Lærebog i historie : verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie

Emner

• Fagstoff

  • Historie

    Generelt6 sider

    LÆREBOG I HISTORIE VERDENSHISTORIE - KIRKEHISTORIE - NORGES HISTORIE AF A.

    … de to udgaver uden vanskelighed vil kunne bruges ved siden af hinanden ved undervisningen. Indervisningsplanen for middelskolen af 8de april 1897 giver følgende anvisning til bogens brug: ,Bruges Kjæ rs lærebogi historie, kan stoffet fordeles saaledes: Kl. I. Til lensvæsenet side 63 [side 83 i denne udg.]. Hvad der er trykt med petit eller merket med , bliver dels at …

    Også side 14, side 15, side 57, side 346

    I andre bøker og planer

    • Middelalderen17 sider

      mest ved indskud af helt afrundede lære- eller læsestykker, dels ogsaa af mindre enkeltheder, og de tre hovedafsnit, oldtid, middelalder og nyere tid, er for den lettere oversigts skyld blevne delte i mindre perioder; det sidste har paa nogle steder medført omordning af lærestykkernes rækkefølge i den gamle udgave.

      … store afsnit: oldtiden, fra de ældste kjendte tider til henved aar 500 e. Kr., da romerriget gik tilgrunde og kristendommen havde fortrængt hedenskabet i dette rige; middelalderen, til omtr. aar 1500 e. Kr., da enropæerne gjorde store opdagelser i de fremmede verdensdele og Luther begyndte sit arbeide for at rense kirkens lære (reformationen); den nyere tid, »0 indtil vore dage. …

      Også side 56, side 66, side 87, side 113, side 117, side 123, side 125, side 173, side 231, side 266, side 274, side 275, side 277, side 283, side 350

      I andre bøker og planer
    • Norge fra vikingtiden til slutten av dansketiden11 sider

      VIII. Kirke og kultur.

      … brugte det dyrere klæde og andre finere tøier. Vaaben var sverd, spyd, bue og øks; man dækkede sig med hjelm, ringbrynje og skjold. Legemsøvelser og vaabenøvelser var meget yndede. 5. Vikingetog. Af de gamle nordmænds gudetro kan vi se, at de var et krigersk folk Kampguden Odin var den øverste gud, og mandens haab var efter døden at komme til …

      VIII. Kirke og kultur.

      Først drog han med sin hær over Dovre og lagde snart hele det nordlige Norge under sig, dels med vaabenmagt og dels med det gode.

      Også side 256, side 260, side 265, side 270, side 276, side 295, side 311, side 316, side 339

      I andre bøker og planer
    • Norsk historie10 sider

      I. Hunnerne og folkevandringerne.

      Det endte med at de germanske franker gjorde sig til herrer i Gallien (som efter dem fik navnet Frankrig), vestgoterne i Spanien, og angler og sakser i Britannien (som siden fik navnet England).

      I. Luthers reformation i Tyskland.

      Fra Ziirich udbredtes Zwinglis reformation til flere af de schweiziske kantoner (smaastater), men stødte paa modstand i andre.

      Også side 251, side 252, side 265, side 270, side 272, side 275, side 294, side 298

      I andre bøker og planer
    • Nordisk historie

      Generelt6 sider

      … at gjennemlæse under lærerens veiledning. Disse afsnit gjøres til gjenstand for nøiagtigere gjennem gaaelse i IV. Kl. 11. Resten af middelalderen side 63 105 [side 83—129 i denne udg.], Nordens historie til ,Sverige indtil 1319* (side 202— 227 [side 248—275 i denne udg.). Hvad der er merket med &, bliver for det meste knn at gjennemlæse og behandle mundtlig for …

      Nordens historie fra ,Sverige indtil 1319* til ,Norge efter 1814» (side 227—270 [side 275—9322 i denne udg.).

      Også side 175, side 282, side 285, side 300

      I andre bøker og planer

      • Stockholms blodbad1 side

        VIII. Kirke og kultur.

        … blev straks halshuggede paa torvet. ¹ Henrettelserne varede i flere dage, og et øienvidne fortalte, han havde seet 94 blive halshuggede. Blodet flød i strømme, og en sterk regn skyllede det videre gjennem gaderne. Den tredje dag blev ligene brændte. Denne begivenhed kaldes det stockholmske blodbad. Kristiern troede, han havde sikret sin magt i Sverige ved denne …

        I andre bøker og planer
    • Verdenshistorie7 sider

      LÆREBOG I HISTORIE VERDENSHISTORIE - KIRKEHISTORIE - NORGES HISTORIE AF A. KJÆR 2. FORØGEDE UDGAVE AF HISTORIE FOR FOLRK ESKOLE R, AMTSSKOLER OG MIDDELSKOLER* LÆREBOG I MED 77 BILLEDER OG 4 KARTER KRISTIANIA I KOMMISSION flos T. 0. BRØGGER 1899

      Verdenshistorien deles i tre store afsnit: oldtiden, fra de ældste kjendte tider til henved aar 500 e. Kr., da romerriget gik tilgrunde og kristendommen havde fortrængt hedenskabet i dette rige; middelalderen, til omtr.

      Også side 19, side 26, side 27, side 252, side 311

      I andre bøker og planer
    • Den franske revolusjon5 sider

      IV. Revolutionstiden og Napoleonstiden.

      IV. Revolutionstiden og Napoleonstiden. l. Den store franske revolution. ꝝ 1. Frankrigs tilstand efter Ludvig 14. Mens mange fyrster og ministre rundt om i Europa paa mange maader arbeidede for folkenes vel, blev i Prankrig i det hele alt ved det gamle. Ludvig 14's eftermand Ludvig 15 (1715—1774) ødelagde ved sit slette liv og sin udnelighed kongemagtens anseelse. Ved en …

      IV. Revolutionstiden og Napoleonstiden.

      … " 2 mal med begynder den franske revolution. ! Forsamlingen blev straks uenig om hvorledes den skulde stemme. Adelen og de fornemme geistlige vilde, 13*

      Også side 196, side 202, side 324

      I andre bøker og planer
    • Korstogene5 sider

      4. Kjær.

      … Babylonien og og pavevældets Åssyrien. ... 2 blomstringstid 7 (indtil omtr. 12 1270).» 1 Pavedømmets 14 fremgang . . . 5. Inderne.... 17 2. Riddervæsenet II. Grækenland og ] 3. Korstogene . . om. g. 18 4. Pavemagten paa 1. Grækerne... 18 dens hæids. .. 2. Romerne .. . 37 …

      III. Lensvæsenets og pavevældets blomstringstid › 3. Korstogene.

      3. Korstogene. 1. Det første korstog. Paa samme tid muhammedanerne trængte seirende frem i Spanien og Sydfrankrig, søgte de ogsaa at gjøre ende paa det græske keiserdømme. Det lykkedes dog ikke for dem, og det gik senere tilbage med khalifernes magt. Men det græske rige fik da farligere fiender i de krigerske tyrker, som begyndte at udbrede sig i Forasien …

      Også side 93, side 102, side 109

      I andre bøker og planer
    • Nasjonsbygging etter 18145 sider

      VIII. Kirke og kultur.

      Han vilde flygte fra Stockholm, men blev fængslet af endel 1809 høie officerer og maaatte frasige sig tronen 1809. En rigsdag afskaffede da enevoldsmagten, gav landet en ny forfatning og valgte Gustavs gamle onkel Karl 13 til konge.

      VIII. Kirke og kultur.

      En regjeringskommission med Kristian August i spidsen styrede en tid landet, og i 1813 blev Fredrik 6's fætter og tronarving, prins Kristian Fredrik, statholder.

      Også side 317, side 318, side 322

      I andre bøker og planer
    • Verdens og Nordens historie 1750–1850

      • Wienerkongressen5 sider

        IV Kl. III. Verdenshistorien fra den nyere tid til Wienerkongressen (side 106—173 [side 129—213 i denne udg.). Nordens historie fra ,Sverige indtil 1319* til ,Norge efter 1814» (side 227—270 [side 275—9322 i denne udg.). Kl. IV. Verdenshistorien fra Wienerkongressen (side 173 --201 [side 213—247 i denne udg.]). Nordens historie fra ,Norge efter 1814* (side 270—84 [side 322—345 i denne udg)). …

        III. Enevældets tid lsl › 1. Wiener-kongressen

        1. Wiener-kongressen . . .

        Også side 213, side 221, side 225

        I andre bøker og planer
    • Krimkrigen4 sider

      VI. Det andet franske keiserdømmes tid.

      Da keiser Nikolaus 1 af Rusland angreb Tyrkiet, begyndte Frankrig og England krig mod ham (Krimkrigen) De franske og

      I. Tyskland som keiserrige.

      Keiser Nikolaus 1 udvidede rigets grænser i Asien, hvor Rusland allerede længe havde eiet Sibirien; men da han vilde gaa løs paa Tyrkiet, blev han stanset af England og Frankrig i Krimkrigen (se side 223).

      Også side 238, side 324

      I andre bøker og planer
    • Tidlig nytid

      • Reformasjonen i Danmark-Norge4 sider

        VIII. Kirke og kultur.

        Paa denne rigsdag blev reformationen indført i Danmark.

        paa rigsdagen i Kjøbenharn i 1536 1536 blev saa den evangeliske kirke indført

        VIII. Kirke og kultur. › 3. Reformationen i Danmark og Norge.

        Paa rigsdagen i Kjøbenharn i 1536 1536 blev saa den evangeliske kirke indført, og snart efter blev Luthers ven Bugcenhagen indkaldt for at ordne den nye kirkes forfatning.

        Også side 294, side 318

        I andre bøker og planer
    • Kielfreden3 sider

      VIII. Kirke og kultur.

      … nogen forening med Sverige. Kristian Fredrik samlede en del ansete mænd til et møde paa Eidsvold for at høre deres mening. De var uvillige til at rette sig efter Kieler-freden og ønskede, at Kristian Fredrik skulde styre landet som regent, til en nationalforsamling kunde bestemme hvad der skulde gjøres. I april 1814 kom rigsforsamlingen paa Eidsvold sammen. Eidsvoldsbygningen. Et mindretal …

      VIII. Kirke og kultur.

      … værdi. I 1816 blev Norges bank oprettet ved tvungne bidrag (sølvskatten), og pengenøden bedredes efterhaanden. Der var i begyndelsen ikke det bedste forhold mellem Karl Johan og nordmændene. I Kieler-freden var han gaaet ind paa, at Norge skulde betale en del af den statsgjæld det dansk-norske rige havde gjort før 1814. Men under landets pengenød negtede stortinget at gjøre dette, …

      Også side 340

      I andre bøker og planer
    • Amerikanske urfolk omtalt som «indianere»2 sider

      III. Lensvæsenets og pavevældets blomstringstid

      Den ædle biskop Las Casas ynkedes over dem og fik regjeringen til at forbyde indvandrerne at gjøre indianerne til slaver: istedetfor dem skulde man bruge de sterke negere.

      i Boston klædte endel borgere sig ud som indianere og kastede tre skibsladninger te som der skulde svares told af, i vandet.

      I. Luthers reformation i Tyskland.

      I Boston klædte endel borgere sig ud som indianere og kastede tre skibsladninger te som der skulde svares told af, i vandet.

      I andre bøker og planer
    • Borgerkrigene i Norge2 sider

      VIII. Kirke og kultur.

      En mængde virkelige eller foregivne kongesønner laa i den tid i strid om riget og holdt landet i stor uro med sine indbyrdes kampe. Disse borgerkrige varede i 110 aar.

      VIII. Kirke og kultur.

      … til at vælge sig til konge, og Magnus maatte da dele riget med ham. Magnus kunde ikke glemme Harald dette; han samlede snart en hær mod ham, og dermed begyndte borgerkrigene. Harald maatte for det første flygte til Danmark; men han kom snart efter tilbage og tog 1135 Magnus tilfange i Bergen (1135). Han hevnede sig nu grusomt ved at …

      I andre bøker og planer
    • De store geografiske oppdagelsene2 sider

      III. Lensvæsenets og pavevældets blomstringstid

      1. Sjøveien til Indien. Fra gammel tid af var der kommet varer fra Indien til Europa. De førtes tillands gjennem Asien til havne ved Middelhavet og bragtes saa videre paa skibe. Det var især italienerne som drev denne handel i Middelhavet. De havde omkring 1300 lært kompasset at kjende, formodentlig af araberne, og de var fra den tid blandt Europas …

      III. Lensvæsenets og pavevældets blomstringstid

      Straks iforveien var en anden endnu merkeligere opdagelse gjort.

      I andre bøker og planer
    • Den store nordiske krig2 sider

      de sluttede derfor i 1699 i stilhed et forbund mod Karl, og kong August den sterke af Polen begyndte krigen (den store nordiske krig, 1700—1721).

      VIII. Kirke og kultur.

      De sluttede derfor i 1699 i stilhed et forbund mod Karl, og kong August den sterke af Polen begyndte krigen (den store nordiske krig, 1700—1721).

      VIII. Kirke og kultur.

      - z&. Fredrik 4. Ogsaa denne konge indlod sig i krig med Sverige; han deltog, som før fortalt, to gange i den store nordiske krig. Danmark vandt ikke synderligt fra Sverige; men da hertugen af Holsten-Gottorp havde givet den svenske general Stenbock et tilflugtssted i sit land, straffede Fredrik 4 ham for det ved at tage hertugens del af Slesvig …

      I andre bøker og planer
    • Grevefeiden2 sider

      VIII. Kirke og kultur.

      … Danmark til skade for Hansestæderne, tog den mægtige handelsstad Libeck sin gamle uven Kristierns parti og sendte grev Kristoffer af Oldenburg med en hær til Danmark. Dermed begyndte den krig, som kaldes grevefeiden (1584 36). Kristoffer havde i begyndelsen stor fremgang paa øerne, og adelen skyndte sig derfor med at vælge hertug Kristian til konge. Bønderne i Jylland gjorde da …

      VIII. Kirke og kultur. › 3. Reformationen i Danmark og Norge.

      Da kongen var i pengeforlegenhed efter grevefeiden, tog han kirkernes kostbarheder og lod slaa mynt af dem.

      I andre bøker og planer
    • Kalmarkrigen2 sider

      VIII. Kirke og kultur.

      Kristian 4 førte tre krigs. Den første var med Sverige (Kalmarkrigen), fordi den svenske konge Karl 9 gjorde fordring paa det norske Finmarken og der var Kristian 4.

      VIII. Kirke og kultur. › 2. Gustavs ældste son Erik 14 havde intet

      Efter Gustav Vasas tid havde Sverige søgt at erhverve land i Østersjøprovinserne; derved kom det i krig med andre stater, og Karl 9 havde ved ] --T sin død 1611 strid med Danmark (Kalmarkrigen), 1611 Rusland og Polen.

      I andre bøker og planer
    • Kileskrift2 sider

      I. Babylonien og Assyrien.

      Det er fær fortalt, at de rimeligvis havde faaet skrivekunsten fra babylonierne, og denne lærte igjen grækerne af dem.

      I. Babylonien og Assyrien.

      … sig for Smerdis, tog kongenavn, og folket sluttede sig til ham. Kambyses maatte da drage hjemover, men døde paa veien. Kong Darios. En mand af kongehuset, Darios. dræbte siden bedrageren og blev selv konge. Først dæmpede Darios med stor dygtighed mange opstande i sit uhyre rige og lod til minde herom paa en fjeldvæg indhugge en stor indskrift i kileskrift,

      I andre bøker og planer
    • Religionsfreden i Augsburg2 sider

      I. Luthers reformation i Tyskland. › 1. Den schmalkaldiske krig.

      … hertug Moritz angrede snart hvad han havde gjort. og begyndte pludselig krig mod keiseren. Karl 5 var lidet forberedt paa dette; hans tropper blev slagne, og striden endte med religionsfreden i Augsburg 1555. Keiseren maatte give proteæ- 1555 stanterne fuld trosfrihed og lige rettigheder - med katolikerne. Mismodig over reformationens fremgang og skuffet i mange af sine politiske planer nedlagde …

      I. Luthers reformation i Tyskland.

      Religionsfreden i Augsburg forsonede ikke katoliker og protestanter i Tyskland.

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Leipzig 18132 sider

      IV. Revolutionstiden og Napoleonstiden.

      … var blandt hovedanførerne. Napoleon vandt i begyndelsen nogle seire med sin uøvede hær, deriblandt det to dages slag ved Dresden; men fienden blev ham for sterk. Han tabte det store slag ved Leipzig …

      VIII. Kirke og kultur.

      Efter Napoleons nederlag i Rusland gik Karl Johan i 1813 med en svensk hær over til Tyskland, hvor han seirede over franskmændene ved Gross-Beeren og Dennewitz og tog del i slaget ved Leipzig (1813).

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Svolder2 sider

      VIII. Kirke og kultur.

      Efter slaget ved Svolder delte seierherrerne Norge imellem sig; men den danske konge, ovein Tjugeskjeg, overdrog sin part af landet til Eirik jarl, som var hans svigersøn, og den svenske konge gav sin del til Eiriks broder Svein, som var hans svoger.

      VIII. Kirke og kultur.

      … blev han uenig med dem og hjalp da Haakon jarl til magten i Norge; men hans overherredømme i dette land varede dog ikke længe. Haralds søn var Svein Tjugeskjeg, som var med i slaget ved Svolder mod Olav Tryggvessøn; han erobrede England. Ved hans død (1014) gjorde angelsakserne opstand; men hans søn Knut lagde igjen landet under sig. Knut op-

      I andre bøker og planer
    • Trettiårskrigen2 sider

      I. Luthers reformation i Tyskland.

      1. Krigen i Bøhmen. Religionsfreden i Augsburg forsonede ikke katoliker og protestanter i Tyskland. De stolede ikke paa hverandre, og fyrsterne sluttede sig sammen til et protestantisk og et katolsk forbund. Der skulde kun lidet til at krigen skulde begynde 1618 igjen, og det brød los i Prag i Bøhmen 1618. Kato Iikerne havde revet en protestantisk kirke ned, og …

      VIII. Kirke og kultur.

      Karls unge søn og efterfølger Gustav 2 Adlf (1611—1632) sluttede fred med Danmark, men udvidede Sveriges besiddelser syd for Østersjøen Han blev verdensberømt ved at tage del i trediveaarskrigen (se side 156).

      I andre bøker og planer
    • Annen borgerkrig (Cæsar og Pompeius)1 side

      II. Grækenland og Rom.

      49 og bød ham derfor nedlægge sin kommando; men Cæsar svarede med at føre sin hær ind i Italien, og ⁷ 49 dermed begyndte den anden borgerkrig (49 f. Kr.). f. Kr Forskrækkelsen blandt Cæsars modstandere i Rom var stor. Pompeius havde ikke hærstyrke nok i Italien til at optage kampen og fandt det sikrest at flygte over til Grækenland. …

      I andre bøker og planer
    • Antikken

      • Antikkens olympiske leker1 side

        II. Grækenland og Rom.

        Alle grækere satte pris paa et vel udviklet, sundt og kraftigt legeme.

        I andre bøker og planer
    • Brømsebrofreden1 side

      VIII. Kirke og kultur.

      Rigets grænser blev udvidede baade ved Torstenssons krig mod Danmark (fred i Brömsebro 1645) og ved den westfalske fred 1648 (se side 159).

      I andre bøker og planer
    • Den andre puniske krig1 side

      II. Grækenland og Rom.

      Han gik derfor over Ebro med sin hær, og dermed begyndte den anden puniske hrig (218—201 f. Kr.).

      I andre bøker og planer
    • Den nordiske 7-årskrig1 side

      VIII. Kirke og kultur.

      … farbrødre, hertugerne i Slesvig og Holsten. Efter Gustav Vasa var Erik 14 bleven konge i Sverige, og Fredrik kom snart i krig med ham om saagodtsom ingenting. Det var den nordiske syvaarskrig 1563—70. Tilsjøs kjæmpede de danske under Peder Skram og andre dygtige anførere; men de var ikke heldige. Tillands blev krigen fært i Sverige og i Norge. I Sverige …

      I andre bøker og planer
    • Den peloponnesiske krig1 side

      II. Grækenland og Rom.

      Krigen, som kaldes den peloponnssiske krig, varede fra 431 til 404.

      I andre bøker og planer
    • Den spanske arvefølgekrig1 side

      I. Luthers reformation i Tyskland.

      Ludvig 14's sidste krig var den spanske arvefølgekrig.

      I andre bøker og planer
    • Den westfalske fred1 side

      VIII. Kirke og kultur.

      Rigets grænser blev udvidede baade ved Torstenssons krig mod Danmark (fred i Brömsebro 1645) og ved den westfalske fred 1648 (se side 159).

      I andre bøker og planer
    • Februarrevolusjonen i Frankrike1 side

      VIII. Kirke og kultur.

      Efter februar- Tevolutionen e slesvig-holstenerne, at hertugdømmerne skulde faa en fælles fri forfatning.

      I andre bøker og planer
    • Gravhaug1 side

      VIII. Kirke og kultur.

      Mange gjenstande fra disse ældste tider, især fra jernalderen, er i senere tid fundne i jorden og gjemmes i musterne (oldsager) De findes mest i gamle gravhauge, hvor man ogsaa har fundet rester af lig.

      I andre bøker og planer
    • Gyldenløvefeiden1 side

      VIII. Kirke og kultur.

      I Norge fik krigen navnet Gyldenløve-feiden efter statholderen Gyldenløve; nordmændene havde gjort flere heldige indfald i Sverige.

      I andre bøker og planer
    • Hannibalfeiden1 side

      VIII. Kirke og kultur.

      I Norge fik denne krig navnet Hannibalsfeiden efter statholderen Hannibal Sehested.

      I andre bøker og planer
    • Historisk årsak og virkning1 side

      VIII. Kirke og kultur.

      Da freden kom istand, blev alt som før krigen; men denne krig skabte et indbyrdes had mellem de nordiske folk som siden førte meget ondt med sig.

      I andre bøker og planer
    • Humanismen og renessansen1 side

      V. Middelalderens kultur.

      … i dette, og det var borgerlige mænd som blev denne lærde dannelses vigtigste bærere; byerne, og ikke som før klostrene og borgene, var nu aandslivets arnesteder. 4 2 æ 3. Renæssancen. Den nye dannelses frugter viste sig i alt. Dette tidsrum kaldes renæssåncen (gjenfødelsen), fordi videnskab, kaunst, statsform. ja menneskets hele syn paa livet blev ,født paany*. Florents og Rom …

      I andre bøker og planer
    • Imperialisme1 side

      I. Luthers reformation i Tyskland.

      Hun gav et kjøbmandsselskab eneret til at handle paa Indien; det blev siden til det mægtige engelsk-ostindiske kompagni, som tilsidst lagde næsten hele Indien under sig.

      I andre bøker og planer
    • Kolonisering og avkolonisering1 side

      II. Grækenland og Rom.

      Ligesom fønikerne grundlagde de kolonier paa mange steder udenfor sit land, især i Lilleasien og i Syditalien.

      I andre bøker og planer
    • Napoleon 3s statskupp1 side

      VI. Det andet franske keiserdømmes tid.

      Keiserdømmet var mere indre svagt end man skulde tro efter det ydre. Republikanerne havde ikke glemt keiserens grundlovsbrud (statskup) i 1851, og de viste det mer og mer.

      I andre bøker og planer
    • Nordamerikanernes Frihedskamp1 side

      IV. Revolutionstiden og Napoleonstiden.

      … at rette paa statens fortvilede pengevæsen; men de fik ikke støtte nokaf kongen mod adelen,som ikke vilde miste nogen af sinerettigheder. Udgifternesteg tvertimod endnu mere, da Frankrig tog del i den nordamerikanske frihedskrig. Mange forlangte derfor, at nationalforsamlingen (rigsstænderne) skulde sammenkaldes, og kongen maatte tilslut, dreven af Necker, gjøre det. 300 adelige, 300 geistlige og 600 af borgerstanden (tredjestanden) kom …

      I andre bøker og planer
    • Opplysningstiden1 side

      I. Luthers reformation i Tyskland.

      … var han optaget af forskjellige menneskekjærlige bestræbelser, og hans død (1790) vakte almindelig sorg. Han fik en hoitidelig begravelse, og kongressen anordnede en maaneds landesorg over ham. % g. Oplysningens tidsalder. % 1. Oplysningstidens filosofi. Den engelske filosof Bacon havde lært, at erfaringen maatte lede den menneskelige fornuft til den rette erkjendelse; det man ikke har erfaringer om, kan man …

      I andre bøker og planer
    • Perserkrigene1 side

      II. Grækenland og Rom.

      … Alle athenere fik nu borgerret, og enhver borger kunde komme ind i raadet. Klisthenes havde herved gjort alle klasser lige og regnes derfor som grundlæggeren af Athens demokratiske forfatning. 6. Perserkrigene. Grækerne var tidlig et sjøfarende folk. Ligesom fønikerne grundlagde de kolonier paa mange steder udenfor sit land, især i Lilleasien og i Syditalien. Da perserne tog Lilleasien, kom ogsaa …

      I andre bøker og planer
    • Reformasjonen1 side

      VIII. Kirke og kultur.

      Reformationen havde gjort fremgang der i den sidste tid, og dens tilhængere blandt adelen vilde have Fredriks søn hertug Kristian til konge.

      I andre bøker og planer
    • Riksforsamlingen på Eidsvoll1 side

      VIII. Kirke og kultur.

      I april 1814 kom rigsforsamlingen paa Eidsvold sammen.

      I andre bøker og planer
    • Sigurd Jorsalfares korstog1 side

      VIII. Kirke og kultur.

      1107 drog Sigurd med en flaade paa 60 skibe paa korstog til det hellige land, hvor han hjalp kong Balduin af Jerusalem med at erobre Sidon.

      I andre bøker og planer
    • Slaget på Reden1 side

      VIII. Kirke og kultur.

      Men i vaaren 1801 kom pludselig en engelsk flalaade under admiralerne Parker og Nelson til Kjøbenhavn.

      I andre bøker og planer
    • Slaget på Stiklestad1 side

      VIII. Kirke og kultur.

      Thore Hund drog paa pilgrimsreise til Jerusalem for at sone sin uret mod den hellige konge, og Kalv Arnessøn reiste med Emar …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Actium1 side

      II. Grækenland og Rom.

      … den meste tid i Alexandria sammen med den ægyptiske dronning Kleåpatra, som han var forelsket i. Tilsidst kom det til krig mellem de to medbeilere, og Antonius tabte søslaget ved Actium (-tsi-) i 31 Epiros (31 f. Kr.). Han dræbte sig selv kort f K. efter, og Octavian gjorde da Ægypten til romersk ] Br provins. Nu havde Octavian naaet …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Breitenfeld1 side

      I. Luthers reformation i Tyskland.

      Tilly, som havde seiret i 36 slag, græd over dette nederlag; han maatte for første gang flygte og mistede en mængde af sine folk.

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Cappel (1531)1 side

      I. Luthers reformation i Tyskland.

      139 likerne seirede over sine modstandere ved et pludseligt angreb (slaget ved Cappel 1531) og Zwingli selv F— faldt. De forbitrede katoliker holdt dom over 1531 hans lig, som blev hugget i stykker og brændt. 2. Calvin. Reformationen blev alligevel ikke ndryddet i Schweiz; der kom én som fortsatte Zwinglis verk. Det var franskmanden Johan Calvin. Han maatte for sin …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Dresden (Napoleons seier)1 side

      IV. Revolutionstiden og Napoleonstiden.

      … Sveriges kronprins Karl Johan (oprindelig Bernadøtte, tidligere en af Napoleons generaler), var blandt hovedanførerne. Napoleon vandt i begyndelsen nogle seire med sin uøvede hær, deriblandt det to dages slag ved Dresden; men fienden blev ham for sterk. …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Hastings1 side

      II. Lensvæsenets og pavedømmets opkomst.

      Nordmændene blev slagne ved Stanford-bro; men paa samme tid landede hertug Vilhelm af Normandi paa sydkysten af England, og Harald Godvinessøn faldt mod ! ham i slaget ved Hastings (1066).

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Helsingborg (1710)1 side

      VIII. Kirke og kultur.

      … hæren maatte overgive sig til russerne. August blev nu konge i Polen igjen, og en dansk hær gjorde indfald i Skaane. Men den svenske general Sftenbock slog danskerne ved Helsingborg (1710), saa de maatte forlade landet. Heller ikke i sjøslaget i Kjøge bugt formaaede de at vinde nogen seier. I det kom nordmanden Iver Huitfeldts skib i brand. Da han …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Magenta1 side

      VI. Det andet franske keiserdømmes tid. › 2. Italiens enhed.

      Østerrig skjønte, at krigen var uundgaaelig og begyndte (1859); men efter nederlagene ved 1859 Magenta (Madsjenta) og Solferino maatte det slutte fred.

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Maraton1 side

      Deres anfører Miltiades vandt alligevel en stor seier ved Marathon (nær Athen) 490 g Kr.

      II. Grækenland og Rom.

      Athenerne havde færre folk; men deres anfører Miltiades vandt alligevel en stor seier ved Marathon (nær Athen) 490 g Kr.

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Maréngo1 side

      IV. Revolutionstiden og Napoleonstiden.

      Han slog dem i slaget ved Maréngo (1800), og da en af hans generaler, Moreau (raa), trængte frem gjennem Tyskland mod Wien, maatte keiseren atter bede om freæd.

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Pelusium1 side

      I. Babylonien og Assyrien.

      Han erobrede gypten i slaget ved Peliisium (525 f. Kr.).

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Sadowa1 side

      VI. Det andet franske keiserdømmes tid.

      sachserne og gik saa ind i Bøhmen, hvor østerrigerne blev slagne ved Sadowa (eller Königgritz).

      I andre bøker og planer
    • Strilekrigen1 side

      VIII. Kirke og kultur.

      Der blev derfor paalagt nye skatter, som vakte misfornøielse, ] og i Bergens stift kom det til uroligheder blandt 1766 bønderne (,strilekrigen*).

      I andre bøker og planer
    • Syvaarskrigen (1756–1763)1 side

      I. Luthers reformation i Tyskland.

      179 derom og begyndte krigen, før hans modstandere var færdige (syvaarskrigen, 1756—1763). I denne krig maatte han kjæmpe mod det halve Europa og havde kun England paa sin side. Han var sin tids største hærforer og vandt mange seire; men da hans fiender var over dobbelt saa sterke, led han ogsaa store nederlag. England faldt tilsidst fra ham, og det …

      I andre bøker og planer
    • Torstensons krig1 side

      VIII. Kirke og kultur.

      Rigets grænser blev udvidede baade ved Torstenssons krig mod Danmark (fred i Brömsebro 1645) og ved den westfalske fred 1648 (se side 159).

      I andre bøker og planer
  • Samfunn og politikk

    • Kunnskap om samfunnsordenen15 sider

      II. Grækenland og Rom.

      I mange stater stillede da en dygtig og ærgjerrig mand sig i spidsen for de misfornøiede og rev ved deres hjælp den høieste magt i staten til sig.

      II. Grækenland og Rom.

      Deres bedste sider kom frem i deres forhold til staten.

      Også side 229, side 231, side 251, side 312, side 326, side 327, side 328, side 329, side 330, side 337, side 338, side 340, side 342

      I andre bøker og planer
    • Arbeids- og næringsliv2 sider

      V. Middelalderens kultur. › 4. Byer og borge i middelalderen.

      … og klostre som var søgte valfartssteder, ved biskopssæderne og ved kongernes slotte, hvor biskopernes og kongernes følger og tjenere havde sit ophold, rundtom de store vasallers borge, hvor det var trygt at bo under ufred, ved bjergverker, fiskepladser og paa markedspladser, paa mange saadanne steder slog haandverkere og handlende sig ned og tog fast ophold, og der opstod da byer.

      VIII. Kirke og kultur. › 22. Sverige efter 1814.

      … sidste aar var forholdet mellem ham og det svenske folk godt. Under Oscar 1 gik Sverige ligesom Norge frem i velstand, og regjeringen arbeidede ivrig for udviklingen af næringsveiene og samfærdselen. Den svenske rigsdag var paa gammeldags vis delt i fire stænder (adel, geistlighed, borger- og bondestand), som stemte hver for sig. De liberale havde længe søgt at faa rigsdagen …

      I andre bøker og planer
    • Rettigheter og plikter2 sider

      VIII. Kirke og kultur.

      Han gjorde forresten meget for lov og ret i sit rige og var ved sin død saa elsket, at hvert af hans fylker vilde have hans lig begravet inden sine grænser.

      VIII. Kirke og kultur.

      Alle nordmænd er lige for loven; alle maa rette sig efter loven.

      I andre bøker og planer
    • Økonomi og arbeidsliv2 sider

      I. Luthers reformation i Tyskland.

      Handel og skibsfart tog stort opsving i hendes tid.

      VIII. Kirke og kultur.

      Han søgte ogsaa at ophjælpe handelen og andre næringsveie og indkaldte dygtige udenlandske haandverkere og bygmestere.

      I andre bøker og planer
    • «Naturfolk» og «kulturfolk» som historiske kategorier1 side

      Indledning. 1. Naturfolk og kulturfolk. Fra geografien ved vi, at menneskeslegten er delt i folkeracer, og disse igjen i folkeslag. De sidste er mangfoldige i tal og forskjellige fra hverandre i udseende og sprog og for en stor del ogsaa i levevis, religion og meninger om menneskets pligter. Nogle folk i Afrika lever kun af vilde frugter og de dyr …

      I andre bøker og planer
    • Bolig1 side

      VIII. Kirke og kultur.

      4. Husliv. En bedre bondegaard havde flere huse, men hvert hus havde oftest kun ett værelse.

      I andre bøker og planer
    • Internasjonale samfunnsforhold1 side

      VIII. Kirke og kultur.

      Under revolutionskrigene sluttede disse tre lande sig atter sammen til et væbnet neutralitets-forbund (1800) for at sikre handelens frihed, især mod England.

      I andre bøker og planer
    • Samliv, familie og samfunn1 side

      VIII. Kirke og kultur.

      … (død 1895), var den første som skildrede de dannede klassers liv; i romanen ,, Amtmandens døtre* refsede hun meget i vore samfundsforhold.

      I andre bøker og planer
    • Skole1 side

      I. Hunnerne og folkevandringerne.

      Han krævede, (hovedet af en broncefigur) at alle forældre skulde lade sine børn faa undervisning, og han oprettede en mængde skoler, hvor der lærtes kristendomskundskab, læsning, skrivning, regning og sang.

      I andre bøker og planer
    • Økonomiske systemer og makt1 side

      I. Luthers reformation i Tyskland.

      Den utrættelig virksomme minister Colbert (Kolbær) bragte saaledes orden i skatte- og toldvæsenet, lod anlægge veie og kanaler, ophjalp handel og industri, grundede kolonier og drev statsindtægterne op.

      I andre bøker og planer
  • Religion, livssyn og filosofi

    • Religion6 sider

      de vigtigste var Bal og Moloch

      I. Babylonien og Assyrien.

      … at bruge purpurfarvet tøi, og purpurkaaben er helt til vore dage vedblevet at være tegn paa kongeværdigheden. Ligesom de andre semitiske folk troede fønikerne paa flere guder. De vigtigste var Bal og Moloch; de dyrkedes med ofre af dyr og frugter, men ogsaa med grusomme menenskeofringer. 2. Historie. Fønikien var delt i mange smaastater, hver under sin konge. De vigtigste …

      I. Babylonien og Assyrien.

      … Medien og perserne i Persis eller det egentlige Persien. Disse og flere andre folk kaldte sig selv arier og hørte til de indoenropæiske folk. 2. Gudetro. Arierne dyrkede fra først at mange guder. Men en prest Zoroister skal have forkyndt en renere lære, som vandt stor udbredelse blandt dsm. Efter denne var der en hæiests gud, Ormuid, lysets, sandhedens og …

      Også side 17, side 61, side 69, side 330

      I andre bøker og planer
    • Loke2 sider

      VIII. Kirke og kultur.

      … blev dræbt af sin broder, den blinde Hod. Ogsaa kampguden Ty var en søn af Odin. Andre guder var Njord, som raadede for vind og hav og skjænkede rigdom, hans søn Frøy, som raadede for godt aar og velstand, og hans datter Frøyja, som beskyttede elskende. Et ondt væsen blandt guderne var Loke. Han var af jotunæt, men var optagen

      VIII. Kirke og kultur.

      Lokes børn var de tre uhyrer ulven Tenre Midgards-ormen og datteren Hel.

      I andre bøker og planer
    • Valhall2 sider

      VIII. Kirke og kultur.

      Til hans bolig Valhall kom de faldne helte.

      VIII. Kirke og kultur.

      … Af de gamle nordmænds gudetro kan vi se, at de var et krigersk folk Kampguden Odin var den øverste gud, og mandens haab var efter døden at komme til ham i Valhall, hvor heltene forlystede sig med at kjæmpe sammen hver dag. Men nordmændene vilde dog ikke slaas bare for at slaas. De vilde ogsaa vinde bytte i kampen, og …

      I andre bøker og planer
  • Geografi

    • Kart4 sider

      VIII. Kirke og kultur.

      Kart til «Oldtiden». 1. (Det skraverede betegner romerrigets grænse under Trajan). F⁶ æ nv v

      VIII. Kirke og kultur.

      «Middelalderen» og ,Den nyere tid*.

      Også side 351, side 352

      I andre bøker og planer
    • Verdensdel1 side

      VIII. Kirke og kultur. › 3. Opdagelsesreiser.

      Efter Amerikas opdagelse blev der fundet endnu en ny verdensdel, nemlig Australien.

      I andre bøker og planer
    • Verdenshav1 side

      III. Lensvæsenets og pavevældets blomstringstid

      Fra de canariske øer satte han kursen mod vest; men sjømændene var saa bange, at de græd, da de skulde ud paa det store verdenshav, som ingen før dem havde befaret.

      I andre bøker og planer
    • Ørken1 side

      II. Grækenland og Rom.

      … ved at dele deres lidelser i krigen og ikke fordre det bedre end den simple soldat, naar det var nødvendigt. Da hele hæren engang led skrækkelig af tørst i en ørken, fandt nogle soldater lidt mudret vand, som de bragte kongen i en hjelm. Men alexander sagde: ,,Jeg vil ikke drikke, naar alle I andre maa tørste* og slog vandet …

      I andre bøker og planer
  • Kunst, kultur og håndverk

    • Kunst4 sider

      II. Grækenland og Rom.

      … digteren Pindars hus: men han angrede dette i den grad, at ingen thebaner siden bad ham forgjæves om noget. ] 323 ] f. Kr. Alexander den store (byste). 10. Græsk kunst. Det er ikke i Grækenland selv vi først tfinder en høiere kultur udviklet, men i de græske kolonier i Lilleasien. Disse byer kom nemlig langt tidligere til velstand og …

      I. Hunnerne og folkevandringerne.

      75 kunst og videnskab. Han lod bygge kirker og slotte, især i Aachen, som blev hans hovedstadd Han havde mange lærde mænd omkring sig og omgikkes dem paa en fortrolig maade. De studerede med flid gamle latinske skrifter og forfattede selv bøger:; lærdom og dannelse begyndte igjen at blomstre. Karls ry strakte sig langt ud over hans rige. Fra khalifen …

      Også side 121, side 313

      I andre bøker og planer
    • Empire1 side

      I. Luthers reformation i Tyskland.

      … en stiv og klodset efterligning af oldtidens kunst. Mere kraft kom der i denne stil omkring aar 1800; fra den tid af har den efter Napoleon 1's keiserdømme faaet navnet empire-stil. Musiken havde store mestere i Italien, t. eks. Palestrina (død 1594), berømt ved sin kirkemusik; i Ttalien opstod omkring 1600 sangdramaet (operaen) Til endnu større høide hævede musiken sig …

      I andre bøker og planer
  • Litteratur

    Generelt4 sider

    II. Grækenland og Rom.

    Begge disse digte er meget vidtløftige; de fortæller alle begivenheder paa en klar og fængslende maade i et friskt digterisk sprog.

    I. Luthers reformation i Tyskland.

    Han skrev historiske skuespil om engelske konger, lystspil og sorgespil (Hamlet, Macbeth, Romeo og Julie m. fl.).

    Også side 190, side 235

    I andre bøker og planer

    • Naturalisme1 side

      I. Tyskland som keiserrige. › 2. Den tredje franske republik.

      … Hugo (1802—85), Lamartine (d. 1869) og Musset d. 1857). Bekjendte romanfattere, som har skildret sin tids samfund, er: Balzac (d. 1550), Flaubert (d. 1880) og Emile Zola (f. 1840; ,naturalismen*). Berømte kvindelige forfattere er fru Stail (d. 1817) og George Sand (egentlig fru Iuderant, d. 1876). Store verker om Frankrigs historie skrev Guizot (d. 1874), Thi og Muichelet (d. 1874); …

      I andre bøker og planer
  • Norsk språk

    • Rune1 side

      VIII. Kirke og kultur. › 7. Norges og lslands literatur i middelalderen.

      % I den hedenske tid forstod man ikke i Norge at skrive bøger, men man havde dog en skrift, de stive kantede runer, som ogsaa brugtes i Sverige og Danmark.

      I andre bøker og planer
• Ferdigheter og arbeidsmåter

  • Skriving

    • Skrive4 sider

      II. Grækenland og Rom.

      … efter ogsaa i dette. Der blev sendt mænd til Athen som skulde studere lovene der, og da de kom tilbage, blev der valgt 10 mænd (decemvirer) til at skrive love for romerne. Disse blev kaldt de tolv tavlers love, fordi de var skrevne paa tolv kobbertavler. Mens dette arbeide stod paa, skulde decemvirerne have al myndighed i staten. Da de …

      II. Lensvæsenets og pavedømmets opkomst.

      … slog ofte andre asketer sig ned i hans nærhed for at lære af ham, og der opstod da smaa samfund af eneboere eller munke. 2. Klostre og munkeordener. En af Antonius's disciple lod et saadant selskab af munke flytte sammen i ett hus og gav en regel for livet der. Det var det første kloster. Ogsaa kvinder flyttede sammen i …

      Også side 260, side 274

      I andre bøker og planer
  • Muntlig

    • Muntlig språkbruk1 side

      I. Hunnerne og folkevandringerne.

      Presterne maatte prædike for folket paa modersmaalet, ikke som før paa latin.

      I andre bøker og planer
• Andre emner

  • Babylon5 sider

    I. Babylonien og Assyrien.

    … 2. Det ældste babyloniske rige. Mellem floderne Hufrat og Tigris ligger landet Mesopotamien Dets sydligste del kaldtes i oldtiden Babylonien eller Chaldæa.

    I. Babylonien og Assyrien.

    Nabopolassar grundede det nybabyloniske rige, hvis hovedstad var gæ Babylon.

    Også side 14, side 16, side 28

    I andre bøker og planer
  • Apis2 sider

    I. Babylonien og Assyrien.

    Han spottede ægypternes religion, og det fortælles, at han med egen haand dræbte deres hellige okse Apis.

    II. Grækenland og Rom.

    … gjennem Jødeland til gypten. Her blev han modtaget som en befrier fra perserne. Ligesom Kyros agtede han de overvundnes religion, og han vandt ægypternes hjerter ved at bringe den hellige okse Apis prægtige ofre. Ved Nilens udløb i Middelhavet anlagde han byen Alerandria, som snart blev østens største handelsstad og et hovedsæde for græsk videnskab. Derpaa drog han helt ind …

    I andre bøker og planer
  • Norden2 sider

    III. Lensvæsenets og pavevældets blomstringstid

    117 og Portugal og Spanien blev de fornemste handelslande. Især til Spanien strømmede der guld og sølv ind i mængde, og kongernes magt forøgedes ved erobringerne. Men vigtigere end dette var de vekster som kom til Europa fra Amerika: mais er i syden og poteter i norden blevne uundværlige levnetsmidler, og brugen af tobak er bleven udbredt over hele verden. …

    VIII. Kirke og kultur.

    I 1397 1397 blev han kronet til konge over alle tre riger i Kalmar.

    I andre bøker og planer
  • Ahriman1 side

    I. Babylonien og Assyrien.

    15 Han har en fiende, en ond mørkets aand, Ahriman, som staar i spidsen for andre onde aander og er skyld i alt ondt i verden.

    I andre bøker og planer
  • Apollon1 side

    II. Grækenland og Rom.

    … siden over til romerne, som dog havde egne navne paa guderne. Den øverste gud var Zeus (hos romerne iipiter), himlens herre. Hans hustru var Hera (hos romerne ino). Apollon beskyttede digtekunsten: irmes (hos romerne Merkir) var kløgtighedens gud og beskyttede handelen: Poseidon (hos romerne Næptan var havets gud og de sjøfarendes beskytter; Athéne (hos romerne Minérva) var krigens, men ogsaa …

    I andre bøker og planer
  • Athene1 side

    II. Grækenland og Rom.

    … og andre offentlige bygninger. De prægtigste af disse laa paa høiden Alrpolis (Athens gamle borg), og den berømteste bygning der var marmortemplet Pårthenon. I det stod en billedstøtte af gudinden Athene, et verk af oldtidens ypperste billedhugger, Fidias; den var 12 meter høi, af elfenben og guld udvendig. Paa toppen af Akropolis stod en anden billedstøtte af gudinden, 26 meter …

    I andre bøker og planer
  • Bartholomæusnatten1 side

    I. Luthers reformation i Tyskland.

    148 (Sjékspir; død 1616), en af verdens største digtere. Han skrev historiske skuespil om engelske konger, lystspil og sorgespil (Hamlet, Macbeth, Romeo og Julie m. fl.). 4. Bartholomæusnatten, Henrik 4. 1. Frants 1. Under Ludvig 11 var det franske kongedømme blevet saa sterkt, at hans to nærmeste efterfølgere kunde prove paa at gjøre erobringer i Italien. Endnu større planer nærede …

    I andre bøker og planer
  • Beleiringen av Konstantinopel (1453)1 side

    III. Lensvæsenets og pavevældets blomstringstid › 6. Tyrkerne.

    … sine erobringer i Europa. De trængte frem lige til Siebenbiirgen, men blev der Istansede af ungarerne. Den græske keiser 1453 havde da bare Konstantinopel tilbage, og 1453 angreb sultan Muhammed 2 denne by med en Sultan Muhammed 2 hær paa over 160,000 mand og 150 skibe. Keiser Konstantin 11 havde ikke engang 10,000 mand og kun 26 skibe; men staden …

    I andre bøker og planer
  • Berliner-kongressen1 side

    det tyrkiske rige var blevet meget formindsket ved Berliner-kongressen

    I. Tyskland som keiserrige.

    Det tyrkiske rige var blevet meget formindsket ved Berliner-kongressen, og det blev snart endnu mindre.

    I andre bøker og planer
  • Blodbryllupet i Paris1 side

    I. Luthers reformation i Tyskland.

    Dette var en ugæe efter bryllupet, som fik navnet blodbryllupet i Paris.

    I andre bøker og planer
  • Bodø-sagen1 side

    VIII. Kirke og kultur.

    … var orlogsflag. Sveriges ndenrigsminister skulde vaage over begge rigers forhold til udlandet: men der blev i Norge stor misfornøielse med den maade hvorpaa det gik med en norsk sag (Bodø-sagen). En engelsk handelsmand havde drevet smugleri i Bodø, og da toldvæsenet der lagde beslag paa varerne, brød han og hans folk toldboden op og drog til England med varerne. Her …

    I andre bøker og planer
  • Danmarks forfaldstid1 side

    VIII. Kirke og kultur.

    … ikke likts. Sin sidste tid brugte Valdemar til at arbeide for orden og ret i landet; straks før sin død fik han en ny lovbog, den jydske lov, vedtaget. Han døde i 1241. I hans tid skrev presten Saæo en stor 1241 Danmarks-historie paa latin. 3. Danmarks forfaldstid (1241—1340) . Valdemar Seirs sønner kom i strid med hverandre, og dermed

    I andre bøker og planer
  • De hundrede dage1 side

    IV. Revolutionstiden og Napoleonstiden.

    … Napoleon fik den lille italienske ø Elba til fyrstendømme. 7. De hundrede dage. De forbundne fyrster og deres statsmænd skulde nu ordne Europa paany i Wien ( Wiener-kongréssen). Men der var liden enighed mellem dem, og Napoleon opgav derfor ikke haabet …

    I andre bøker og planer
  • Den engelske revolution (1688)1 side

    I. Luthers reformation i Tyskland.

    … ulovlige midler, indkaldte englænderne den hollandske statholder Vilhelm 3 af Oranien, som var gift med Jakobs datter Maria. Jakob blev forladt af alle og maatte flygte, 1688. Denne opstand kaldes den engelske revolution. Parlamentet vedtog nu en lov om rettighederne; den gjorde det umuligt for kongen at regjere paa egenmægtig vis og er grundstenen for den engelske forfatning. Vilhelm 3 …

    I andre bøker og planer
  • Den sorte død1 side

    VIII. Kirke og kultur. › 1. Magnus Erikssøn og Haakon Magnussøn den yngre.

    … (den smiskende). I Norge var han derimod i sin senere tid vel likt, og mange der kaldte ham den gode. I hans dage herjedes de nordiske lande af den sorte død (stormannadauden), en pest som fra Asien udbredte sig over Europa. Den kom i 1349 til Bergen med et skib fra England og rasede saa ber i landet et aars …

    I andre bøker og planer
  • Den uovervindelige armada mot England1 side

    I. Luthers reformation i Tyskland.

    … forgjæves haabet paa hjælp af den mægtigste katolske fyrste, kong Filip ? af Spanien. Først efter hendes død sendte han en flaade mod England. Den fik navnet den uwovervindelige armåda (9: flaads). Men Elisabeth tabte dog ikke modet. og selv katolikerne i England stod nu paa hendes side. En stor hær og flaade blev samlet i kort tid; London skaffede …

    I andre bøker og planer
  • Ediktet i Nantes1 side

    I. Luthers reformation i Tyskland.

    Han gjorde da ende paa de langvarige religionskrige ved ediktet i Nantes (1598).

    I andre bøker og planer
  • Eidsivating1 side

    VIII. Kirke og kultur.

    … 1) Frostating for det nordenfjeldske; det holdtes paa Frosten i det trondhjemske; 2) Gulating for det vestenfjeldske samt Hallingdal og Valders; det holdtes paa Gula ved Sognefjorden; 3) Eidsivating for oplandene; det holdtes paa idsvold; 4) Borgarting for Viken (2: det sydøstlige Norge); det holdtes ved Borg (Sarpsborg). 4. Husliv. En bedre bondegaard havde flere huse, men hvert hus havde …

    I andre bøker og planer
  • Enevældets tid1 side

    I. Luthers reformation i Tyskland.

    … vist os veien til forbedring. Denne lære forkyndtes omkr. 1550 især i Italien: men dens bekjendere maatte flygte derfra. Nu er sekten mest udbredt i England og Amerika. 11IL. Enevældets tid. l. Stuarterne i England. 1. Jakob 1. Den katolske Maria Stuarts søn Jahob 1 var bleven opdragen i den reformerte tro og holdt fast ved denne sit hele liv. …

    I andre bøker og planer
  • Forbundsdag i Frankfurt1 side

    V. Reaktion og revolutioner.

    Tyskland blev et forbund af 39 stater; hver stat skulde have fri raadighed over sine egne sager; fællessager skulde afgjøres af en ,,forbundsdag* i Frankfurt under Østerrigs ledelse.

    I andre bøker og planer
  • Frigg1 side

    VIII. Kirke og kultur.

    … skade guder og mennesker. Deres øverste gud var Odin. Han var den viseste af æserne og gav seier i strid. Til hans bolig Valhall kom de faldne helte. Hans hustru hed Frigg. Den mest afholdte gud var Odins søn Thor. Han raadede for lyn og torden og beskyttede menneskene mod jotnerne. Thor var ofte efter disse og briugte da til …

    I andre bøker og planer
  • Frøy1 side

    VIII. Kirke og kultur.

    Andre guder var Njord, som raadede for vind og hav og skjænkede rigdom, hans søn Frøy, som raadede for godt aar og velstand, og hans datter Frøyja, som beskyttede elskende.

    I andre bøker og planer
  • Gjenopprettelsen av jesuiterordenen (1814)1 side

    I. Luthers reformation i Tyskland.

    … sig. Selv paven undgik ikke ganske at maatte rette sig efter tidens fordringer. Han blev nødt til at ophæve jesuiterordenen (1773), som var bleven meget forhadt; men den blev oprettet igjen i 1814. æ 4. Den kirkelige rationalisme. Ogsaa paa kirken øvede ,,oplysningen* sine virkninger; men her blev det ikke til det gode. Det engelske og franske fritænkeri fik indpas …

    I andre bøker og planer
  • Gulating (lagting)1 side

    VIII. Kirke og kultur.

    Lagtingene var 1) Frostating for det nordenfjeldske; det holdtes paa Frosten i det trondhjemske; 2) Gulating for det vestenfjeldske samt Hallingdal og Valders; det holdtes paa Gula ved Sognefjorden; 3) Eidsivating for oplandene; det holdtes paa idsvold; 4) Borgarting for Viken (2: det sydøstlige Norge); det holdtes ved Borg (Sarpsborg).

    I andre bøker og planer
  • Hera1 side

    II. Grækenland og Rom.

    … dem. og disse gik siden over til romerne, som dog havde egne navne paa guderne. Den øverste gud var Zeus (hos romerne iipiter), himlens herre. Hans hustru var Hera (hos romerne ino). Apollon beskyttede digtekunsten: irmes (hos romerne Merkir) var kløgtighedens gud og beskyttede handelen: Poseidon (hos romerne Næptan var havets gud og de sjøfarendes beskytter; Athéne (hos romerne Minérva) …

    I andre bøker og planer
  • Minérva1 side

    II. Grækenland og Rom.

    … Hera (hos romerne ino). Apollon beskyttede digtekunsten: irmes (hos romerne Merkir) var kløgtighedens gud og beskyttede handelen: Poseidon (hos romerne Næptan var havets gud og de sjøfarendes beskytter; Athéne (hos romerne Minérva) var krigens, men ogsaa visdommens gudinde, Afrodite (hos romerne Venus) kjærlighedens. Guderne havde sit hovedsæde paa bjerget Olymp. Tluton var hersker i underverdenen, hvorhen de døde kom, de …

    I andre bøker og planer
  • Njord1 side

    VIII. Kirke og kultur.

    Andre guder var Njord, som raadede for vind og hav og skjænkede rigdom, hans søn Frøy, som raadede for godt aar og velstand, og hans datter Frøyja, som beskyttede elskende.

    I andre bøker og planer
  • Ormuzd1 side

    I. Babylonien og Assyrien.

    Alt i verden er enten godt eller ondt, og menneskene skal hjælpe Ormuzd ved at udrydde det onde, som slanger og utøi.

    I andre bøker og planer
  • Polens deling1 side

    I. Luthers reformation i Tyskland. › 7. Katharina 2 af Rusland og Polens deling.

    7. Katharina 2 af Rusland og Polens deling. Tsar Peter 3, Peter den stores dattersøn, var en tysk prins. Han foragtede alt russisk væsen og vakte stor uviljs mod sig ved sin ukloge færd. Han levede i uvenskab med sin hustru Katharina, en tysk prinsesse, og ved misfornøiede adelsmænds hjælp stødte hun ham fra tronen og tog selv regjeringen (1762). …

    I andre bøker og planer
  • Poseidon1 side

    II. Grækenland og Rom.

    Apollon beskyttede digtekunsten: irmes (hos romerne Merkir) var kløgtighedens gud og beskyttede handelen: Poseidon (hos romerne Næptan var havets gud og de sjøfarendes beskytter; Athéne (hos romerne Minérva) var krigens, men ogsaa visdommens gudinde, Afrodite (hos romerne Venus) kjærlighedens.

    I andre bøker og planer
  • Ragnarok1 side

    VIII. Kirke og kultur.

    Jotnerne vilde reise sig mod æserne, og i striden vilde Loke og hans fæle æt staa paa jotnernes side.

    I andre bøker og planer
  • Religionssamtalen i Marburg1 side

    I. Luthers reformation i Tyskland.

    mødtes Luther og Zwingli samt flere af deres venner til en religionssamtale i Marburgq (1529).

    I andre bøker og planer
  • Republikens fald (Roma)1 side

    II. Grækenland og Rom.

    … da han foruden sin 44 1 næsten kongelige magt ogsaa ønskede konge 1 navnet, blev han dræbt af misfornøiede sammenf. Kr. >” ] svorne, aar 44 f. Kr. 6. Republikens fald. Mordet paa Cæsar reddede ikke den republikanske forfatning for lang tid. Der var to mænd som var begjærlige efter at træde i hans sted. Den ene, konsulen Marcus Antonius, …

    I andre bøker og planer
  • Revolution i Berlin1 side

    V. Reaktion og revolutioner.

    1. Revolution i Berlin. Da de tyske fyrster i 1813 kaldte folket til kamp mod Napoleon, fattede tyskerne haab om at deres herskere vilde indføre frie forfatninger, naar krigen var forbi. Men efterat Napoleon var beseiret, følte fyrsterne ikke nogen lyst til at opfylde dette folkeønske. Senere fik dog folket del i statsstyrelsen i nogle af de tyske smaastater; men …

    I andre bøker og planer
  • Revolutioner i Tyskland og Østerrig1 side

    V. Reaktion og revolutioner. › 6. Revolutioner i Tyskland og Østerrig.

    6. Revolutioner i Tyskland og Østerrig. 1. Revolution i Berlin. Da de tyske fyrster i 1813 kaldte folket til kamp mod Napoleon, fattede tyskerne haab om at deres herskere vilde indføre frie forfatninger, naar krigen var forbi. Men efterat Napoleon var beseiret, følte fyrsterne ikke nogen lyst til at opfylde dette folkeønske. Senere fik dog folket del i statsstyrelsen i …

    I andre bøker og planer
  • Revolutionstiden og Napoleonstiden1 side

    IV. Revolutionstiden og Napoleonstiden.

    IV. Revolutionstiden og Napoleonstiden. l. Den store franske revolution. ꝝ 1. Frankrigs tilstand efter Ludvig 14. Mens mange fyrster og ministre rundt om i Europa paa mange maader arbeidede for folkenes vel, blev i Prankrig i det hele alt ved det gamle. Ludvig 14's eftermand Ludvig 15 (1715—1774) ødelagde ved sit slette liv og sin udnelighed kongemagtens anseelse. Ved en …

    I andre bøker og planer
  • Rigsdagen i Kjøbenhavn 16601 side

    VIII. Kirke og kultur.

    Efter freden samledes en rigsdag i Kjøbenhavn (1660).

    I andre bøker og planer
  • Toulons beleiring1 side

    IV. Revolutionstiden og Napoleonstiden.

    Han viste første gang sin store duelighed under Toulons beleiring.

    I andre bøker og planer
  • Valdemarernes tid (Danmark)1 side

    VIII. Kirke og kultur.

    I Valdemarernes tid fik geistligheden ret til selv at besætte de kirkelige embeder og blev ogsaa fri for skatter; Kristoffer 2 maatte endog opgive al myndighed over kirken.

    I andre bøker og planer
  • Zwinglis reformation1 side

    I. Luthers reformation i Tyskland.

    … dens lærere var enige. mødtes Luther og Zwingli samt flere af deres venner til en religionssamtale i Marburgq (1529). Men de skiltes igjen nden at komme til enighed. Fra Ziirich udbredtes Zwinglis reformation til flere af de schweiziske kantoner (smaastater), men stødte paa modstand i andre. Fiendskabet mellem kantonerne blev saa sterkt, at det kom til en krig, hvori kato-

    I andre bøker og planer

Personer

• Martin Luther12 sider

  Luther begyndte sit arbeide for at rense kirkens lære (reformationen)

  Også side 129, side 130, side 131, side 132, side 134, side 136, side 137, side 138, side 160, side 293, side 300

  I andre bøker og planer
• Napoleon Bonaparte12 sider

  en ung kapteins, Napoleon Bonapartes, kloge raad

  Også side 205, side 206, side 208, side 209, side 212, side 219, side 311, side 312, side 314, side 315, side 325

  I andre bøker og planer
• Fredrik I10 sider

  Den tyske keiser Fredrik 1 Barbarossa, den franske konge Filip 2 August og den engelske konge. den tapre Richard Løvehjerte, tog korset og drog afstsd.

  Også side 94, side 101, side 177, side 288, side 290, side 291, side 293, side 306, side 347

  I andre bøker og planer
• Harald Hårfagre9 sider

  Harald slog dem og lagde endnu mere land under sig.

  Også side 254, side 257, side 258, side 263, side 265, side 273, side 274, side 346

  I andre bøker og planer
• Margrete I8 sider

  Haakon havde egtet hans datter Margreta;

  Også side 273, side 281, side 282, side 283, side 285, side 286, side 347

  I andre bøker og planer
• Sigurd Jorsalfar8 sider

  Kun Peter af Amiens med 40,000 mand kom frem til Konstantinopel.

  Også side 91, side 262, side 265, side 266, side 267, side 275, side 284

  I andre bøker og planer
• Elisabet I av England7 sider

  søster Elisabeth paa tronen (1558—1603).

  Også side 144, side 146, side 161, side 162, side 246, side 290

  I andre bøker og planer
• Fredrik II7 sider

  Keiser Fredrik 2 blev uven med de følgende paver og tilbragte hele sit liv i strid med dem.

  Også side 178, side 181, side 188, side 209, side 270, side 295

  I andre bøker og planer
• Karl V7 sider

  4. Luther i Worms og paa Wartburg. Imidlertid havde Tyskland faaet en ny keiser, Karl 5 (1519—1556).

  Også side 136, side 140, side 141, side 148, side 165, side 290

  I andre bøker og planer
• Olav Tryggvason7 sider

  to norske vikingekonger, Olav Trygqvessøn og Olav Haraldssøn

  Også side 257, side 258, side 264, side 265, side 277, side 346

  I andre bøker og planer
• Otto von Bismarck7 sider

  Bismarck

  Også side 230, side 231, side 234, side 235, side 342, side 343

  I andre bøker og planer
• Aleksander I av Russland6 sider

  Keiser Alerander 1 af Rusland

  Også side 210, side 211, side 214, side 215, side 218

  I andre bøker og planer