Finland sted
Folkeskole og grunnskole
Middelskole og realskole
Gymnas og videregående
I læreplanene
| År | Plan | Sitater | Fag | Side |
|---|---|---|---|---|
| 1899 | Undervisningsplan for gymnasiet (1899) | Historie. › III. Frihedstiden og den gustavianske tid. … Den irske homerule. Udenrigspolitiken (i Afrika og Asien). Kolonierne. Rusland: Reformer efter Krimkrigen. Nihilismen. Udvidelser i Asien. Panslavismen og det orientalske spørsmaal. Den russisk-tyrkiske krig. Rusland og Polen. Rusland og Finland. Det østasiatiske spørsmaal (Kina og Japan). Nord- og Sydamerika, Kulturforhold i 2den halvdel af 19de aarhundrede : Bevægelser paa det filosofiske og religiøgse omraade (dogmet om pavens ufeilbarhed). Videnskaberne … | Historie | s. 53 NB · 1903 |
Historie. › A. Fællesundervisningen. … Sverre. Kongemagtens stadige vekst under hans efterfølgere. Island. Aandslivet. b) Sverige. Svear og Göter. Landskaberne. Samfundsforhold. Kampen mellem hedenskab og kristendom. Birger Jarl og Magnus Lagabøter. De frelse og ofrelse stænder. Finland. c) Danmark. Sven Estridsssn og hans sønner (konge og kirke). Valdemarernes korstog. Slaget ved Bornhøved. Indre forhold (styrelsen, stænderne, krigsvæsænet, kirken, aandslivet) Danmarks tilbagegang efter Undervisningsplan for gymnasiet. | Historie | s. 49 NB · 1903 | ||
| 1911 | Gymnasiet (1911) | 7. Tiden efter 1871 (den sociale bevægelses tid). … Det irske homerule. Utenrikspolitikken (i Afrika og Asien). Koloniene. Rusland: Reformer efter Krim-krigen. Nihilismen Utvidelser i Asien. Panslavismen og det orientalske spørsmaal. Den russisk-tyrkiske krig. Rusland og Polen. Rusland og Finland. Det østasiatiske spørsmaal (Kina og Japan). Nord- og Sydamerika. Kulturforhold i 2den halvdel av det 19de aarhundrede; bevægelser paa det filosofiske og religiøse omraade (dogmet om pavens ufeilbarhet). Videnskapen … | Historie | s. 101 NB |
3. De nordiske riker 1030—1319. under Sverre. Kongemagtens stadige vekst under hans efterfølgere. Island. Aandslivet. b) Sverige. Svear og Göter. Samfundsforhold. Kampen mellem hedenskap og kristendom. Birger jarl og Magnus Lagabøter. De frälse og ofrälse stænder. Finland. c) Danmark. Svein Estridssøn og Valdemarenes tid. Danmarks tilbakegang efter 1241. | Historie | s. 102 NB | ||
| 1974 | Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74 | RETTLEIANDE ÅRSPLANAR Danmark, Finland, Island, Sverige. Historiske tidsbilete. Sentrale personar. | Historie | s. 209 NB · 1980 |
RETTLEIANDE ÅRSPLANAR Hungersnaud i Finland. Finsk busetnad i Finnmark og elles i landet. | Historie | s. 207 NB · 1980 | ||
VEILEDENDE ÅRSPLANER › 3. klassetrinn … førstehjelp. Hvordan folk bodde og levde før. Hus (byggemåte, innbo, oppvarming, belysning). Arbeid. Redskaper. Opplæring. Levestandard. Klesdrakter gjennom tidene. Mytologi. Hjemstedet nordpå i eldre og i nyere tider. Hungersnød i Finland. Finsk bosetting i Finnmark og ellers i landet. Hjemstedet i nyere tid. Krigen 1940—45. Evakueringen. Gjenreisingen. Kommunikasjoner —før og nå. (Fra vann til land og luft.) Til vanns : … | Historiei planen: Orienteringsfaget (1.–6. klassetrinn) | s. 207 NB | ||
| Alle 4 sitater | ||||
| 2006 | Læreplanverket for KunnskapsløftetLK06 | Kompetansemål etter 10. årstrinn › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne • gjøre rede for rettigheter i forbindelse med samisk språk og om utbredelsen av de samiske språkene i Norge, Sverige, Finland og Russland | Norsk | s. 48 NB |
Særskilte planer
- LK06 – samiske planer 3 sitater
I lærebøkene
Vis omtaler
- «Kvænland (Finland)» s. 14
Vis omtaler
Viser 7 av 37 omtaler.
- «Derimod blev snart Finland svensk.» 1872 s. 52 · 1874 s. 52
- «drog han med en Hær til det hedenske Finland, overvandt og døbte en Del Finner i Egnen ved Aabo.» 1872 s. 54
- «I Finland kjæmpede han heldig mod de vilde Kareler; Kristendom udbredtes, og Sveriges Besiddelser udvidedes.» 1872 s. 56 · 1874 s. 56
- «Af Iver for Kristi Lære drog han med en Hær til det hedenske Finland, overvandt og døbte en Del Finner i Egnen ved Aabo.» 1874 s. 54
- «Derimod blev snact Finland svensk.» 1877 s. 52
- «Finland, hvor han overvandt og døbte en Del Finner i Egnen ved Aabo.» 1877 s. 54
- «Sverige sin egen Erkebiskop i Upsala. Under ham stod 5 Bisper i Sverige og en i Finland (Aabo).» 1877 s. 54
Vis omtaler
Viser 6 av 34 omtaler.
- «et korstog til Finland» 1884 s. 56
- «to hærtog til Finland» 1884 s. 57
- «Medens Kristian var fraværende paa et tog i Finland, udbrød det uroligheder i 1463;» 1884 s. 76
- «korstog til Finland» 1888 s. 54
- «Medens Kristian var fraværende paa et tog i Finland, brød der ud uroligheder i 1463;» 1888 s. 74
- «Sverige gav handelen paa den finske bugt fri» 1888 s. 93
Vis omtaler
- «Sverige, som i 1809 havde mistet Finland,» 1888 s. 82
- «Sverige, som i 1809 havde mistet Finland, var glad i at faa Norge istedet» 1891 s. 83
Vis omtaler
Viser 4 av 7 omtaler.
- «Han vart verande mange aar i Tyrkiet, og dessimillom misste Sverik heile Finnland og alt det, som det aatte austanfyr Østersjøen.» 1890 s. 197
- «Strakst etter gjorde Russland innfall i Finnland» 1890 s. 221 · 1906 s. 178
- «Finnland» 1890 s. 239 · 1906 s. 157
- «No fekk Sverik fred med Russland og laut gjeva fraa seg heile Finnland.» 1906 s. 180
Vis omtaler
Viser 4 av 5 omtaler.
- «Finnland» 1896 s. 70
- «Til Russland laut dei gjeva heile Finnland for aa faa fred (1809);» 1896 s. 71
- «keisar Aleksander av Russland lova han Noreg i staden for Pinnland.» 1896 s. 71
- «Russarne tok Finnland» 1900 s. 71
- Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1900 · 1902 15 omtaler
Vis omtaler
Viser 6 av 15 omtaler.
- «Magnus Ladulaas. Svenskeme gjorde mange tog mod Finland, og en mængde svenske nybygder (f. eks. Abo) blev der gnu idet.» 1900 s. 49
- «de mongolske finner i Finland.» 1900 s. 49
- «Svenskeme gjorde mange tog mod Finland, og en mængde svenske nybygder (f. eks. Abo) blev der gnu idet.» 1900 s. 49
- «de slaviske vender ved Østersjøens kyster og de mongolske finner i Finland.» 1902 s. 49
- «Magnns Ladnlaas. Svenskerne gjorde mange tog mod Finland, og en mængde svenske nybygder (f. eks. Åbo) blev der grundet.» 1902 s. 49
- «Finland» 1902 s. 49
Vis omtaler
- «Russarne tok Finnland» 1904 s. 73
- «Finnland» 1904 s. 74 · 1910 s. 82
- «Svenskarne gledde seg og heldt festar, daa dei meinte Sverike hadde fenge Norig i staden for Finnland;» 1904 s. 80
Vis omtaler
Viser 3 av 6 omtaler.
- «Sveriges merkeligste konge på denne tid, Erik den hellige, gjorde et korstog til Finnland, og etter hvert la svenskene heile dette landet under seg.» s. 50
- «et stort stykke av Finnland» s. 93
- «Etter 'møtet i Tilsit i 1807 lot den russiske keiser soldatene sine rykke inn i Finnland, som den gang hørte til Sverige.» s. 107