Læreplanatlas

Grevefeiden emne

18001850190019502000

Folkeskole og grunnskole

1834Almueskolerne på landet–18611877Kristiania stift–18891889Landsfolkeskolen–1922N22Landsfolkeskolen1922–1939N39Folkeskolen1939–1974M74Grunnskolen1974–1986M85Grunnskolen, revidert og midlertidig utgave1986–1987M87Grunnskolen1987–1997L9710-årige grunnskolen1997–2006LK06Kunnskapsløftet2006–2020LK20Kunnskapsløftet 20202020–
N25Byfolkeskolen1925–19391947Framhaldsskolen–1975
L60Forsøk med 9-årig skole1960–1971M71Grunnskolen, forsøksutgave1971–1974

Middelskole og realskole

1858Lærde og realskoler–18851885Middelskoler og gymnasier–18971897Middelskolen–19111911Middelskolen–19211921Treårig middelskole–19251925Middelskolen–19501950Høgre almenskolen–19641964Realskolen og gymnaset–1973

Gymnas og videregående

1805Kathedralskolerne–18581858Lærde og realskoler–18851885Middelskoler og gymnasier–18971899Gymnasiet–19111911Gymnasiet–19501950Høgre almenskolen–19641964Realskolen og gymnaset–19731973Gymnaset–1976R76Videregående skole1976–1994R94Videregående opplæring1994–2006LK06Kunnskapsløftet2006–2020LK20Kunnskapsløftet 20202020–
1916Landsgymnaset–1950Øk. gymnas 19641964–1973
anslått brukstid
funnetikke funnetikke i atlaset

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1899Undervisningsplan for gymnasiet (1899)

Historie. › A. Fællesundervisningen.

Reformationen. Grevefeiden og dens følger. Fredrik II's forsøg paa at skaffe Danmark overmagten i Norden.

Histories. 50 NB · 1903
1911Gymnasiet (1911)

I. 1523—1660.

Grevefeiden og dens følger. Reformationen. Indre forhold (stænderne—aandslivet). Kristian IV’s indre styre og hans utenrikspolitik. Roskilde 1658 og Kjøbenhavn 1660.

Histories. 102 NB
Ikke funnet i 1805 (norsk, historie) · 1885 (norsk, historie, samfunnsfag) · 1889 (norsk, historie) · 1897 (norsk, historie) · 1911 (norsk, historie) · 1916 (norsk, historie) · 1921 (norsk, historie, samfunnsfag) · N22 (norsk, historie, samfunnsfag) · 1925 (norsk, historie, samfunnsfag) · N25 (norsk, historie, samfunnsfag) · N39 (historie) · 1947 (historie) · 1950 (norsk, historie, samfunnsfag) · L60 (norsk, historie, samfunnsfag) · 1964 (norsk, historie, samfunnsfag) · 1964 (samfunnsfag) · M71 (norsk, historie, samfunnsfag) · M74 (norsk, historie, samfunnsfag) · M85 (norsk, historie, samfunnsfag) · M87 (norsk, historie, samfunnsfag)

I lærebøkene

  1. Norges Historie til Brug ved Ungdommens Underviisning 1831 · 1834 · 1856 5 omtaler
    Vis omtaler
    • «den saakaldte Grevens Feide» 1831 s. 206 · 1856 s. 163
    • «Imidlertid udbrøod den saakaldte Grevens Feide» 1831 s. 206
    • «Medens Grevens Feide saaledes rasede i Danmark» 1831 s. 207
    • «Imidlertid udbred den saakaldte Grevens Feide» 1834 s. 197
    • «Imidlertid udbred den saakaldte Grevens Feide, da Lubekkerne, misfornsiede med de Hollænderne indrammede Handelsrettigheder, erklærede sig for, den fangne Christian II» 1834 s. 197
  2. Norges Historie i Udtog af C. F. Bratt 1833 1 omtale
    Vis omtaler
    • «Lubeckerne understøttede Christian IIs Tilhængere med en Flaade under Grev Christopher af Oldenburg; hvorfor denne Borgerkrig kaldes Grevens Feide.» s. 19
  3. Momenter til Støtte for Hukommelsen ved den mundtlige Undervisning i Norges Historie 1862 1 omtale
    Vis omtaler
  4. Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler 1872 3 omtaler
    Vis omtaler
  5. Norges, Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1872 · 1874 · 1877 10 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 5 av 10 omtaler.

  6. En liden Norges Historie for de første Begyndere 1877 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «Efter ham fik Ufreden Navn af Grevens Fejde.» s. 20
    • «Efter Erkebiskop Olavs Raad blandede Nordmændene sig ikke i den danske Ufred.» s. 20
  7. Norigs Soga : til Heimelesning og Bruk fyr Lærarar 1879 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «Greivens Ufred» k«Grevens Feide» s. 152
    • «Hermed endad denne Ufreden Lybekk kom aldri til Magt meir.» s. 152
  8. Norges historie for almuskolen 1883 3 omtaler
    Vis omtaler
    • ««gre vens feide»» s. 75
    • «Paa denne tid begynder «den nyere tid», som man kalder.» s. 78
    • «Lybek havde mistet fin magt ved grevens feide» s. 78
  9. Norges, Sveriges og Danmarks historie for middelskolen 1884 · 1888 10 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 5 av 10 omtaler.

    • «Efter Fredriks død gik styrelsen efter gammel vedtægt over til rigemes raad.» 1884 s. 87
    • «2. Grevens feide.» 1884 s. 87
    • «grevens feide» 1884 s. 88 · 1888 s. 85
    • «Efter grevens feide havde vistnok libeckerne faaet fornyet sine handelsrettigheder» 1888 s. 88
    • «i grevens feide (s. 85) hjalp han kraftig kong Kristian den tredie baade tillands og tilvands» 1888 s. 90
  10. Norges, Sveriges og Danmarks Historie : for middelskolen og gymnasierne 1887 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Grevens feide.» s. 94
    • «Norge under grevens feide.» s. 95
    • «grevefeiden» s. 98
  11. Lærebog i Norges historie for folkeskolerne. D. 1 : Tiden før 1800 1888 3 omtaler
    Vis omtaler
    • «navnet grevens feide.» s. 47
    • «Efter ham fik den krig, som nu begyndte, navnet grevens feide.» s. 47
    • «Grevens Feide» s. 49
  12. En liden illustreret Norges historie for de første begyndere 1893 1 omtale
    Vis omtaler
    • «Efter ham fik ufreden navn af grevens feide.» s. 23
  13. Lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler, amtsskoler og middelskoler 1894 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «Grerefeiden (1534–36)» s. 242
    • «Da kongen var i pengeforlegenhed efter grevefeiden, tog han kirkernes kostbarheder» s. 244
  14. Lærebog i historie : verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie 1899 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «2. Grevefeiden; Kristian 3.» s. 291
    • «Dermed begyndte den krig, som kaldes grevefeiden» s. 291
    • «grevefeiden» s. 294
  15. Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1900 · 1902 7 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 5 av 7 omtaler.

    • «Grevens feide (1534—36). Luthers lære seirer i Danmark.» 1900 s. 66
    • «Krigen fik sit navn efter en tysk greve, som førte lybeckernes lurr.» 1900 s. 67
    • «Grevens feide lik store følger for Danmark og Norge.» 1900 s. 67
    • «Grevens feide (1534—36).» 1902 s. 68
    • «Grevens feide» 1902 s. 140
  16. Norges og Nordens historie for folkeskolen 1904 7 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 7 omtaler.

    • «Straks Fredrik 1 var død, brød en frygtelig krig ud i Danmark.» s. 91
    • «Krigen fik navnet grevens feide» s. 91
    • «grevefeiden 91» s. 91
  17. Norigs soga : lærebok aat amts- og folkehøgskular 1906 1 omtale
    Vis omtaler
    • «etter honom fekk denne ufreden namnet «grevens feide».» s. 128
  18. Norges historie : mindre utgave for folkeskolen 1908 2 omtaler
    Vis omtaler
  19. En liten Norges historie for de første begyndere 1909 1 omtale
    Vis omtaler
  20. Norges historie : med hovedtræk av Sveriges og Danmarks historie : for middelskolen 1910 6 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 6 omtaler.

    • «Grevens feide (1534—36).» s. 117
    • «Grevens feide (1534—36). Luthers lære seirer i Danmark.» s. 117
    • «Efter Frederik l.s død brøt en lang og farlig tronstrid ut i Danmark.» s. 117
  21. Norges historie : mindre utgave for folkeskolen ; med karter og billeder 1912 5 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «Grevens feide.» s. 55
    • «grevens feide» s. 55
    • «Grevens feide. Reformasjonen (kirkeforbedringen).» s. 56
  22. Norges historie : tillikemed Danmarks og Sveriges historie : for middelskolen 1920 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Grevens feide.» s. 84
    • «Efter grevens feide var liibeckernes fremgang stanset.» s. 88
    • «Hansebyenes skadelige enehandel søkte Gustav å få tilintetgjort; i grevens feide hjalp han kraftig kong Kristian 3 både til lands og til vanns,» s. 90
  23. Norges historie 1934 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «sendte den mektige hansabyen Liibeck en tysk greve nordover med en tysk leiehær. Den skulle gjøre den fangne Kristiern 2 til konge igjen («grevens feide»).» s. 75
    • ««grevens feide»» s. 75

Beslektet