Se boka hos NBIII. u 190 g ede p 1 ⁶ 7 Kr Kr.
… og alvor. Peder Paars, fomedierne og Nils Klim er hans bedste komiske skrifter, og i disse gjorde han ordentlig nar af folks unoder og daarskaber paa den tid. Han satte historien høit. «Af den lærer jeg at kjende lande, folk, mig selv og at faa forstand paa fremtiden,» sagde han. Holberg skrev ogsaa gode historiske og geografiske bøger paa dansk. …
III. u 190 g ede p 1 ⁶ 7 Kr Kr. › 13. Norge efter 1814.
III. u 190 g ede p 1 ⁶ 7 Kr Kr.
III. u 190 g ede p 1 ⁶ 7 Kr Kr. › 2. Heltesagn.
… at det gode endelig skulde feire, gjorde dem til tapre helte, og de betragtede døden kun som midten af livet. Her skal vi høre et par heltesagn. Fridthjov. Bele var konge i Sogn. Hans kongsgaard stod paa Syrstrand nærved Baldershage; saaledes kaldtes et tempel eller haav, som var bygget der for guden Balder. Beles sønner hed Helge og Halvdan; de …
III. u 190 g ede p 1 ⁶ 7 Kr Kr.
Norge derimod vedblev at være forenet med Danmark lige til 1814.
III. u 190 g ede p 1 ⁶ 7 Kr Kr. › 11. Norges adskillelse fra Danmark forberedes.
11. Norges adskillelse fra Danmark forberedes. 1807 1814. Fra 1720 havde Norge fred i 80 aar. Men saa kom den franske revolution (1789), som bidrog til Norges adskillelse fra Danmark. I 1807 endte den lykkelige fredstid for Danmark og Norge. Engelskmændene fik nemlig nys om, at den russiske keiser havde givet keiser Napoleon lov til at tage de dansknorske krigsskibe …
III. u 190 g ede p 1 ⁶ 7 Kr Kr.
Norges vanmagt øgedes ved ødelæggende krige, som nu begyndte mellem de nordiske riger.
III. u 190 g ede p 1 ⁶ 7 Kr Kr.
III. u 190 g ede p 1 ⁶ 7 Kr Kr. › 1) Udenfor Strømstad.
III. u 190 g ede p 1 ⁶ 7 Kr Kr.
III. u 190 g ede p 1 ⁶ 7 Kr Kr.
… en ussel gud, de hidtil havde havt, og de lod sig døbe allesammen. Dale-Gudbrand byggede en kirke paa sin gaard, og det var den første kirke i Gudbrandsdalen. Slaget ved Stiklestad. Olav var streng med at indføre kristendommen. Han overvandt smaakongerne paa Oplandene, og da Sigurd Syr snart døde, var Olav enekonge i Norge. Han fuldførte saaledes det storverk, som …
III. u 190 g ede p 1 ⁶ 7 Kr Kr.
… svarede: «Saa mange, at de i et eneste maal kunde æde min broder Halvdans kjør». Kongen lo og sagde: «Her fostrer du vist en konge, moder.» Harald var med i slaget ved Stiklestad og var da bare 15 aar gammel. Før slaget sagde kong Olav: «Det er ikke raadeligt, at Harald, bror min, er med i slaget; thi han er …
III. u 190 g ede p 1 ⁶ 7 Kr Kr.
… blev Norges sjøbygder kysten rundt kristnede idetmindste i navnet. Paa samme tid blev kristendommen ogsaa prediket paa Island, Færgerne og Grønland. Disse tre øer hørte da til Norge. Slaget ved Svolder. Efter sin missionsreise seilede Olav Tryggvessøn til Venden i Nordtyskland for at hente sin dronnings eiendomme der. Den danske konge sendte da bud til den svenske konge og til …
III. u 190 g ede p 1 ⁶ 7 Kr Kr.
«Olav Tryggvessøn kristned med ild og ord, I Svolderslaget han sprang overbord.»
III. u 190 g ede p 1 ⁶ 7 Kr Kr.
Paa den samme rigsdag blev det ogsaa bestemt, at reformationen skulde indføres i Norge; men nordmændene var lidet forberedte til at modtage den.
III. u 190 g ede p 1 ⁶ 7 Kr Kr.
III. u 190 g ede p 1 ⁶ 7 Kr Kr. › 11. Norges adskillelse fra Danmark forberedes.
Men saa kom den franske revolution (1789), som bidrog til Norges adskillelse fra Danmark.
III. u 190 g ede p 1 ⁶ 7 Kr Kr. › 13. Norge efter 1814.
… 1,60. g; Skri . der i z ai ankgde den nk naen Tid, . mange Læsere inden vort Færden, M. J. elun Fredrik Oberlin. Et Livsbillede fra Tiden omkring den franske Revolution. Med Oberlins Portræt og 3 Bl Kr. 1,50; indb. Kr. 2,40. Menneskev n: «Forfatteren giver et fyldigt og Tevenbe Billede af n, mertelige originale ane er med sit …
III. u 190 g ede p 1 ⁶ 7 Kr Kr. › 12. Norge i 1814.
Alle de indbudne samledes straks til et møde, og i dette blev det bestemt, at Kielerfreden ikke skulde være bindende for nordmændene, og at en rigsforsamling skulde møde paa Eidsvold for at give Norge en grundlov.
III. u 190 g ede p 1 ⁶ 7 Kr Kr. › 12. Norge i 1814.
90 Rigsforsamlingen paa Eidsvold. Der valgtes nu over hele landet 112 af Norges mest oplyste mænd af de forskjellige stænder. Disse mødte paa Eidsvold søndagen den 10de april. Eidsvoldsmændene gik den dag i kirken for at bede Gud om velsignelse til deres vigtige arbeide. Mandagen 11te april begyndte de sine møder, som holdtes i en sal i verkets hovedbygning. Væggene …
III. u 190 g ede p 1 ⁶ 7 Kr Kr. › 3. Ri
… boede paa kongsgaarden Lade. Fra ham stammede de siden saa mægtige Ladejarler. Harald drog nordover til Namdalen, hvor brødrene, Herlaug og Rollaug var konger. Brødrene lavede til en stor gravhaug, som de havde arbeidet paa i tre somre og var bygget af stokke, sten og kalk. Da det rygtedes, at Harald var ivente med sin hær, gik Herlaug med 11 …
III. u 190 g ede p 1 ⁶ 7 Kr Kr.
Kristian indtog byen Kalmar, og derfor kaldtes denne krig Kalmarkrigen.
III. u 190 g ede p 1 ⁶ 7 Kr Kr. › 13. Norge efter 1814.
rt tilsigter at give en sammenhængende objektiv eniinn af de vigtigste Begivenheder i Fædrelandets Historie fra ældste Tider arut Kong Oscar den a r iabtkigele og vil lan omfatte et Tidsrum af et tusind ¹ ærfet er en Frugt af fleraarig Syslen Norges Historie og en iu Benyttelse af de bads ; iane Kilder og det antages et Værk af …
III. u 190 g ede p 1 ⁶ 7 Kr Kr.
III. u 190 g ede p 1 ⁶ 7 Kr Kr. › 3. Ri
22 som hed Torolv, rofte det saa overdrevent, at han endog paastod, at der dryppede smør af hvert straa. Derfor blev han siden kaldt Torolv smør. Udvandring til Island. Mange af de mægtigste bønder i Norge var misfornøiede med kong Haralds strenghed og kunde ikke finde figt at betale ham skat. De vilde raade sig selv som før, forlod derfor …
III. u 190 g ede p 1 ⁶ 7 Kr Kr.
Norge mistede sit rigsraad, men beholdt navnet «kongerige» og sine gamle love.
III. u 190 g ede p 1 ⁶ 7 Kr Kr.
… tog tid, førend den lutherske lære blev rigtig kjendt, og det norske kirkefolk vedblev endnu i længere tid at tilbede helgener og dyrke Gud paa papistisk vis. Mikaelskirken i Telemarken. (Et sagn). Naar man seiler opad Nordsjø gjennem Solum sogn, ser man et stort hul 200 fod oppe paa den bratte fjeldvæg, der stiger næsten lodret op fra vandet. Dette …
III. u 190 g ede p 1 ⁶ 7 Kr Kr. › 1. Gudesagn.
Loke var af jøtunæt, men blev i tidens morgen af Odin optaget blandt guderne.
III. u 190 g ede p 1 ⁶ 7 Kr Kr. › 1. Gudesagn.
… største glæde af at gjøre dem fortræd og staa jøtnerne bi. Med jøtunkvinden Angerbod avlede han 3 børn, der var de fæleste væsener, man kunde tænke sig, nemlig Fenris ulven, Midgardsormen og Hel. Guderne fik ved list bundet Fenrisulven; men den bed i det samme Tyrs haand af. Midgardsormen ligger i det store verdenshav i en ring rundt jorden, – …
III. u 190 g ede p 1 ⁶ 7 Kr Kr. › 1. Gudesagn.
Af gudinderne er Frigg den ypperste. Hun er Odins hustru og bor i Fensal.
III. u 190 g ede p 1 ⁶ 7 Kr Kr. › 1. Gudesagn.
Brages hustru er Idun; hun eier de merkværdige æbler, som giver guderne evig ungdom.
Vore forfædre hørte til den germaniske folkeæt og kom til Norge en god tid før Kristi fødsel.