Lærebog i historie : (verdenshistorie og Norges historie) for folkeskolen

Emner

• Fagstoff

  • Historie

    • Norsk historie11 sider

      Danmark og Sverige blev tidlig samlet til kongeriger; men nordmændene var endnu delt i stammer da vikingetogene begyndte.

      Slaget ved Haversfjord stod aar 872 efter Kristi fødsel. Dette aar mindes vi som det da Norge blev samlet til ett rige.

      Også side 35, side 54, side 56, side 57, side 64, side 67, side 92, side 99, side 158

      I andre bøker og planer
    • Middelalderen10 sider

      … danned nye riger. Kristendommen udbredte sig til alle kanter og gav menneskene andre tanker end de før havde havt. Oldtiden var endt, og en ny tid tog sin begyndelse. Middelalderen. Germaniske riger. Under den store folkevandring drog et germanisk folk som hed vestgoterne, gjennem Gallien og over Pyrenæerne og gjorde sig til herre over Spanien. Et andet germanisk folk, frankerne, …

      Kongen havde liden magt i Middelalderen; for hvert land var delt i mange len, og det var vasallerne som havde størst magt.

      Også side 51, side 64, side 70, side 74, side 93, side 108, side 112, side 115

      I andre bøker og planer
    • Den franske revolusjon7 sider

      Men det værste var, at det var de fattigste som maatte betale den største skat.

      Rousseau sagde at alle mennesker i samfundet skal have samme rettigheder; de skal være lige for loven og bære samme skat.

      Også side 116, side 117, side 123, side 128, side 133

      I andre bøker og planer
    • Nasjonsbygging etter 18146 sider

      Vort folks historie efter 1814 har jeg behandlet lidt vidtløftigere end almindeligt er i de fleste af de hidtil brugte lærebøger.

      Ved den afstod han Norge til kongen af Sverige. Men lsland, Færøerne og Grønland skulde nu som før høre til Danmark.

      Også side 130, side 131, side 150, side 156

      I andre bøker og planer
    • Nordisk historie

      Generelt3 sider

      … ikke var dræbt, blev solgt som slaver, og alle kartagernes lande blev lagt under Rom (aar 146 før Kristus). Omtrent paa samme tid lagde romerne ogsaa under sig Makedonien og Grækenland, og Rom var nu den maægtigste stat ved Middelhavet. Rom som verdensrige. Efter de puniske krige kunde intet folk længere staa sig mod de vældige romerske hære. Spanien og …

      … var kristendommen. Den indførtes ved aar 1000 i de nordiske lande, og fra den tid stansed ogsaa vikingetogene. Thi med kristendommen kunde det vilde vikingeliv ikke forliges. Nordboerne i de ældste tider. Der har bod folk i de nordiske lande længe før vikingetogene. Det skjønner vi deraf, at vi finder vaaben og redskaber som har ligget i jorden i flere …

      Også side 32

      I andre bøker og planer

      • Stockholms blodbad1 side

        … svenske stormænd gribe. Saa begyndte henrettelserne. To svenske biskoper og mange hundrede adelsmænd og andre stormænd blev halshugget paa Stokholms torv. I tre dage vared henrettelserne. Dette kaldes «det stokholmske blodbad* (aar 1520)) Men det gik anderledes end Kristian havde tænkt. Svenskerne reiste sig i harme mod «Kristian tyran,* som de kaldte ham. Deres fører blev en ung adelsmand, Gustav …

        I andre bøker og planer
    • Den store nordiske krig3 sider

      Danmark, Rusland og Polen slutted sig sammen mod Sverige, og dermed begyndte den store nordiske krig, som vared saalænge Karl den 12te leved.

      Under den store nordiske krig vandt nordmanden Ivar Huitfeldt et heltenavn.

      Også side 103

      I andre bøker og planer
    • Korstogene2 sider

      46 I en raa og lovløs tid kjæmped de for troskab og ret og lærte folkene at holde kvinden i agt og ære. Korstogene. Folkene i de kristne lande gjorde valfarter til Kristi grav i Jerusalem og til andre hellige steder i Jødeland. Jødeland var, som før fortalt, kommet i arabernes vold. Af araberne fik de kristne pilegrimer for det …

      Korsfarerne indtog byerne og slog de hære som sendtes imod dem.

      I andre bøker og planer
    • Pyramide2 sider

      Pyramider kaldes de merkeligste af deres bygverker. De er bygget af sten, som blev huggelb ud af fjeldet, og har fire

      … I Tyskland var der rigtignok en keiser; men størstedelen af Tyskland var ogsaa splittet i smaastater, og over dem havde keiseren liden magt. Innocens den tredje. Kirkens styre kunde lignes med en pyramide. Toppen af pyramiden var paven. Under ham stod erkebiskoperne, under erkebiskoperne stod biskoperne, og under biskoperne stod igjen presterne. Presternes og munkenes store mængde var ligesom grundfladen …

      I andre bøker og planer
    • Riksforsamlingen på Eidsvoll2 sider

      … selv at vælge sin styrer. Da gav Rristian Fredrik sig, og det blev bestemt at folket skulde vælge en rigsforsamling. Den skulde saa tage bestemmelse om landets fremtid. Rigsforsamlingen paa Eidsvold. Rigsforsamlingen kom sammen paa Eidsvold i april maaned, og holdt sine møder i det hus som nu kaldes Eidsvoldsbygningen. Dens medlemmer delte sig lidt efter lidt i to partier. …

      Stortinget i 1860 svarte paa hvad der var sagt i Sverige.

      I andre bøker og planer
    • Verdenshistorie2 sider

      Der var tre gange saa mange persiske skibe som græske; men vind og storm var perserne imod, og de led et forfærdeligt nederlag.

      … lagt under Rom (aar 146 før Kristus). Omtrent paa samme tid lagde romerne ogsaa under sig Makedonien og Grækenland, og Rom var nu den maægtigste stat ved Middelhavet. Rom som verdensrige. Efter de puniske krige kunde intet folk længere staa sig mod de vældige romerske hære. Spanien og hele Nordafrika kom under romerne, og snart fik de ogsaa magt over …

      I andre bøker og planer
    • Amerikanske urfolk omtalt som «indianere»1 side

      Derfor har disse øer faat navnet Vestindien, og de folk som bodde der, kaldtes indianer.

      I andre bøker og planer
    • Befolkning og migrasjon1 side

      Siden begyndelsen af aarhundredet er Norges folketal øget fra 900 000 til 2 millioner.

      I andre bøker og planer
    • Historisk årsak og virkning1 side

      Den svære krig tog kræfterne fra det fattige Sverige.

      I andre bøker og planer
    • Imperialisme1 side

      Alle stormagterne kappes om at vinde kolonier i de andre verdensdele.

      I andre bøker og planer
    • Krimkrigen1 side

      … Rusland vandt magt over Tyrkiet. De slog sig sammen og sendte en stor hær og flaade ind i Sortehavet. Her angreb de russerne paa halvøen Krim, og derfor kaldes denne krig for Krimkrigen. Rusland maatte tilsidst give sig, og Tyrkiet beholdt livet. Vel 20 aar senere angreb russerne igjen Tyrkiet. Følgen af den krig blev, at Tyrkiet maatte overlade Bosnien …

      I andre bøker og planer
    • Reformasjonen1 side

      Paa kirkedøren i byen Wittenberg, hvor han dengang bodde, slog han op 9 sætninger mod afladshandelen. Indholdet af disse sætninger var, at syndsforladelse ikke kan kjøbes for penge, men bare kan vindes' af den som oprigtig angrer sin synd. Dette skedde i 1517, og dermed begynder den store kirkebedring eller reformationen (læs reformasjönen).

      I andre bøker og planer
    • Slaget på Stiklestad1 side

      53 havde været med i slaget ved Stiklestad og havde kjæmpet paa Olav den helliges side. Efter slaget havde han taget veien til Konstantinopel og havde der gjort tjeneste i den græske keisers livvagt. Nu kræved han halve riget af Magnus, fordi han var af kongeætten, og for at undgaa ufred delte Magnus kongedømmet med ham. Da Magnus døde, blev …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Breitenfeld1 side

      Ved Breitenfeld tabte katolikerne paa en dag alt hvad de havde vundet ved 13 aars seire.

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Svolder1 side

      Disse tre høvdinger angreb Olav ved øen Svolder, som ligger paa kysten af Vendland.

      I andre bøker og planer
    • Trettiårskrigen1 side

      I slutningen af trediveaarskrigen gjorde nemlig svenskerne stor fremgang i Tyskland.

      I andre bøker og planer
  • Samfunn og politikk

    • Kunnskap om samfunnsordenen5 sider

      I Athen var der næsten fire gange saa mange trælle som der var frie borgere; og det var bare de sidste som havde del i statsstyret.

      Det var folkeforsamlingen som valgte konsulerne; men ellers havde senatet mest at sige i statsstyret.

      Også side 32, side 56, side 66

      I andre bøker og planer
    • Arbeids- og næringsliv4 sider

      Handel maatte han ikke drive; thi handel bringer rigdom, og med rigdom følger lyst til stas og pragt.

      Hansestæderne tvang kongerne i de tre nordiske lande til at give dem store handelsrettigheder. Derved gik næsten al handelen paa disse lande over i hansestædernes hænder.

      Også side 66, side 67

      I andre bøker og planer
    • Demokratiske institusjoner og politisk innflytelse3 sider

      Han bestemte at der i Athen ikke skulde være konger, men byen skulde være fristat eller republik. Størst magt fik folkeforsamlingen, hvor alle borgere var med.

      : Alle romerske borgere havde stemme i folkeforsamlingen, og det var folkeforsamlingen som valgte embedsmændene.

      Også side 128

      I andre bøker og planer
    • Internasjonale samfunnsforhold3 sider

      Athenerne fik ogsaa lov at drive handel paa andre lande. Paa disse handelsreiser kom de ofte sammen med fremmede og lærte meget af hvad de saa og hørte i landene rundt omkring.

      Hansestæderne tvang kongerne i de tre nordiske lande til at give dem store handelsrettigheder. Derved gik næsten al handelen paa disse lande over i hansestædernes hænder.

      Også side 74

      I andre bøker og planer
    • Bolig2 sider

      Spartanerens bolig og klædedragt skulde være enkel og simpel.

      … for at leve i ensomhedt Han trodde nemlig, at naar han kom væk fra alle verdens fristelser, vilde han have lettere for at leve et gudfrygtigt liv. Hans bolig var en ensom hule, og hans venner bragte ham brød to gange om aaret. – Mange fromme mænd gjorde som Antonius og vandred ud i ørkenens ensomhed. Ofte slutted flere slige …

      I andre bøker og planer
    • Rettigheter og plikter1 side

      Han bestemte ogsaa, at den som var anklaget for en forbrydelse, maatte ikke tvinges ved pinsler til at tilstaa, at han var skyldig.

      I andre bøker og planer
  • Kunst, kultur og håndverk

    • Kunst2 sider

      Men de blev et folk uden dannelse, og sans for kunst og videnskab var der ikke stort af i Sparta.

      I videnskab og kunst har nordmændene taget en ærefuld stilling blandt folkene.

      I andre bøker og planer
  • Religion, livssyn og filosofi

    • Religion2 sider

      I Fredrik den 2dens rige fik ogsaa enhver lov at have den religion og tro som han vilde.

      Han vilde give folket mere frihed og oplysning og søgte at afskaffe gamle misbrug.

      I andre bøker og planer
  • Geografi

    • Ørken1 side

      Udenom dette land er der ørken paa begge sider.

      I andre bøker og planer
• Andre emner

  • Babylon3 sider

    Nu var babylonierne herrer i Mesopotamien. Mest kjendt blandt deres konger er den mægtige Nebukadnesar. Han lagde under sig Juda rige og raaded over landene lige til Middelhavet. Sin hovedstad Babylon gjorde han til en af den tids største byer.

    … Jødelands kyster. Deres land var lidet og kunde ikke skafke næring til mange mennesker. Derfor slog fønikerne sig paa handelen og blev tilsidst Oldtidens største handelsfolk. Tillands gik deres handelstog mest til Babylon og til Arabien; i Arabien hented de varer som var kommet fra det rige Indien. Disse handelsveie gik gjennem ørkenen, og varerne førtes paa kamelernes ryg, i …

    Også side 12

    I andre bøker og planer
  • Norden3 sider

    … kom ogsaa disse folks dannelse til Norden. Det første nye som kom til nordboerne søndenfra, var kristendommen. Den indførtes ved aar 1000 i de nordiske lande, og fra den tid stansed ogsaa vikingetogene. Thi med kristendommen kunde det vilde vikingeliv ikke forliges. Nordboerne i de ældste tider. Der har bod folk i de nordiske lande længe før vikingetogene. Det skjønner …

    … at lade bygge den kirke som nu kaldes Trondhjems domkirke. Siden bygged nordmændene paa den i 150 aar, før den blev færdig; men saa blev den ogsaa den pragtfuldeste kirke i Norden. Over kirkens høialter stod Hellig Olavs kiste. Og hvert aar kom der pilegrimer i mængde til Nidaros baade fra Norge og fra andre lande for at holde sin …

    Også side 66

    I andre bøker og planer
  • Apollon1 side

    Andre guder var Apollon, digtekunstens gud, og Athene, visdommens gudinde.

    I andre bøker og planer
  • Fenrisulven1 side

    Laake er af jotunæt, men har tilhold blandt æserne. Hans børn er Fenrisulven, Midgardsormen og Hel.

    I andre bøker og planer

Personer

• Harald Hårfagre9 sider

  Harald Haarfagre samler Norge til ett rige.

  Også side 34, side 35, side 37, side 41, side 42, side 53, side 55, side 57

  I andre bøker og planer
• Karl XII6 sider

  Karl den 12te var bare 15 aar gammel da han blev Sveriges konge.

  Også side 100, side 101, side 102, side 103, side 108

  I andre bøker og planer
• Karl XIV Johan6 sider

  Da valgte svenkerne til kronprins en af Napoleons generaler som hed Bernadotte (Bernadøt). Som svensk kronprins tog Bernadotte navnet Karl «Johan

  Også side 126, side 130, side 145, side 146, side 156

  I andre bøker og planer
• Gustav II Adolf5 sider

  Han var 17 aar gammel da han blev Sveriges konge (1611).

  Også side 87, side 88, side 89, side 99

  I andre bøker og planer
• Jesus Kristus5 sider

  I -keiser Augustus's dage fødtes Jesus Kristus i Betlehem i Jødeland.

  Også side 22, side 27, side 46, side 47

  I andre bøker og planer
• Karl V5 sider

  Paa Tysklands keisertrone sad dengang den maægtige Karl den femte.

  Også side 77, side 78, side 80, side 81

  I andre bøker og planer
• Karl X Gustav5 sider

  Karl den 1Ode Gustav. Karl den 10de Gustav blev Sveriges konge efter dronning Kristina.

  Også side 92, side 93, side 98, side 99

  I andre bøker og planer
• Kristian IV5 sider

  Konge i Danmark-Norge var dengang Kristian den fjerde.

  Også side 89, side 90, side 91, side 92

  I andre bøker og planer
• Olav den hellige5 sider

  Denne mand var Olav Haraldssøn.

  Også side 41, side 42, side 53, side 55

  I andre bøker og planer
• Peter den store5 sider

  Saa gik Karl den 12te mod Ruslands tsar eller keiser, den navnkundige Peter den store.

  Også side 100, side 101, side 103, side 104

  I andre bøker og planer
• Johan Sverdrup4 sider

  De vilde at stortinget skulde være mere sparsomt i pengesager, og de vilde ogsaa skaffe bygderne og byerne mere selvstyre, saa de kunde faa større magt til at raade for sineegne sager.

  Også side 153, side 154, side 155

  I andre bøker og planer
• Martin Luther4 sider

  Luther. Martin Luther er født i Eisleben i Saksen i aar 1483

  Også side 77, side 84, side 85

  I andre bøker og planer

Steder

• Norge36 sider

  folkene i Norge; Sverige og Danmark

  Også side 32, side 33, side 34, side 35, side 36, side 38, side 39, side 41, side 42, side 52, side 53, side 54, side 55, side 57, side 58, side 65, side 77, side 85, side 86, side 90, side 92, side 99, side 101, side 108, side 109, side 123, side 125, side 127, side 145, side 147, side 148, side 150, side 151, side 156, side 157

  I andre bøker og planer
• Frankrike29 sider

  førte den gjennem Spanien og Frankrige og derfra over Alperne ned i Italien.

  Også side 18, side 28, side 29, side 31, side 46, side 48, side 50, side 57, side 61, side 70, side 78, side 87, side 93, side 94, side 96, side 105, side 111, side 117, side 119, side 120, side 122, side 123, side 132, side 133, side 134, side 136, side 137, side 148

  I andre bøker og planer
• Danmark25 sider

  folkene i Norge; Sverige og Danmark

  Også side 32, side 33, side 36, side 39, side 52, side 53, side 54, side 55, side 56, side 65, side 69, side 77, side 84, side 85, side 90, side 92, side 99, side 101, side 107, side 108, side 135, side 138, side 145, side 147

  I andre bøker og planer
• England24 sider

  De voved sig ogsaa gjennem sundet ved Gibraltar og ud paa det store Atlanterhav.

  Også side 21, side 26, side 31, side 37, side 39, side 42, side 43, side 51, side 53, side 60, side 70, side 78, side 82, side 83, side 96, side 97, side 104, side 119, side 120, side 123, side 132, side 137, side 140

  I andre bøker og planer
• Russland21 sider

  svenske vikinger grundlagde i det nuværende Rusland et rige

  Også side 86, side 87, side 88, side 98, side 99, side 100, side 104, side 105, side 106, side 107, side 118, side 119, side 120, side 121, side 132, side 133, side 134, side 136, side 137, side 159

  I andre bøker og planer
• Sverige20 sider

  folkene i Norge; Sverige og Danmark

  Også side 31, side 32, side 33, side 41, side 55, side 58, side 65, side 69, side 77, side 84, side 85, side 86, side 89, side 99, side 100, side 101, side 106, side 145, side 152

  I andre bøker og planer
• Europa17 sider

  alle europas stater.

  Også side 30, side 64, side 67, side 70, side 92, side 93, side 94, side 96, side 99, side 105, side 106, side 117, side 119, side 121, side 133, side 135

  I andre bøker og planer
• Spania16 sider

  I Spanien hented de sølv, i England hented de tin.

  Også side 15, side 16, side 23, side 26, side 28, side 52, side 71, side 72, side 78, side 83, side 84, side 93, side 96, side 119, side 159

  I andre bøker og planer
• Italia15 sider

  Omtrent 500 aar efter Roms grundlæggelse eller 266 aar før Kristi fødsel havde de vundet hele ltalien.

  Også side 15, side 16, side 21, side 28, side 29, side 48, side 50, side 72, side 78, side 118, side 119, side 135, side 136, side 138

  I andre bøker og planer
• Preussen11 sider

  Til Brandenburg hærte ogsaa landskabet Preussen

  Også side 106, side 115, side 116, side 118, side 119, side 120, side 136, side 138, side 139, side 140

  I andre bøker og planer
• Tyskland11 sider

  germanerne mere og mere dristige.

  Også side 28, side 29, side 48, side 50, side 54, side 87, side 89, side 121, side 136, side 138

  I andre bøker og planer
• Polen9 sider

  Sverige i stor fare; for det havde krig paa en gang baade med Danmark-Norge og Rusland og Polen.

  Også side 87, side 88, side 92, side 99, side 100, side 101, side 106, side 133

  I andre bøker og planer

Verk

• Det nye testamentet1 side

  det nye testamente oversat paa dansk.

  I andre bøker og planer
• Gift1 side

  Sokrates blev dømt til døden og maatte drikke gift.

  I andre bøker og planer
• Kongespeilet1 side

  Kongespeilet fortæller os om skikke og seder ved den norske konges hof i det trettende aarhundrede.

  I andre bøker og planer
• Maria Stuart1 side

  Maria Stuart

  I andre bøker og planer
• Ormen Lange1 side

  Den sidste og haardeste kamp stod paa Olavs store hærskib Ormen Lange.

  I andre bøker og planer
• Snorres kongesoger1 side

  Men hans storverk er den samling af norske kongesagaer som kaldes Heimskringla.

  I andre bøker og planer