Læreplanatlas

Vest-Europa sted

18001850190019502000

Folkeskole og grunnskole

1834Almueskolerne på landet–18611877Kristiania stift–18891889Landsfolkeskolen–1922N22Landsfolkeskolen1922–1939N39Folkeskolen1939–1974M74Grunnskolen1974–1986M85Grunnskolen, revidert og midlertidig utgave1986–1987M87Grunnskolen1987–1997L9710-årige grunnskolen1997–2006LK06Kunnskapsløftet2006–2020LK20Kunnskapsløftet 20202020–
N25Byfolkeskolen1925–19391947Framhaldsskolen–1975
L60Forsøk med 9-årig skole1960–1971M71Grunnskolen, forsøksutgave1971–1974

Middelskole og realskole

1858Lærde og realskoler–18851885Middelskoler og gymnasier–18971897Middelskolen–19111911Middelskolen–19211921Treårig middelskole–19251925Middelskolen–19501950Høgre almenskolen–19641964Realskolen og gymnaset–1973

Gymnas og videregående

1805Kathedralskolerne–18581858Lærde og realskoler–18851885Middelskoler og gymnasier–18971899Gymnasiet–19111911Gymnasiet–19501950Høgre almenskolen–19641964Realskolen og gymnaset–19731973Gymnaset–1976R76Videregående skole1976–1994R94Videregående opplæring1994–2006LK06Kunnskapsløftet2006–2020LK20Kunnskapsløftet 20202020–
1916Landsgymnaset–1950Øk. gymnas 19641964–1973
med sitateruten sitaterikke i atlasetanslått brukstid

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1899Undervisningsplan for gymnasiet (1899)

Historie. › A. Fællesundervisningen.

… første kamp med keisermagten (Gregor VII's reformer). England: Alfred, danerne, Vilhelm. erobrer. Lensstaten og kirken paa høiden af sin magt. Korstogenes tid. 12te og 13de aarhundred e. Korstogene og deres betydning for Vesteuropa i social, politisk, øk isk, aandelig 1 d Stændernes udvikling: adelen og riddervæsenet (ridderdigtningen); byerne og borgerstanden; bondestanden og landboforholdene. Videnskab (universiteter) og kunst (kirkebygningen). Tyskland og …

Historie1903 s. 46 NB
1939Normalplan for folkeskolen (N39)

IV. Arbeidsplan for skuleåra. › 4. Noreg ikring 1500—1660.

Nye næringsvegar: Dei store oppdagingane, aukande folketal og varebyte i Vest-Europa, aukande skipsfart skaper større etterspurnad etter varer Noreg kan skaffa: Fisk, tømmer, jarn.

Historiei planen: Soge

11. Minstekrav.

De store oppdagingene, veksten i folkemengde og i varebyttet i Vest-Europa og veksten i skipsfarten skapte større etterspørsel enn før både etter matvarer, bygningsmaterialer til hus og skip, og metaller.

Historie

IV. Arbeidsplan tor klassene. › 6. klasse.

Nye innslag i næringslivet: De store oppdaginger, økende folkemengde og varebytte i Vest- Europa, økende skipsfart skaper større etterspørsel etter varer Norge kan skaffe : fisk, tømmer, jern.

Historie
Alle 11 sitater

I lærebøkene

  1. Norigs Soga : til Heimelesning og Bruk fyr Lærarar 1879 1 omtale
    Vis omtaler
    • «Samferdsli millom Norig og Vesteuropa tok av, daa Skipsferdi tok av, og Samferdsli med Tyskland tok til.» s. 127
  2. Forberedende lærebog i historie for middelskolen 1884 3 omtaler
    Vis omtaler
    • «bleven udbredt til de fleste lande i Vesteuropa;» s. 44
    • «hele Vesteuropa anerkjendte paven som kirkens overhoved.» s. 44
    • «nu flygtede en mængde af dem til Vesteuropa» s. 57
  3. Norges historie i fortællinger for almuskolen og hjemmet 1885 1 omtale
    Vis omtaler
    • «Det var krigstog, som de kristne i Vest-Europa gjorde for at tage det hellige land fra tyrferne.» s. 41
  4. Norges historie i fortællinger for skolen og hjemmet 1888 · 1891 3 omtaler
    Vis omtaler
    • «I deres tid kom korstogene igang. Det var hærtog, som de kristne i Vest-Europa gjorde for at tage det hellige land fra tyrkerne.» 1888 s. 38
    • «korstogene igang. Det var hærtog, som de kristne i Vest-Europa gjorde for at tage det hellige land fra tyrkerne.» 1888 s. 38
    • «Det var hærtog, som de kristne i Vest-Europa gjorde for at tage det hellige land fra tyrkerne.» 1891 s. 38
  5. Norigs soga : Lærebok aat amts- og folkehøgskular 1890 · 1906 5 omtaler
    Vis omtaler
    • «Samferdsli millom Norig og Vesteuropa tok av, daa skipsferdi tok av, og samferdsli med Tyskland tok til.» 1890 s. 133
    • «hadde fenget friare synsmaatar fraa VestEuropa» 1890 s. 260
    • «samferdsli med England og Irland og Frankrik fekk fyrr i tidi kulturen fraa Europa til aa strøy ma til Norig» 1906 s. 107
    • «Det gjekk til atters med samferdsli millom Norig og Vesteuropa» 1906 s. 107
    • «friare synsmaatar fraa Vest-Europa» 1906 s. 212
  6. Omrids af vor litteraturs historie for middelskolen og den høiere pigeskole 1892 · 1896 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «ved begyndelsen af det 18. aarn. Den overlegne indsigt, det videre syn, han saaledes havde vundet, lod ham klart forstaa, hvor langt hans danske samtid» 1892 s. 10
    • «i Vesteuropa ved begyndelsen af det 18. aarhh» 1896 s. 10
  7. Kort lærebog i historie (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) nærmest for folkeskoler i byerne 1894 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «bygningskunstens udvikling i Vesteuropa.» s. 44
    • «i Vesteuropa» s. 121
  8. Lærebog i historie : (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) for folkeskoler, amtsskoler og middelskoler 1894 1 omtale
    Vis omtaler
    • «reiser til Vesteuropa og Italien.» s. 267
  9. Lærebog i historie : (verdenshistorie og Norges historie) for folkeskolen 1897 3 omtaler
    Vis omtaler
    • «Fra nu af kom der skibe fra Vesteuropa for at kjøbe slige varer, og paa den maade kom handel i gang mellem Østen og Vesten.» s. 48
    • «Vesteuropas folk» s. 48
    • «Derfor blev det ogsaa folkene i Vesteuropa som nu blev de største sjømagter og handelsfolk.» s. 74
  10. Norges Historie i Fortællinger : med træk af Sveriges og Danmarks Historie for Skolen og Hjemmet 1905 1 omtale
    Vis omtaler
    • «hærtog, som de kristne i VestEuropa gjorde for at tage det hellige land fra tyrkerne.» s. 46
  11. Lærebok i oldtidens historie for gymnasiet 1922 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «sølv og tinn synes lalfall i senere tid mest gjennem fønikeme å være kommet fra Vesteuropa.» s. 7
    • «Vesteuropa» s. 114
  12. Norges historie 1934 1 omtale
    Vis omtaler
    • «Vest-Europa var på ny blitt et bondeland.» s. 7

Beslektet

Steder