Se boka hos NBTH. WINTHER,
Forøvrigt forudsætter jeg som en given sag, at lektien i historie paa disse alderstrin altid først fortælles og nøiagtig gjennemgaaes af læreren.
TH. WINTHER,
Muligens kan man finde aarstallenes antal vel stort; men skal eleverne allerede fra først af gives begreb om kronologien, maa aarstallene til.
TH. WINTHER,
… . 66. Elisabeth af England .. . 68. ., Tretiaarskrigen .... 69. . Kristian 4 . . . . 74. . Karl ro Gustav . (16. . Ludvig 14. » 78. Den store nordiske krig. Karl 12. Peter den store . 79. . Den franske revolution . . . 84. . Napoleon Bonaparte 87. . Begivenheder i norden 1800 1814
TH. WINTHER, › 43. Den store nordiske krig (1700—1721).
43. Den store nordiske krig (1700—1721). Karl 12 (1697—1718). Peter den .store (1689—1725).
TH. WINTHER,
… Rom bliver verdensmagt 26. Læsar« 27. Augustus... 30. Kristendommen. Romerrigets undergang ..... 31. Middelalderen. Keiser Karl den store 32. Harald haarfagre . . 34 . Haakon den gode . 35 Haakon jarl . . . 36. . Olav Tryggvessøn ... . . 38. Side. …
TH. WINTHER,
… som de ukrigerske og blødagtige romere havde mere og mere vanskeligt for at forsvare; snart kunde de ei holde barbarerne ude, men disse brød ind, erobrede stykker af de romerske lande og bosatte sig der, og i 476 eft. Kr. gik det vestlige rige tilgrunde, idet selve Italien erobredes af en germanisk høvding, der afsatte den sidste romerske keiser. Middelalderen.
TH. WINTHER, › 29. Haakon Haakonssøn (1217—1263).
… i Oslo blev han slagen af kongen selv. Han flygtede derefter til Nidaros, hvor han skjulte sig i et kloster; men birkebeinerne fik nys herom, omringede klosteret, og Skule blev dræbt (1240). Efter denne tid reiste ingen oprørsflok sig mod Haakon; borgerkrigene er endte, og Sverres æt sad fast paa Norges throne. Haakon var en af Norges dygtigste konger; med …
TH. WINTHER,
… dette fag. For optagelse i middelskolen fordres, at barnet skal kjende nogle bibelhistoriske og fædrelandshistoriske fortællinger, og ved valget af stof har jeg gaaet ud herfra. Det er oldtidens og fædrelandets historie, barnet i den alder er kommet i en smule berørelse med, og disse afsnit af historien har derfor ogsaa faaet broderparten af bogen, medens jeg til disse med …
TH. WINTHER, › 18. Keiser Karl den store (768—814).
TH. WINTHER,
… kun har føiet nogle ganske faa af de allervigtigste verdenshistoriske begivenheder, institutioner og personer fra middelalderen og den nyere tid, saadanne nemlig, der danner saa at sige mærkestenene i historien og har været bestemmende for en hel tidsalder, som: Karl den store, 1ste korstog, pavedømmet og riddervæsenet, reformationen, Ludvig 14de, den franske revolution, Napoleon og enkelte andre. Det forekommer ialfald
TH. WINTHER, › 44. Den franske revolution (1789—1795).
44. Den franske revolution (1789—1795). Vi har før omtalt Ludvig 14 (se 8 42) og, hvorledes det paa hans tid var i Frankrig og Europa; thi de andre konger tog efter ham saa godt, de kunde. Under hans eftermand, Ludvig 15, blev det endnu værre. Kongerne regjerede aldeles uindskrænket og ødslede frygtelig med statens penge til ting, som hverken bragte …
TH. WINTHER,
… Haakonssøn .. .. 51. . Valdemarerne . . «53. . Kalmarunionen ..... . . 55. Konstantinopels erobring . . 56. . Et par vigtige opfindelser . 57. . De store opdagelser 58. Den nyere tid. . Martin Luther. Reformationen .... , 61. . Kristiern 2 . . . . 65. Gustav I Vasa ...... . 66. Elisabeth af England .. …
TH. WINTHER, › 34. De store opdagelser.
34. De store opdagelser. Portugiserne opdager soveien til Indien (1498). Indien var allerede i oldtiden bekjendt som et skjønt og rigt land, hvis produkter søgtes af vesterlænderne. Landet ydede guld og sølv, elfenben, kostbare krydderier o. m., og inderne forstod at forfærdige fine tøier og andre kunstprodukter. Disse varer førte araberne fra Indien til havnene ved det østlige Middelhav, hvor …
TH. WINTHER, › 39. Tretiaarskrigen (1618–1648).
39. Tretiaarskrigen (1618–1648). I Tydskland havde vel keiser Karl 5 maattet tilstaa protestanterne religionsfrihed (se s 35); men katholikerne overholdt ikke fredens bestemmelser, men fortrædigede og plagede protestanterne, hvor de kunde komme til, og begge parter indsaa, at det maatte komme til en afgjørende kamp, og havde rustet sig dertil. Krigen i Bøhmen. I Bøhmen, der stod under den katholske …
TH. WINTHER, › 39. Tretiaarskrigen (1618–1648).
Hermed regner man den store religionskamp, som vi kalder tretiaarskrigen, for at begynde (1618).
TH. WINTHER,
… historien har derfor ogsaa faaet broderparten af bogen, medens jeg til disse med forholdsvis større udførlighed behandlede dele kun har føiet nogle ganske faa af de allervigtigste verdenshistoriske begivenheder, institutioner og personer fra middelalderen og den nyere tid, saadanne nemlig, der danner saa at sige mærkestenene i historien og har været bestemmende for en hel tidsalder, som: Karl den store, …
TH. WINTHER,
… barnet her i 1ste klasse efter bog lærer endel udførligere af oldtidens og fædrelandets historie, som det jo fra før af er kommet lidt i berørelse med, og som ganske vist er saavel de nærmestliggende som de for barnet lettest fattelige og gjennemskuelige dele af historien, samt dertil foreløbig faar lidt kundskab om de allervigtigste begivenheder og personer i verdenshistorien.
TH. WINTHER,
… sin lanse med kraft. Skjønt de kjæmpede med sløve vaaben, gik det dog voldsomt nok til, og mangen ridder blev baaret bort med brukne arme eller ben. 27. Det første korstog. Allerede fra kirkens ældste tider var det almindelig skik, at fromme kristne drog til »Det hellige land« for at se de steder, hvor Frelseren havde levet og vandret her …
TH. WINTHER,
… hjem om Konstantinopel, hvor han blev prægtig modtaget af den græske keiser, hvem han til gjengjæld forærede sine skibe, hvorpaa han drog landeveien gjennem Tydskland til sit hjem. ed korstogene opnaaedes ikke at udfri Palæstina af de vantros hænder; men disse tog fik dog vigtige følger; man lærte fremmede lande, folk og skikke at kjende, søhandelen tog et stort opsving, …
TH. WINTHER,
Det er oldtidens og fædrelandets historie, barnet i den alder er kommet i en smule berørelse med, og disse afsnit af historien har derfor ogsaa faaet broderparten af bogen, medens jeg til disse med forholdsvis større udførlighed behandlede dele kun har føiet nogle ganske faa af de allervigtigste verdenshistoriske begivenheder, institutioner og personer fra middelalderen og den nyere tid, saadanne …
TH. WINTHER,
… 3 ugentlige timer i dette aar ei vil strække til, ser jeg intet til hinder for, at man i de skoler, hvor man har forberedelsesklasser, allerede begynder paa bogen i øverste forberedelsesklasse; man kunde jo her lære de stykker, der omhandler fædrelandets historie, om kun ad gjenfortællingens vei, og saa vil man i rste middelskoleklasse kun have at repetere disse.
TH. WINTHER, › 46. Begivenheder i norden 1800—1814.
… & 45), da disse lovede, at Sverige skulde faa Norge, hvis det vilde hjelpe dem i krigen mod Napoleon Da denne var slagen ved Leipzig, gik Karl Johan op mod Danmark, og kong Fredrik o blev nødt til at slutte fred i Kiel, 14de januar 1814, hvor han maatte afstaa Norge til den svenske konge. 1811 1805 1809 1813 1814
TH. WINTHER, › 46. Begivenheder i norden 1800—1814.
TH. WINTHER, › 36. Kristiern 2 (1513—71 523).
… prægtige fester; men midt under festen blev en hel del af Sveriges fornemste mænd fængslede; en domstol nedsattes for at dømme dem, og de blev alle henrettede. Dette kaldes det stockholmske blodbad. Kristiern tænkte, at han paa denne maade skulde skræmme svenskerne fra at gjøre oprør mere; men det gik aldeles modsat. Thi under anførsel af Gustav Vasa, hvem det …
TH. WINTHER, › 19. Harald haarfagre (860—930).
Vort fædreland var i den ældste tid delt i en mængde smaariger, der stod under konger.
TH. WINTHER, › 28. Sverre Sigurdssøn (1177—1202).
… saa vanskelig at bestaa; thi presterne kjendte midler, der hindrede farlige brandsaar og hurtig lægede dem. Foruden de mange virkelige kongesønner fremstod der derfor en hel del falske med fordringer paa thronen, og en række af kampe havde allerede kostet flere konger livet, da det lykkedes den mægtige høvding Erling Skakhke, der var gift med Sigurd Jorsalfarers datter, at faa …
TH. WINTHER, › 28. Sverre Sigurdssøn (1177—1202).
… omkring i landet, stadig forfulgt af Erling og Magnus og deres folk; under denne sin omflakken var han og hans folk mangen gang i den yderste nød og fare; men det lykkedes bestandig Sverre ved sin kløgt og raskhed at frelse sig og sine, og hans flok voxte stadig i antal. Endelig vovede han et slag paa Kalvskindet ved Nidaros;
TH. WINTHER, › 28. Sverre Sigurdssøn (1177—1202).
Sverre Sigurdssøn. 51 her faldt Erling, og Sverre var nu kvit sin farligste modstander. Fra nu af gik det stadig tilbage for Magnus, og i 1184 faldt denne med mange af sine bedste mænd i et søslag ved Fimreite (i Sognefjorden). Sverre var nu enekonge og styrede landet med kraft og klogskab; den mægtige geistlighed maatte ydmyge sig, og høvdingerne …
TH. WINTHER, › 29. Haakon Haakonssøn (1217—1263).
Efter denne tid reiste ingen oprørsflok sig mod Haakon; borgerkrigene er endte, og Sverres æt sad fast paa Norges throne.
TH. WINTHER, › 39. Tretiaarskrigen (1618–1648).
… hast fra Bøhmen og Tydskland og blev erklæret fredløs og mistede alle sine lande. Bøhmerne blev haardt straffede for sit oprør, og den protestantiske religion undertrykkedes i landet. Den danske krig. Wallenstein. Det saa nu mørkt ud for protestanterne, og kun nogle enkelte kjække fyrster vedblev at føre krigenn Da kom Kristian 4, konge i Danmark-Norge, dem tilhjelp. Men keiseren …
TH. WINTHER,
Men Athens bundsforvandte blev misfornøiede med, at deres penge brugtes til Athens forskjønnelse, og heraf benyttede spartanerne sig, da de var misundelige over Athens voxende magt og berømmelse, og i aaret 431 f. Kr. udbrød den peloponnesiske Krig mellem Athen og Sparta, i hvilken næsten alle græske stater deltog, nogle paa Athens, andre paa Spartas side.
TH. WINTHER, › 44. Den franske revolution (1789—1795).
… Derpaa rykkede han mod russerne; med hvem resterne af den preussiske hær havde forenet sig, og efter et par uafgjørende slag vandt han seiren ved Friedland. Derefter sluttedes fred i Tilsit (1807), hvor Preussen maatte afstaa omtrent halvdelen af sine lande. Napoleon var nu ligesaa vel herre i Tydskland som i Italien; hans yngste broder fik et kongerige i Tydskland. …
TH. WINTHER,
seg tror, børnene allerede her bør faa vide, naar de begivenheder, de læser om, foregaar, og over hvor langt tidsrum de i stykkerne skildrede begivenheder strækker sig; ellers danner de sig uvilkaarlig paa egen haand sine egne, ofte høist besynderlige forestillinger, som man siden faar det besvær at maatte udrydde.
TH. WINTHER, › 40. Kristian 4 (1588—1648).
Kristian førte 3 krige. Den første med Sverige kaldes Kalmarkrigen.
TH. WINTHER, › 6. Perserkrigene (490—449).
6. Perserkrigene (490—449). Darios's tog; slaget ved Mara"Deioniske byer paa Forasiens vestkyst var af Kyros blevne erobrede og lagte under persernes herredømme. …
TH. WINTHER, › 41. Karl 10 Gustav (1654—1660)
… Efter hans død sluttede Sverige fred med alle sine fiender; med Danmark-Norge sluttedes den i Ajødenhavn (1660), hvor Sverige maatte give Throndhjems len og Bornholm tilbage, men beholdt de andre afstaaelser i Roskildefreden. Efter denne ulykkelige krig, hvori Danmark havde lidt overordentlig, samledes en rigsdag i Kjøbenhavn (1660) for at raadslaa om, hvorledes man skulde afhjelpe landets nød. Men her …
TH. WINTHER, › 8. Makedoni Al der den store (336—9293).
… erobret alle perserrigets kystlande ved Middelhavet og vendte sig derefter mod de indre provinser. Darios havde paany samlet uhyre hærmasser fra sit store rige, og paa sletterne ved Gaugamela (nær det gamle Ninive) stødte hærene paa hinanden. Den gamle Parmenion raadede Alexander til at angribe fienden om natten; men Alexander vilde ikke »stjæle seiren. Perserne var imidlertid selv bange for, …
TH. WINTHER, › 8. Makedoni Al der den store (336—9293).
… bruge sin store overmagt; Alexander vandt en glimrende seier, en mængde persere faldt i slaget eller paa flugten, kongen selv undkom kun med nød og neppe, og hele fiendernes rige leir blev taget, og Darios's familie gjort til fanger. Slaget ved Issos stod i aaret 333. ?) Kilikien er et land i den inderste krog af Middelhavet. g 333 f.K.
TH. WINTHER, › 6. Perserkrigene (490—449).
… fra en stor fare, og det var atter athenerne, som havde frelst det. Men Athen, der var forladt af sine indbyggere, havde perserne brændt, og Xerxes havde efterladt en landhær paa 300,000 mand af sine bedste tropper for at undertvinge Grækenland. 479 Slaget ved Platææ (479)) Om vaaren 479 samlede f.K. grækerne en hær paa over 100,000 mand under anførsel
TH. WINTHER, › 6. Perserkrigene (490—449).
… anrettet et frygteligt blodbad blandt sine fiender. Paa stedet reistes siden en mindesten med den indskrift: »Vandringsmand, fortæl spartanerne, at vi var deres love lydige og ligger her«. Slaget ved Salamis (480). Themistokles og Aristides. Da Xerxes saaledes havde tilkjæmpet sig gjennemgangen til det egentlige Grækenland, rykkede han frem mod Athen. Mange af de græske stater gav sig frivillig under …
TH. WINTHER, › 22. Olav Tryggvessøn (995—1000).
… foruden ham selv, sprang Olav overbord. Einar Thambarskjælver blev reddet og senere gift med Erik jarls søster, og han optræder siden som en af Norges mægtigste mænd. En anden høvding i Norge var Erling Skjalgssøn, der var gift med kong Olavs søster og havde faaet en stor del af det vestlige Norge at bestyre. Slaget ved Svolder stod aar 1000.
TH. WINTHER, › 6. Perserkrigene (490—449).
… bygmesteren halshugge og vandet piske og lænker nedsænke i det. Der blev bygget en ny bro, og paa denne kom hæren over. Overgangen varede syv dage og nætter. Slaget ved Thermåpylæ (480). Xerxes rykkede nu frem langs Ægæerhavets nordkyst mod Grækenland. Ved rygtet om hans nærmelse samlede grækerne sig. En liden hær under anførsel af spartanerkongen Leonidas blev sendt til …
TH. WINTHER, › 34. De store opdagelser.
… tvungen til at vende om, fandt han paa tilbageveien Afrikas sydspidse, der af kongen fik navn af Det gode haabs forbjerg; thi, sagde han, »nu har vi godt haab om at komme til Indien.« Og dette haab beskjæmmedes ikke; 1498 kom Vasco de Gama til Indien, hvor portugiserne fik fast fod og saaledes den rige indiske handel i sine hænder.
TH. WINTHER, › 34. De store opdagelser.
Handelen tog naturligvis ogsaa et uhyre opsving ; de europæiske stater erhvervede sig kolonier i Ostindien og Amerika.
TH. WINTHER, › 29. Haakon Haakonssøn (1217—1263).
Haakon var en af Norges dygtigste konger; med mildhed, men kraft styrede han landet, der havde en lykkelig tid under hans lange regjering; der var gode aar, handel og næring blomstrede, saa landet kom til velstand og kræfter igjen efter borgerkrigenes rædsler.
TH. WINTHER, › 42. Ludvig 14 (1643—1715).
Ved disses hjelp blev landets handel og fabrikdrift drevet op til en stor høide, dets hær og flaade bragt i en fortrinlig stand.
TH. WINTHER, › 39. Tretiaarskrigen (1618–1648).
Først i 1648 endte denne for Tydskland ødelæggende krig ved den vestfalske fred, hvorved Sverige fik en del besiddelser i Nordtydskland, og Frankrig fik Elsass; protestanterne skulde i et og alt have lige rettigheder med katholikerne.
TH. WINTHER, › 42. Ludvig 14 (1643—1715).
I regjeringen brød Ludvig sig kun om, hvad han selv vilde; hans grundsætning var: »Jeg er staten, og alt; hvad der findes i mine lande, er mit;« al ulydighed straffedes strengt, alle skulde rette sig efter ham.
TH. WINTHER,
Men ogsaa de romerske keisere optraadte mangen gang som de kristnes fiender; da nemlig de kristne ikke kunde formaaes til at tilbede keiserens billede og ofre til det, troede kejserne, at de var slette og oprørske undersaatter, og forfulgte dem derfor.
TH. WINTHER,
… biskop i verdens første stad, og derfra var kristendommen bleven udbredt til de fleste lande i Vesteuropa; men paven paastod og paastaar den dag idag; at han er Kristi statholder paa jorden; thi,« sagde han, »apostelen Peter var den første biskop i Rom, og til Peter havde Frelseren sagt: Du er klippen, paa hvem jeg vil bygge min kirke, og …
TH. WINTHER, › 1. Ægypterne.
Ængynpten ligger i det nordøstlige hjørne af Afrika og gjennemstrømmes af floden Nilen. Det regner næsten aldrig i Ægypten, og uden Nilen vilde landet derfor være en ørken; men paa grund af den store flods aarlige flom er landet maaske det frugtbareste i verden. Nilen har sit tilløb fra flere store søer og elve i det indre Afrika, hvor det …
TH. WINTHER,
Hvorvidt dette er det rette, derom kan meningerne være delte; jeg skulde helst tro, at biografiske skitser, anekdoter til karakterernes belysning, karakterskildringer o. lign. snarere hører hjemme i en historisk læsebog, og jeg har havt saa meget mindre betænkelighed ved at udelade en hel del saadant stof, som jeg har bragt i erfa-
TH. WINTHER, › 3. Babylonier og assyrer.
… opfandtes maal og vegt, og de havde en egen bogstavskrift, der kaldes ileskrift. Assyrernes hovedstad var Minive ved Tigris; men den største og pragtfuldeste by i disse egne var Baylon (Badel) ved Eufrat. Denne stad skal have været bygget i firkant, 3 mile paa hver kant; den omgaves af en mur, 10o meter høi, der ovenpaa var saa bred, at …
TH. WINTHER, › 3. Babylonier og assyrer.
… og inederne. Sagnet fortæller, at den sidste konge, Sardanapai, da han saa, at han ei kunde forsvare sig længer, opbrændte sig med alle sine skatte. Efter Ninives fald blev Badylon den mægtigste stat i disse egne. …
TH. WINTHER, › 24. Knut den mægtige (1014—1035).
Han var den mægtigste konge i norden paa sin tid og styrede sine lande med klogskab og kraft.
TH. WINTHER, › 46. Begivenheder i norden 1800—1814.
46. Begivenheder i norden 1800—1814. De to nordiske riger havde søgt at holde sig udenfor alle disse langvarige og voldsomme kampe, der i revolutionens og Napoleons dage havde rystet det øvrige Europa, og de havde stor fordel heraf, idet deres skibe uhindret kunne drive handel paa de krigførendes lande, naar de 1821
TH. WINTHER, › 9. Roms anlæg (753).
… regjerede en konge, ved navn Mimitor. Denne blev stødt fra thronen af sin broder Amnulius; da Numitors eneste datter, Raæa Sylvia, fødte tvillingerne Romulus og Remus, blev Amulius bange for, at disse , engang i tiden kunde blive farlige for ham, og lod dem derfor lægge i en kasse og sætte ud Tiberen. Men floden var just dengang steget over …
TH. WINTHER, › 34. De store opdagelser.
Martin Luther. Reformationen. 61 Den nyere tid. 35. Martin Luther. Reformationen (1517). Allerede i middelalderen var der flere, der indsaa, at pavernes lære i mange stykker var falsk, og som derfor arbeidede paa at reformere kirken og læren. …
TH. WINTHER, › 44. Den franske revolution (1789—1795).
De vigtigste forandringer, som før den tid er foregaaede heri, er, at Grækenland ved stormagternes bistand har gjort sig uafhængigt af Tyrkiet og er blevet et selvstændigt kongerige samt, at Belgien har revet sig løs fra Holland, som det ved Wienerkongressen var bleven forenet med.
TH. WINTHER,
Perserne. Kyros. 5 gere end det, nemlig det persiske. I øst for Assyrien og Babylon boede mederne og perserne; disse folk stod engang under assyrernes herredømme, men efter Ninives fald blev mederne et mægtigt folc. En konge i Medien, ved navn Astyages, havde en datter Mandane; om hende drømte han, at der af hendes skjød opvoxte et træ, der blev …
TH. WINTHER, › 9. Roms anlæg (753).
… disse egne før Roms anlæg, regjerede en konge, ved navn Mimitor. Denne blev stødt fra thronen af sin broder Amnulius; da Numitors eneste datter, Raæa Sylvia, fødte tvillingerne Romulus og Remus, blev Amulius bange for, at disse , engang i tiden kunde blive farlige for ham, og lod dem derfor lægge i en kasse og sætte ud Tiberen. Men floden …
TH. WINTHER, › 37. Gustav 1 Vasa (1523—1560).
… gaa fra sig. Hurtig sendte de to raske skiløbere efter ham, og disse indhentede ham tæt ved grænsen. Dalkarlene tog ham derpaa til sin høvedsmand, og hans hær voxte for hver dag. Nu begyndte Sveriges befrielse (1521). Overalt flokkede folket sig om Gustav, og han havde snart en hær, stor nok til overalt at fordrive de fremmede fogder; det 1521