Norges og Nordens historie for folkeskolen

Emner

• Fagstoff

  • Historie

    Generelt5 sider

    2det oplag 15de tusende MINDRE UDGAVE NORGES OoG NORDENS HISTORIE FOR FOLKESKOLEN AF JENS RAABE .. ALB. CAMMERMEYERS FORLAG Pris: i stivt bind 65 øre karton. 75 øre

    60 Borgerkrigenes tid …

    Også side 61, side 80, side 155

    I andre bøker og planer

    • Norsk historie37 sider

      I denne nye udgave er der efter opfordring gjort den ændring, at de forskjellige sider af vor historie efter 1814 er sammenarbeidet; derved opnaaes den fordel, at de enkelte afsnit fremtræder i et klarere perspektiv.

      … Vikingtiden (9de til 11te aarhundrede). Aarsager til vikingtogene. Alt tidlig drog, som før er fortalt, nordboerne ud paa kjøbmandsfærder, og de kom til lande med blomstrende byer, rige klostre og kirker. Nordens lande …

      Også side 22, side 23, side 27, side 28, side 30, side 33, side 34, side 36, side 39, side 48, side 54, side 55, side 60, side 61, side 62, side 73, side 81, side 91, side 92, side 95, side 96, side 98, side 106, side 118, side 121, side 123, side 127, side 131, side 133, side 135, side 136, side 146, side 155, side 158, side 167

      I andre bøker og planer
    • Nasjonsbygging etter 181413 sider

      I denne nye udgave er der efter opfordring gjort den ændring, at de forskjellige sider af vor historie efter 1814 er sammenarbeidet; derved opnaaes den fordel, at de enkelte afsnit fremtræder i et klarere perspektiv.

      Norge blev i 1814 igjen et frit og selvstændigt rige som i sagatiden.

      Også side 107, side 133, side 135, side 137, side 138, side 141, side 142, side 143, side 146, side 150, side 168

      I andre bøker og planer
    • Nordisk historie13 sider

      1. Norges tilbagegang i slutningen af middelalderen

      (1319—1523). 2. Reformationstiden i Norge og Norden (1523—1660). 3. Enevældigt styre i Norge og Norden (1660—1814). Norge i 1814..-. - » » » 15143 Norge efter 1814.. ......... .. .. .... 143—168 Sverige og Danmark efter 1811.

      1. Norges tilbagegang i slutningen af middelalderen

      Gokstadskibet, restaureret Nordens oldtid. Jordfundene og hvad de lærer os; de tre aldre. Vi kan ikke læse i nogen bog om de folk som først kom til Norden; men vi ved af jordfundene (oldsagerne) fra den tid, at de kom sydfra. Det er ogsaa sikkert, at nordmænd, svensker og dansker er i nær slegt med hverandre, og at de hører …

      Også side 12, side 15, side 36, side 63, side 65, side 74, side 75, side 76, side 81, side 131, side 154

      I andre bøker og planer
    • Norge fra vikingtiden til slutten av dansketiden9 sider

      Saa drog kongen i hærfærd vestover og la under sig Orknøerne og Hjaltland (d. e. Shetlandsøerne); mange folk flytted da herfra til Island.

      60 Borgerkrigenes tid TIaalon IIaakonssøn ender borgerkrigene (1240). Sverres søn …

      Også side 78, side 94, side 100, side 107, side 120, side 128, side 154

      I andre bøker og planer
    • Den store nordiske krig6 sider

      … Europa, og kongen indkaldte fremmede arbeidere for at lere op de svenske; Norrkøpings klædesfabriker og Eskilstunas jernindustri blev grundlagt. Sverige var ved Karls død (1697) blomstrende som aldrig før. 2. Den store nordiske krig (1700–1721); Karl 12: Tordenskiold. Karls seire. Efter Karl 11 blev sønnen Karl 12, femten aar gammel, Sveriges konge. Han er kjendt i historien som den mest

      Den store nordiske krig 111 krigerske af alle Sveriges herskere; hans hu stod til kjæk daad og vovelige eventyr, og i spidsen for sine øvede og tapre soldater (de saakaldte karolineri) vandt han ry som Europas største krigshelt. Karl 12 var ren af seder, og svenskerne ser i ham den dag i dag en nordisk helteskikkelse. Da Karl 11 døde, …

      Også side 113, side 117, side 121, side 129

      I andre bøker og planer
    • Vikingtiden6 sider

      … uden tvil vil være en værdifuld tilvekst baade for elever og lærere. Kristiantia i juli 1905. Jens Raabe. Indhold. Side Nordens oldtid . . 5—21 (Jordfund, gudetro, liv og seder, heltesagn, vikingtiden) Norges historie fra rigets samling i 872 til 1315.. .. .. .. 2172 Sverige og Danmark til omkr. 1300. Norge under foreningerne med Sverige og Danmark (1319—1814) 73—134

      … Vikingtiden (9de til 11te aarhundrede). Aarsager til vikingtogene. Alt tidlig drog, som før er fortalt, nordboerne ud paa kjøbmandsfærder, og de kom til lande med blomstrende byer, rige klostre og kirker. Nordens lande …

      Også side 19, side 21, side 44, side 66

      I andre bøker og planer
    • Befolkning og migrasjon4 sider

      … før er fortalt, nordboerne ud paa kjøbmandsfærder, og de kom til lande med blomstrende byer, rige klostre og kirker. Nordens lande var endnu fattige og lidet opdyrket, og da folketallet vokste raskt, var det ikke let at skaffe føde nok i den lange vintertid for de mange høvdinger, deres sønner og deres haandgangne mænd; snart gik rygter om det rige …

      I alt skal Norge ha mistet en tredjedel af sin folkemængde.

      Også side 166, side 167

      I andre bøker og planer
    • Middelalderen

      Generelt3 sider

      1. Norges tilbagegang i slutningen af middelalderen

      1. Norges tilbagegang i slutningen af middelalderen (1319—1523).

      2. De store hærtog (1030—1180).

      Olavsfesten var den største kristne fest i Norge i hele middelalderen.

      Også side 74

      I andre bøker og planer

      • Skule Bårdssons fall1 side

        Med Skule Baardssøns fald var det forbi med de hundredaarige borgerkrige.

        I andre bøker og planer
    • Grevefeiden3 sider

      2. Reformationstiden i Norge og Norden

      Krigen fik navnet grevens feide efter en tysk greve, som førte lybeckernes hær.

      2. Reformationstiden i Norge og Norden

      92 Foreningstiden (1319—1814) Grevefeiden fik store følger for Danmark og Norge.

      Også side 94

      I andre bøker og planer
    • Riksforsamlingen på Eidsvoll3 sider

      Den 10de april mødte rigsforsamlingen paa Eidsvolds jernverk - i »Eidsvoldsbygningen».

      Den 17Tde mai var deres store verk, Norges nye grundlov, færHerman Wedel-Jarlsberg dig.

      Også side 140

      I andre bøker og planer
    • Slaget på Stiklestad3 sider

      Bjarkemaalet var kjendt over hele Norden, og kong Olav den hellige bad Tormod Kolbrunarskald kvæde det for sin hær, morgenen før slaget ved Stiklestad (10830).

      2. De store hærtog (1030—1180).

      Harald var 15 aar gammel med i slaget ved Stiklestad, og derefter drog han til Gardarike og Myklegard, hvor han blev fører for væringerne (se side 18).

      Også side 52

      I andre bøker og planer
    • Verdenshistorie3 sider

      I1 verdenshistorien læser vi, at Gange-Rolvs ætling, Vilhelm robreren, gjorde en navnkundig hærfærd til England (1066); her kom ogsaa normannerne til at grundlægge et nyt, sterkt og blomstrende rige.

      De store korstoq til det hellige land begynder omkr. aar 1100 og ender omkr. aar 1300.

      Også side 90

      I andre bøker og planer
    • Den franske revolusjon2 sider

      3. Den lange fredstid (1720—1807).

      Kongen der haded den franske revolution og Napoleon og slutted sig i 1805 til hans fiender.

      I 1789 indtræffer den store franske revolution ; men under de lange revolutionskrige og Napoleon vinder Europas folk ingen virkelig frihed.

      I andre bøker og planer
    • Kalmarkrigen2 sider

      2. Reformationstiden i Norge og Norden

      I den første krig med Sverige, Kalmarkrigen, gik det Kristian taalelig godt.

      2. Reformationstiden i Norge og Norden

      … var hans svar: Hvad! Skal en konge ikke se sit riges bedste skatkammer? - Gustav Adolfs krige. Fra sin far arved Gustav krige i øst og vest. Han var ikke heldig i Kalmarkrigen, men ellers fulgte lykken ham altid; ved seierrige felttog mod Rusland og Polen gjorde han Sverige til herre over Østersjølandene i øst. Gustav Adolf gjaldt nu for …

      I andre bøker og planer
    • Korstogene2 sider

      De store korstoq til det hellige land begynder omkr. aar 1100 og ender omkr. aar 1300.

      Efter korstogene blir byerne rundt om i Europa rige og blomstrende (Hamburg, Lybeck, Niirnberg, Venedig, Genua).

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Svolder2 sider

      … tid kjendt under navnet /rygekongen . Maed sit store langskib drog Erling med Olav paa hans tog til Vendland, men han var til Olavs skade ikke med i slaget ved Svolder. Han sørged over Olavs død og forligte sig ikke med Erik jarl. Mens jarlerne styrte i Norge, leved Erling paa sin vante vis og havde en mængde folk hos …

      … Hvilken del at Norge blev ikke kristnet i Trygvessøns ti 7. Nævn norske øer hvor kristendommen blev kjendt i Olav Trygvessøns dage. 18. Hvem seired i slaget ved Svolder? 19. n nordmand er dt under navnet ekongen ? 20. Hvor hører vi om klededragt eg evemad Ol Har 7 ; 22. Under hvilket navn er Olav …

      I andre bøker og planer
    • Historisk årsak og virkning1 side

      Aarsager til vikingtogene. Alt tidlig drog, som før er fortalt, nordboerne ud paa kjøbmandsfærder, og de kom til lande med blomstrende byer, rige klostre og

      I andre bøker og planer
    • Imperialisme1 side

      … at gjøre der ude i den store verden. Omkring aar 800 og senere var i Norden grundet store riger, og mange høvdinger med sine krigerfølger vilde heller bli vikinger end bøie sig for de strenge rigskonger. Vikingtogene og erobringerne. De første vikingtog var smaa færder, sommer og høst udover, men senere blev de til store tog, Raabe: Norges historie 2

      I andre bøker og planer
  • Samfunn og politikk

    • Arbeids- og næringsliv14 sider

      Norges inddeling 21 Vi maa ikke tro, at normannertogene gjorde ende paa handelen. Vikingerne var kjøbmænd ogsaa, og høvdingerne førte med sig hjem en mængde fremmede ting som de havde brug for i det daglige liv. Vaaben og smykker og mynter i hundredvis er fundet mange steder i Norden, især paa Gotland. Vinen sættes nu frem paa de nordiske kongers …

      Han var meget snil mod dem, f "dem arbeide for dagen, men lod dem faa arbeide for sig selv i skumringen og om aftenen; han gav dem akerland til at saa korn paa, og avlingen blev deres egen.

      Også side 48, side 63, side 75, side 90, side 102, side 122, side 123, side 125, side 126, side 133, side 151, side 153

      I andre bøker og planer
    • Demokratiske institusjoner og politisk innflytelse8 sider

      En af borgerkrigenes følger var, at kongen og hans embedsmænd fik større magt end i andre lande.

      3. Enevældigt styre i Norge og Norden (1660—1814).

      … store af Rusland og Fredrik den store af Preussen (41786). Men i England tvinger folket kong erne til at la dets udsendinger [parlamentet] Taa mest at si i styret [parlamentarisk styre]. De engelske kolonier i Nordamerika river sig løs fra England (den nordamerikanske frihedskamp), og kolonisterne grunder den første virkelige fristat i verden (Washington, Benjamin Franklin). Storindustrien begynder i England …

      Også side 143, side 150, side 151, side 153, side 161, side 162

      I andre bøker og planer
    • Kunnskap om samfunnsordenen6 sider

      1. Norges tilbagegang i slutningen af middelalderen

      3. Enevældigt styre i Norge og Norden (1660—1814).

      De storbønder som gjorde det, blev siden kaldt lendermænd. De styrte over herrederne og fik kongsgaarder at bo paa. Et trin høiere stod jarlerne, som skulde skifte lov og ret og opkræve skatter.

      Også side 37, side 63, side 71, side 107

      I andre bøker og planer
    • Rettigheter og plikter3 sider

      2. De store hærtog (1030—1180).

      … og modige Sigvat skald, traadte en dag frem for ham og kvad: Hvem egger dig nu til at bryde dine ord og med strenghed at kræve hevn? Ordholden burde altid en konge være. Magnus la sig skaldens ord paa hjerte og søgte siden at vinde folket ved mildhed. Han blev derfor vennesæl og saa godt likt, at han blev kaldt …

      Landsforsvaret. Grundloven kræver, at enhver nordmand skal verge sit land og gjøre tjeneste i hær eller flaade (almindelig vernepligt) Kongen er øverste krigsherre tillands og tilsjøs, men han kan ikke begynde en angrebskrig uden stortingets samtykke.

      Også side 149

      I andre bøker og planer
    • Industrisamfunn2 sider

      3. Enevældigt styre i Norge og Norden (1660—1814).

      … styret [parlamentarisk styre]. De engelske kolonier i Nordamerika river sig løs fra England (den nordamerikanske frihedskamp), og kolonisterne grunder den første virkelige fristat i verden (Washington, Benjamin Franklin). Storindustrien begynder i England …

      Socialister og kommunister tar arbeiderspørsmaalet op, og dette blir snart den største samfundssag i alle storindustriens lande.

      I andre bøker og planer
    • Skole2 sider

      Her gik han i skole hos biskopen paa øerne, blev sat *til bogen og viet til prest; men da hans mor senere fortalte ham at han var søn

      … skal kjæmpe mod rigets fiender. Vil vi nyde landets goder, maa vi heller ikke vige for faren, naar det gjælder.” Før han drog ud paa sit sidste krigstog, gav han sit gods til en skole for fattige studenter. Det som her er sagt om adelen, passer ogsaa for det meste paa den rige og mægtige geistlighed. Erkebispen var landets første

      I andre bøker og planer
    • Økonomi og arbeidsliv2 sider

      2. Reformationstiden i Norge og Norden

      Han grunded Kongsberg sølvverk og Røros kobberverk, og han indkaldte tyske bergverksarbeidere, som var kjendt med arbeidet.

      Norge havde omkring aar 1900 en stor statsgjæld over 300 millioner kroner og svære skatter hviler tungt paa folket.

      I andre bøker og planer
    • Internasjonale samfunnsforhold1 side

      … Vikværingerne drev tidlig handel med nabolandene, og folk fra hele Viken strømmed til Skiringssal (det store haav nær Larvik); her reiste sig derfor Norges ældste by. Der mødtes kjøbmænd fra Danmark, Sverige og …

      I andre bøker og planer
    • Økonomiske systemer og makt1 side

      4. Norge og Norden i Napoleonskrigenes tid (1807—1814)

      Norge indførte dengang store mængder korn fra Danmark, og i krigsaarene voved dristige jagteskippere sig ud paa farlige færder over Skagerak for at hente korn og andre fødevarer.

      I andre bøker og planer
  • Kunst, kultur og håndverk

    • Kunst2 sider

      I vor ældre norske kunst er der mange efterligninger af irske forbilleder, f. eks. dragehoder, baandslyngninger o. s. v.

      Nyere digtning og kunst. I disse aar saa digtere og kunstnere anderledes paa naturen og den verden vi lever i, end de havde gjort i romantikens dage; menneskene og livet skulde nu skildres som de virkelig var.

      I andre bøker og planer
    • Klær1 side

      2. De store hærtog (1030—1180).

      Enhver mand fik nu sit eget bæger, medens før drikkehorn gik rundt, og istedenfor de simple hjemmegjorte klær blev der indført fine udenlandske tøier.

      I andre bøker og planer
  • Religion, livssyn og filosofi

    • Valhall1 side

      … I himmelen ligger Aasgard med Idevolden, som er gudernes eller æsernes samlingssted; fra sit høie sæde, Lidskjalv, ser Oden ud over hele verden. Den herligste sal i Aasgard er Valhall, og den er let kjendelig; ti loftet er gjort af spyd, taget er tækket med skjold, og paa væggene bag bænkene hænger brynjer. Oden er den gjæveste af æserne; han …

      I andre bøker og planer
    • Yggdrasil1 side

      … faa gode aar og seier paa krigsfærderne. Det var stor straf for at krænke gudshusets fred; den som gjorde det, blev lyst utlæg (fredløs). Træk af den gamle gudelære. Yggdrasil. De gamle nordboer tænkte sig et stort, herligt asketræ, som de kaldte Yggdrasil; dets grener visner aldrig, de breder sig over hele verden. Det har tre rødder. Den ene rod …

      I andre bøker og planer
  • Geografi

    • Mennesker og naturmiljø1 side

      2. Reformationstiden i Norge og Norden

      Man det gik sørgelig ud over skogen, som for bergverkernes skyld mange steder blev ødelagt. Og ogsaa ellers drev folk paa med rovhugst, især paa Vestlandet.

      I andre bøker og planer
  • Litteratur1 side

    I disse aar saa digtere og kunstnere anderledes paa naturen og den verden vi lever i, end de havde gjort i romantikens dage; menneskene og livet skulde nu skildres som de virkelig var.

    I andre bøker og planer
• Ferdigheter og arbeidsmåter

  • Kilder og studieteknikk

    • Informasjonsinnhenting og oppslagsbruk3 sider

      Til denne udgave er udarbeidet tre historiske karter, som uden tvil vil være en værdifuld tilvekst baade for elever og lærere.

      4. Norges sidste korte velmagtstid (1240—1319).

      Al den tid du har tilovers, bør du bruge til at æge din kundskab.

      Også side 160

      I andre bøker og planer
  • Plan og læremidler

    • Lærebokbruk1 side

      Men der er naturligvis intet til hinder for, at de to udgaver bruges ved siden af hverandre.

      I andre bøker og planer
• Andre emner

  • Norden15 sider

    Side Nordens oldtid . . 5—21 (Jordfund, gudetro, liv og seder, heltesagn, vikingtiden) Norges historie fra rigets samling i 872 til 1315..

    1. Norges tilbagegang i slutningen af middelalderen

    Gokstadskibet, restaureret Nordens oldtid. Jordfundene og hvad de lærer os; de tre aldre. Vi kan ikke læse i nogen bog om de folk som først kom til Norden; men vi ved af jordfundene (oldsagerne) fra den tid, at de kom sydfra. Det er ogsaa sikkert, at nordmænd, svensker og dansker er i nær slegt med hverandre, og at de hører …

    Også side 6, side 12, side 17, side 21, side 43, side 45, side 69, side 75, side 76, side 81, side 87, side 89, side 131

    I andre bøker og planer
  • Sigurd Fåvnesbane2 sider

    … viser os, at nordboens hu i denne tid stod til at vinde ry for styrke, djervhed og mod. Blandt disse sagn er foruden de som her fortælles, sagnet om Sigurd Favnesbane det bedst kjendte; dette sagn findes hos alle germanske folk. Sagnet om Rolv Krake. Den navnkundigste af kongerne i Leire paa Sjælland var Rolv Krake, og alle de djerveste …

    Han kom da i nærheden af Lindesnes og traf Kraaka, hvis rette navn var Aslaug, og som skal ha været datter af Sigurd Favnesbane og Brynhild.

    I andre bøker og planer
  • Frigg1 side

    Frigg er Odens hustru og ved alt som skal ske; Frøia, Njaards datter, er kjærlighedens gudinde; hun rider til strid sammen med Oden.

    I andre bøker og planer

Personer

• Kristian II9 sider

  Kristian 2, adelens fiende (1513—1528).

  Også side 84, side 85, side 86, side 90, side 91, side 92, side 97, side 105

  I andre bøker og planer
• Olav Tryggvason9 sider

  og i hans følge var den norske kongssøn Olav Trygvessøn.

  Også side 29, side 30, side 31, side 32, side 34, side 37, side 40, side 42

  I andre bøker og planer
• Karl XII8 sider

  Karl 12, femten aar gammel, Sveriges konge.

  Også side 111, side 113, side 114, side 115, side 116, side 117, side 129

  I andre bøker og planer
• Karl XIV Johan8 sider

  Karl Johan saa kaldte Bernadotte, Sveriges nye kronprins

  Også side 135, side 138, side 141, side 142, side 146, side 147, side 151

  I andre bøker og planer
• Olav den hellige8 sider

  Bjarkemaalet var kjendt over hele Norden, og kong Olav den hellige bad Tormod Kolbrunarskald kvæde det for sin hær, morgenen før slaget ved Stiklestad (10830).

  Også side 34, side 35, side 37, side 38, side 39, side 43, side 45

  I andre bøker og planer
• Harald Hårfagre7 sider

  Kort efter sin drøm fik Ragnhild en søn; det var den senere saa navnkundige Harald Haarfagre.

  Også side 24, side 25, side 29, side 40, side 53, side 65

  I andre bøker og planer
• Henrik Wergeland7 sider

  Efter 1830 var det især Henrik Wergeland som gjorde 17de mai til den største af vore festdage

  Også side 149, side 151, side 158, side 159, side 161, side 163

  I andre bøker og planer
• Knut den mektige7 sider

  Knut den mægtige

  Også side 34, side 37, side 38, side 44, side 45, side 46

  I andre bøker og planer
• Kristian Fredrik7 sider

  prins Kristian Fredrik til Norge som statholder

  Også side 135, side 136, side 138, side 140, side 141, side 142

  I andre bøker og planer
• Kristian IV7 sider

  Tilly, Wallenstein, Kristian 4, Gustav Adolf

  Også side 97, side 98, side 100, side 102, side 108, side 140

  I andre bøker og planer
• Svein Tjugeskjegg7 sider

  Omkring aar 990 kom store flokker under Danmarks konge, Svein Tjugeskjeg

  Også side 27, side 28, side 29, side 30, side 31, side 44

  I andre bøker og planer
• Ludvig Holberg6 sider

  saa ilde gik det ikke. Det danske sprog trængte dog det norske tilside mangesteds i landet, og Norge fostred længe ingen navnkundige mænd: ingen store statsmænd, ingen digtere, ingen videnskabsmænd.

  Også side 118, side 119, side 120, side 125, side 134

  I andre bøker og planer

Steder

• Norge78 sider

  Norge under foreningerne med Sverige og Danmark (1319—1814)

  Også side 6, side 13, side 15, side 21, side 22, side 23, side 24, side 25, side 26, side 27, side 30, side 33, side 35, side 37, side 38, side 40, side 42, side 44, side 45, side 46, side 47, side 48, side 50, side 53, side 54, side 57, side 59, side 63, side 65, side 67, side 68, side 69, side 73, side 74, side 75, side 77, side 78, side 79, side 81, side 85, side 87, side 89, side 90, side 91, side 92, side 94, side 95, side 97, side 99, side 100, side 104, side 105, side 106, side 120, side 123, side 126, side 127, side 130, side 131, side 133, side 134, side 135, side 138, side 142, side 143, side 144, side 146, side 147, side 149, side 150, side 152, side 154, side 155, side 158, side 160, side 164, side 168

  I andre bøker og planer
• Sverige42 sider

  De sider af Sveriges og Danmarks historie fra denne tid som er tat med

  Også side 15, side 22, side 24, side 29, side 39, side 41, side 43, side 44, side 50, side 57, side 64, side 69, side 71, side 74, side 75, side 76, side 78, side 79, side 81, side 83, side 84, side 94, side 99, side 102, side 105, side 111, side 117, side 129, side 131, side 132, side 134, side 135, side 136, side 137, side 142, side 147, side 151, side 154, side 155, side 160, side 165

  I andre bøker og planer
• Danmark34 sider

  De sider af Sveriges og Danmarks historie fra denne tid som er tat med

  Også side 15, side 18, side 22, side 43, side 44, side 47, side 48, side 69, side 71, side 74, side 75, side 79, side 81, side 85, side 90, side 92, side 94, side 95, side 97, side 104, side 106, side 111, side 117, side 120, side 126, side 130, side 131, side 133, side 134, side 151, side 152, side 154, side 155

  I andre bøker og planer
• England31 sider

  de hører til den samme store germanske folkestamme som bor i Tyskland, England, Holland og mange andre lande i Europa og de andre verdensdele.

  Også side 6, side 16, side 18, side 19, side 21, side 25, side 28, side 29, side 34, side 38, side 41, side 44, side 45, side 48, side 74, side 89, side 90, side 106, side 108, side 119, side 121, side 126, side 130, side 131, side 133, side 145, side 147, side 152, side 161, side 162

  I andre bøker og planer
• Bergen19 sider

  Olav Kyrre grunded Bjørgvin (Bergen), som snart blev den første by i Norge.

  Også side 54, side 58, side 60, side 63, side 64, side 74, side 75, side 79, side 80, side 86, side 89, side 94, side 98, side 118, side 121, side 125, side 139, side 158

  I andre bøker og planer
• Oslo18 sider

  Kristiania

  Også side 48, side 54, side 61, side 63, side 64, side 94, side 96, side 98, side 113, side 118, side 124, side 134, side 149, side 152, side 161, side 164, side 168

  I andre bøker og planer
• Trondheim18 sider

  Blandt Norges jarler var Ladejarlerne ved Trondhjem de mest ansete.

  Også side 30, side 37, side 38, side 45, side 47, side 48, side 54, side 57, side 61, side 64, side 92, side 94, side 105, side 108, side 127, side 133, side 136

  I andre bøker og planer
• København15 sider

  Kjøbenhavn

  Også side 86, side 89, side 91, side 92, side 94, side 104, side 105, side 106, side 108, side 118, side 119, side 130, side 131, side 154

  I andre bøker og planer
• Europa14 sider

  de hører til den samme store germanske folkestamme som bor i Tyskland, England, Holland og mange andre lande i Europa og de andre verdensdele.

  Også side 18, side 63, side 74, side 82, side 90, side 97, side 106, side 126, side 130, side 134, side 145, side 158, side 164

  I andre bøker og planer
• Frankrike11 sider

  smykker af sølv og andre metaller, som er kommet fra Irland, England og Frankrige.

  Også side 19, side 21, side 74, side 75, side 90, side 106, side 119, side 130, side 138, side 151

  I andre bøker og planer
• Russland10 sider

  Svenskerne drog mest østover, og de stifted et mægtigt rige i det nuværende Rusland. Det blev kaldt Gardarike, og i sagaen kan vi læse om byer som Holmgard (Novgorod, syd for St. Petersburg);

  Også side 75, side 102, side 106, side 111, side 117, side 131, side 132, side 134, side 152

  I andre bøker og planer
• Akershus slott og festning9 sider

  Haakon bygged Akershus, og under ham stod Nidaros's store domkirke færdig;

  Også side 81, side 82, side 94, side 98, side 113, side 116, side 128, side 146

  I andre bøker og planer

Verk

• Den eldre Edda3 sider

  Hvad heder det digt som fortæller om den gamle gudetro?

  Også side 65, side 66

  I andre bøker og planer
• Ormen Lange3 sider

  Selv førte han det prægtige langskib Ormen Lange

  Også side 32, side 33

  I andre bøker og planer
• Sigurd Slembe2 sider

  Sigurd Slembe

  Også side 158

  I andre bøker og planer
• Snorres kongesoger2 sider

  Snorres store verk er Heimskringla, en samling kongesagaer fra den ældste tid til Sverre (1177).

  Også side 96

  I andre bøker og planer
• Bergens beskrivelse1 side

  Holberg om Bergen. Ingen har bedre end Holberg i sin »Bergens beskrivelse skildret en norsk by paa denne tid

  I andre bøker og planer
• Haugtussa1 side

  Af maaldigterne raged Arne Garborg op; i »Haugtussa» viste han sig som den store sprogmester og digter.

  I andre bøker og planer
• Håvamål1 side

  Haavamaal. Haavamaal (d. e. den høies tale») er et af digtene i den ældgamle samling af kvad som kaldes den ældre Edda.

  I andre bøker og planer
• Jacob von Tyboe1 side

  Jacob von Tyboe

  I andre bøker og planer
• Kongespeilet1 side

  Nævn" den merkeligste bog som blev skrevet i Norge i det 13de aarhundrede.

  I andre bøker og planer
• Nordlands trompet1 side

  »Nordlands trompet

  I andre bøker og planer
• Norske folkeeventyr1 side

  Med stor dygtighed blir eventyr og sagn fortalt igjen i Asbjørnsens og Moes »Norske folkeeventyr;

  I andre bøker og planer
• Peder Paars1 side

  Peder Paars», var kommet ud.

  I andre bøker og planer
• Synnøve Solbakken1 side

  fra bondens liv: ⁸ynnøve Solbakken:

  I andre bøker og planer