Læreplanatlas

Finland sted

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1899Undervisningsplan for gymnasiet (1899)

Historie. › III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

… Den irske homerule. Udenrigspolitiken (i Afrika og Asien). Kolonierne. Rusland: Reformer efter Krimkrigen. Nihilismen. Udvidelser i Asien. Panslavismen og det orientalske spørsmaal. Den russisk-tyrkiske krig. Rusland og Polen. Rusland og Finland. Det østasiatiske spørsmaal (Kina og Japan). Nord- og Sydamerika, Kulturforhold i 2den halvdel af 19de aarhundrede : Bevægelser paa det filosofiske og religiøgse omraade (dogmet om pavens ufeilbarhed). Videnskaberne …

Histories. 53 NB · 1903

Historie. › A. Fællesundervisningen.

… Sverre. Kongemagtens stadige vekst under hans efterfølgere. Island. Aandslivet. b) Sverige. Svear og Göter. Landskaberne. Samfundsforhold. Kampen mellem hedenskab og kristendom. Birger Jarl og Magnus Lagabøter. De frelse og ofrelse stænder. Finland. c) Danmark. Sven Estridsssn og hans sønner (konge og kirke). Valdemarernes korstog. Slaget ved Bornhøved. Indre forhold (styrelsen, stænderne, krigsvæsænet, kirken, aandslivet) Danmarks tilbagegang efter Undervisningsplan for gymnasiet.

Histories. 49 NB · 1903
1911Gymnasiet (1911)

7. Tiden efter 1871 (den sociale bevægelses tid).

… Det irske homerule. Utenrikspolitikken (i Afrika og Asien). Koloniene. Rusland: Reformer efter Krim-krigen. Nihilismen Utvidelser i Asien. Panslavismen og det orientalske spørsmaal. Den russisk-tyrkiske krig. Rusland og Polen. Rusland og Finland. Det østasiatiske spørsmaal (Kina og Japan). Nord- og Sydamerika. Kulturforhold i 2den halvdel av det 19de aarhundrede; bevægelser paa det filosofiske og religiøse omraade (dogmet om pavens ufeilbarhet). Videnskapen …

Histories. 101 NB

3. De nordiske riker 1030—1319.

under Sverre. Kongemagtens stadige vekst under hans efterfølgere. Island. Aandslivet. b) Sverige. Svear og Göter. Samfundsforhold. Kampen mellem hedenskap og kristendom. Birger jarl og Magnus Lagabøter. De frälse og ofrälse stænder. Finland. c) Danmark. Svein Estridssøn og Valdemarenes tid. Danmarks tilbakegang efter 1241.

Histories. 102 NB
1974Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74

RETTLEIANDE ÅRSPLANAR

Danmark, Finland, Island, Sverige. Historiske tidsbilete. Sentrale personar.

Histories. 209 NB · 1980

RETTLEIANDE ÅRSPLANAR

Hungersnaud i Finland. Finsk busetnad i Finnmark og elles i landet.

Histories. 207 NB · 1980

VEILEDENDE ÅRSPLANER › 3. klassetrinn

… førstehjelp. Hvordan folk bodde og levde før. Hus (byggemåte, innbo, oppvarming, belysning). Arbeid. Redskaper. Opplæring. Levestandard. Klesdrakter gjennom tidene. Mytologi. Hjemstedet nordpå i eldre og i nyere tider. Hungersnød i Finland. Finsk bosetting i Finnmark og ellers i landet. Hjemstedet i nyere tid. Krigen 1940—45. Evakueringen. Gjenreisingen. Kommunikasjoner —før og nå. (Fra vann til land og luft.) Til vanns : …

Historiei planen: Orienteringsfaget (1.–6. klassetrinn)s. 207 NB
Alle 4 sitater
2006Læreplanverket for KunnskapsløftetLK06

Kompetansemål etter 10. årstrinn › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne

• gjøre rede for rettigheter i forbindelse med samisk språk og om utbredelsen av de samiske språkene i Norge, Sverige, Finland og Russland

Norsks. 48 NB
Ikke funnet i 1805 (norsk, historie) · 1885 (norsk, historie, samfunnsfag) · 1889 (norsk, historie) · 1897 (norsk, historie) · 1911 (norsk, historie) · 1916 (norsk, historie) · 1921 (norsk, historie, samfunnsfag) · N22 (norsk, historie, samfunnsfag) · 1925 (norsk, historie, samfunnsfag) · N25 (norsk, historie, samfunnsfag) · 1947 (historie) · 1950 (norsk, historie, samfunnsfag) · 1964 (norsk, historie, samfunnsfag) · 1964 (samfunnsfag) · M71 (norsk, historie, samfunnsfag) · M85 (norsk, historie, samfunnsfag) · M87 (norsk, historie, samfunnsfag)
Særskilte planer

I lærebøkene

  1. Vis omtaler
    • «Kvænland (Finland)» s. 14
  2. Vis omtaler
    • «Kvænland eller Finland» s. 8
    • «Kvænland (eller. Finland)» s. 263
  3. Vis omtaler

    Viser 7 av 37 omtaler.

    • «Derimod blev snart Finland svensk.» 1872 s. 52 · 1874 s. 52
    • «drog han med en Hær til det hedenske Finland, overvandt og døbte en Del Finner i Egnen ved Aabo.» 1872 s. 54
    • «I Finland kjæmpede han heldig mod de vilde Kareler; Kristendom udbredtes, og Sveriges Besiddelser udvidedes.» 1872 s. 56 · 1874 s. 56
    • «Af Iver for Kristi Lære drog han med en Hær til det hedenske Finland, overvandt og døbte en Del Finner i Egnen ved Aabo.» 1874 s. 54
    • «Derimod blev snact Finland svensk.» 1877 s. 52
    • «Finland, hvor han overvandt og døbte en Del Finner i Egnen ved Aabo.» 1877 s. 54
    • «Sverige sin egen Erkebiskop i Upsala. Under ham stod 5 Bisper i Sverige og en i Finland (Aabo).» 1877 s. 54
  4. Vis omtaler

    Viser 3 av 6 omtaler.

    • «dessimillom misste Sverik heile Finnland og alt det, som det aatte austanfyr Østersjøen.» s. 187
    • «Finnland» s. 187
    • «Strakst etter gjorde Russland Innfall i Finnland,» s. 210
  5. Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Straks efter faldt russerne ind i Finland, da Sverige ikke vilde være med mod England» s. 105
    • «Russerne tog hele Finland» s. 106
    • «Norge til erstatning for Finland.» s. 108
  6. Vis omtaler
    • «Finland» s. 80
    • «Østersøen (Finland og de russiske Østersøprovinser)» s. 80
    • «Finland» s. 93
  7. Vis omtaler

    Viser 6 av 34 omtaler.

    • «et korstog til Finland» 1884 s. 56
    • «to hærtog til Finland» 1884 s. 57
    • «Medens Kristian var fraværende paa et tog i Finland, udbrød det uroligheder i 1463;» 1884 s. 76
    • «korstog til Finland» 1888 s. 54
    • «Medens Kristian var fraværende paa et tog i Finland, brød der ud uroligheder i 1463;» 1888 s. 74
    • «Sverige gav handelen paa den finske bugt fri» 1888 s. 93
  8. Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Medens russerne oversvømmede Finland, som dengang var en svensk provins» s. 6
    • «Finland tilbage» s. 9
    • «Finland.» s. 20
  9. Vis omtaler

    Viser 3 av 9 omtaler.

    • «Derimod blev snart Finland svensk.» s. 53
    • «Finland» s. 55
    • «I Finland kjæmpede han heldig mod de vilde kareler; kristendom udbredtes, og Sveriges besiddelser udvidedess» s. 57
  10. Vis omtaler
    • «Sverige, som i 1809 havde mistet Finland,» 1888 s. 82
    • «Sverige, som i 1809 havde mistet Finland, var glad i at faa Norge istedet» 1891 s. 83
  11. Vis omtaler

    Viser 4 av 7 omtaler.

    • «Han vart verande mange aar i Tyrkiet, og dessimillom misste Sverik heile Finnland og alt det, som det aatte austanfyr Østersjøen.» 1890 s. 197
    • «Strakst etter gjorde Russland innfall i Finnland» 1890 s. 221 · 1906 s. 178
    • «Finnland» 1890 s. 239 · 1906 s. 157
    • «No fekk Sverik fred med Russland og laut gjeva fraa seg heile Finnland.» 1906 s. 180
  12. Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «Rusland beholdt Finland, som det havde erobret fra Sverige.» s. 74
    • «Sverige maatte da slutte fred med sine fiender og afstod Østersjøprovinserne og en del af Finland til Rusland.» s. 113
    • «Russerne erobrede hele Finland» s. 116
  13. Vis omtaler

    Viser 3 av 7 omtaler.

    • «Rusland beholdt Finland, som det havde erobret fra Sverige.» s. 102
    • «Han gjorde ogsaa et tog til Finland» s. 135
    • «Han gjorde ogsaa et tog til Finland for at omvende folket der, og svensker nedsatte sig da i landet.» s. 135
  14. Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «Rusland beholdt Finland, som det havde erobret fra Sverige» s. 174
    • «Finland» s. 227
    • «I hans tid blev Finland forenet med Sverige.» s. 228
  15. Vis omtaler

    Viser 4 av 5 omtaler.

    • «Finnland» 1896 s. 70
    • «Til Russland laut dei gjeva heile Finnland for aa faa fred (1809);» 1896 s. 71
    • «keisar Aleksander av Russland lova han Noreg i staden for Pinnland.» 1896 s. 71
    • «Russarne tok Finnland» 1900 s. 71
  16. Vis omtaler
    • «Længe før Gustav Adolfs tid havde svenskerne lagt under sig hele Finland.» s. 87
    • «hele Finland» s. 87
    • «hele Finland» s. 101
  17. Vis omtaler
    • «Rusland tog Finland fra Sverige.» s. 1
    • «i øst havde russerne oversvømmet Finland,» s. 6
    • «Finland, som dengang endnu var en svensk provins» s. 6
  18. Vis omtaler

    Viser 3 av 11 omtaler.

    • «Rusland beholdt Finland, som det havde erobret fra Sverige» s. 213
    • «Han gjorde ogsaa et tog til Finland» s. 276
    • «Han gjorde ogsaa et tog til Finland for at omvende folket der, og svensker nedsatte sig da i landet.» s. 276
  19. Vis omtaler

    Viser 6 av 15 omtaler.

    • «Magnus Ladulaas. Svenskeme gjorde mange tog mod Finland, og en mængde svenske nybygder (f. eks. Abo) blev der gnu idet.» 1900 s. 49
    • «de mongolske finner i Finland.» 1900 s. 49
    • «Svenskeme gjorde mange tog mod Finland, og en mængde svenske nybygder (f. eks. Abo) blev der gnu idet.» 1900 s. 49
    • «de slaviske vender ved Østersjøens kyster og de mongolske finner i Finland.» 1902 s. 49
    • «Magnns Ladnlaas. Svenskerne gjorde mange tog mod Finland, og en mængde svenske nybygder (f. eks. Åbo) blev der grundet.» 1902 s. 49
    • «Finland» 1902 s. 49
  20. Vis omtaler
    • «Russarne tok Finnland» s. 71
    • «Til Russland laut dei gjeva heile Finnland for aa faa fred (1809);» s. 72
  21. Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «i 1721 fik alle de svenske Østersjøprovinser (nævn dem) og et stort stykke af Finland.» s. 117
    • «et stort stykke af Finland» s. 117
    • «Finland» s. 131
  22. Vis omtaler
  23. Vis omtaler

    Viser 3 av 6 omtaler.

    • «Han gjorde et krigstog til Finland, lagde landet kring Abo under Sverige, og finnerne der maatte lade sig døbe.» s. 59
    • «russerne tog Ingermanland. Estland, Litland og en del af Finland.» s. 114
    • «en del af Finland» s. 114
  24. Vis omtaler

    Viser 3 av 9 omtaler.

    • «Ved seierrike felttog vandt han det polske Lifland og føide til det før erobrede Estland hele Finland og Ingermanland.» s. 142
    • «i alt en 600 eiendommer, og i Finland hadde han likesaa meget.» s. 153
    • «Grev Per Brahe var en av den tids rikeste svenske adelsmænd.» s. 153
  25. Vis omtaler

    Viser 3 av 7 omtaler.

    • «Folketallet i Norge var paa den tid omtrent 300000, i Sverige og Finland 600000 og i Danmark 900000.» s. 74
    • «Finland» s. 74
    • «De maatte avstaa hele Finland til Rusland (1809);» s. 116
  26. Vis omtaler

    Viser 3 av 10 omtaler.

    • «Han gjorde også et korstog til Finnland, hvor han underla sig landet om Åbo og fikk finnene der omvendt.» s. 58
    • «Mens Kristian var fraværende på et tog i Finnland» s. 74
    • «og russerne besatte hele Finnland.» s. 133
  27. Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «Danmark hadde den gang like mange innbyggere som Norge og Sverige med Finnland tilsammen.» s. 68
    • «Sverige med Finnland tilsammen.» s. 68
    • «Men året før hadde Napoleon på møtet i Tilsit inngått et forlik med keiseren av Russland og lovt ham Finnland» s. 109
  28. Norges historie 1934 6 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 6 omtaler.

    • «Sveriges merkeligste konge på denne tid, Erik den hellige, gjorde et korstog til Finnland, og etter hvert la svenskene heile dette landet under seg.» s. 50
    • «et stort stykke av Finnland» s. 93
    • «Etter 'møtet i Tilsit i 1807 lot den russiske keiser soldatene sine rykke inn i Finnland, som den gang hørte til Sverige.» s. 107

Beslektet