Norges, Sveriges og Danmarks historie for middelskolen

Emner

• Fagstoff

  • Historie

    Generelt4 sider

    lorgt Svtrig og Danmarks histori middelskolen ved Siegwart Petersen, overlæror. Sclie udgave ved professor Gustav Storm. "] Med 13 træsnit og 4 historiske karteor. Kristiania. AN d. W. Cappelens forlag. 1888

    II. Norge 1047—1319. 41

    Det kom til et sjøslag mellem Erling og Haakon ved øen Sekken i Romsdalen; her faldt Haakon i 1162.

    Også side 138, side 145

    I andre bøker og planer

    • Norge fra vikingtiden til slutten av dansketiden18 sider

      I. De nordiske riger til midten af 11te aarh. 7

      I. De nordiske riger til midten af 11te aarh.

      I. De nordiske riger til midten af 11te aarh. 7

      En vaar skulde Halvdan kjøre fra et gjestebud over Randsfjorden, men kom da til et sted, hvor isen var usikker, og druknede (aar 860).

      Også side 21, side 22, side 24, side 32, side 42, side 44, side 52, side 58, side 72, side 73, side 101, side 114, side 131, side 145, side 153, side 172

      I andre bøker og planer
    • Norsk historie12 sider

      V. Danmark 1047—1375 s. 60

      … Dengang kjendte vore forfædre ikke jern eller metaller; da brugte de vaaben og redskaber af sten eller ben; denne ældste tid kaldes stenalderen og kjendes mest fra Danmark og det sydlige Sverige. Saa kom der en tid, da man fra sydlige folk fik metaller, guld og bronce (blanding af kobber og tin); den tid kaldes roncealderen. Da forstod man at …

      I. De nordiske riger til midten af 11te aarh. 7

      Med iver virkede Ansgar til sin død i 865 for kristendommens udbredelse, og snart reistes der flere kirker i Jylland.

      Også side 31, side 33, side 37, side 49, side 87, side 114, side 155, side 156, side 172, skann 183

      I andre bøker og planer
    • Nordisk historie

      Generelt10 sider

      v Norges, Sverires og Danmarks for middelskolen Siegwart Petersen overlærer. …

      … til d'hr. lærere at forklare eleverne forandringerne i de topografiske forhold ved Fredrikshald ved at li med et kart fra nutiden. Endelig har jeg paa de sidste sider tilføiet en tidstavle. Man vil se, at denne tidstavle økke har til hensigt at give oversigt over de vigtigste begivenheder i Nordens historie, men væsentlig at sammenstille nordiske begivenheder med iske, som …

      Også side 7, side 29, side 70, side 103, side 145, side 169, side 171, side 172

      I andre bøker og planer

      • Stockholms blodbad1 side

        VIII. Foreningens opløsning 1448—1 523. 79

        Det er denne tildragelse, som kaldes det stokholmske blodbad.

        I andre bøker og planer
    • Den store nordiske krig9 sider

      X. Fra freden i Stettin til freden i Kjøbenhavn. 111

      Fra freden i Kjøbenhavn til sluten af den store nordiske krig (1660—1720).

      X. Fra freden i Stettin til freden i Kjøbenhavn. 111

      XI. Fra freden i Kbhvn. til sluten af den store nordiske krig 117 Den skaanske krig I 1672 erklæredes Karl 11 for myndig og overtog selv styrelsen.

      Også side 118, side 120, side 122, side 124, side 125, side 126, side 128

      I andre bøker og planer
    • Nasjonsbygging etter 18148 sider

      XIV. De nordiske magter i de napoleonske

      Skibsfarten mellem Danmark og Norge blev vanskelig paa grund af krigen og flaadens tab; derfor blev der i Norge oprettet en egen regjeringskommissidn, hvis formand var den kommanderende general, prins Aristian August af …

      XIV. De nordiske magter i de napoleonske krige. 149

      150 XV. Norge og Sverige i 1814. han Fredrik 6 til at gaa ind paa freden i Kiel med Sverige og England (14de januar 1814). Til Sverige maatte Fredrik afstaa kongeriget Norge (med undtagelse af dets skatlande Island, Færøerne og Grønland) mod at faa svensk Pommern og en sum penge. England fik øen Helgoland i Nordsjøen. Danmark maatte tiltræde forbundet …

      Også side 151, side 154, side 158, side 159, side 162, side 169

      I andre bøker og planer
    • Den franske revolusjon3 sider

      XII. Danmark og Norge i fredstiden 1720—1807. 137

      … og Sæaßæa Danmarks historie; i Kjøbenhavn stiftedes videnskabernes selskab. I det hele taget trivedes videnskab og digtekunst, efterat frykkefriheden var indført i 1770; men de evropæiske rørelser, især den franske revolution, gjorde regjeringen mistænksom og drev den til at anvende haarde midler mod de frisindede forfattere. De, som færst og haardest blev rammede af trykkefrihedsanordningen (1799), var Prter Andreas Heiberg …

      XIII. Sverige i den gustavianske tid. 143

      I disse aar greb revolutiånen i Frankrige mere og mere om sig.

      Også side 171

      I andre bøker og planer
    • Grevefeiden3 sider

      IX. Fra foreningens opløsning til freden i Stettin. 83

      … Kristian til hjælp, fordi Esge Bilde havde sendt en hær til Trondhjem; nu maatte Olav atter give sig under kong Fredrik og rede ud en stor pengesum i bøder. Grevens feide. Efter Fredriks død 1533 gik styrelsen efter gammel vedtægt over til rigernes raad. De danske stevnede en herredag til kongevalg; men man kom ikke til enighed. Adelsmændene og den …

      IX. Fra foreningens opløsning til freden i Stettin. 83

      Efter grevens feide havde vistnok libeckerne faaet fornyet sine handelsrettigheder ; men deres fremgang var dog stanset.

      Også side 90

      I andre bøker og planer
    • Kalmarkrigen3 sider

      X. Fra freden i Stettin til freden i Kjøbenhavn. 99

      Kristian førte tre krige, men kun den første var heldig (Kalmar-krigen 1611—013).

      X. Fra freden i Stettin til freden i Kjøbenhavn. 99

      Kristian erklærede krigen og tog byen og fæstningen almar.

      Også side 102

      I andre bøker og planer
    • Middelalderen3 sider

      Middelalderen

      I. Norge 1047—41319.

      Norges geografi i middelalderen. orges rige naacde i nord til Finmarken og i syd til Gøtaelven; dertil hørte ogsaa Jæmtland og Herjedalen øst for Kjølen samt Ranrike, nu Baahuslen i Sverige. Norges skatlandæe var Finmarken, Færgerne, Orknøerne med Hjaltland (under en jarl), Sudrgerne med Man (under en konge) samt senere Island og Granland, Norge deltes i 4 lagdæmmer med hver …

      III. Sverige 1050-1319.

      Sveriges geografi i middelalderen. Skogstrækningerne 7i-veden og Kol-morden skilte mellem Sveriges to hoveddele Svea/and (landet ovanskog) og Gøtaland (landet nedanskog). De inddeltes i landskaber (med lagmænd), og disse igjen i herreder eller hundreder. Svealands landskaber var: 1. Upland, med Gestrekaland. Her laa byerne Upsala og Sigtuna ved Mælaren, siden ogsaa Stokholm med Mælarens udløb i Saltsjøn. 2. Sudermannaland. Her laa …

      Også side 60

      I andre bøker og planer
    • Verdenshistorie3 sider

      I. De nordiske riger til midten af 11te aarh. 7

      … i Siringssal, hvor der var et stort haav; did søgte folk fra egnene rundt omkring, saa der blev snart en anseet handelsplads og den ældste kjøbstad. Vikingetiden. I den store folkevandring, da de germaniske folk trængte ind i det romerske rige, havde ogsaa høvdinger og mænd fra de nordiske riger været med; men det var dog først i slutten af …

      XVI. Tiden efter 1814. 165

      kong Oskar til Danmarks bedste (s. 162). Ellers holdt kongen sig udenfor de store krige i Evropa; men medens Karl Johan havde støttet sig til Rusland, blev nu forholdet til Rusland uvenligere. [Russerne krævede nemlig, at kvænerne fra Finland skulde have ret til at fiske paa Finmarkens kyster og bebygge en strækning land ved Varangerfjorden; da det negtedes, forbød russerne …

      Også side 169

      I andre bøker og planer
    • Kielfreden2 sider

      XV. Norge og Sverige i 1814.

      … Da man i Norge fik høre om Kieler-freden, vakte den stor harme; nordmændene var snart enige om ikke at give sig under Sveriges konge. Ved krigens udbrud havde kongen sendt sin fætter Aristian Fredrik, søn af arveprins Fredrik (s. 136), til Norge som statholder; han havde ved sit venlige og omgjængelige væsen vundet stor hengivenhed, …

      XV. Norge og Sverige i 1814. 151

      … flere maaneder. Derved fik nordmændene tid til at ordne sig; men de led stor nød, thi engelskmændene sperrede med sine skibe al korntilførsel, fordi nordmændene ikke gik ind paa Kieler-freden. Regenten lod holde en almindelig bededag i alle landets kirker, og ved denne leilighed gjorde alle mand ed paa at verge Norges selvstændighed; derpaa udskrev han valg til rigsforsamlingen paa …

      I andre bøker og planer
    • Nordamerikanernes Frihedskamp2 sider

      XII. Danmark og Norge i fredstiden 1720—1807. 135

      … danske state. Den vigtige lov om indfødsretten, som udkom i hans tid, gav kun indfødte (»danske norske og holsteneree) adgang til embeder i den »danske state. I den guldbergske tid udbrød nordamerikanernes frihedskamp; Danmark og Norge havde stor fordel af sin skibsfart under krigen, da de fredelige (nøitråle) magters skibe frit kunde fare mellem de fiendtlige landes havne. For end …

      XVI. Tiden efter 1814. " 169

      … d. tyske rige og Brandenburg. 1700-1713. Den spanske arvefølgekrig. o. 1700. Pietismen i Tyskland. 1740-48. Den østerrigske arvefølgekrig. 1756-63. Den preussiske syvaarskrig. 0. 1750. Voltaire, Rousseau, Montesquieu, Encyklopædisterne. 1776-83. Den nordamerikanske frihedskamp. 1789. Den franske revolution. 1536. Rigsdag i Kjøbenhavn. 1537. Reformationen i Norge. 1533-35. Liibeckernes sidste krig mod Danmark. 1556. Kristoffer Valkendorf i ergen. Den nordiske syvaarskrig. 1570-95. Sveriges …

      I andre bøker og planer
    • Riksforsamlingen på Eidsvoll2 sider

      XV. Norge og Sverige i 1814. 151

      … holde en almindelig bededag i alle landets kirker, og ved denne leilighed gjorde alle mand ed paa at verge Norges selvstændighed; derpaa udskrev han valg til rigsforsamlingen paa Eidsvold, som samledes 1ode april. Det var 112 mand, over halvparten embedsmænd. Mæderne holdtes i en sal i Eidsvold jernverks hovedbygning)). Der var to partier i forsamlingen; det største i tal var …

      XV. Norge og Sverige i 1814. 153

      Det overordentlige storting samledes til den fastsatte tid i Kristiania; stortingsmændenes tal var 8o, og af disse havde omtrent 20 været med i rigsforsamlingen paa Eidsvold.

      I andre bøker og planer
    • Stolbova-freden2 sider

      X. Fra freden i Stettin til freden i Kjøbenhavn. 99

      … Gustav sig til krigen med Rusland (s. 97), som snart mistede hele Ingermanland. Ogsaa her tilbød den engelske konge sin mægling, og det lykkedes at faa sluttet en hæderfuld fred i Stolbiva 1617, hvorved Sverige fik Karelen (med Keksholm) og Ingermanland; Æusland blev saaledes aldeles stengt ude fra Østersjøen. »Nu skal det nok blive slemt for russen at hoppe over …

      X. Fra freden i Stettin til freden i Kjøbenhavn. 111

      Sverige fik kort efter ogsaa fred med sine øvrige fiender paa heldige vilkaar; den polske konge maatte afstaa Lifand og endelig opgive sine krav paa Sverige, og i freden med Rusland stadfæstedes Stolbova-freden (s. 1o2).

      I andre bøker og planer
    • Befolkning og migrasjon1 side

      I. De nordiske riger til midten af 11te aarh. 7

      Mange mægtige bønder i landet kunde ikke finde sig i at staa under Harald og betale skat; de vilde raade sig selv som før og reiste derfor ud af landet.

      I andre bøker og planer
    • Bombardementet av Kjøbenhavn i 18071 side

      XIV. De nordiske magter i de napoleonske

      Da dette blev negtet, hj gte engelsk d i 3 døgn Kjøbenhavn med et frygteligt bombardement, som ødelagde over 300 huse og kostede 2—3000 mennesker livet; de militære myndigheder maatte derefter udlevere flaaden, som blev ført til England.

      I andre bøker og planer
    • Dacke-feide1 side

      IX. Fra foreningens opløsning til freden i Stettin. 89

      Farligst af alle oprør var dog den saakaldte Dacke-feide i Smaaland under en fredløs bonde Mi/s Dacke, som fik hjælp af Kristian d.

      I andre bøker og planer
    • Den nordiske 7-årskrig1 side

      IX. Fra foreningens opløsning til freden i Stettin. 91

      … nogle tyske fyrstedøtre. Tilsidst giftede han sig med den vakre Karin Månsdatter, datter af en svensk underofficer. Mellem disse to konger kom der snart til en ødelæggende krig (den nordiske syvaarskrig 1563—970). Kong Erik havde svaret paa den danske udfordring ved at tage det danske og norske rigsvaaben op i det svenske vaabenskjold. Dertil kom ogsaa andre grunde. Spverdriddernes orden …

      I andre bøker og planer
    • Den skaanske Krig1 side

      X. Fra freden i Stettin til freden i Kjøbenhavn. 111

      XI. Fra freden i Kbhvn. til sluten af den store nordiske krig 117 Den skaanske krig I 1672 erklæredes Karl 11 for myndig og overtog selv styrelsen. Ludvig 14 havde netop begyndt en krig med Nederlandene, og da hollænderne fik hjælp af Brandenburg, keiseren og Spanien, gjorde Ludvig alt for at faa Sverige til at angribe Brandenburg. Svenskerne sendte ogsaa …

      I andre bøker og planer
    • Freden i Tilsit1 side

      XIV. De nordiske magter i de napoleonske

      Imidlertid havde Napoleon sluttet freden i Tilsit med den russiske keiser Aleksander; de blev her enige om at sperre England af fra det øvrige Evropa ved fastlandssystemet.

      I andre bøker og planer
    • Freden i Värälä1 side

      XIII. Sverige i den gustavianske tid. 143

      144 XIII. Sverige i den gustavianske tid. flaade i Svensksund. Kort efter endte krigen ved freden i Våraiaå 1790, hvor det bestemtes, at alt skulde være som før krigen. I disse aar greb revolutiånen i Frankrige mere og mere om sig. Gustav tænkte paa at faa et forbund istand mellem Evropas konger til Ludvig 16's hjælp og vilde selv i …

      I andre bøker og planer
    • Første slesvigske Krig1 side

      XVI. Tiden efter 1814. " 169

      … 1813. Karl sohan i Tyskland. 1814. Freden i Kiel. 1814-15. Unionen mellem Norge og Sverige. 1821. Norges opgjør med Danmark. 1825. Den kolumbiske skibshandel. 1831. Provinsialstænderi Danmark. 1848-50. Den Slesvig-holstenske krig. 1849. Den danske konstitution. 1855. November-traktaten. 1864. Danmark mister Slesvig, Holsten og Lavenburg. Vort nuværende kongehus. Henry Bernadotte, advokat i Pau. Karl 14 Johan f. 1764 ( 1844. * …

      I andre bøker og planer
    • Gravhaug1 side

      en kriger lod sig ved sin død begrave i fuld rustning i gravhaug; mange af disse hauge har man i vor tid gravet ud.

      V. Danmark 1047—1375 s. 60

      En kriger lod sig ved sin død begrave i fuld rustning i gravhaug; mange af disse hauge har man i vor tid gravet ud.

      I andre bøker og planer
    • Hannibalfeiden1 side

      X. Fra freden i Stettin til freden i Kjøbenhavn. 107

      … sig snart efter og slog en dansk flaade, og svenskerne var nu ogsaa herrer tilsjøs!). Kristian 4 maatte ) I Norge førtes en grænsekrig, som efter statholderen annibal Sehcsted kaldtes Hannibals-feiden. Han gjorde flere indfald i Sverige, men duede ikke som hærfører; mest udmerkede sig presten Ajeld Stub, som i sin ungdom havde været soldat i udenlandsk tjeneste og under …

      I andre bøker og planer
    • Julirevolusjonen1 side

      XVI. Tiden efter 1814. 157

      … feire grundlovsdagen (Henrik Wergeland). Da grev Platen kort efter døde, fandt kongen det rigtigst ikke længer at indsætte svenske statholdere i Norge; i 7 aar stod embedet ubesat. Efter juli-revolutionen (1830) blev mere frisindede forfatninger indførte i Frankrige og andre lande; derfor kom der ogsaa mere bevægelse i Norge, der stiftedes nye frisindede aviser i Kristiania, yngre mænd kom ind …

      I andre bøker og planer
    • Korstog til Damiette1 side

      XVI. Tiden efter 1814. " 169

      … 1066. Vilhelm erobreren til England. 1075-1122. Strid mellem Paverne og de tyske kejsere. 1096-99. Første korstog. 1147-49. Andet korstog. 1152-90. Fredrik barbarossa keiser. 1198-1216. Pave Innocents III. 1217. Korstog til Damiette. 1248-54. Ludvig d. helliges korstog. 1272-1307. Edvard d. 1ste i England og Skotland. 1294-1303. Pave Bonifacius d. 8de. 1314-1340. Grev Gert d. store i Holsten. 1347-54. 1368-72. 1363-89. Meklenburgerne …

      I andre bøker og planer
    • Krigen mellem Norge og Sverige (1814)1 side

      XV. Norge og Sverige i 1814. 151

      … raabte de: »Enigeæ og tro, indtil Dovre falder!« Derefter skiltes de ad, alle rørte og mange med taarer i øinene, for hver at drage til sin hjemstavn. Krigen mellem Norge og Sverige. Medens Eidsvolds-mændene gav Norge en fri forfatning, var krigen mod Napoleon endt, og stormagterne havde lovet Karl sohan at tvinge Norge til at give sig under Sveriges konge. …

      I andre bøker og planer
    • Krimkrigen1 side

      XVI. Tiden efter 1814. " 169

      … 1804-14. Napoleons keiserdømme. 1807. Fastlandssystemet. 1791. 1812. Napoleonstogtil Rusland. 1814-15. Kongres i Wien. 1818. Kongres i Aachen. o. 1820. De sydamerikanske staters oprør mod Spanien. 1830. Julirevolutionen. 1848. Februarrevolutionen. 1853-56. Krimkrigen. 1861. Wilhelm I. og Bismarck. Tidstavle. 1809. D. svenske konstitution. 1814. Den norske konstitution. 1800. Den væbnede neutralitet. 1805-10. Sveriges krig med Napoleon. 1807. Englænderne i Kjøbenh. 1808. Russerne …

      I andre bøker og planer
    • Napoleon Is statskup1 side

      XIV. De nordiske magter i de napoleonske krige. 149

      … det store slag ved Zeipzig i oktober 1813, hvor Napoleon blev aldeles overvunden. Derpaa rykkede Karl sohan med sin hær ind i Holsten og efter nogle faa træfninger tvang Napoleons statskup. Han udnævntes af keiser Napoleon i 1804 til marschal af Frankrige, deltog med hæder i slaget ved Anusterlitz og blev i 1806 fyrste af Ponte-Corvo (i Italien); han udmerkede …

      I andre bøker og planer
    • Napoleons Kjæmpetog til Rusland1 side

      XVI. Tiden efter 1814. " 169

      172 Den første franske konstitution. 1793-1802. Revolutionskrigene. 1804-14. Napoleons keiserdømme. 1807. Fastlandssystemet. 1791. 1812. Napoleonstogtil Rusland. 1814-15. Kongres i Wien. 1818. Kongres i Aachen. o. 1820. De sydamerikanske staters oprør mod Spanien. 1830. Julirevolutionen. 1848. Februarrevolutionen. 1853-56. Krimkrigen. 1861. Wilhelm I. og Bismarck. Tidstavle. 1809. D. svenske konstitution. 1814. Den norske konstitution. 1800. Den væbnede neutralitet. 1805-10. Sveriges krig med …

      I andre bøker og planer
    • Norges geografi i middelalderen1 side

      I. Norge 1047—41319.

      Norges geografi i middelalderen. orges rige naacde i nord til Finmarken og i syd til Gøtaelven; dertil hørte ogsaa Jæmtland og Herjedalen øst for Kjølen samt Ranrike, nu Baahuslen i Sverige. Norges skatlandæe var Finmarken, Færgerne, Orknøerne med Hjaltland (under en jarl), Sudrgerne med Man (under en konge) samt senere Island og Granland, Norge deltes i 4 lagdæmmer med hver …

      I andre bøker og planer
    • Perserkrigene1 side

      XVI. Tiden efter 1814. " 169

      … til statsraader; stortingets beslutninger stadfæstedes af kongen, og faa dage efter indfandt statsraaderne sig i stortinget.] Tidstavle. Verdenshistorie. Nordens historie. omtr. 500 f. Chr. Rom republik. Broncealderen i Norden. Perserkrigene. 16 f. Chr.-16e.Chr. Romernes krige sernalderen i Norden. i Tyskland. o. 500. Frankeme kristne. …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Gadebusch1 side

      X. Fra freden i Stettin til freden i Kjøbenhavn. 111

      Stenbock kom over til Tyskland med en hær, holdt paa at blive omringet af danske og sachsere, men vandt over dem seiren ved Gadebusch (i Meklenburg) og rykkede nu fulgt af fienden ind i Holsten.

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Helgeaa1 side

      I. De nordiske riger til midten af rrte aarh. 29

      Olav gik da i forbund med sin svoger, den svenske konge Anund Jakob, og gjorde anfald paa Danmark; i førstningen var de heldige, og i slaget ved Helgeaa (1026) reddedes Knut med nød og neppe ved sin svoger Ulv jarls hjelp.

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Helsingborg (1710)1 side

      X. Fra freden i Stettin til freden i Kjøbenhavn. 111

      … vandt fremgang i inland. En dansk hær paa 16,000 mand landede i Skaane; men statholderen her Magnus Stenbock samlede en hær fra Skaane og omliggende landskaber og slog de danske ved Helsingborg (1710); kort efter maatte de danske gaa tilbage over sundet!). Efter det uheldige forsøg mod Skaane flyttede Fredrik 4 krigen til de svenske lande i Nordtyskland og tog …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Leipzig 18131 side

      XIV. De nordiske magter i de napoleonske krige. 149

      Om vaaren 1813 gik Karl fohan med 30,000 svensker til Tyskland; han tog del i kampene i Tyskland, navnlig i det store slag ved Zeipzig i oktober 1813, hvor Napoleon blev aldeles overvunden.

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Nisaa1 side

      II. Norge 1047—1319. 37

      … hver sommer drog han paa herjetog til Danmark og gjorde der megen skade, men kunde dog ikke fordrive kong Sven. l aar 1062 kom det til et stort slag udenfor Nisaa i Halland. Harald havde færre skibe, og mange mente, at det var bedst at flygte, men kongen svarede, at før skulde de alle ligge, den ene paa den anden, …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Oravais1 side

      XIV. De nordiske magter i de napoleonske

      … men de var for faa mod overmagten og fik liden hjælp fra kongen, som tænkte paa at erobre Danmark; om høsten tabte Adlercreutz efter den mest haardnakkede modstand hovedslaget ved Oravais, og Finland maatte rømmes.») Ikke stort bedre gik det en anden svensk hær, som skulde trænge ind i Norge; en afdeling blev slagen ved Toverud (i Urskoug paa Romerike), …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Stångebro1 side

      X. Fra freden i Stettin til freden i Kjøbenhavn. 95

      Med en polsk hær landede han i Sverige; men hertug Karl slog ham i et slag ved Stångebro i Østergøtland, og kongen maatte atter gaa ind paa et forlig, love at sende sin polske hær hjem og reise til Stokholm for at indkalde en rigsdag; men istedenfor at holde sine løfter drog han kort efter tilbage til Polen.

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Svolder1 side

      I. De nordiske riger til midten af 11te aarh. 7

      … at vinde Norge tilbage; det lykkedes ham ogsaa for en tid (se s. 32). Knut fik tilnavnet den maæprtire eller den store. Jarlerne Erik og Svein. Efrer Svolder-slaget delte seierherrerne Norge mellem sig; men den danske konge overlod styrelsen i det meste af sin del til Erik jarl og den svenske konge sin del til Svein jarl, saa at jarlerne …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Wagram1 side

      XIV. De nordiske magter i de napoleonske krige. 149

      … med hæder i slaget ved Anusterlitz og blev i 1806 fyrste af Ponte-Corvo (i Italien); han udmerkede sig i krigen mod Preussen og Rusland, men kom i unaade efter slaget ved Wagram, fordi han paa egen haand uden at spørge keiseren roste sine soldaters mod. Der var aldrig rigtigt venskab mellem ham og keiseren. Da Bernadotte blev valgt til svensk …

      I andre bøker og planer
    • Verdens og Nordens historie 1750–1850

      • Wienerkongressen1 side

        XIV. De nordiske magter i de napoleonske krige. 147

        Engang tænkte han paa med en skare »sorte ridderer at gjøre en valfart til erusalem; paa Wienerkongressen gjorde han forgjæves sine krav paa Sverige gjældende, og engang ansøgte han endog det norske storting om at blive erkjendt som norsk borger.

        I andre bøker og planer
  • Samfunn og politikk

    • Kunnskap om samfunnsordenen9 sider

      V. Danmark 1047—1375 s. 60

      Kongens værdighed gik i arv til sønnen; men hvis arvingen ikke var dygtig, tog man sig en anden konge.

      I. De nordiske riger til midten af 11te aarh. 7

      Harald tog odelen fra bønderne og tvang dem til at betale skat af sine gaarde; derfor holdt bønderne sig ikke længer for selveiere, men bare for kongens leilændinger.

      Også side 34, side 64, side 87, side 114, side 118, side 147, side 167

      I andre bøker og planer
    • Arbeids- og næringsliv4 sider

      X. Fra freden i Stettin til freden i Kjøbenhavn. 99

      … med sig. Han havde stor lyst til byggeforetagender; han byggede slottene Rosenborg i Kjøbenhavn og Fredriksborg i Nordsjæland, børsen og rundetaarn i Kjøbenhavn og mange fæstninger. Han sørgede ivrig for handel og næringsveie. Han lod udsende flere tog for at finde Grønland igjen; han fik istand et ostindisk handelsselskab, og for at fremme den ostindiske handel gjordes under ham mange …

      XII. Danmark og Norge i fredstiden 1720—1807. 133

      Under Kristians regjering blev der gjort meget for at hjælpe op handel, fabriker og manufakturer; i Norge stiftedes saaledes det saakaldte sorte gompagni, paa 500 deltagere, med store rettigheder.

      Også side 135, side 165

      I andre bøker og planer
    • Demokratiske institusjoner og politisk innflytelse2 sider

      XVI. Tiden efter 1814. 165

      Kommissionen fik dog udført sit arbeide og fremlagde et udkast, som stortinget i 1857 vedtog, men regje ringen forkastede det.] Under disse stridigheder skilte stortingsmændene sig ad i flere grupper, som efterhaanden blev til faste partier: regjeringspartiet (»høirer) under ledelse af Schweigaard, og oppositionen (venstree) under ledelse af /vohan Sverdrup og Ueland (j 1870); venstre bestod dels af »de liberåler …

      XVI. Tiden efter 1814. 167

      … hvorved byerne herefter skulde sende 37 mand til stortinget (før 50) og amterne 74 (før 61); og i 1869 vedtoges overgangen fra 3-aarlige til aarlige storting. Derved vokste venstrepartiets styrke og stortingets magt; stortinget i 1871 forkastede med stort flertal forslaget om ny rigsakt, og i 1872 vedtog stortinget forslaget om statsraadernes adgang til stortingets forhandlinger (»statsraadssagene). Men regjeringen vilde …

      I andre bøker og planer
    • Internasjonale samfunnsforhold2 sider

      XII. Danmark og Norge i fredstiden 1720—1807. 135

      I den guldbergske tid udbrød nordamerikanernes frihedskamp; Danmark og Norge havde stor fordel af sin skibsfart under krigen, da de fredelige (nøitråle) magters skibe frit kunde fare mellem de fiendtlige landes havne.

      XVI. Tiden efter 1814. " 169

      … o. 1820. De sydamerikanske staters oprør mod Spanien. 1830. Julirevolutionen. 1848. Februarrevolutionen. 1853-56. Krimkrigen. 1861. Wilhelm I. og Bismarck. Tidstavle. 1809. D. svenske konstitution. 1814. Den norske konstitution. 1800. Den væbnede neutralitet. 1805-10. Sveriges krig med Napoleon. 1807. Englænderne i Kjøbenh. 1808. Russerne i Finland. 1813. Karl sohan i Tyskland. 1814. Freden i Kiel. 1814-15. Unionen mellem Norge og Sverige. …

      I andre bøker og planer
    • Rettigheter og plikter2 sider

      XII. Danmark og Norge i fredstiden 1720—1807. 135

      Kongens dygtigste minister var Johan Hartvig Bernstorff; han var den første adelsmand i Danmark, som paa sine godser gav bønderne frihed for hoveri og andre byrder.

      XVI. Tiden efter 1814. 165

      Ligeledes blev religions-friheden udvidet ved dissenter-loven og ved ophævelse af grundlovens forbud mod jøders ophold i riget.

      I andre bøker og planer
  • Religion, livssyn og filosofi

    • Valhall2 sider

      V. Danmark 1047—1375 s. 60

      Gudernes fader var Odén, som boede i Valhal;

      V. Danmark 1047—1375 s. 60

      I Valhall morer de sig med at kjæmpe sammen og fælde hverandre; men om aftenen livner de op igjen og gaar da glade sammen til drikkelag.

      I andre bøker og planer
    • Religion1 side

      X. Fra freden i Stettin til freden i Kjøbenhavn. 95

      … forlig mellem katoliker og protestanter og tvang stænderne til at godkjende en ny liturgi (eller ordning ved gudstjenesten) med mange katolske skikke (røda boken); men denne vakte stor modstand, især blandt presterne, og hans broder, den kraftige hertug Karl. negtede ganske at indføre den i sine lande (Sødermanland, Nerike og Værmland) og kom derved i et langvarigt uvenskab med kongen.

      I andre bøker og planer
  • Geografi

    • Kart2 sider

      De historiske karter, som ere nye for denne udgave og som omfatter alle de tre mord rigen indeholder kun de navne, som forekommer i selve bogen.

      X. Fra freden i Stettin til freden i Kjøbenhavn. 111

      … Han lod general Armfelt med 14,000 mand drage ind i det nordenfjeldske, medens han selv med næsten 30,000 mand gik imod Fredrikshald og beleirede fæstningen der. Uden. Kart over Fredrikstén 1716 18 (samtidigt). A. Udenverket Gyldenløve. B. Stedet, hvor Karl 12 faldt. C. Borgerskansen. D. Huset, hvori Karl boede i 1716. verket Gyldenløve blev taget med storm; løbegravene blev aabnede …

      I andre bøker og planer
  • Litteratur

    Generelt1 side

    XII. Danmark og Norge i fredstiden 1720—1807. 137

    … til at befale, at slaget skulde ophøre. Ved fredsslutningen lovede kronprinsen at træde ud af forbundet. Efter denne korte strid fik vi atter fred i 6 aar, til 1807. Litteratur. Efter Holberg fremstod der ingen saa fremragende mand i den dansk-norske literatur, og i ingen af de retninger, han havde virket i, fandt han jevnstore efterfølgere. Paa det danske teater …

    I andre bøker og planer

    • Oversatt litteratur1 side

      XII. Danmark og Norge i fredstiden 1720—1807. 137

      … der ingen saa fremragende mand i den dansk-norske literatur, og i ingen af de retninger, han havde virket i, fandt han jevnstore efterfølgere. Paa det danske teater spilledes oversatte franske stykker, og de danske digtere efterlignede tyskeren Klopstock; selv den store digter …

      I andre bøker og planer
  • Kunst, kultur og håndverk

    • Kunst1 side

      X. Fra freden i Stettin til freden i Kjøbenhavn. 107

      Der blev ogsaa gjort meget for videnskab og kunst under hen) Broen over Brømse-aa mellem Blekinge (dansk) og Kalmar-len (svensk).

      I andre bøker og planer
  • Norsk språk

    • Rune1 side

      V. Danmark 1047—1375 s. 60

      Ofte lod en høvding sig begrave i haugen i sit /angskib; to slige skibe er udgravne og findes nu i Kristiania: Paa gravhaugene reiste man bautastene, og paa stenene huggede man ofte ind indskrifter med runer, vor ældste bogstavskrift.

      I andre bøker og planer
• Andre emner

  • Norden5 sider

    V. Danmark 1047—1375 s. 60

    Ældre riger i Norden. Folkene i Sverige og Danmark blev i tidlige tider forenede til tre riger under konger: svearnes i Svealand, ææternes i Gætaland, danernes i Danmark.

    I. De nordiske riger til midten af 11te aarh. 7

    … varede heller ikke længe, inden de blev omvendte til kristendommen. Baade svensker og andre nordboer drog siden ofte til Konstantinopel eller «Miklegaard», hvor de tog tjeneste som krigsmænd. De kaldtes her væringer. Kristendommen. Ansgar, «Nordens apostel». Nordboerne lærte først kristendommen at kjende under sine vikingetog til det vestlige Europas lande, hvor kristendommen forlængst var grundfæstet. De hedenske nordboer, som besøgte …

    Også side 156, side 169, side 170

    I andre bøker og planer
  • Eidsivating1 side

    I. De nordiske riger til midten af 11te aarh. 7

    Han gav Eidsiva-loven og fik bønderne paa Oplandet til at samle sig paa et fælles ting, Eidsiva-ting, som holdtes paa rdsvold lidt søndenfor Mjøsen.

    I andre bøker og planer
  • Enevoldsmagtens indførelse i Sverige1 side

    XVI. Tiden efter 1814. " 169

    … krig med Rusland. 1599-1629. Sveriges krig med Polen 1625-29. Danske i tretiaarsrigen. 1630-48. Svenske i tretiaarskrigen. 1657-60. Danmark-Norge i krig med Sverige. 1660. Enevoldsmagten i Danmark og Norge. 1680. Enevoldsmagteni Sverige. 1675-79. Sveriges krig med Danmark og Brandenburg. 1700-20. Den store nordiske rig. 1730-46. Pietismen i Danmark og Norge. 1741-43. Sveriges krig med Rusland. 1757-62. Sveriges krig med Preussen. 1770-72. …

    I andre bøker og planer
  • Fenre1 side

    V. Danmark 1047—1375 s. 60

    … raader for godt aar, og hans datter Arøia er kjærlighedens gudinde. Zj er en modig og djerv gud, som tapre mænd paakalder; han er enhaandet, thi ulven Fenre bed hans høire haand af. Baldr er god og vis; men han dræbtes ved Zaakes svig. …

    I andre bøker og planer
  • Fenrisulven1 side

    I. De nordiske riger til midten af 11te aarh. 7

    … venner og uvenner græd over ham. Øivind skaldespilder digtede en herlig sang om kong Haakons fald, som blev kaldet Haakonarmaal; et vers lyder saa: Ubunden mod jordens folk Fenres-ulven vil fare (d. e. verden vil gaa under), førend i Haakons øde spor jevngod konge kommer. Harald Graafeld og hans brødre. Aarald Graafeld var den ældste af Eriks-sønnerne, som nu blev …

    I andre bøker og planer
  • Fra foreningens opløsning til freden i Stettin1 side

    fra foreningens lveng (1523) til freden i Stettin (1570).

    (Fra foreningens lveng (1523) til freden i Stettin (1570).

    I andre bøker og planer
  • Frøya1 side

    V. Danmark 1047—1375 s. 60

    … knuser alt. Mjord raader for vind og sjø og deler rigdom ud blandt menneskene, hans hustru er ski-gudinden Skade; hans søn Frøi raader for godt aar, og hans datter Arøia er kjærlighedens gudinde. Zj er en modig og djerv gud, som tapre mænd paakalder; han er enhaandet, thi ulven Fenre bed hans høire haand af. Baldr er god og vis; …

    I andre bøker og planer
  • Innføringen av provinsialstænder i Danmark1 side

    XVI. Tiden efter 1814. " 169

    … 1808. Russerne i Finland. 1813. Karl sohan i Tyskland. 1814. Freden i Kiel. 1814-15. Unionen mellem Norge og Sverige. 1821. Norges opgjør med Danmark. 1825. Den kolumbiske skibshandel. 1831. Provinsialstænderi Danmark. 1848-50. Den Slesvig-holstenske krig. 1849. Den danske konstitution. 1855. November-traktaten. 1864. Danmark mister Slesvig, Holsten og Lavenburg. Vort nuværende kongehus. Henry Bernadotte, advokat i Pau. Karl 14 Johan f. …

    I andre bøker og planer
  • Kalmarledingen1 side

    III. Sverige 1050-1319.

    Endnu Sigurd Jorsala-fare gjorde et korstog til Smaaland (Kalmar-ledingen) og tvang indbyg-

    I andre bøker og planer
  • Kristningen av finnene ved Tromsø1 side

    XVI. Tiden efter 1814. " 169

    … korstog. 1152. Erling skakkes korstog. 1158-68. Danske korstog til Vendland. 1162. Valdemar d. store hylder keiseren. 1198-1202. Interdikt over Norge. 1219. Dansk korstog til Estland. o. 1250. Kong Haakon kristner finnerne ved Tromsø. 1290. »Pigen fra Norge» i Interdikt over 1332-40. Holstenerne i Danmark. 1333. Skaane svensk. Den sorte død i Europa og Norden. Hansestæderne i krig med Danmark og …

    I andre bøker og planer
  • November-traktaten1 side

    XVI. Tiden efter 1814. " 169

    … i Kiel. 1814-15. Unionen mellem Norge og Sverige. 1821. Norges opgjør med Danmark. 1825. Den kolumbiske skibshandel. 1831. Provinsialstænderi Danmark. 1848-50. Den Slesvig-holstenske krig. 1849. Den danske konstitution. 1855. November-traktaten. 1864. Danmark mister Slesvig, Holsten og Lavenburg. Vort nuværende kongehus. Henry Bernadotte, advokat i Pau. Karl 14 Johan f. 1764 ( 1844. * Eugenie Desirée (Clary) f 1860. Oskar * …

    I andre bøker og planer
  • Opstanden i Viken 14361 side

    VII. Foreningen mellem de tre riger 1389—1448. 71

    skatter, at udlændi sattes til embed d, og at landet ingen fast regjering havde, da kongen og med ham »rigets segl« stadig var i Danmark. I 1436 gjorde almuen i Viken opstand, tog Amund Sigurdssøn Baolt til høvedsmand, indtog Oslo og satte sine fordringer frem for rigsraadet, hvis formand da var erke-bispen Aslak Bolt. Raadet gav dem ret og skrev …

    I andre bøker og planer
  • Sleipne1 side

    V. Danmark 1047—1375 s. 60

    Odén har en hest med 8 fødder, Slæipner, og et spyd, Gungner, som træffer alt det, han sigter paa.

    I andre bøker og planer
  • Yngve (Frøi)1 side

    V. Danmark 1047—1375 s. 60

    … som troldene er rædde for, thi den knuser alt. Mjord raader for vind og sjø og deler rigdom ud blandt menneskene, hans hustru er ski-gudinden Skade; hans søn Frøi raader for godt aar, og hans datter Arøia er kjærlighedens gudinde. Zj er en modig og djerv gud, som tapre mænd paakalder; han er enhaandet, thi ulven Fenre bed hans høire …

    I andre bøker og planer

Personer

• Gustav Vasa9 sider

  den unge Gustav Erikssøon Vasa, som senere blev Sveriges konge.

  Også side 81, side 82, side 85, side 86, side 89, side 90, side 91, side 93

  I andre bøker og planer
• Karl XIV Johan9 sider

  blev den franske marschal ernadottel) valgt til tronfølger.

  Også side 149, side 153, side 154, side 155, side 156, side 157, side 160, side 161

  I andre bøker og planer
• Harald Hårfagre8 sider

  Norge samles til ét rige. Harald Haarfagre.

  Også side 14, side 16, side 17, side 19, side 26, side 29, side 51

  I andre bøker og planer
• Einar Tambarskjelve6 sider

  Einar Tambarskjelve var den eneste, som kun var 18 aar!t))

  Også side 28, side 31, side 33, side 34, side 37

  I andre bøker og planer
• Fredrik II6 sider

  sin søn Fredrik den anden

  Også side 91, side 93, side 95, side 97, side 140

  I andre bøker og planer
• Fredrik III6 sider

  Kong Fredrik 3 haabede paa at vinde tilbage, hvad Dan)

  Også side 111, side 113, side 115, side 116, side 119

  I andre bøker og planer
• Kristian IV6 sider

  Karl ogsaa krig med Aristian 4

  Også side 98, side 100, side 106, side 108, side 110

  I andre bøker og planer
• Olav Tryggvason6 sider

  Olav var mest øvet i alle idrætter blandt de nordmænd, som vi har frasagn om;

  Også side 24, side 26, side 29, side 35, side 169

  I andre bøker og planer
• Axel Oxenstierna5 sider

  Aæsel Oksenstjerna

  Også side 106, side 108, side 109, side 116

  I andre bøker og planer
• Christian 3.5 sider

  hvor bønderne slog sig til »gamle kong Kristiane.

  Også side 87, side 89, side 90, side 91

  I andre bøker og planer
• Eirik Blodøks5 sider

  hans ældste søn, Ærik, skulde være overkonge.

  Også side 16, side 17, side 29, side 36

  I andre bøker og planer
• Fredrik I5 sider

  kongen og hans broder /ertug Fredrik drog (1500) med en stor hær ind i landet

  Også side 82, side 85, side 111, side 136

  I andre bøker og planer

Steder

• Norge68 sider

  Moörvegr eller Möregr, det vil sige nord-veien eller nord-landet.

  Også side 2, side 4, side 9, side 13, side 14, side 18, side 20, side 21, side 24, side 25, side 26, side 28, side 31, side 33, side 34, side 36, side 38, side 40, side 41, side 50, side 53, side 63, side 65, side 66, side 67, side 68, side 71, side 72, side 73, side 76, side 83, side 84, side 86, side 87, side 92, side 93, side 97, side 100, side 101, side 107, side 108, side 111, side 113, side 125, side 127, side 128, side 129, side 130, side 136, side 137, side 145, side 147, side 148, side 149, side 150, side 151, side 153, side 154, side 155, side 159, side 161, side 162, side 164, side 165, side 169, side 170, side 172

  I andre bøker og planer
• Danmark57 sider

  De største haav var i Danmark ved Zeire paa Sjæland, i Sverige ved Upsala, i Norge ved Maæren i Trondhjemsfjorden og i Skiringssal paa Vestfold (nær Larvik).

  Også side 5, side 6, side 7, side 12, side 13, side 20, side 21, side 25, side 28, side 31, side 33, side 34, side 37, side 38, side 41, side 50, side 53, side 61, side 64, side 65, side 66, side 67, side 68, side 71, side 73, side 74, side 83, side 85, side 93, side 103, side 110, side 111, side 112, side 113, side 117, side 129, side 130, side 135, side 136, side 137, side 139, side 142, side 143, side 145, side 148, side 150, side 154, side 157, side 158, side 161, side 162, side 163, side 169, side 170, side 171, side 172

  I andre bøker og planer
• Sverige56 sider

  De største haav var i Danmark ved Zeire paa Sjæland, i Sverige ved Upsala, i Norge ved Maæren i Trondhjemsfjorden og i Skiringssal paa Vestfold (nær Larvik).

  Også side 5, side 7, side 12, side 13, side 20, side 22, side 23, side 28, side 29, side 31, side 40, side 43, side 51, side 53, side 63, side 66, side 67, side 69, side 70, side 71, side 81, side 89, side 90, side 93, side 96, side 97, side 100, side 101, side 102, side 103, side 104, side 107, side 117, side 118, side 121, side 123, side 124, side 125, side 126, side 129, side 136, side 137, side 145, side 148, side 149, side 150, side 160, side 162, side 164, side 165, side 167, side 168, side 169, side 171, side 172

  I andre bøker og planer
• Russland30 sider

  Ogsaa svensker var med paa vikingetog; men de drog mest mod øst og herjede paa Østersjøens østlige kyster. Her grundede de i midten af ode aarhundrede et rige i Gardarike eller Rusland, med hovedstæderne Novgorod (Holmgaard) og Kiev (Kønugaard). Fra Kiev drog vikingerne paa sine skibe ned ad Dnjepr til det sorte hav,

  Også side 12, side 23, side 29, side 31, side 33, side 36, side 59, side 93, side 96, side 97, side 102, side 110, side 112, side 120, side 123, side 129, side 136, side 139, side 140, side 141, side 142, side 143, side 144, side 145, side 149, side 160, side 165, side 171, side 172

  I andre bøker og planer
• England28 sider

  England

  Også side 9, side 11, side 17, side 21, side 24, side 27, side 28, side 29, side 30, side 31, side 33, side 37, side 58, side 102, side 112, side 115, side 137, side 143, side 145, side 148, side 149, side 150, side 158, side 160, side 165, side 169, side 170

  I andre bøker og planer
• Frankrike19 sider

  Frankrige

  Også side 11, side 58, side 103, side 104, side 112, side 135, side 137, side 139, side 144, side 145, side 147, side 149, side 150, side 151, side 159, side 162, side 165, side 171

  I andre bøker og planer
• Trondheim19 sider

  Under Olav anlagdes kjøbstaden, Maris, nu Trondhjem ; byen fik sit navn deraf, at den blev bygget ved Nid-elvens õs eller munding.

  Også side 33, side 35, side 38, side 41, side 45, side 59, side 61, side 72, side 73, side 85, side 86, side 88, side 93, side 112, side 118, side 126, side 128, side 156

  I andre bøker og planer
• Holstein18 sider

  venderne fra Holsten

  Også side 63, side 64, side 68, side 74, side 85, side 89, side 106, side 117, side 120, side 124, side 128, side 140, side 149, side 161, side 162, side 164, side 172

  I andre bøker og planer
• København18 sider

  paa Sjæland Roskilde og siden Kjøbenhavn

  Også side 68, side 69, side 75, side 78, side 84, side 86, side 87, side 101, side 112, side 113, side 115, side 120, side 126, side 130, side 138, side 145, side 171

  I andre bøker og planer
• Oslo18 sider

  Kristiania.

  Også skann 3, side 35, side 37, side 38, side 41, side 42, side 71, side 72, side 84, side 88, side 93, side 97, side 100, side 125, side 126, side 135, side 159

  I andre bøker og planer
• Hertugdømmet Slesvig17 sider

  Han virkede ogsaa en stund i Slesvig, indtil kong Harald igjen blev fordrevet.

  Også side 13, side 34, side 60, side 68, side 69, side 74, side 89, side 124, side 128, side 129, side 146, side 161, side 162, side 163, side 164, side 172

  I andre bøker og planer
• Bergen15 sider

  Byer i Norge: Widaros (Trondhjem). Bjørgvin (Bergen). Stavanger. Skida (Skien) Tunsberg. Os/øo. Borg (Sarpsborg). Kongehelle. Inde i landet: Hamar.

  Også side 36, side 38, side 40, side 41, side 48, side 59, side 67, side 69, side 73, side 78, side 83, side 84, side 88, side 126

  I andre bøker og planer