Læreplanatlas

Vilhelm Erobreren person

18001850190019502000

Folkeskole og grunnskole

1834Almueskolerne på landet–18611877Kristiania stift–18891889Landsfolkeskolen–1922N22Landsfolkeskolen1922–1939N39Folkeskolen1939–1974M74Grunnskolen1974–1986M85Grunnskolen, revidert og midlertidig utgave1986–1987M87Grunnskolen1987–1997L9710-årige grunnskolen1997–2006LK06Kunnskapsløftet2006–2020LK20Kunnskapsløftet 20202020–
N25Byfolkeskolen1925–19391947Framhaldsskolen–1975
L60Forsøk med 9-årig skole1960–1971M71Grunnskolen, forsøksutgave1971–1974

Middelskole og realskole

1858Lærde og realskoler–18851885Middelskoler og gymnasier–18971897Middelskolen–19111911Middelskolen–19211921Treårig middelskole–19251925Middelskolen–19501950Høgre almenskolen–19641964Realskolen og gymnaset–1973

Gymnas og videregående

1805Kathedralskolerne–18581858Lærde og realskoler–18851885Middelskoler og gymnasier–18971899Gymnasiet–19111911Gymnasiet–19501950Høgre almenskolen–19641964Realskolen og gymnaset–19731973Gymnaset–1976R76Videregående skole1976–1994R94Videregående opplæring1994–2006LK06Kunnskapsløftet2006–2020LK20Kunnskapsløftet 20202020–
1916Landsgymnaset–1950Øk. gymnas 19641964–1973
med sitateruten sitaterikke i atlasetanslått brukstid

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1899Undervisningsplan for gymnasiet (1899)

Historie. › A. Fællesundervisningen.

… og de sidste Karolinger; de første Kapetinger (lensstaten). Tyskland og Italien under de sachsiske og frankiske keisere. Pavedømmet i dets første kamp med keisermagten (Gregor VII's reformer). England: Alfred, danerne, Vilhelm. erobrer. Lensstaten og kirken paa høiden af sin magt. Korstogenes tid. 12te og 13de aarhundred e. Korstogene og deres betydning for Vesteuropa i social, politisk, øk isk, aandelig 1 …

Historie1903 s. 46 NB

I lærebøkene

  1. Momenter til støtte for hukommelsen ved den mundtlige undervisning i Norges historie 1851 1 omtale
    Vis omtaler
    • «Vilhelm Bastard overvinder Harald Godvinsson» s. 6
  2. Norges, Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1872 · 1874 · 1877 5 omtaler
    Vis omtaler
    • «Vilhelm Erobrer indtog England.» 1872 s. 13
    • «Vilhelm Erobrer» 1874 s. 13
    • «og Rolvs Ætling Vilhelm Erobrer indtog England.» 1874 s. 13
    • «Rolvs Ætling Vilhelm Erobrer indtog England.» 1877 s. 13
    • «en Skare Normanner stiftede et Rige i Neapel, og Rolvs Ætling Vilhelm Erobrer indtog England.» 1877 s. 13
  3. Norigs Soga : til Heimelesning og Bruk fyr Lærarar 1879 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «og fraa Rolv var Vilhelm Landvinnaren ættad, som sidan med det normanniske Riddarskapet tok England 1066» s. 19
    • «So vart Vilhelm Konge» s. 76
  4. Norges historie for almuskolen 1883 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «En af hans efterkommere var Vilhelm Erobreren, som med det normanniske ridderskab tog England» s. 10
    • «En af hans efterkommere var Vilhelm Erobreren,» s. 10
  5. Forberedende lærebog i historie for middelskolen 1884 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «Vilhelm erobreren» s. 43
    • «hertug Vilhelm af Normandi, en ætling af Gange-Rolv ($ 19), blev Englands konge under navn af Vilhelm erobreren.» s. 43
  6. Norges historie i fortællinger for almuskolen og hjemmet 1885 1 omtale
    Vis omtaler
    • «i aaret 1066 tog en af Rolvs efterkommere, Vilhelm erobrer, England.» s. 21
  7. Norges, Sveriges og Danmarks Historie : for middelskolen og gymnasierne 1887 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «Rolvs ætling Vilhelm Erobrer indtog England» s. 13
    • «en skare normanner stiftede et rige i Neapel, og Rolvs ætling Vilhelm Erobrer indtog England.» s. 13
  8. Lærebog i Norges historie for folkeskolerne. D. 1 : Tiden før 1800 1888 1 omtale
    Vis omtaler
    • «Fra Ganger-Rolv nedstammede Vi//eim Erobreren.» s. 11
  9. Norges historie i fortællinger for skolen og hjemmet 1888 · 1891 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «Vilhelm Erobrer, England» 1888 s. 18
    • «i aaret 1066 tog en af Rolvs efterkommere, Vilhelm Erobrer, England.» 1891 s. 17
  10. Norges, Sveriges og Danmarks historie for middelskolen 1888 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «Vilhelm erobreren til England.» s. 170
    • «og 1066 vandt hertug Vilhelm bastard hele England.» s. 11
  11. En liden lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler paa landet 1894 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «Vilhelm (erobrer) af Normandi.» s. 25
    • «Vilhelm (erobrer) af Normandi» s. 25
  12. Kort lærebog i historie (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) nærmest for folkeskoler i byerne 1894 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Den sidste af dem blev angreben af Gange-Rolvs ætling, hertug Vilhelm (erobrer) af Normandi.» s. 33
    • «Gange-Rolvs ætling, hertug Vilhelm (erobrer) af Normandi.» s. 33
    • «4 j I13. Pavemagtens nedgang.» s. 48
  13. Lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler, amtsskoler og middelskoler 1894 3 omtaler
    Vis omtaler
    • «En af hans ætlinger, Vilhem erobreren, indtog siden England» s. 64
    • «Vilhem erobreren» s. 64
    • «Vilhelm erobreren» s. 85
  14. Læsebog i Nordens historie for middelskolen 1895 1 omtale
    Vis omtaler
    • «i 1066 vandt de hele England under anførsel af Vilhelm Erobrer, Gangerolvs ætling.» s. 10
  15. Lærebog i historie : (verdenshistorie og Norges historie) for folkeskolen 1897 3 omtaler
    Vis omtaler
    • «Vilhelm, Gangerolvs ætling, var hertug af Normandi.» s. 42
    • «Vilhelm Erobrer. Vilhelm, Gangerolvs ætling, var hertug af Normandi.» s. 42
    • «Vilhelms jernklædte ryttere. Harald Godvinssøn og størstedelen af den angelsaksiske adel faldt, og Vilhelm lagde hele England under sig (1066). Siden fik Vilhelm tilnavnet Erobrer.» s. 43
  16. Lærebog i historie : verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie 1899 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Vilhelm erobreren, indtog siden England,» s. 77
    • «Fra Vilhelm 1066 (erobreren) nedstammede en ny engelsk kongeslegt.» s. 78
    • «En af hans ætlinger, Vilhelm erobreren, indtog siden England,» s. 77
  17. Noregs soga aat folkeskulen 1900 1 omtale
    Vis omtaler
    • «Vilhelm Landvinnar vVar ein av dei. Han tok England, og fraa han er dei engelske kongarne ætta.» s. 13
  18. Norigs soga aat folkeskulen 1900 1 omtale
    Vis omtaler
    • «Vilhelm Landvinnar var ein av dei. Han tok England, og fraa han er dei engelske kongarne ætta.» s. 13
  19. Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1902 1 omtale
    Vis omtaler
    • «Vilhebn erobreren» s. 9
  20. Norigs soga for skule og heim 1904 1 omtale
    Vis omtaler
    • «Vilhelm Landvinnar» s. 13
  21. Norges Historie i Fortællinger : med træk af Sveriges og Danmarks Historie for Skolen og Hjemmet 1905 1 omtale
    Vis omtaler
    • «tog en af Rolvs efterkommere, Vilhelm Erobrer, England.» s. 19
  22. Norigs soga : lærebok aat amts- og folkehøgskular 1906 3 omtaler
    Vis omtaler
    • «Vilhelm Landvinnaren» s. 21
    • «Faa dagar etter slaget ved Standford-bru gjekk hertug Vilhelm av Normandi, som var ætta fraa Gangerolv, i land sud i England» s. 65
    • «So vart Vilhelm konge, og normannerne vart herrar i England.» s. 65
  23. Norges historie : med hovedtræk av Sveriges og Danmarks historie : for middelskolen 1910 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «Kongen sluttet fred med ham, gav ham sin datter til egte og landskapet Normandi som len.» s. 20
    • «Gange-Rolvs ætling, Vilhelm Erobreren, og hans tog til England (1066) er kjendt fra verdenshistorien.» s. 20
  24. Norges historie for skole og hjem 1910 1 omtale
    Vis omtaler
    • «En av dem, Vilhelm, tok England, og fra ham nedstammer de engelske konger.» s. 19
  25. Norges historie : tillikemed Danmarks og Sveriges historie : for middelskolen 1920 1 omtale
    Vis omtaler
    • «Vilhelm Erobreren) kongssønn,» s. 49
  26. Norges historie for folkeskolen 1928 3 omtaler
    Vis omtaler
    • «En ætling av denne mann, Vilhelm Erobreren, var det som i 1066 la England under sig.» s. 9
    • «Vilhelm Erobreren» s. 44
    • «Det var 19 dager før Vilhelm Erobreren tok England.» s. 44
  27. Norges historie 1934 3 omtaler
    Vis omtaler
    • «Samtidig angrep Vilhelm Erobreren i sør med normannerne fra Frankrike.» s. 43
    • «Men Vilhelm Erobreren vant over engelskmennene 19 dager seinere (i Sør-England), og han tok landet, 1066.» s. 43
    • «Vilhelm Erobreren» s. 43