Norges historie for skole og hjem

Emner

• Fagstoff

  • Historie

    Generelt5 sider

    Det jeg i en række av aar har fortalt for barn i folkeskolen, har jeg nu forsøkt at ordne og utgi som bok.

    I. Norge i smaariker. › 11. Norge blir samlet og kristnet

    11. Norge blir samlet og kristnet 860—1035, Harald Haarfagre (860—930) var 10 aar gammel, da Halvdan Svarte døde. Han blev stor, sterk og vakker. En gang fridde han til en rik og fager kongedatter. Hun svarte: «Bedre mand kan jeg ikke ønske mig; men faar jeg raade mig selv, vil jeg ikke ha nogen, uten han vinder

    Også side 49, side 97, side 113

    I andre bøker og planer

    • Norsk historie13 sider

      At vække denne maa være det fornemste maal for undervisningen i fædrelandshistorie.

      I. Norge i smaariker.

      Saa kom bronsealderen (1500—500) f. Kr. f.); da gjorde folk sig vaaben og redskap av bronse, det er en blanding av kobber og tin. Paa den tid tok de saa smaat til at dyrke jorden og faa sig husdyr.

      Også side 18, side 20, side 27, side 31, side 36, side 42, side 46, side 64, side 85, side 119, side 132

      I andre bøker og planer
    • Norge fra vikingtiden til slutten av dansketiden10 sider

      I. Norge i smaariker.

      Først i vikinge tiden eller den yngre jernalder (800-1030) tar sagaerne om nordmændene til.

      I. Norge i smaariker. › 11. Norge blir samlet og kristnet

      Jarlen drev sin hest ut i et hul og la sin kappe efter paa isen, for at bønderne skulde tro at han var druknet.

      Også side 34, side 55, side 70, side 73, side 80, side 91, side 97, side 120

      I andre bøker og planer
    • Nasjonsbygging etter 18146 sider

      Den nyere historie har ogsaa faat mere rum, saa det som har hændt fra 1814 og til nu, skulde staa i et klarere lys.

      VIII. Norge under dansk-norske

      … tok de 48 engelske handelsskib i Skagerak og solgte ladningene for 11 millioner kr. Slikt drog flere engelske krigsskib til den norske kyst. Da sendte Fredrik 6 fregatten «Najaden" til motverge; men en ung engelskmand ødela den i et blodig slag ved Lyngør. Norge skilles fra Danmark. Det ene baand efter det andet løsnet mellem Norge og Danmark. Selskapet for

      Også side 118, side 120, side 122, side 128

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Svolder4 sider

      I. Norge i smaariker. › 11. Norge blir samlet og kristnet

      29 gjøre alle skade; men de kristne kunde verge sig mot alt ondt, naar de korset sig, bad og brukte vievand. Svolderslaget. Olav Trygvessøn fridde til enkedronning Sigrid Storraade i Sverige. Men hun vilde ikke la sig kristne. Da slog han hende i ansigtet og sa: „Hvad skulde jeg med dig, ram hedning som du er!" Hun svarte: „ Dette …

      I. Norge i smaariker. › 11. Norge blir samlet og kristnet

      Erik jarl (1000—16), Svein Tjugeskjeg og Olav Skautkonung skiftet Norge mellem sig efter slaget ved Svolder; men kongerne lot hver sin del styre av Erik jarl og Svein, bror hans.

      Også side 33, side 50

      I andre bøker og planer
    • Nordisk historie

      Generelt2 sider

      VI. Norge i forening med Sverige

      De nordiske adelsmænd var paa den tid knyttet sammen ved giftermaal; mange hadde jordegods i alle tre land, og de fleste vilde at alle tre riker altid skulde ha konge sammen; men hvert rike skulde styres efter egne love.

      VI. Norge i forening med Sverige

      … bot for de geistlige embedsmænd de hadde myrdet. Datter til Kristian blev gift med kongen av Skotland, og da Kristian ikke hadde penger til medgift, satte han Orknøene og Hjaltland i pant uten at spørre det norske riksraad om det, og de blev aldrig løst ind igjen. Skotske stormænd fik efter hvert tak i gaardene og plagte folket med svære …

      I andre bøker og planer

      • Stockholms blodbad1 side

        VI. Norge i forening med Sverige

        … over dem som hadde sat ham av; de blev kaldt kjættere, og Kristian dømte dem fra livet. De blev straks ført til Stortorvet, og paa halvanden time blev over 80 gjæve mænd halshugget. Blandt dem var 2 bisper og 13 riks- raader. Der var skyllende regn; blod og vand randt som smaa bækker, og ugjerningen blev kaldt det stockholmske blodbad.

        I andre bøker og planer
    • Befolkning og migrasjon2 sider

      I. Norge i smaariker. › 11. Norge blir samlet og kristnet

      Landnamstiden varte i 60 aar. Utvandringen var til skade for Norge, da det var de rikeste og mest oplyste som vandret ut.

      X. Norge i forening med Sverige 1814-1905.

      Folketallet er næsten tre ganger saa stort som i 1814, endda mange har reist til Amerika.

      I andre bøker og planer
    • Gravhaug2 sider

      En vaar kjørte Halvdan over Randsfjorden. Da brast isen, og han druknet. Liket blev ført til Ringerike; men saa kom de bedste mænd fra de

      I. Norge i smaariker. › 11. Norge blir samlet og kristnet

      I Namdalen raadde to brødre, Herlaug og Rollaug. De hadde bygd op en gravhaug av stokker og Stener.

      I andre bøker og planer
    • Historisk sammenheng2 sider

      jeg har villet holde mig til de væsentligste tildragelser og søkt at kjede disse saaledes sammen, at utviklingen skulde bli iøinefaldende

      Jeg har villet holde mig til de væsentligste tildragelser og søkt at kjede disse saaledes sammen, at utviklingen skulde bli iøinefaldende; men jeg har ogsaa trodd at burde flette ind saadanne smaafortællinger som illustrerer folkelivet i de forskjellige tidsaldre, og som barn liker saa godt.

      IV. Indenlandsk ufred i Norge 1130—1240.

      … bad, som endnu er til og kaldes Snorrelaug. En tid holdt han sig i Norge; han saa sig vel om her, og talte med folk som kunde fortælle om gamle dage, og skrev op det han hørte. Da han kom tilbake til Island, gransket han det han hadde hørt og læst om de norske konger, og skrev kongesagaerne i sammenhæng

      I andre bøker og planer
    • Kielfreden2 sider

      IX. Norge i 1814.

      121 over til denne mening, og i møtet blev alle enige om at nordmændene ikke kunde godkjende Kieler-freden, og at de skulde holde et riksting paa Eidsvold og faa i stand en grundlov. Folket selv skulde vælge tingmænd. Imens skulde prinsen styre landet. Han valgte sig statsraader og fik i stand en regjering, og bød folk at holde en almindelig …

      X. Norge i forening med Sverige 1814-1905.

      … saa længe han levde. Med stortinget kom Karl Johan i strid. To storting hadde vedtat en lov om at der ingen adel skulde være i Norge; men kongen negtet at stadfeste den. Tredje gang skulde loven frem (1821). Paa samme tid skulde stortinget gjøre op med Danmark. Karl Johan hadde lovt i Kielerfreden at 9 — Vellesen : Norges historie.

      I andre bøker og planer
    • Den franske revolusjon1 side

      VIII. Norge under dansk-norske

      … Hammerfest og Vardø grundlagt I hver by og bygd blev det indsat forlikskommissioner, som skulde faa folk til at forlike sig og la være at trætte. Den franske revolution (statsomveltning) brøt løs 1789. De undertrykte franskmænd reiste sig og vilde ikke vite av hverken adel eller presteskap. De halshugg kongen sin og gjorde Frankrike til en fristat. Da blev mange …

      I andre bøker og planer
    • Den store nordiske krig1 side

      VIII. Norge under dansk-norske

      … sin enevældige magt til at leie ut flere tusen norske og danske soldater til andre konger og tok selv betalingen. Det samme gjorde ogsaa hans søn og sønnesøn. Den store nordiske krig. Fredrik 4 (1699—1730) slog sig sammen med Polen og Rusland for at faa igjen de tapte landskap. Men den svenske konge Karl 12 skyndte sig med en hær …

      I andre bøker og planer
    • Gyldenløvefeiden1 side

      VIII. Norge under dansk-norske

      99 Han begyndte derfor ufred med Sverige. I Norge blev denne ufred kaldt Gyldenløvefeiden efter statholderen. Med en norsk hær tok Gyldenløve Baahuslen, og en anden norsk hær tok Jemteland. Nils Juel vandt et stort sjøslag i Kjøgebugt, og med en stor hær av utskrevne og leide krigsmænd tok kong Kristian Skaane. Krigen blev derfor kaldt den skaanske krig. Men …

      I andre bøker og planer
    • Kalmarkrigen1 side

      Søndenfjelds herjet svenskerne endda værre; de dræpte endog kvinder og barn. I Oslo satte borgerne selv ild paa byen, saa svenskerne ikke skulde faa holde

      I andre bøker og planer
    • Opplysningstiden1 side

      VIII. Norge under dansk-norske

      … en gran og et fjeld, til minde om Norge. Paa sine gamle dage la han sig efter oldnorsk. Han døde i Kjøbenhavn (1754) og blev gravlagt i Sorø kirke. Oplysningstiden. I hele Europa hadde enevoldskonger og adelsmænd længe levt i glans og glæde, mens folket blev holdt nede i trældom og mørke; men" i midten av det 18de aarhundrede var …

      I andre bøker og planer
    • Slaget i Hafurdsfjord1 side

      I. Norge i smaariker. › 11. Norge blir samlet og kristnet

      … samlet han en hær og drog over Dovre. Han vandt mange slag og la Trøndelagen under sig. De smaakonger som frivillig vilde gaa under ham, gjorde han til Slaget i Havsfjord. jarler. I Namdalen raadde to brødre, Herlaug og Rollaug. De hadde bygd op en gravhaug av stokker og Stener. Da Harald var ivente, gik Herlaug ind i haugen med …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Nisaa1 side

      I. Norge i smaariker. › 11. Norge blir samlet og kristnet

      Siden blev det avtalt at kongerne skulde holde et hovedslag ved Nisaa.

      I andre bøker og planer
    • Torvslaget i Oslo1 side

      X. Norge i forening med Sverige 1814-1905.

      … fra alle kanter. Men da lot den svenske statholder, Platen, en avdeling soldater fra Akershus fæstning storme frem med skarpe vaaben og drive folket fra hverandre. Dette blev siden kaldt „Torvslaget a . Wergeland blev slaat paa ryggen med en sabel, saa han længe hadde merke efter det. Dagen efter sendte han trøien sin til kommandanten paa fæstningen, med et …

      I andre bøker og planer
    • Verdenshistorie1 side

      VII. Den lutherske lære og det danske

      Den tyske keiser vilde tvinge protestantene til at gaa over til den katolske kirke. Da blev det ufred, og den varte saa længe, at den blev kaldt trediveaarskrigen.

      I andre bøker og planer
  • Samfunn og politikk

    • Kunnskap om samfunnsordenen14 sider

      Siden den tid er dog noget blit gransket, og jeg har derfor tat mere kulturhistorisk stof med; dels er det indflettet i den almindelige historie, og dels har det faat særegne stykker.

      I. Norge i smaariker.

      Odelsbonden var høvding for leilændingene sine og for smaabønderne rundt omkring. De maatte følge ham, naar han skulde paa tinget eller i hærfærd.

      Også side 7, side 19, side 52, side 62, side 66, side 81, side 97, side 111, side 116, side 131, side 157, side 163

      I andre bøker og planer
    • Demokratiske institusjoner og politisk innflytelse6 sider

      I. Norge i smaariker.

      … tingvolden. Der var herredsting for herredet, fylkesting for fylket og fælles-ting for flere fylker. Trønderne hadde fælles-ting paa Frosta, vestlændingene paa Gulen og østlændingene paa Eidsvold. Alle frie mænd skulde møte paa tinget. De hadde mat og øl med, og mange bodde i boder og telter. Paa tinget blev lover vedtat og mange saker avgjort. Nogen av de viseste mænd …

      X. Norge i forening med Sverige 1814-1905.

      Grundloven la utenriksstyret i hænderne paa kongen, og han avgjorde norske saker, saavelsom svenske, efter samraad med den svenske utenriksminister og et svensk statsraad.

      Også side 132, side 133, side 141, side 161

      I andre bøker og planer
    • Arbeids- og næringsliv5 sider

      IV. Indenlandsk ufred i Norge 1130—1240.

      — Stormændene hadde før faret til utlandet og drevet handel; men nu holdt mange sig for gode til dette, og smaafolk hadde ikke penger nok til at drive handel i det store; derfor gik det tilbake med skibsfarten.

      VIII. Norge under dansk-norske

      Mange arbeidsmænd hadde hat hus eller leid hus uten jord. Disse blev kaldt husm æ n d.

      Også side 131, side 140, side 143

      I andre bøker og planer
    • Skole4 sider

      Det jeg i en række av aar har fortalt for barn i folkeskolen, har jeg nu forsøkt at ordne og utgi som bok.

      VII. Den lutherske lære og det danske

      De katolske prester blev derfor længe sittende i embederne, og efterhvert som de døde, blev det vanskelig at faa duelige lutherske isteden.

      Også side 139, side 162

      I andre bøker og planer
    • Internasjonale samfunnsforhold2 sider

      I. Norge i smaariker. › 11. Norge blir samlet og kristnet

      Isteden handlet de mere med utlændinger; derfor satte mange sig ned i byer.

      X. Norge i forening med Sverige 1814-1905.

      Den mand som førte saken, laget saa mange falske papirer som han mente han hadde bruk for, og den engelske gesandt i Stockholm ymtet om at den norske og svenske trælast kunde bli utestængt fra England, hvis de engelske kjøbmænd ikke fik skadebot.

      I andre bøker og planer
    • Rettigheter og plikter2 sider

      I. Norge i smaariker. › 11. Norge blir samlet og kristnet

      Da mente de at de hadde mistet odelen og bare var leilændinger, og det syntes de var skam.

      XI. Norge efter 1905.

      161 Borgerret. Alle er like for loven. Ingen kan bli dømt uten efter lov, og ingen straffes uten efter dom. Alle har lov til at tale og skrive frit og trykke det de vil, naar de ikke er ulydige mot lovene eller egger andre op til at bryte dem.

      I andre bøker og planer
    • Økonomi og arbeidsliv2 sider

      VIII. Norge under dansk-norske

      Men da denne skattelov blev ophævet (1752), tok husmændene til at dyrke op husmandspladser.

      X. Norge i forening med Sverige 1814-1905.

      Der kunde bo mange millioner mennesker i Norge, hvis jorden var godt opdyrket og alle næringsveier vel utnyttet.

      I andre bøker og planer
    • Industrisamfunn1 side

      X. Norge i forening med Sverige 1814-1905.

      Fremgangen har været størst i byene, hvor der er mest fabrikdrift.

      I andre bøker og planer
    • Samliv, familie og samfunn1 side

      I. Norge i smaariker.

      Giftermaal var mest som en handel. De saa helst efter rigdom og høi æt.

      I andre bøker og planer
  • Kunst, kultur og håndverk

    • Klær4 sider

      I. Norge i smaariker.

      Kvinderne spandt, vævde og sydde klær til folk i huset.

      IV. Indenlandsk ufred i Norge 1130—1240.

      … Øystein Haraldssøn. De hadde litet at leve av og røvde vidt og bredt; derfor fik de bønderne imot sig. Tapte de, tok de til skogs, og naar klær og sko var utslitt, spændte de næver om benene. Det var derfor de blev kaldt birkebeiner. De indtok Nidaros, og paa Øreting blev Øystein tat til konge; men kort efter slog Magnus …

      Også side 95, side 125

      I andre bøker og planer
    • Kunst1 side

      X. Norge i forening med Sverige 1814-1905.

      Kunstmalerne Dahl, Tidemand og Gude fremstillet norsk natur og det norske folkeliv i sine herlige malerier.

      I andre bøker og planer
  • Religion, livssyn og filosofi

    • Loke1 side

      I. Norge i smaariker.

      … der jotunkvinder til Aasgard; æserne slog sig i lag med dem, og det blev ufred. Jotnerne tok paa æserne; men Tor drev dem bort med hammeren sin. Loke blev tat op blandt æserne, endda han var av troll-ætt. Tit hjalp han æserne med gode raad, men likte bedst at gjøre dem skade og hjælpe jotnerne. Han hadde tre fæle barn: …

      I andre bøker og planer
    • Valhall1 side

      I. Norge i smaariker.

      Han bor i Valhal, som har over 500 dører, og hver av disse er saa stor, at 80 brynjeklædte mænd kan gaa jevnsides igjennem.

      I andre bøker og planer
    • Yggdrasil1 side

      I. Norge i smaariker.

      Hver dag holder de ting under asken Ygdrasel.

      I andre bøker og planer
  • Litteratur

    Generelt1 side

    IV. Indenlandsk ufred i Norge 1130—1240.

    … førstningen av det 12te aarhundrede begyndte de at skrive sagaer paa norsk maal. De fleste blev skrevet paa Island, og Snorre Sturlassøn er den mest L kjendte Snorre Sturlassøn. sagaskriver. Han var søn av men blev fostret hos en anden Odda. Der lærte han at læse mange sagaer og blev skald. høvdingen Sturla i Hvam, høvding, John Loftssøn paa og …

    I andre bøker og planer

    • Valg av forfattere og verk1 side

      Mindre har jeg saa nær vor tid kunnet opholde mig ved fremragende personer. En ordentlig skildring av disse vilde blit for vidtløftig, og en navneopregning med korte notiser passer ikke for barn.

      I andre bøker og planer
  • Norsk språk

    • Rune2 sider

      I. Norge i smaariker.

      Paa den tid kom runeskriften i bruk (400 e. Kr.). Runerne blev laget efter græske og romerske bokstaver.

      I. Norge i smaariker.

      De maatte ogsaa lære at opføre sig sømmelig og tale klokt, riste runer og lære at kjende lovene.

      I andre bøker og planer
  • Geografi

    • Mennesker og naturmiljø1 side

      VIII. Norge under dansk-norske

      Nils grov en dyp grøft og fik elven til at gaa en anden vei.

      I andre bøker og planer
• Ferdigheter og arbeidsmåter

  • Kilder og studieteknikk

    • Elevgjenfortelling1 side

      februar 1907, likesom ordstilling og vendinger er mere norske, saa boken blir lettere for barn at fortælle efter.

      I andre bøker og planer
    • Vurdering av kilder1 side

      I. Norge i smaariker.

      Det ser vi av ting som er fundet i jorden.

      I andre bøker og planer
  • Skriving

    • Håndskrift og skriftforming1 side

      X. Norge i forening med Sverige 1814-1905.

      Han lærte at skrive efter en forskrift far hans hadde faat av læreren sin.

      I andre bøker og planer
    • Skrive1 side

      IV. Indenlandsk ufred i Norge 1130—1240.

      … som hadde hændt. Skaldene drev det videst i den kunst at sige sagaer, og de stod i stor yndest. I førstningen av det 12te aarhundrede begyndte de at skrive sagaer paa norsk maal. De fleste blev skrevet paa Island, og Snorre Sturlassøn er den mest L kjendte Snorre Sturlassøn. sagaskriver. Han var søn av men blev fostret hos en anden …

      I andre bøker og planer
  • Lesing1 side

    X. Norge i forening med Sverige 1814-1905.

    Kort efter (i 1892) vedtok stortinget at skolebarnene skal lære at læse landsmaalet saavelsom riksmaalet; men hvilket maal de skal lære at skrive, har skolestyret i hver kommune ret til at avgjøre.

    I andre bøker og planer
  • Plan og læremidler

    • Lærebokbruk1 side

      XI. Norge efter 1905.

      Det sørger for gode skolehus, bestemmer undervisningsfag og skolebøker og ansætter lærere og lærerinder.

      I andre bøker og planer
  • Tenkning, samarbeid og holdninger

    • Forståelse av seg selv og andre mennesker1 side

      Et virkelig lys er forbundet med varme, og den varme som følger med den rette oplysning om fædrene, er fædrelandskjærlighet.

      I andre bøker og planer
  • Undervisning og arbeidsformer

    • Utval og differensiering av lærestoff og arbeidsoppgåver1 side

      Skulde den for nogen skole være altfor stor, kan de springe over de stykker som staar med mindre tryk, eller bare læse dem' indenad.

      I andre bøker og planer
• Andre emner

  • Sleipne2 sider

    I. Norge i smaariker.

    … verden. Paa skuldrene hans sitter to ravner; hver morgen flyver de ut og farer jorden rundt, og ved dagverd kommer de igjen med tidende fra alle land. Den graa hesten hans heter Sleipner og har otte føtter, og paa den rider han likesaa fort i luften og paa sjøen som paa landjorden. Til Oden kommer alle de som gjør ret …

    I. Norge i smaariker.

    Saa steg han op igjen og gav Sleipne av sporerne, og hesten hoppet høit over grinden.

    I andre bøker og planer
  • 17de-mai-strid1 side

    X. Norge i forening med Sverige 1814-1905.

    1 7-mai-strid. Nordmændene begyndte at holde fest paa grundlovsdagen den 17de mai.

    I andre bøker og planer
  • Frigg1 side

    I. Norge i smaariker.

    … for ufred og Brage for skaldekunst. Heimdall holder vagt; han ser 100 mil og hører græsset gror. Naar han blæser i Gjallarhornet, høres det over hele verden. Av gudinderne er Frigg den fornemste. Frøya er gudinde for kjærlighet, og Idun gjemmer nogen epler, som guderne spiser for at holde sig unge. Tirsdagen heter efter Tyr, onsdagen efter Oden, torsdagen efter …

    I andre bøker og planer
  • Frøya1 side

    I. Norge i smaariker.

    … Heimdall holder vagt; han ser 100 mil og hører græsset gror. Naar han blæser i Gjallarhornet, høres det over hele verden. Av gudinderne er Frigg den fornemste. Frøya er gudinde for kjærlighet, og Idun gjemmer nogen epler, som guderne spiser for at holde sig unge. Tirsdagen heter efter Tyr, onsdagen efter Oden, torsdagen efter Tor og fredagen efter Frøya, men …

    I andre bøker og planer
  • Grunnleggelsen av Norges bank1 side

    X. Norge i forening med Sverige 1814-1905.

    … ikke gjaldt mere end 40 øre, og dette blev til tap for mange. Skulde pengestellet komme paa fast fot, maatte landet *faa sig en bank, og derfor blev Norges bank grundet (1816). Stortinget la paa en sølvskat, saa denne bank kunde begynde med 8 millioner kroner i sølv. Nogen betalte med sølvpenger og nogen med sølvkander, sølvskeer eller sølvstas. Det …

    I andre bøker og planer
  • Hejmdal1 side

    I. Norge i smaariker.

    13 maane forsvinder, og fra Muspelheim kommer Surt med en straalende fylking. Alle stevner til en stor slette. Heimdall blæser i Gjallarhornet, og til striden rider æserne med sine mænd ned over regnbuebroen. Fenresulven sluker Oden ; men Vidar river op kjæften paa ulven og hevner far sin. Tor slaar Midgardsormen ihjel, men dør av dens edder. Loke og Heimdall …

    I andre bøker og planer
  • Hel1 side

    I. Norge i smaariker.

    Han blev der om natten, og om morgenen talte han om hvor stor graat der var blandt æserne, og bad Hel om at Balder maatte faa ride hjem til Aasgard. Hel lovte det, dersom alle ting i verden vilde graate for Balder.

    I andre bøker og planer
  • Idun1 side

    I. Norge i smaariker.

    Frøya er gudinde for kjærlighet, og Idun gjemmer nogen epler, som guderne spiser for at holde sig unge.

    I andre bøker og planer
  • Kroningen av Haakon 71 side

    XI. Norge efter 1905.

    Haakon 7 blev kronet i Trondhjems domkirke med megen stas (1906).

    I andre bøker og planer
  • Midgardsormen1 side

    I. Norge i smaariker.

    Midgardsormen kastet de i havet, og her vokste den sig stor og slynget sig omkring hele jorden.

    I andre bøker og planer
  • Nanna (Balders kone)1 side

    I. Norge i smaariker.

    Da hans hustru Nanna saa dette, brast hendes hjerte, saa de maatte brænde hende paa samme baal.

    I andre bøker og planer
  • Norden1 side

    IV. Indenlandsk ufred i Norge 1130—1240.

    … glans end før. Han tok til at bygge Kristkirken større. Efter ham holdt flere erkebisper paa med dette arbeide. De hadde penger nok, for der kom gaver fra alle kanter. Trondhjems domkirke blev derfor prægtigere end nogen anden kirke i Norden. I førstningen lærte bispene selv op prester. Siden fik de i stand presteskoler ved bispesæterne. De som gik paa

    I andre bøker og planer
  • Norge blir samlet og kristnet1 side

    I. Norge i smaariker. › 11. Norge blir samlet og kristnet

    11. Norge blir samlet og kristnet 860—1035, Harald Haarfagre (860—930) var 10 aar gammel, da Halvdan Svarte døde. Han blev stor, sterk og vakker. En gang fridde han til en rik og fager kongedatter. Hun svarte: «Bedre mand kan jeg ikke ønske mig; men faar jeg raade mig selv, vil jeg ikke ha nogen, uten han vinder

    I andre bøker og planer
  • Olavsdagen1 side

    IV. Indenlandsk ufred i Norge 1130—1240.

    … korsbrødre. Utvendig ser kirken likesaa pragtfuld ut. Den har 5 store taarn og mange smaa. Til denne kirke strømte pile- Høikoret i Trondhjems domkirke. grimer til alle tider, men allermest paa Olavsfesten Olsokåften var der folk paa alle veier som førte til Nidaros, og paa fjorden vrimlet det av baater og skib. Der kom folk fra alle kanter, nogen helt …

    I andre bøker og planer
  • Statholder-striden1 side

    X. Norge i forening med Sverige 1814-1905.

    … aar gives omtrent 140000 kroner til den som har virket bedst for fredssaken, og det norske storting fik det hverv at vælge mænd til at dele ut denne fredspris. Statholder-striden. Da Oskar 1 døde (1859), blev hans søn Karl konge. Paa samme tid vedtok stortinget at statholder-posten skulde lægges ned. Karl lovte at gaa ind paa dette; men saa blandet …

    I andre bøker og planer
  • Vile (Odins bror)1 side

    I. Norge i smaariker.

    Koen slikket de salte rimklumper, og da kom det cp en stor sterk og fager mand; han fik en søn som hette Bør, og Bør hadde tre sønner: Oden, Vile og Ve.

    I andre bøker og planer
  • Ødeleggelsen av Najaden i Lyngør1 side

    VIII. Norge under dansk-norske

    … tok de 48 engelske handelsskib i Skagerak og solgte ladningene for 11 millioner kr. Slikt drog flere engelske krigsskib til den norske kyst. Da sendte Fredrik 6 fregatten «Najaden" til motverge; men en ung engelskmand ødela den i et blodig slag ved Lyngør. Norge skilles fra Danmark. Det ene baand efter det andet løsnet mellem Norge og Danmark. Selskapet for

    I andre bøker og planer

Personer

• Harald Hårfagre8 sider

  11. Norge blir samlet og kristnet 860—1035, Harald Haarfagre (860—930) var 10 aar gammel, da Halvdan Svarte døde.

  Også side 17, side 19, side 20, side 21, side 33, side 69, side 133

  I andre bøker og planer
• Karl XIV Johan8 sider

  En fransk general, Johan Bernadotte, blev nu valgt til svensk kronprins.

  Også side 118, side 121, side 127, side 128, side 129, side 130, side 133

  I andre bøker og planer
• Erling Skakke5 sider

  Erling Skakke

  Også side 56, side 57, side 58, side 59

  I andre bøker og planer
• Harald Gille5 sider

  Harald Gille.

  Også side 50, side 51, side 52, side 53

  I andre bøker og planer
• Håkon Håkonsson5 sider

  Haakon Haakonssøn

  Også side 61, side 62, side 63, side 65

  I andre bøker og planer
• Karl XII5 sider

  Karl 12

  Også side 100, side 101, side 102, side 103

  I andre bøker og planer
• Kristian I5 sider

  Efter Kristoffer valgte danskerne en tysk greve, Kristian av Oldenborg, til konge,

  Også side 77, side 78, side 85, side 91

  I andre bøker og planer
• Magnus Barfot5 sider

  Magnus Barfot (1093—1103) var ulik sin far.

  Også side 49, side 50, side 52, side 63

  I andre bøker og planer
• Olav Tryggvason5 sider

  Paa den tid kom Olav Trygvessøn til Trondhjem, og bønderne tok ham straks til konge.

  Også side 26, side 28, side 29, side 31

  I andre bøker og planer
• Erling Skjalgsson4 sider

  I bryllupet vilde kongen gjøre Erling til jarl; men Erling sa: „ Herse har fædrene mine været, og jeg vil ikke ha høiere navn end

  Også side 36, side 37, side 38

  I andre bøker og planer
• Frederik VI4 sider

  Enkedronningen og hendes søn, arveprins Fredrik, slog sig sammen med nogen høie embedsmænd og vilde styrte Struensee.

  Også side 114, side 118, side 123

  I andre bøker og planer
• Harald Hardråde4 sider

  Bjørn Stallare kom til ham og fortalte at Haakon jarl var reist til England og vilde hente sin fæstemø; men paa hjemreisen forliste skibet, og ingen blev berget.

  Også side 43, side 44, side 45

  I andre bøker og planer

Steder

• Norge55 sider

  Av skriften paa runestenene ser vi, at folk paa den tid brukte et gammelt norrønt maal, og vi er da visse paa, at det var nordmænd.

  Også side 5, side 15, side 16, side 17, side 18, side 21, side 22, side 30, side 33, side 36, side 37, side 38, side 41, side 42, side 43, side 50, side 52, side 55, side 57, side 67, side 69, side 72, side 74, side 76, side 77, side 79, side 80, side 81, side 83, side 85, side 94, side 95, side 96, side 97, side 98, side 105, side 112, side 114, side 116, side 117, side 118, side 123, side 127, side 128, side 129, side 134, side 143, side 145, side 146, side 147, side 148, side 151, side 153, side 155

  I andre bøker og planer
• Danmark29 sider

  Sønnene til Erik Blodøks fik hjælp av Harald Blaatand i Danmark og kom til Norge med en hær.

  Også side 26, side 30, side 37, side 41, side 42, side 43, side 50, side 52, side 53, side 59, side 67, side 74, side 77, side 79, side 80, side 83, side 91, side 94, side 96, side 97, side 98, side 114, side 116, side 117, side 118, side 127, side 130, side 146

  I andre bøker og planer
• Sverige25 sider

  Ynglingene i Sverige

  Også side 26, side 38, side 48, side 57, side 73, side 74, side 75, side 78, side 79, side 80, side 81, side 88, side 91, side 92, side 95, side 96, side 99, side 104, side 123, side 124, side 127, side 128, side 130, side 148

  I andre bøker og planer
• Trondheim18 sider

  Paa den tid kom Olav Trygvessøn til Trondhjem, og bønderne tok ham straks til konge.

  Også side 28, side 40, side 42, side 44, side 46, side 55, side 56, side 57, side 61, side 68, side 77, side 83, side 88, side 96, side 102, side 109, side 142

  I andre bøker og planer
• Bergen17 sider

  BERGEN

  Også side 46, side 50, side 52, side 55, side 57, side 62, side 71, side 72, side 74, side 77, side 82, side 85, side 87, side 107, side 117, side 142

  I andre bøker og planer
• England16 sider

  Mange satte sig ogsaa ned i Skotland og England,

  Også side 19, side 22, side 26, side 28, side 30, side 37, side 38, side 44, side 110, side 114, side 116, side 117, side 118, side 133, side 143

  I andre bøker og planer
• Oslo15 sider

  Oslo

  Også side 51, side 55, side 59, side 61, side 89, side 127, side 130, side 135, side 140, side 142, side 146, side 148, side 152, side 159

  I andre bøker og planer
• København9 sider

  Kjøbenhavn skulde være hovedstad for alle tre riker.

  Også side 83, side 84, side 85, side 95, side 97, side 110, side 112, side 114

  I andre bøker og planer
• Akershus slott og festning8 sider

  Akershus

  Også side 80, side 81, side 82, side 83, side 100, side 101, side 131

  I andre bøker og planer
• Island8 sider

  Paa Island var det folk som bygde skaalen tvert over landeveien, saa alle som gik forbi, skulde komme ind og faa sig mat.

  Også side 18, side 19, side 28, side 31, side 55, side 118, side 135

  I andre bøker og planer
• Frankrike7 sider

  Da for Rolv ut av landet og herjet siden i Frankrike, saa den franske konge maatte gi ham et stykke av landet, som han skulde verge mot andre vikinger.

  Også side 110, side 113, side 116, side 118, side 132, side 143

  I andre bøker og planer
• Orknøyene7 sider

  Langs sjøkanten var nu hele landet kristnet, og Olav fik ogsaa kristendommen indført paa Orknøene, Færøene og Island.

  Også side 42, side 48, side 53, side 55, side 63, side 78

  I andre bøker og planer

Verk

• Sigurd Slembe3 sider

  Sigurd Slembe.

  Også side 52, side 53

  I andre bøker og planer
• Constitutionen (dampskip)2 sider

  Konstitutionen

  Også side 142

  I andre bøker og planer
• Gulatingsloven2 sider

  lot Gulatingsloven gjælde for alle fylker vestenfjelds

  Også side 66

  I andre bøker og planer
• Den yngre Edda1 side

  Snorre har ogsaa skrevet en bok som kaldes den yngre Edda

  I andre bøker og planer
• Dølen1 side

  Han gav ut „ Dølen", det første blad paa landsmaal.

  I andre bøker og planer
• Frostatingsloven1 side

  Frostatingsloven for alle fylker nordenfjelds.

  I andre bøker og planer
• Gift1 side

  Gift

  I andre bøker og planer
• Hellig Olavs lov1 side

  („ Hellig Olavs lov").

  I andre bøker og planer
• Håvamål1 side

  staar det i Haavamaal.

  I andre bøker og planer
• Jesu din søde forening at smake1 side

  «Jesu din søde forening at smake"

  I andre bøker og planer
• Kejser og Galilæer1 side

  „ Keiser og galilæer" er hans hovedverk.

  I andre bøker og planer
• Kongespeilet1 side

  I den taler far og søn med hverandre. Sønnen spør, og faren svarer og fortæller om land og sjø, og siger hvorledes en kjøbmand skal bære sig ad, og hvorledes den som vil bli hirdmand, skal stelle sig.

  I andre bøker og planer