentz; desuden fulgte hele det slesvigholstenske Ridderskab som een Mand. De var aldeles visse paa Seiren og havde en Mængde Vogne med for at føre Byttet hjem. Ved Hemmingstedt modtog Ditmarskerne dem. De havde befæstet sig paa en Høi. Garden angreb og raabte: «Var dig, Bonde, nu kommer Garden»; men de sloges tilbage. Regnet pidskede dem i Ansigtet, og Veien …

    I andre bøker og planer
  • Starkad (sagnkjempe)1 side

    … og fik de største Kjæmper i sit Følge. Harald havde Daner og Saxer i sin Hær, med Sigurd fulgte de tapreste Svensker og Nordmænd; den vældigste af alle var Starkad. Odin var selv med i Slaget for at hente sin Yndling. Da den blinde Konge paa sin Stridsvogn med et Spyd i hver Haand for ind mellem Fiendens Skarer, styrtede …

    I andre bøker og planer
  • Stavnsbaandets Ophævelse1 side

    … og trofaste Sindelag. Der stod ogsaa duelige Mænd ved hans Side, som Bernstorff og Kristian Colbjørnsen, og mange velgjørende Reformer udgik fra dem. Af den største Betydning var Stavnsbaandets Ophævelse (1788) og en hel Række Forordninger, sigtende til at ophjelpe Agerbruget og til at hæve den danske Bondestand op af den Trældom, der i Aarhundreder havde hvilet over den. Handelen …

    I andre bøker og planer

Personer

• Margrete I15 sider

  Magnus fik Inges Datter Margreta, siden kaldet Fredkolla (Fredspigen), tilegte og Dalsland i Medgift; men dette Landskab kom efter hans Død igjen under Sverige.

  Også side 39, side 40, side 41, side 43, side 46, side 47, side 51, side 59, side 73, side 74, side 75, side 81, side 91, side 175

  I andre bøker og planer
• Gustav Vasa12 sider

  Svenskerne, hvis Banner bares af den unge Adelsmand Gustav Erikssøn Vasa

  Også side 88, side 93, side 95, side 98, side 99, side 102, side 112, side 115, side 121, side 154, side 175

  I andre bøker og planer
• Harald Hårfagre11 sider

  Harald Haarfagre (860—933). Halvdan Svartes Søn, Harald, var ikke mere end ti Aar gammel, da han blev Konge.

  Også side 12, side 13, side 14, side 15, side 22, side 27, side 34, side 44, side 166, side 174

  I andre bøker og planer
• Kristian IV11 sider

  Kristian 4 (1588--1648) var kun 11 Aar, da hans Fader døde.

  Også side 103, side 105, side 108, side 109, side 110, side 118, side 120, side 124, side 125, side 174

  I andre bøker og planer
• Karl XII10 sider

  Fedrik 4 (1699—1730). Den store nordifte Krig.

  Også side 128, side 130, side 131, side 148, side 149, side 150, side 153, side 159, side 175

  I andre bøker og planer
• Olav Tryggvason9 sider

  Tryggvessøn

  Også side 17, side 19, side 20, side 21, side 22, side 27, side 60, side 174

  I andre bøker og planer
• Fredrik III8 sider

  Fredrik 3 (1648 –70).

  Også side 106, side 122, side 123, side 124, side 125, side 138, side 174

  I andre bøker og planer
• Karl XIV Johan8 sider

  Svenskerne havde til Tronfølger efter sin barnløse Konge Karl 13 valgt Franskmanden Bernadotte (Karl Johan).

  Også side 158, side 159, side 162, side 163, side 164, side 167, side 174

  I andre bøker og planer
• Olav den hellige8 sider

  Olav Haraldssøn (1016–30) var en Efterkommer af Harald Haarfagre og saaledes født Arving til Riget.

  Også side 23, side 26, side 27, side 28, side 53, side 62, side 174

  I andre bøker og planer
• Sten Sture den yngre8 sider

  Sten Sture den ældre

  Også side 81, side 82, side 83, side 84, side 87, side 112, side 114

  I andre bøker og planer
• Christian 3.7 sider

  Søn Kristian

  Også side 94, side 95, side 98, side 108, side 115, side 172

  I andre bøker og planer
• Fredrik I7 sider

  Kongens Farbroder Fredrik pustede til Ilden.

  Også side 90, side 94, side 106, side 108, side 150, side 174

  I andre bøker og planer

Steder

• Norge63 sider

  Norge indtil Kalmar- nionen

  Også side 6, side 11, side 14, side 15, side 16, side 17, side 19, side 21, side 22, side 23, side 24, side 25, side 33, side 37, side 39, side 41, side 42, side 43, side 45, side 46, side 51, side 57, side 58, side 59, side 62, side 68, side 73, side 75, side 76, side 77, side 78, side 79, side 81, side 82, side 88, side 91, side 94, side 96, side 100, side 102, side 103, side 106, side 107, side 109, side 110, side 111, side 113, side 115, side 123, side 134, side 136, side 137, side 139, side 140, side 141, side 149, side 159, side 161, side 162, side 164, side 167, side 169

  I andre bøker og planer
• Danmark60 sider

  Danmark indtil Kalmar-Unionen.

  Også side 3, side 6, side 9, side 18, side 23, side 29, side 35, side 39, side 40, side 46, side 49, side 51, side 52, side 55, side 57, side 59, side 60, side 73, side 74, side 75, side 76, side 77, side 79, side 81, side 82, side 83, side 84, side 87, side 88, side 93, side 94, side 96, side 100, side 101, side 103, side 109, side 111, side 114, side 120, side 123, side 126, side 131, side 136, side 137, side 138, side 139, side 140, side 146, side 149, side 150, side 155, side 157, side 158, side 159, side 163, side 165, side 168, side 169, side 173

  I andre bøker og planer
• Sverige46 sider

  Sverige indtil Kalmar- ninen.

  Også side 4, side 6, side 9, side 22, side 23, side 32, side 33, side 50, side 51, side 52, side 58, side 59, side 74, side 75, side 76, side 77, side 79, side 81, side 82, side 83, side 84, side 87, side 102, side 103, side 113, side 115, side 116, side 117, side 119, side 120, side 125, side 131, side 133, side 136, side 137, side 138, side 139, side 145, side 150, side 155, side 157, side 159, side 161, side 167, side 171

  I andre bøker og planer
• England20 sider

  Frankrigs, Englands, Skotlands og Irlands Kyster

  Også side 8, side 13, side 14, side 15, side 17, side 19, side 21, side 22, side 23, side 30, side 39, side 61, side 62, side 124, side 133, side 137, side 138, side 139, side 143

  I andre bøker og planer
• København20 sider

  endtes ved Freden til Kjøbenhavn 1309.

  Også side 68, side 76, side 78, side 82, side 85, side 86, side 88, side 91, side 95, side 102, side 107, side 108, side 110, side 132, side 133, side 137, side 138, side 144, side 146

  I andre bøker og planer
• Trondheim19 sider

  Trondheim eller Trøndelagen

  Også side 22, side 33, side 37, side 38, side 40, side 41, side 42, side 50, side 79, side 95, side 100, side 106, side 107, side 126, side 130, side 144, side 161, side 163

  I andre bøker og planer
• Bergen15 sider

  Olav lagde Grunden til Bergen, der snart blev Norges anseeligste Handelsstad.

  Også side 33, side 35, side 37, side 39, side 40, side 41, side 49, side 50, side 76, side 79, side 85, side 100, side 110, side 144

  I andre bøker og planer
• Oslo15 sider

  Oslo var anlagt af Harald Haardraade. Olav lagde Grunden til Bergen, der snart blev Norges anseeligste Handelsstad. Paa denne Tid opkom ogsaa Stavanger

  Også side 33, side 36, side 40, side 41, side 42, side 47, side 79, side 93, side 100, side 102, side 129, side 161, side 163, side 164

  I andre bøker og planer
• Russland12 sider

  Rusland

  Også side 10, side 82, side 118, side 136, side 137, side 148, side 149, side 150, side 155, side 157, side 165

  I andre bøker og planer
• Skåne11 sider

  Skaane, Halland og Ble king Danmark.

  Også side 60, side 73, side 80, side 91, side 94, side 95, side 104, side 128, side 158, side 170

  I andre bøker og planer
• Finland10 sider

  Derimod blev snart Finland svensk.

  Også side 54, side 56, side 57, side 58, side 82, side 150, side 151, side 157, side 158

  I andre bøker og planer
• Stockholm10 sider

  Stokholm fik en sterk Befæstning, og denne Bys Opkomst skyldes nærmest Birger.

  Også side 76, side 82, side 83, side 87, side 121, side 149, side 155, side 157, side 167

  I andre bøker og planer