Norges historie i fortællinger for skolen og hjemmet

Emner

• Fagstoff

  • Historie

    Generelt4 sider

    … Norges historie 1 fortællinger for skolen og hjemmet ved O. Jensen, overlærer ved Kristiania folkeskoler, Fjerde oplag. Ole Vig. Kristiania. P. T. Mallings boghandels forlag. 1889.

    … og letlæst lærebog, der paa samme tid, som den søger at fastholde og paavise den historiske traad, især har for øie ved siden af lærerens mundtlige fremstilling at vække barnets historiske sans, som vel maa være b df let for folkesk isning i dette emne. Derfor der læreindholdet hoved li historier,trukne paa historiens snor og vanriat mulig tegnede pa tidens …

    Også side 16, side 72

    I andre bøker og planer

    • Norge fra vikingtiden til slutten av dansketiden14 sider

      Kirkens tilstand efter reformationen er holdt frem i billeder af personer, som i denne tid har virket til Guds riges vekst i vort fædreland.

      0. Jensen.

      Man holder for, at vore fædre levede i Norge allerede i sten- og bronsealderen. Aldeles vist er det da, at de boede her i jernalderens tid.

      Også side 12, side 14, side 17, side 30, side 46, side 59, side 68, side 75, side 83, side 89, side 100, side 101

      I andre bøker og planer
    • Norsk historie9 sider

      … og letlæst lærebog, der paa samme tid, som den søger at fastholde og paavise den historiske traad, især har for øie ved siden af lærerens mundtlige fremstilling at vække barnets historiske sans, som vel maa være b df let for folkesk isning i dette emne. Derfor der læreindholdet hoved li historier,trukne paa historiens snor og vanriat mulig tegnede pa tidens …

      0. Jensen.

      Norges ældste folk kjendte ikke til noget metal, men havde vaaben og redskaber af sten, ben eller træ og levede af jagt og fisks.

      Også side 24, side 25, side 62, side 68, side 89, side 101, side 104

      I andre bøker og planer
    • Nordisk historie

      Generelt4 sider

      1. Gudesagn.

      De gamle nordmænd troede altsaa, at der ogsaa var onde aander, som gjorde baade guder og mennesker ondt.

      1) Opstilli lignede et svineh

      Nordmændene hjemsøgte især de skotske øer, Færøerne, Irland og Frankrige; danerne herjede i England, og der fortælles, at mænd fra Sverige grundede riger i Gardarike (Rusland).

      Også side 18, side 102

      I andre bøker og planer

      • Stockholms blodbad2 sider

        … kongen hadede de svenske adelsmænd og vilde rydde dem af veien. Straks efter lod han derfor en mængde svenske stormænd fængsle og halshugge paa Stockholms torv. Denne ugjerning kalder man det stockholmske blodbad. Kristian forlod nu Stockholm med ond samvittighed og reiste ned til Danmark igjen. Men paa veien lod han ligevel flere adelsmænd aflive. Han blev dybt hadet af …

        Det stockholmske blodbad.

        … kirke høit oppe i Dalarne. Da almuen gik ud af kirken, steg han op paa en bergknat ved kirkedøren og talte høit og lydelig om landets nød og det stockholmske blodbad. «Nu», sagde han med taarer i øinene, ,vender hele Sverige sine øine paa eder; thi I har altid været frihedens bedste værger. Med eder vil jeg vove liv og …

        I andre bøker og planer
    • Nasjonsbygging etter 18145 sider

      … virksombed 1813. Ikke alene store og rige mænd ydede gaver til universitetets oprettelse, men ogsaa bønder og smaafolk kom med sin skjærv. Blandt universitetets første professorer var der to fromme mænd, Hersleb og Stenersen, som oplærte mange rettroende og fromme prester. Saaledes indledes Norges adskillelse fra Danmark; det ydre baand, nemlig flaaden, var jo g⁸g (i bort. Jensen: Norges hist.

      12. Norge i 1814.

      Freden kom istand i byen Kiel i Holsten den 14 januar 1814, og saa var det ude med samstyret mellem Norge og Danmark; det havde varet i 434 aar.

      Også side 85, side 87, side 95

      I andre bøker og planer
    • Tidlig nytid

      • Reformasjonen i Danmark-Norge5 sider

        … Derfor kom det danske maal lidt efter lidt i brug hos os, i kirke, i skole og paa tinge. Under Gustav Vasa blev den lutherske kirkerensning gjennemført i Sverige. Reformationen. En af de følgende dansk-norske konger, ;Kristian III, var som prins tilstede paa rigsdagen i Worms 1521, hørte der Luther forsvare sig og fik ham og hans lære kjær. Paa …

        … vel skikket og modtog nu reformationen med glæde. Fra den dag fik paven intet at sige i Danmark. Paa den samme rigsdag blev det ogsaa fastsat, at reformationen skulde indføres i Norge; men nordmændene var lidet skikkede til at modtage den. …

        Også side 57, side 58, side 75

        I andre bøker og planer
    • Den store nordiske krig3 sider

      … krig. Efter Kristian V blev sønnen Fredrik IV konge i Danmark og Norge. Paa samme tid sad heltekongen Karl XII paa Sveriges kongestol. Under disse konger førtes atter en langvarig og ødelæggende ufred mellem naborigerne, nemlig den saakaldte store nordiske krig. Først førtes hærstriden flere aar i Danmark, men senere vendte Karl sig mod Norge. Jensen : Norges hist. 5

      Tordenskjold!). I den store nordiske krig vandt vor landsmand Peter Wessel et stort navn.

      Også side 69

      I andre bøker og planer
    • Slaget på Stiklestad3 sider

      Harald var med i slaget ved Stiklestad og var da bare 15 aar gammel.

      Mod ham vilde han ikke stride, siden Knut havde brudt sit løfte Einar kom derfor ikke hjem til Norge, før slaget ved Stiklestad var over.

      Også side 40

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Svolder3 sider

      … aar blev Norges sjøbygder landet rundt kristnede, idetmindste i navnet. Paa samme tid blev kristendommen ogsaa prediket paa Island, Færøerne og Grønland. Disse øer hørte da til Norge. Slaget ved Svolder. Efter denne færd seilede Olav Tryggvessøn til Venden i Nordtyskland for at hente sin dronnings eiendomme der. Den danske konge sendte da bud til den svenske konge og til …

      28 kongen og 8 mand tilbage paa Ormen lange, og da sprang han overbord og druknede. Dette storslag stod aaret 1000. Olav var da bare 36 aar gammel og havde været konge i Norge i 5 aar. Hans gjerning fra først til sidst var et arbeide for kristendommens indførelse. Han lod bygge kjøbstaden Nidaros ved Nidelvens os eller munding. «Olav …

      Også side 35

      I andre bøker og planer
    • Befolkning og migrasjon2 sider

      1) Nogle kalder hende Gyda.

      … men en anden, som hed Torolv, roste det saa overdrevent, at han endog paastod, at der dryppede smør af hvert straa. Derfor blev han siden kaldt Torolv Smør. Udvandring til lsland. Mange af de mægtigste bønder i Norge var misnøide med kong Haralds strenghed og kunde ikke finde sig i at svare ham skat. De vilde raade sig selv som …

      Jordbruget bedredes, handel og sjøfart blomstrede, og i 1814 havde Norge omtrent 950000 indbyggere eller to gange saa mange som i 1660.

      I andre bøker og planer
    • Gravhaug2 sider

      1) Opstilli lignede et svineh

      Gravhaugen sees den dag idag og kaldes Halvdanshaugen.

      1) Nogle kalder hende Gyda.

      17 Harald drog nordover til Namdalen, hvor brødrene, Herlaug og Rollaug, var konger. Brødrene lagede til en stor gravhaug, som de havde arbeidet paa i tre somre; den var bygget af stokke, sten og kalk. Da det rygtedes, at Harald var ivente med sin hær, gik Herlaug med 11 af sine mænd ind i haugen, tog med sig meget mad …

      I andre bøker og planer
    • Historisk sammenheng2 sider

      0. Jensen.

      Flere stykker er sat med petit, og da først og fremst sagnene for at merke disses mindre værd, og hvad der, uden skade for sammenhængen, kan springes over, hvor bogen maatte synes for stor, Derved er rum vundet paa samme arketal for følgende stykker : Vikingetiden s.

      1) Opstilli lignede et svineh

      … Hildetands gravøl drukket. Vikingetiden. Braavallaslaget skal være den største hærstrid, som har staaet i norden. Efter den tid kom de store vikingetog ret i gang, og disse holdt ved i omkring 300 aar. Landet blev for trangt for mange her hjemme. Vore fædre var raske sjømænd, og flere drog over havet for at vinde ære og gods i fremmede lande. …

      I andre bøker og planer
    • Borgerkrigene i Norge1 side

      … Dovre. Ved Agdenes byggede han en havn og en kirke. Han bedrede lovene, og uden sverd, kun ved sin kloge tale, lagde han Jemteland paa ny under Norge. 6. Borgerkrigene. 1130—1240. Ved Sigurd Jorsalefarers død var Norges tilstand blomstrende. Vi har hørt, hvad Olav Kyrre og Øistein gjorde til landets opkomst. I det indre af landet fandtes store, fiskerige vande, …

      I andre bøker og planer
    • Bråvallaslaget (sagnslag)1 side

      1) Opstilli lignede et svineh

      … ride til Valhal. Endelig lod Sigurd sine kjæmper kaste guldringe og vaaben ind i haugen til Haralds ære. Saa blev haugen kastet igjen, og Harald Hildetands gravøl drukket. Vikingetiden. Braavallaslaget skal være den største hærstrid, som har staaet i norden. Efter den tid kom de store vikingetog ret i gang, og disse holdt ved i omkring 300 aar. Landet blev …

      I andre bøker og planer
    • Den franske revolusjon1 side

      11. Norges adskillelse fra Danmark nærmer sig.

      1807—1814. Fra 1720 havde Norge fred i 80 aar. Men saa kom den franske statsomvæltning (revolution 1789), og denne hjalp med til Norges adskillelse fra Danmark. I 1807 endte den lykkelige fredstid for Danmark og Norge. Engelskmændene fik nemlig nys om, at den russiske keiser havde givet keiser Napoleon lov til at tage de dansk-norske krigsskibe og bruge dem mod …

      I andre bøker og planer
    • Kalmarkrigen1 side

      Kristian tog byen Kalmar, og derfor kaldes denne ufred Kalmarkrigen.

      I andre bøker og planer
    • Kielfreden1 side

      12. Norge i 1814.

      ,,De har ret, jeg gaar over til deres mening*, sagde prinsen; ,kom lad os sige de andre herrer dette.* Alle indbudne samledes straks til et møde, og i dette blev det vedtaget, at Kielerfreden ikke skulde være bindende for nordmændene, og at et rigsting skulde samles paa Eidsvold for at give Norge en grundlov.

      I andre bøker og planer
    • Korstogene1 side

      I deres tid kom korstogene igang. Det var hærtog, som de kristne i Vest-Europa gjorde for at tage det hellige land fra tyrkerne.

      I andre bøker og planer
    • Kristningen av Norge1 side

      … skaldeløn blive fred mellem fader og søn." Og de skiltes i fred. Saa meget agtedes etløfte, og saa høit æredes skalden i gamle dage !). Den kristne tid. 4. Kristendommen indføres. 935—1035. Haakon den gode. Da Harald Haarfagre var nær 70 aar gammel, fødtes hans søn Haakon. Gutten blev sendt til England og opdragen af kong Adelsten; han blev derfor …

      I andre bøker og planer
    • Nasjonalhistorie1 side

      13. Norge efter 1814.

      … — — vil man, at de smaa virkelig skal lære sit Fædrelands Historie med Lyst, bør man give dem Jensens Bog. En voxen kan læse den igjennem i nogle Fritimer; thi naar man griber den, ved man ikke af, før en Tylvt …

      I andre bøker og planer
    • Riksforsamlingen på Eidsvoll1 side

      12. Norge i 1814.

      … og i dette blev det vedtaget, at Kielerfreden ikke skulde være bindende for nordmændene, og at et rigsting skulde samles paa Eidsvold for at give Norge en grundlov. Rigstinget paa Eidsvold. Der valgtes nu over hele landet 112 af Norges mest oplyste mænd af alle stænder. Disse mødte paa Eidsvold søndagen den 10 april. Eidsvoldsmændene gik den dag i kirken …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Kringen1 side

      … Under denne konge grundlagdes Kristiania 1624 og Kristiansand 1641. Kongsberg sølvverk og Røraas kobberverk er ogsaa fra den tid. Kristian IV styrede i 60 aar og døde 1648. Skotterne ved Kringen. Kristian førte tre krige; de to var med Sverige, og i den tredie tog han del i tretiaarskrigen i Tyskland. Grunden til den første ufred med svenskerne var især …

      I andre bøker og planer
    • Trettiårskrigen1 side

      … IV styrede i 60 aar og døde 1648. Skotterne ved Kringen. Kristian førte tre krige; de to var med Sverige, og i den tredie tog han del i tretiaarskrigen i Tyskland. Grunden til den første ufred med svenskerne var især dep, at den svenske konge gjorde krav paa Finmarken og Nordlandene lige ned til Tysfjorden i Salten. Kristian tog byen …

      I andre bøker og planer
    • Verdenshistorie1 side

      Kristian førte tre krige; de to var med Sverige, og i den tredie tog han del i tretiaarskrigen i Tyskland.

      I andre bøker og planer
  • Religion, livssyn og filosofi

    • Loke3 sider

      1. Gudesagn.

      Loke var arf jotunæt, men blev i tidens morgen af Odin optagen blandt guderne.

      … Frigg svarede: ,,Der vokser en ørliden kvist straks østenfor Valhal; den heder Misteltein, men den tyktes mig for ung, derfor blev den ikke edfæstet.* Loke gik straks bort, rykkede Mistelteinen op og skyndte sig tilbage til æserne, der fremdeles morede sig med at skyde paa Balder. Den blinde Haad stod yderst i ringen. Loke spurgte ham, hvorfor han ikke skjød …

      Også side 10

      I andre bøker og planer
    • Valhall1 side

      1) Opstilli lignede et svineh

      … et klubbeslag i hovedet, saa det knustes. Han styrtede død af vognen, og det fortælles, at det var Odin) gelv, som dræbte kong Harald for at hente ham til Valhal. Nu lod Sigurd Ring sine lursvende blæse til stansning af slaget, og alle de gjenlsvende danske fik fred. Haralds lig blev vasket og pyntet efter gammel skik og lagt i …

      I andre bøker og planer
  • Samfunn og politikk

    • Arbeids- og næringsliv1 side

      0. Jensen.

      Vore forfædre var frie mænd. De byggede sig gaarde, ryddede skogene, dyrkede jorden og kaldtes bønder.

      I andre bøker og planer
    • Bolig1 side

      0. Jensen.

      Bønderne fik fuld eiendomsret eller odelsret til sine gaarde.

      I andre bøker og planer
    • Kunnskap om samfunnsordenen1 side

      13. Norge efter 1814.

      Hans ordtag er: n Broderfolkenes vel.* Efter grundloven havde kongen ret til at sætte en statholder over Norge, enten en norsk eller en svensk mand. Dette likte ikke nordmændene.

      I andre bøker og planer
    • Skole1 side

      … tog Geble Pederssøn sig med nidkjærhed af det forsømte skolevæsen og sørgede for, at menighederne fik evangeliske prester og lærere, som der var stor brist paa. Han fik istand en skole i Bergen og paalagde lærerne at undervise flittig i Luthers lille katekismus, for at de unge kunde faa greie paa den sande evangeliske lære. Selv tog han næsten daglig …

      I andre bøker og planer
  • Geografi

    • Kart2 sider

      … T. Mallings Boghandels Forlag er udkommet og at erholde i alle Landets Boglader: øortællinger af Norges Historie ved Vilh. Poulsen, Sognepræst til Siljord. Med talrige Illustrationer og et Kart over det gamle Norge. Komplet i eirka 20 Hefter å 50 Øre pr. Hefte. Vor Literatur har hidtil faldstændig manglet en udførlig Fremstilling af Norges Historie, og man har derfor troet …

      … nyttigste Folkebøger.* Værket er udkommet: Første Bind, der behandler vort Fædrelands Historie fra de ældste Tider til Sigurd Jorsalafarers Død. Med 25 Billeder og 18 Initialer samt et Kart over det gamle'Norge. Heftet Kr. 3,15; i solid Velskbind Kr 3,90; i Orginalbind Kr. 4,25. Andet Bind, der omfatter Tiden fra Magnus den blinde til Kalmarunionen. Med 12 Billeder og 15 …

      I andre bøker og planer
  • Litteratur

    Generelt1 side

    13. Norge efter 1814.

    Som digtere har især udmerket sig: Henrik Wergeland, J. S. Welhaven, A. Munch, Jørgen Moe, M. B. Landstad, P. Chr. Asbjørnsen, Henrik Ibsen, Bjørnstjerne Bjørnson, Jonas Lie og A. O. Vinje.

    I andre bøker og planer

    • Valg av forfattere og verk1 side

      Naar undtages Kristian II og Kristian IV har stykkerne i dansketiden ikke kongerækken til overskrifter, men enten sag, tildragelser eller navnet paaffpersoner, lder i sær mon har gavnet fædrelandet.

      I andre bøker og planer
  • Norsk språk

    • Rune1 side

      0. Jensen.

      4 lig et slags bogstavskrift, de saakaldte runer; men runeskriften brugtes kun til korte indskrifter paa bautastene o. 1., derimod ikke til optegnelse af de historiske tildragelser. Det, som gik for sig, maatte gjemmes i mindet paa den maade, at det fortaltes fra mand til mand, fra slegt til slegt. Saadanne mundtlige fortællinger kaldes sagn; disse kan let blive upaalidelige …

      I andre bøker og planer
• Ferdigheter og arbeidsmåter

  • Lesing1 side

    … vissbog», som begge er skrevne paa et let, fydende og godt norsk maal. Petter Dass udgav selv ingen af sins digte; men folket skrev dem af og læste og sang hans viser med lyst og glæde. Først mange aar efter hans død fandt boghandlerne regning i at lade dem trykke. Dorothea Engelbretsdatter, en prestefrue i Bergen, digtede ogsaa i samme …

    I andre bøker og planer
  • Plan og læremidler

    • Lærebokbruk1 side

      Forord itil 1ste oplag). Hovedtanken med dette lille arbeide, som er blevet til i folkeskolen under mange aars undervisning i fædrelandshistorie, er at give børnene en mindre og letlæst lærebog, der paa samme tid, som den søger at fastholde og paavise den historiske traad, især har for øie ved siden af lærerens mundtlige fremstilling at vække barnets historiske sans, som …

      I andre bøker og planer
• Andre emner

  • Fenrisulven2 sider

    1. Gudesagn.

    … og jøtnerne var en kamp mellem det gode og det onde. Denne strid skulde vare til verdens ende; da skal det sidste og største slag staa. Da kommer baade ILoke og Fenrisulven læs. Alle onde magter samler sig paa den ene side og alle guder paa den anden side, og de kjæmper paa liv og død, indtil baade guder 1) …

    Odin sluges af Fenrisulven, men denne fældes af Odins søn Vidar.

    I andre bøker og planer
  • Frigg2 sider

    1. Gudesagn.

    … efter ham har tirsdagen sit navn. Brage er gud for skaldekunst og veltalenhed. Brages hustru er Idun; hun eier de merkværdige æbler, som giver guderne evig ungdom. Af gudinderne er Frigg den ypperste. Hun er Odins hustru og bor i Fensal. Frøia, kjærlighedens gudinde, bor i Folkvang. Efter Frøia skal baade fruer og fredagen have sit navn; hun græd taarer …

    Frigg, Balders moder, tog det raad at bede alle mulige ting om ikke at skade hendes søn.

    I andre bøker og planer
  • Balders død1 side

    I sagnet om Balders død ser vi ondskaben dræbe uskyldigheden ved hjælp af den blinde troskyldighed. Men troen paa Balders gjenkomst fra Hel var i norden et fast haab om livets og uskyldighedens endelige seier.

    I andre bøker og planer
  • Den sorte død1 side

    … sine hender. Erik Prestehaders broder Haakon tog flere rettigheder fra hansestæderne ; men hans eftermænd var svage, og handelen kom igjen i tyskernes hænder. 8. Norges vanmagtstid. 1350—1660. Den sorte død. Norge gik nu lidt efter lidt tilbage. Med Haakon den femte, som var Haakon den gamles sønnesøn, uddøde den mandlige gren af Harald Haarfagres kongeæt aar 1319. Haakons datter …

    I andre bøker og planer
  • Konfirmasjonens innføring i Danmark og Norge1 side

    Paa Brorsons tid eller jevnt 200 aar efter reformationens indførelse blev konfirmationen indført i Danmark og Norge aar 1736.

    I andre bøker og planer
  • Kristningen av Gudbrandsdalen1 side

    … Tryggvessøn havde grundlagt, nemlig kristendommens indførelse i Norge. Han for med mange folk fra bygd til bygd og var svært streng mod dem, som ofrede til afguderne. Gudbrandsdølerne tager den kristne tro. I aaret 1021 drog Olav over fjeldet fra Romsdalen til Lesje, Dovre og Lom. Ved Stavabrekke kan man se nedover hele den fagre Lomsbygd. Der stansede kongen en …

    I andre bøker og planer
  • Luthersk kirkerensning i Sverige1 side

    Under Gustav Vasa blev den lutherske kirkerensning gjennemført i Sverige.

    I andre bøker og planer
  • Norges velmagtstid1 side

    33 5. Norges velmagtstid. 1035–1130. Magnus den gode. Efter Olavs faldfindsatte Knut den mægtige af Danmark sin søn Svein til Norges konge. Hans moder Alfiva raadede mest, og danskerne gav strenge love, saa nordmændene blev svært misnøide med det danske herredøsmme. Kalv Arnessøn og Einar Tambeskjelver drog til Gardarike og hentede den unge Magnus Olavssøn. Hele Norge tog ham til …

    I andre bøker og planer
  • Rigsdagen i Worms1 side

    … skole og paa tinge. Under Gustav Vasa blev den lutherske kirkerensning gjennemført i Sverige. Reformationen. En af de følgende dansk-norske konger, ;Kristian III, var som prins tilstede paa rigsdagen i Worms 1521, hørte der Luther forsvare sig og fik ham og hans lære kjær. Paa en rigsdag i Kjøbenhavn 1536 lod kongen alle de katolske biskoper fængsle og spurgte folket, …

    I andre bøker og planer
  • Starkad (sagnkjempe)1 side

    … Visna. Med Siguræ fulgte de djerveste svensker og nordmænd. Blandt nordmændene nævnes helte fra Trøndelagen, Møre, Fjordene, Sogn, Jæderen, Agder, Toten og Telemarken; men vældigst af alle Sigurd Rings kjæmper var Starkad. Hærene tørnede nu mod hinanden, og i førstningen saa det ud til, at Harald Hildetands hær skulde seire; thi hans kjæmpe Ubbe fældte 6 store kjæmper, saarede 11 …

    I andre bøker og planer

Personer

• Harald Hårfagre13 sider

  Harald, som siden fik tilnavnet Haarfagre.

  Også side 17, side 18, side 19, side 20, side 22, side 23, side 24, side 28, side 30, side 41, side 49, side 87

  I andre bøker og planer
• Olav Tryggvason7 sider

  Haakon jarl. Eriks sønner var gjerrige og strenge.

  Også side 23, side 24, side 25, side 26, side 28, side 29

  I andre bøker og planer
• Kristian IV6 sider

  Naar undtages Kristian II og Kristian IV har stykkerne i dansketiden ikke kongerækken til overskrifter

  Også side 59, side 60, side 61, side 84, side 89

  I andre bøker og planer
• Sverre Sigurdsson6 sider

  Hun tog til at graate og sagde: «Du er født til noget høiere; thi din fader er Sigurd Mund, Harald Gilles søn, derfor har du

  Også side 43, side 44, side 47, side 48, side 84

  I andre bøker og planer
• Einar Tambarskjelve5 sider

  Einar Tambeskjelver fuldstændigere s. 35

  Også side 27, side 33, side 35, side 36

  I andre bøker og planer
• Karl XIV Johan5 sider

  Den franske general Bernadotte, som netop havde tjent under Napoleon, blev efter Kristian August valgt til kronprins i Sverige under navnet Karl Johan.

  Også side 85, side 86, side 87, side 90

  I andre bøker og planer
• Kristian Fredrik5 sider

  Sverige krævede nu, at Fredrik VI skulde afstaa Norge til Sverige.

  Også side 83, side 84, side 85, side 86

  I andre bøker og planer
• Sigurd Jorsalfar5 sider

  Efter Magnus blev hans sønner Sigurd og Øistein konger. I deres tid kom korstogene igang.

  Også side 39, side 40, side 47, side 104

  I andre bøker og planer
• Gustav Vasa4 sider

  Gustav Vasa.

  Også side 53, side 54, side 59

  I andre bøker og planer
• Harald Hardråde4 sider

  Harald Haardraade.

  Også side 34, side 35, side 36

  I andre bøker og planer
• Håkon den gode4 sider

  han blev derfor siden ogsaa kaldt Haakon Adelstens-fostre.

  Også side 21, side 22, side 25

  I andre bøker og planer
• Håkon Håkonsson4 sider

  Haakon Haakonssøns barndom. Haakon Haakonssøn var Sverres sønnesøn.

  Også side 46, side 47, side 48

  I andre bøker og planer

Steder

• Norge41 sider

  kom til Norge en god tid før Kristi fødsel.

  Også side 11, side 12, side 15, side 16, side 18, side 19, side 21, side 23, side 25, side 26, side 30, side 31, side 32, side 33, side 38, side 40, side 41, side 42, side 49, side 50, side 51, side 54, side 55, side 58, side 59, side 60, side 61, side 65, side 68, side 72, side 73, side 77, side 81, side 82, side 83, side 84, side 86, side 88, side 89, side 104

  I andre bøker og planer
• Sverige15 sider

  Harald Hildetand var konge baade i Sverige og Danmark.

  Også side 14, side 15, side 21, side 24, side 30, side 38, side 50, side 53, side 54, side 68, side 82, side 88, side 89, side 94

  I andre bøker og planer
• Danmark13 sider

  Harald Hildetand var konge baade i Sverige og Danmark.

  Også side 21, side 23, side 30, side 33, side 36, side 50, side 51, side 54, side 60, side 65, side 77, side 82

  I andre bøker og planer
• Bergen11 sider

  Bergen

  Også side 37, side 48, side 49, side 55, side 58, side 59, side 60, side 73, side 90, side 91

  I andre bøker og planer
• Trondheim11 sider

  Trondhjems domkirke

  Også side 36, side 42, side 44, side 46, side 48, side 58, side 64, side 68, side 95, side 96

  I andre bøker og planer
• England10 sider

  danerne herjede i England

  Også side 18, side 20, side 22, side 25, side 35, side 49, side 63, side 71, side 82

  I andre bøker og planer
• Oslo10 sider

  Kristiania, 14 januar 1888. 0. Jensen.

  Også side 35, side 37, side 48, side 59, side 61, side 85, side 86, side 87, side 88

  I andre bøker og planer
• Europa6 sider

  hid til Europa

  Også side 15, side 49, side 82, side 90, side 91

  I andre bøker og planer
• Frankrike6 sider

  Nordmændene hjemsøgte især de skotske øer, Færøerne, Irland og Frankrige; danerne herjede i England, og der fortælles, at mænd fra Sverige grundede riger i Gardarike (Rusland).

  Også side 17, side 25, side 63, side 71, side 86

  I andre bøker og planer
• Færøyene6 sider

  Færøerne, Irland og Frankrige

  Også side 18, side 26, side 41, side 48, side 82

  I andre bøker og planer
• Trøndelag6 sider

  Blandt nordmændene nævnes helte fra Trøndelagen, Møre, Fjordene, Sogn, Jæderen, Agder, Toten og Telemarken;

  Også side 16, side 20, side 26, side 31, side 42

  I andre bøker og planer
• Grønland5 sider

  paa Island, Færøerne og Grønland

  Også side 48, side 72, side 73, side 82

  I andre bøker og planer

Verk

• Sverres saga2 sider

  Da Sverres saga var udlæst, opgav han aanden til stor sorg for hele landet aar 1263.

  Også side 47

  I andre bøker og planer
• «Odin»1 side

  d. e. krigens tand. Det fortælles, at han var indviet til Odin fra sin barndom af

  I andre bøker og planer
• Bibelsk visbog1 side

  Bibelsk vissbog

  I andre bøker og planer
• Brand1 side

  mord og brand

  I andre bøker og planer
• Brudefærden i Hardanger1 side

  Sammen med Gude har han malet: ,,Brudefærden i Hardanger" og ,Ligfærd paa Sognefjorden.*

  I andre bøker og planer
• Dyre Vaa (dikt av Welhaven)1 side

  Mange af disse f. eks. «Gudmund Storebingen*, ,Dyre Vaa* m. fl. lever i folkemunde.

  I andre bøker og planer
• En vise om hellig Olav1 side

  1) Welhaven: En vise om hellig Olav.

  I andre bøker og planer
• Fortællinger af Norges Historie (Vilh. Poulsen)1 side

  øortællinger af Norges Historie ved Vilh. Poulsen

  I andre bøker og planer
• Fra Reformationstiden (Poulsen)1 side

  Fra Reformationstiden

  I andre bøker og planer
• Gift1 side

  Haakon jarl. Eriks sønner var gjerrige og strenge.

  I andre bøker og planer
• Gudmund Storebingen1 side

  Mange af disse f. eks. «Gudmund Storebingen*, ,Dyre Vaa* m. fl. lever i folkemunde.

  I andre bøker og planer
• Gulatingsloven1 side

  Haakon gav Gulatingsloven for det vestenfjeldske

  I andre bøker og planer