Lærebog i historie(verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler, amtsskoler og middelskoler

Emner

• Fagstoff

  • Historie

    Generelt5 sider

    HAMAR

    Jeg havde længe været af samme mening. og jeg tror, at hvad der blev fremført i nævnte mødr, i end høiere grad gjælder for historieundervisningen i folkeskolen.

    HAMAR

    Bogen er nærmest beregnet for de folkeskoler i byerne, hvor man kan afse et lidt større antal timer til undervisning i historie.

    Også side 5, side 45, side 203

    I andre bøker og planer

    • Norsk historie25 sider

      HAMAR

      som han maatte finde brugbare dertil Med Norges historis har jeg maattet forholde mig paa en anden maade. Vi bliver saa ofte og paa saa mange maader mindede om begivenheder eller personer i vor tidligere historie, at ogsaa folkeskolen maa give et respektabelt kjendskab til det historiske stof af denne art.

      I. Babylonien og Assyrien. › 2. Ægypten.

      2. Ægypten. 1. Det andet oldtidsfolk, hos hvem vi tidligst finder en høit udviklet civilisation, er ægypterne, som boede i det nordøstlige hjørne af Afrika. Midt gjennem landet flyder den store elv Nilen. Ligesom i Babylonien faldt der saa lidet regn, at ægypterne maatte bruge kunstig vanding. Hvert aar i juni svulmer floden op paa grund af snesmeltningen og sterk …

      Også side 25, side 39, side 40, side 76, side 188, side 204, side 207, side 208, side 209, side 214, side 217, side 219, side 224, side 225, side 226, side 227, side 235, side 245, side 246, side 249, side 250, side 271, side 273

      I andre bøker og planer
    • Korstogene8 sider

      HAMAR

      - * 69 denes frihedskamp . . 9. Riddervæsenet.... 71) 8. Trediveaarskrigen. . . 10. Korstogene. .. . . . 74 9. Stuarterne i England . …

      I. Babylonien og Assyrien. › 10. Korstogene.

      10. Korstogene. 1. Det første horstog. Medens muhammedanerne trængte seirende frem i Spanien og Sydfrankrig, søgte de ogsaa at gjøre ende paa det græske keiserdømme. Det lykkedes ikke for dem, og det gik senere tilbage med khalifernes magt. Men det græske rige fik da farligere fiender i de krigerske tyrker, som begyndte at udbrede sig i Forasien og gjøre sig …

      Også side 75, side 77, side 78, side 88, side 91, side 94

      I andre bøker og planer
    • Middelalderen7 sider

      HAMAR

      … Romerns....... 29 skabsmænd... . . . 103 7. Den kristne kirke i old- 0. Den nyere tid - . 106 iden 49 5 1. Luthers reformation i B. Middelalderen .. 54 Tysklandd. 106 1. Hunnerne og folkevan- I 4 2. Jesulterne , . . . 113 dringen. ... . 5 . Reformationen i 2. Araberne, Muhammed . 57 Schwelz …

      I. Babylonien og Assyrien.

      … B. Middelalderen.

      Også side 101, side 219, side 228, side 234, side 287

      I andre bøker og planer
    • Norge fra vikingtiden til slutten av dansketiden5 sider

      HAMAR › 3. Sverige under Vasaætten

      VII Stamtavle over Harald Haarfagres æt. Harald Haarfagre, død 933. …

      C. Den nyere tid.

      … sammen, mest unggutter, og rykkede saa ind i Tyskland (1813). Men her fandt han alt anderledes end for et aar siden. Preusserne havde ikke tabt modet efter de store ulykker i 1807. Nederlagene havde lært dem, at der maatte komme en ny aand i den hele styrelse, hvis landet skulde reise sig igjen, og dygtige fædrelandssindede ministre havde arbeidet ivrig …

      Også side 214, side 219, side 256

      I andre bøker og planer
    • Nasjonsbygging etter 18144 sider

      C. Den nyere tid. › 23. Wiener-kongressen.

      Norge og Sverige vedblev at være forenede; unionen mellem dem var bleven sluttet i 1814.

      IBBIDDDL

      Efterat englænderne havde taget den danske flaade i 1807, havde Norge liden forbindelse med Danmark, og følelsen af, at nordmændene var et eget folk med ret til national selvstændighed, voksede rask i landet.

      Også side 266, side 270

      I andre bøker og planer
    • Nordisk historie4 sider

      HAMAR

      IV historie nødvendigvis forbindes. Da nordens historic altsaa er anderledes behandlet end do øvrige landes, har jeg valgt at skillo den ud fra den almindelige verdenshistorie.

      IBBIDDDL

      1. Tiden til 1157. Danmark var i middelalderen større end nu; Skaane, Halland og Blekinge var oprindelig danske landskaber, og Slesvig har det først mistet for 30 aar siden.

      Også side 263, side 266

      I andre bøker og planer
    • Befolkning og migrasjon3 sider

      C. Den nyere tid.

      I flere dele af landet havde krig, hungersnød og pest raset saa, at der ikke var mere end en fjerdedel af befolkningen igjen.

      C. Den nyere tid.

      … negtede derfor at bevilge penge. Karl regjerede da i 11 aar uden parlament og søgte egenmægtigt at skaffe sig penge. Der blev derfor mange misfornøiede i landet, og mange udvandrede til Amerika. Ogsaa af kirkelige grunde var mange utilfredse med kongen. Under; Maria den blodiges forfølgelser var en hel del flygtet til Schweiz og andre reformerte lande. De antog der …

      Også side 217

      I andre bøker og planer
    • Den store nordiske krig3 sider

      C. Den nyere tid.

      … disse blev af den grund sendt i forvisning til Sibirien. Midt under sit arbeide for landets vel kom Peter i krig med den svenske konge Karl XII (den store nordiske krig 1700—1721). Karl slog i begyndelsen russerne; men medens han siden kjæmpede mod polakkerne, erobrede Peter de svenske Østersjøprovinser. Der lod han byen Sankt-Petersburg anlægge. Egnen var flad og myrlændt, …

      IBBIDDDL

      … Ligeledes sørgede han godt for almuens undervisning. I hans tid blev universitetet i Lund oprettet. Karl XI døde 1697 og efterfulgtes af sin søn Karl XII. 2. Karl XII; den store nordiske krig. Karl XII var ung, da han blev konge. Polen, Rusland og Danmark mente derfor, at det vilde blive let for dem at vinde tilbage, hvad de havde …

      Også side 257

      I andre bøker og planer
    • Krimkrigen3 sider

      C. Den nyere tid. › 30. Napoleon lll.

      … sig stor indflydelse blandt de europæiske stater. Han holdt sig tilvens med England, men modarbeidede Rusland og Østerrig. Da keiser Mikolaus af Rusland angreb Tyrkiet, begyndte Frankrig og England krig mod ham (krimkrigen) De franske og engelske tropper erobrede den sterke fæstning Sævastôpol paa Krim, og den nye keiser, Alerander II, maatte slutte fred i Paris (1856). Rumænien og Serbien, …

      C. Den nyere tid.

      Keiser Nikolaus udvidede rigets grænser i Asien, hvor Rusland længe havde eiet Sibirien; men da han vilde gaa løs paa Tyrkiet, blev han, som før fortalt, stanset af England og Frankrig i Krimkrigen.

      Også side 271

      I andre bøker og planer
    • Verdenshistorie3 sider

      HAMAR

      Om kulturfolkene derimod lærer ogsaa rerdenshistorien: den beretter om. hvad der er hændt disse folk igjennem tiderne, og viser, hvorledes de er gaaede frem eller tilbage i kultur.

      I. Babylonien og Assyrien. › 2. Kunstnere og videnskabsmænd.

      Allerede før renæssancens tid havde Italien havt en digter af verdenshistorisk betydning, Dante.

      Også side 200

      I andre bøker og planer
    • De store geografiske oppdagelsene2 sider

      HAMAR

      … Indlødning Reformforsøg og sekter 90 A. Oldtiden. - - ] Kongemagtens vekst. 92 1. Babylonien og Assyrien 2 20. Bogtrykkerkunsten . . 94 2. Ægypten. ..... 6 21. De store opdagelser. . 9 3. Fønikerne .1.. . 9 …

      I. Babylonien og Assyrien. › 21. De store opdagelser.

      21. De store opdagelser. 1. Næveien til Indien. Fra gammel tid af var der kommet varer fra Indien til Europa. De førtes tillands gjennem Asien til havne ved Middelhavet og bragtes saa videre paa skibe. Det var især ilalienerne, som drev denne handel i Middelhavet. De havde omkring 1300 lært kompasset at kjende, formodentlig af araberne, og de var fra …

      I andre bøker og planer
    • Den franske revolusjon2 sider

      C. Den nyere tid. › 20. Den store franske revolution.

      20. Den store franske revolution. % 1. Prankrig under Ludvig XV. Mens mange fyrster og ministre rundt om i Europa paa mange maader arbeidede for folkenes vel, blev i Frankrig alt ved det gamle. Ludvig XIV's eftermand Ludvig XV (1715—1774) ødelagde ved sit slette liv og sin uduelighed kongemagtens anseelse. Krigene blev førte saa daarlig, at staten tabte baade land …

      C. Den nyere tid.

      Da morgenen kom, var alle franskmænd lige, og dette var det vigtigste og det varige udbytte af revolutionen.

      I andre bøker og planer
    • Grevefeiden2 sider

      Grerefeiden (1534–36)

      IBBIDDDL

      … Hansestæderne; derfor tog den mægtige handelsstad Libeclk sin gamle unven Kristierns parti og sendte grev Kristofler af Oldenburg med en hær til Danmark. Dermed begyndte den krig, som kaldes grerefeiden (1534–36). Kristoffer havde i begyndelsen stor fremgang, og adelen skyndte sig derfor med at vælge hertug Kristian til konge. Bønderne i Jylland gjorde da opstand mod adelen og plyndrede og …

      IBBIDDDL

      Da kongen var i pengeforlegenhed efter grevefeiden, tog han kirkernes kostbarheder og lod slaa mynt af dem.

      I andre bøker og planer
    • Kalmarkrigen2 sider

      IBBIDDDL

      … havde ingen paa den tid den rigtige indsigt, og kongen havde ikke saa stor magt, som nødvendigt var til landets gavn. Ogsaa Kristian IV kom i krig med Sverige (Kalmarkrigen), da den svenske konge Karl IX gjorde fordring paa det norske Finmarken, og der var uenighed om handelen mellem landene. Kristian erobrede i denne krig den sterke fæstning Kalmar og …

      IBBIDDDL

      Karl IX havde ved sin død 1611 strid med Danmark (Kalmarkrigen), Rusland og Polen.

      I andre bøker og planer
    • Pyramide2 sider

      I. Babylonien og Assyrien.

      8 4. Af de gamle ægypteres bygverker er meget bevaret lige til vore dage, da de foruden mursten ogsaa brugte huggen sten til at bygge med. De mest berømte ægyptiske bygverker er pyramiderne, gamle ægyptiske kongers grave; de har en firkantet grundflade, og siderne skraa bagover, til de mødes i en spids. De indeholder kun smaa gravkamre. Den største pyramide …

      I. Babylonien og Assyrien. › 17. Tyrkerne.

      89 Mesopotamien. Bagdad blev ødelagt, og Timur skal der have ladet opdynge 120 pyramider af dræbte fienders hjerneskaller, ialt 90,000. Aar 1400 faldt han ind i tyrkernes lande i Lilleasien; Bajesid maatte forlade Europa for at gaa mod ham, men blev slagen i Asien og fangen. Timur døde snart efter. Hans rige faldt da sammen, og tyrkerne begyndte igjen sine …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Svolder2 sider

      IBBIDDDL

      … længe, inden den nye tro fik magt over sindene. Olav fik heller ikke virke længe for at befæste kristendommen i landet. Paa et tog i Østersjøen blev han ved øen Swolder overfaldt af en svensk og en dansk flaade, som anførtes af de to landes konger; sammen med dem var ogsaa Erik jarl, Haakon jarls søn. Kong Olav havde kun …

      IBBIDDDL

      Haralds søn Svein Tjugeskjeg var med i slaget ved Svolder mod Olav Tryggvessøn, og han erobrede siden England.

      I andre bøker og planer
    • Tidlig nytid

      • Reformasjonen i Danmark-Norge2 sider

        IBBIDDDL

        Straks han kom til magten, lod han de katolske biskoper fængsle og gav dem forst fri, da de opgav sine embeder.

        IBBIDDDL

        Ved reformationens indførelse i Norge blev dansk bogsproget ogsaa i vort land.

        I andre bøker og planer
    • Amerikanske urfolk omtalt som «indianere»1 side

      I. Babylonien og Assyrien.

      Deres begjærlighed efter guld og rigdom drev dem til de afskyeligste ugjerninger mod de indfødte indianere.

      I andre bøker og planer
    • Gravhaug1 side

      IBBIDDDL › 1. Norge i hedenskabets tid (til 995).

      … lærte de jernet at kjende (jernalderen.. Mange ting fra disse ældste tider, især fra jernalderen, er siden fundne i jorden og gjemmes i muséerne (oldsager). De findes mest i gamle gravhaugæe, hvor man ogsaa har fundet rester af lig. Undertiden brændte man de døde; undertiden blev liget lagt i en stor baad eller i et skib, og en gravhaug blev …

      I andre bøker og planer
    • Historisk sammenheng1 side

      IBBIDDDL

      Siden blev der skrevet en mængde historiske skrifter (sagaer).

      I andre bøker og planer
    • Riksforsamlingen på Eidsvoll1 side

      IBBIDDDL

      I april 1814 kom rigsforsamlingen paa Eidsvold sammen.

      I andre bøker og planer
    • Slaget på Stiklestad1 side

      IBBIDDDL

      Efter slaget ved Stiklestad satte kong Knut sin søn Svein til at styre Norge.

      I andre bøker og planer
    • Trettiårskrigen1 side

      C. Den nyere tid. › 8. Trediveaarskrigen.

      8. Trediveaarskrigen. 1. Krigen i Bøhmen. Religionsfreden i Augsburg forsonede ikke katoliker og protestanter i Tyskland. De stolede ikke paa hverandre, og fyrsterne sluttede sig sammen til et protestantisk og et katolsk forbund. Der skulde lidet til, at krigen skulde begynde igjen. Det brød løs i Prag i Bøhmen 1618. Katolikerne havde revet en protestantisk kirke ned, og da keiser …

      I andre bøker og planer
  • Samfunn og politikk

    • Kunnskap om samfunnsordenen14 sider

      I. Babylonien og Assyrien.

      Borgerne blev efter sine indkomster delte i 4 klasser: jo høiere klasse, desto større skat, men desto større rettigheder.

      C. Den nyere tid.

      Alle, som vilde rette sig efter den nye forfatning, fik tilgivelse for, hvad de før havde forbrudt.

      Også side 189, side 205, side 217, side 222, side 225, side 226, side 228, side 249, side 250, side 255, side 273, side 278

      I andre bøker og planer
    • Demokratiske institusjoner og politisk innflytelse7 sider

      I. Babylonien og Assyrien.

      Athens forfatning blev derfor i denne tid mere og mere demokratisk.

      I. Babylonien og Assyrien.

      … som sikrede dem deres rettigheder. Kongen skulde ikke kunne tvinge dem til at betale afgifter. naar de ikke selv bevilgede dem i et møde. Dette var begyndelsen til det engelske parlamént. Da Johans eftermand ikke vilde overholde Magna charta, gjorde baronerne igjen oprør. For at faa folket paa sin side optog de udvalgte borgere i parlamentet (1265), og dette var …

      Også side 134, side 182, side 225, side 271, side 274

      I andre bøker og planer
    • Arbeids- og næringsliv6 sider

      C. Den nyere tid.

      Handel og skibsfart tog stort opsving i hendes tid.

      C. Den nyere tid.

      Handelen og andre næringsveie laa nede i størsteparten af riget. Bønderne holdt op at dyrke jorden, da de aldrig kunde være visse paa at faa beholde sin høst i fred.

      Også side 142, side 243, side 250, side 272

      I andre bøker og planer
    • Industrisamfunn3 sider

      C. Den nyere tid.

      Industrien gik sterkt frem; men da man begyndte at bruge en mængde maskiner, blev en hel del arbeidere brødløse og kom i stor elendighed.

      IBBIDDDL › 40. Opfindelser.

      Industri, handel og samfærdsel har derfor i vort aarhundrede skudt en fart som aldrig før.

      Også side 272

      I andre bøker og planer
    • Bolig2 sider

      IBBIDDDL › 1. Norge i hedenskabets tid (til 995).

      Til hans bolig Valhall kom heltene efter døden.

      IBBIDDDL

      208 tog bolig paa Tærøerne; andre reiste til Tsland, som var opdaget i kong Haralds dage, og tog der saameget land, de vilde. De misfornøiede norske vikinger plyndrede ikke blot i fremmede lande, men ogsaa i Norge. For at faa fred for dem angreb kong Harald dem i deres tilflugtssteder paa de shotske aer og lagde disse under Norge. Ogsaa …

      I andre bøker og planer
    • Skole1 side

      I. Babylonien og Assyrien.

      Han krævede, at alle forældre skulde lade sine børn faa undervisning, og han oprettede en mængde skoler, hvor der lærtes kristendomskundskab, læsning, skrivning, regning og sang.

      I andre bøker og planer
    • Økonomi og arbeidsliv1 side

      IBBIDDDL

      I 1816 blev Norges bank oprettet ved tvungne bidrag (sølvskatten), og pengenøden bedredes efterhaanden.

      I andre bøker og planer
    • Økonomiske systemer og makt1 side

      C. Den nyere tid.

      Under den lange krig var statsgjælden vokset sterkt, og skatter og afgifter steg derfor; især var korntolden en stor byrde for de fattige arbeidsre.

      I andre bøker og planer
  • Religion, livssyn og filosofi

    • Religion3 sider

      I. Babylonien og Assyrien.

      … han nu var Alexander, tog han ikke imod det, men fortsatte sit erobringstog gjennem Jødeland til Ægypten. Her blev han modtaget som en befrier fra perserne. Ligesom Kyros agtede han de overvundnes religion, og han vandt ægypternes hjerter ved at bringe den hellige okse Apis prægtige ofre. Ved Nilens udløb i Middelhavet anlagde han byen Alerandria, som snart blev østens …

      I. Babylonien og Assyrien.

      Filosofien ødelagde troen paa guderne og gav ikke noget sikkert i gjengjæld.

      Også side 60

      I andre bøker og planer
    • Valhall2 sider

      IBBIDDDL › 1. Norge i hedenskabets tid (til 995).

      Til hans bolig Valhall kom heltene efter døden.

      IBBIDDDL

      … Af de gamle nordmænds gudetro kan vi se, at de var et krigersk folk Kampguden Odin var den øverste gud, og mandens haab var efter døden at komme til ham i Valhall, hvor heltene forlystede sig med at kjæmpe sammen hver dag. Men nordmændene vilde dog ikke slaaes bare for at slaaess De vilde ogsaa vinde bytte i kampen, og …

      I andre bøker og planer
    • Loke1 side

      IBBIDDDL › 1. Norge i hedenskabets tid (til 995).

      … Njord, som raadede for vind og hav og skjænkede rigdom. Hans søn Frøy raadede for godt aar og velstand, og hans datter Frøya beskyttede de elskende. Et ondt væsen blandt guderne var Loke. Han var af jotunæt, men var optagen blandt æserne. Han var smuk af ydre; men hans lyst var at stifte ondt, og han gjorde æserne megen skade, …

      I andre bøker og planer
  • Geografi

    • Verdensdel2 sider

      I. Babylonien og Assyrien.

      … 1900 f. Kr. samledes de smaa riger til ett, det ældste balyloniske rige, med hovedstaden Babylön. Senere mistede dette riger sin iselvstendighed i kampe mod assyrerne. 3. Nord for Babylonien laa landskabet Assyrien, hvor et semitisk folk, der talte det samme sprog som babylonierne, tidlig var indvandret. Landet var tildels et bjergland, men dog meget frugtbart. Babylonisk kultur fik tidlig …

      I. Babylonien og Assyrien.

      … det blev begravet. 4. Europæerne i Amerika. En anden reisende, italieneren Amerigo Vespucci (-vittsji), forstod, at de lande, Columbns havde opdaget, ikke hørte til Indien, men til en ny, før ukjendt verdensdel, og denne fik efter ham navnet Amerika. De øer, Columbus havde fundet, kaldte man Vestindien. 1520 fandt portugiseren Magalhaens (Magaljångs) veien syd om Amerika gjennem det stræde, som …

      I andre bøker og planer
    • Mennesker og naturmiljø1 side

      IBBIDDDL › 40. Opfindelser.

      Disse store opfindelser har i høi grad udvidet menneskets herredomme over naturen.

      I andre bøker og planer
    • Verdenshav1 side

      I. Babylonien og Assyrien.

      … og 90 mand. Han reiste først til de canariske øer og tog saa kursen mod vest. Sjømændene var saa bange, at de græd, da de skulde ud paa det store verdenshav, som ingen før dem havde befaret. Og jo længere reisen varede, jo mindre blev deres mod. Da de kom ind i ,,tangharet*, fandt de en krabbe i tangen og …

      I andre bøker og planer
    • Ørken1 side

      I. Babylonien og Assyrien.

      Da hele hæren engang led skrækkelig af tørst i en ørken, fandt nogle soldater lidt mudret vand, som de bragte kongen i en hjelm.

      I andre bøker og planer
  • Kunst, kultur og håndverk

    • Kunst4 sider

      HAMAR

      … Indlødning Reformforsøg og sekter 90 A. Oldtiden. - - ] Kongemagtens vekst. 92 1. Babylonien og Assyrien 2 20. Bogtrykkerkunsten . . 94 2. Ægypten. ..... 6 21. De store opdagelser. . 9 3. Fønikerne .1.. . 9 …

      I. Babylonien og Assyrien.

      … mange herlige bygverker, især i Spanien (det berømte slot Alhåmbra). Væggene i det indre straalede i guld og farver og var smykkede med en rigdom af kunstfuldt sammenslyngede forsiringer (arabesker). Digtekunsten holdt de nu som før i ære, og verker som ,,1001 nat* blev til. Den arabiske handel strakte sig vidt om i de tre verdensdele, man da kjendte, og …

      Også side 78, side 276

      I andre bøker og planer
  • Norsk språk

    • Rune1 side

      IBBIDDDL › 1. Norge i hedenskabets tid (til 995).

      I den hedenske tid forstod man ikke at skrive bøger; men man havde dog en skrift, de stive, kantede runer. Disse brugtes ogsaa i Danmark og Sverige.

      I andre bøker og planer
• Ferdigheter og arbeidsmåter

  • Kilder og studieteknikk

    • Utenatlæring2 sider

      HAMAR

      bør ikke være udelukket, og om tiden strækker til. kan læreren ogsaa vælge til udenadlæren enkelte saadanne afsnit. som han maatte finde brugbare dertil Med Norges historis har jeg maattet forholde mig paa en anden maade.

      IBBIDDDL

      Lævsigæmanden havde at fremsige den efter hukommelsen paa althinget, forat folket kunde lære den at kjende.

      I andre bøker og planer
    • Elevgjenfortelling1 side

      HAMAR

      Elevens frie gjengivelse af hovedindholdet, efterat et saadant afsnit er læst og gjennemgaaet. bør ikke være udelukket, og om tiden strækker til. kan læreren ogsaa vælge til udenadlæren enkelte saadanne afsnit. som han maatte finde brugbare dertil Med Norges historis har jeg maattet forholde mig paa en anden maade.

      I andre bøker og planer
  • Lesing1 side

    HAMAR

    udtalte, mening, at kulturhistorisk stof i det hele mindre vel egner sig til udenadlæren Kulturhistoriske fremstillinger bør eleverne læse indenad og læreren samtidig veilede og supplere.

    I andre bøker og planer
• Andre emner

  • Norden3 sider

    IBBIDDDL

    … Erik af Pommern blev saa valgt til konge baade i Danmark og Sverige. I 1397 blev han kronet til konge over alle tre riger i Kalmar. I denne by blev der da sluttet en union mellem de tre nordiske lande; de skulde styres hvert efter sine love, men i al fremtid have fælles konge og have krig og fred sammen.

    IBBIDDDL

    237 Hansestædernes handelsrettigheder i norden søgte hun at indskrænke.

    Også side 283

    I andre bøker og planer
  • Babylon2 sider

    I. Babylonien og Assyrien.

    Omtrent 1900 f. Kr. samledes de smaa riger til ett, det ældste balyloniske rige, med hovedstaden Babylön.

    I. Babylonien og Assyrien.

    Fuld af planer til rigets bedste døde han i Babylon efter kun faa dages sygdom, 323 f. Kr., ikke 33 aar gammel.

    I andre bøker og planer
  • Apollon1 side

    I. Babylonien og Assyrien.

    … siden over til romerne, som dog havde andre navne paa guderne. Den øverste gud var Zeus (hos romerne hipiter), himlens herre. Hans hustru var Héåra (hos romerne hino). Apollon beskyttede digtekunsten; Hérmes (hos romerne Merkiir) var kløgtighedens gud, som beskyttede handelen; Poseidon (hos romerne Neptin) var havets gud og de sjøfarendes beskytter; Athine (hos romerne Minérva) var krigens, men ogsaa …

    I andre bøker og planer
  • Fenrisulven1 side

    IBBIDDDL › 1. Norge i hedenskabets tid (til 995).

    Lokes børn var de tre uhyrer Fenrisulven, Midgardsormen og datteren Hel.

    I andre bøker og planer
  • Frigg1 side

    IBBIDDDL › 1. Norge i hedenskabets tid (til 995).

    203 og gav seier i strid. Til hans bolig Valhall kom heltene efter døden. Hans hustru hed Frigg. Den mest afholdte gud var Odins søn Thor. Han raadede for lyn og torden og beskyttede menneskene mod jotnerne; han var ofte efter disse og brugte da til vaaben sin hammer Mjolilne, som altid traf, hvor den skulds. En anden af Odins …

    I andre bøker og planer
  • Frøy1 side

    IBBIDDDL › 1. Norge i hedenskabets tid (til 995).

    Hans søn Frøy raadede for godt aar og velstand, og hans datter Frøya beskyttede de elskende.

    I andre bøker og planer
  • Frøya1 side

    IBBIDDDL › 1. Norge i hedenskabets tid (til 995).

    … en søn af Odin. Andre guder var Njord, som raadede for vind og hav og skjænkede rigdom. Hans søn Frøy raadede for godt aar og velstand, og hans datter Frøya beskyttede de elskende. Et ondt væsen blandt guderne var Loke. Han var af jotunæt, men var optagen blandt æserne. Han var smuk af ydre; men hans lyst var at stifte …

    I andre bøker og planer
  • Njord1 side

    IBBIDDDL › 1. Norge i hedenskabets tid (til 995).

    Andre guder var Njord, som raadede for vind og hav og skjænkede rigdom.

    I andre bøker og planer
  • Osiris1 side

    I. Babylonien og Assyrien.

    … kaldtes Delta. Der fandtes tidlig en mængde byer: de vigtigste var Mimfis i nord og Theben i syd. 2. Ægypterne troede paa en mængde guder, hvoraf Osiris og Isis er de mest bekjendte. De troede ogsaa, at der kunde bo guddommelig magt i dyr; saadanne dyrearter holdtes hellige og maatte ikke dræbes. Et sted ansaa man kattene for hellige, andre …

    I andre bøker og planer
  • Poseidon1 side

    I. Babylonien og Assyrien.

    Apollon beskyttede digtekunsten; Hérmes (hos romerne Merkiir) var kløgtighedens gud, som beskyttede handelen; Poseidon (hos romerne Neptin) var havets gud og de sjøfarendes beskytter; Athine (hos romerne Minérva) var krigens, men ogsaa visdommens gudinde, Afrodite (hos romerne Veénus) kjærlighedens.

    I andre bøker og planer

Personer

• Fredrik II13 sider

  Fredrik Il, dod 1588.

  Også side 79, side 80, side 145, side 146, side 147, side 149, side 154, side 170, side 224, side 230, side 245, side 246

  I andre bøker og planer
• Karl XIV Johan8 sider

  Stamtavle over huset Bernadotte.

  Også side 172, side 263, side 264, side 265, side 270, side 271, side 278

  I andre bøker og planer
• Ludvig 14.8 sider

  Ludvig XIV forstyrrede Europas fred

  Også side 135, side 136, side 137, side 138, side 145, side 157, side 158

  I andre bøker og planer
• Fredrik I7 sider

  Den tyske keiser Fredrik I Barharissa, den franske konge Filip II August og den engelske konge, den tapre Richard Løvehjerte, tog korset og drog afstedd

  Også side 79, side 241, side 242, side 243, side 244, side 255

  I andre bøker og planer
• Harald Hårfagre7 sider

  Stamtavle over Harald Haarfagres æt.

  Også side 207, side 212, side 217, side 219, side 227, side 234

  I andre bøker og planer
• Margrete I7 sider

  Haakon havde egtet hans datter Margreta

  Også side 226, side 232, side 233, side 234, side 236, side 237

  I andre bøker og planer
• Martin Luther7 sider

  Luther begyndte sit arbeide for at rense kirkens lære (reformationen)

  Også side 92, side 107, side 108, side 109, side 116, side 243

  I andre bøker og planer
• Jesus Kristus6 sider

  En presbyter Arios lærte, at Kristus ei var af samme væsen som faderen, men skabt af ham, og denne lære (arianismen) vandt stor udbredelse og vakte stor strid.

  Også side 66, side 68, side 135, side 148, side 155

  I andre bøker og planer
• Karl den store6 sider

  3. Frankerne, Karl den store.

  Også side 61, side 62, side 64, side 65, side 69

  I andre bøker og planer
• Gustav II Adolf5 sider

  den svenske konge, Gustav II Adolf, kom dem tilhjælp.

  Også side 129, side 247, side 250, side 251

  I andre bøker og planer
• Harald Hardråde5 sider

  Harald Haardraade,

  Også side 65, side 214, side 215, side 235

  I andre bøker og planer
• Karl V5 sider

  Karl V (1519—1556).

  Også side 117, side 120, side 122, side 241

  I andre bøker og planer

Steder

• England48 sider

  De kom endog til England efter tin

  Også side 30, side 64, side 65, side 67, side 83, side 85, side 92, side 93, side 94, side 95, side 116, side 118, side 128, side 130, side 131, side 133, side 134, side 135, side 137, side 146, side 147, side 148, side 150, side 166, side 167, side 168, side 170, side 172, side 174, side 175, side 182, side 183, side 184, side 191, side 195, side 199, side 206, side 208, side 210, side 212, side 229, side 233, side 236, side 260, side 264, side 271, side 279

  I andre bøker og planer
• Frankrike44 sider

  14. Frankrig. . . 83

  Også side 30, side 56, side 59, side 62, side 64, side 75, side 83, side 85, side 86, side 91, side 93, side 95, side 115, side 117, side 128, side 130, side 135, side 136, side 137, side 138, side 151, side 154, side 157, side 162, side 163, side 167, side 168, side 169, side 170, side 173, side 174, side 175, side 177, side 178, side 182, side 185, side 187, side 188, side 199, side 206, side 208, side 251, side 271

  I andre bøker og planer
• Norge42 sider

  Norge

  Også side 64, side 95, side 174, side 196, side 202, side 204, side 207, side 208, side 210, side 211, side 212, side 213, side 215, side 216, side 219, side 224, side 227, side 229, side 232, side 233, side 234, side 235, side 236, side 237, side 238, side 241, side 242, side 243, side 244, side 245, side 248, side 251, side 260, side 264, side 270, side 271, side 272, side 274, side 275, side 276, side 281

  I andre bøker og planer
• Danmark41 sider

  Margrete af Danmark

  Også side 64, side 95, side 127, side 174, side 186, side 187, side 195, side 204, side 209, side 214, side 216, side 220, side 222, side 226, side 228, side 229, side 232, side 233, side 234, side 236, side 237, side 238, side 242, side 243, side 247, side 248, side 249, side 250, side 251, side 252, side 253, side 255, side 259, side 263, side 266, side 267, side 276, side 279, side 281, side 282

  I andre bøker og planer
• Sverige33 sider

  I vaaren 1630 ordnede han regjeringen i Sverige

  Også side 130, side 154, side 169, side 172, side 174, side 204, side 216, side 221, side 228, side 232, side 233, side 234, side 236, side 237, side 238, side 245, side 247, side 248, side 249, side 250, side 251, side 259, side 260, side 263, side 266, side 269, side 270, side 271, side 272, side 275, side 278, side 281

  I andre bøker og planer
• Italia31 sider

  Fra Grækenland kom bog: skriften til Italien

  Også side 9, side 25, side 29, side 32, side 33, side 39, side 45, side 56, side 61, side 62, side 64, side 68, side 70, side 78, side 84, side 90, side 95, side 96, side 102, side 104, side 135, side 167, side 169, side 174, side 175, side 185, side 186, side 190, side 199, side 267

  I andre bøker og planer
• Tyskland31 sider

  Tyskland kaldte romerne for Germånien, Frankrig for Gållien og England for Britånnien.

  Også side 56, side 61, side 62, side 64, side 83, side 84, side 94, side 95, side 129, side 130, side 135, side 136, side 138, side 142, side 167, side 168, side 169, side 170, side 171, side 172, side 174, side 181, side 187, side 188, side 228, side 234, side 247, side 253, side 264, side 287

  I andre bøker og planer
• Spania22 sider

  De reiste til Spanien efter guld og sølv og anlagde der kolonien Gades (nu Cadiz).

  Også side 34, side 56, side 59, side 60, side 61, side 64, side 91, side 95, side 96, side 101, side 104, side 109, side 117, side 118, side 119, side 136, side 137, side 169, side 175, side 187, side 191

  I andre bøker og planer
• Europa20 sider

  Det er nemlig rimeligt, at det er ad literær vei, det er kommet til Europa fra orienten.

  Også side 11, side 43, side 56, side 88, side 89, side 96, side 134, side 136, side 150, side 157, side 173, side 187, side 189, side 192, side 194, side 199, side 201, side 233, side 260

  I andre bøker og planer
• Preussen19 sider

  14. Preussens opkomst, Fredrik ll.

  Også side 145, side 146, side 147, side 154, side 162, side 166, side 167, side 173, side 175, side 181, side 184, side 185, side 186, side 187, side 264, side 280, side 281, side 282

  I andre bøker og planer
• Russland17 sider

  Katharina II af Rusland

  Også side 169, side 171, side 173, side 174, side 177, side 184, side 189, side 213, side 214, side 250, side 255, side 259, side 262, side 263, side 264, side 271

  I andre bøker og planer
• Holstein14 sider

  Til det tyske forbund hørte ogsaa Holsten

  Også side 186, side 228, side 230, side 237, side 238, side 239, side 243, side 245, side 259, side 260, side 264, side 279, side 282

  I andre bøker og planer

Verk

• Det nye testamentet4 sider

  Alexander den stores erobringer havde knyttet østens folk nærmere sammen; det græske sprog forstodes over hele den gamle verden, og i det kunde evangeliet udbredes; og det romerske keiserdømme havde

  Også side 109, side 110, side 114

  I andre bøker og planer
• Brand3 sider

  Han skrev teaterstykker om engelske konger, ilystspil og sørgespil (Hamlet, Macbeth, Romeo og Julie m. l.).

  Også side 253, side 254

  I andre bøker og planer
• Sigurd Slembe2 sider

  Øystein, Sigurd Jorsalfare, Olav, Harald Gille, Sigurd Slembe(?

  Også side 220

  I andre bøker og planer
• «Odin»1 side

  Odins søn Thor.

  I andre bøker og planer
• De unges forbund1 side

  ,,De unges forbund*

  I andre bøker og planer
• Den eldre Edda1 side

  den kaldes sedvanlig den ældre Edda.

  I andre bøker og planer
• En Fallit1 side

  ,En fallitt m. m.

  I andre bøker og planer
• Gift1 side

  De lærte ikke blot læsning og skrivning, men læste ogsaa digterverker og lærte vers udenad, som indeholdt gods lærdomme for livet.

  I andre bøker og planer
• Kongespeilet1 side

  Ogsaa i Norge skrev man kongesagaer og andre skrifter t. eks. Kongespeilet

  I andre bøker og planer
• Niels Klims underjordiske reise1 side

  I romanen ,,Niels Klims underjordiske reise* vises det fornuftige og ufornuftige i forskjellige statsforfatninger og samfundsforholdi

  I andre bøker og planer
• Odysseen1 side

  Det andet, Odysséen, fortæller om en af de græske helte Odj/sseus's hjemreise fra Troja

  I andre bøker og planer
• Ormen Lange1 side

  Ormen lange.

  I andre bøker og planer
• Peder Paars1 side

  Hans første digterverk var Peder Paars (1720),

  I andre bøker og planer
• Snorres Edda1 side

  Snorre Sturlessøn, som har forfattet skrifterne Snorres edda (om den gamle gudelære og digtekunst)

  I andre bøker og planer
• Snorres kongesoger1 side

  og Heimskringla (de norske kongers historie til Sverres tid)

  I andre bøker og planer