Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler

Emner

• Fagstoff

  • Historie

    • Norsk historie13 sider

      1. Norge i de ældste Tider.

      1. Norge i de ældste Tider. J de ældste Tider har det i Norge som i andre Lande levet Folk, som havde Vaaben af Sten og levede af at jage vilde Dyr og af at fange Fisk og Skaldyr i Havet. Denne Tid kaldes Stenalderen og har kanske varet i mange hundrede Aar. Saa kom det en Tid, da man …

      1. Norge i de ældste Tider.

      … Trætter blev paadømte og Love vedtagne, kaldtes Thing; det var Heredsthing for det enkelte Hered, Fylkesthing sor hele Fylket og desuden fælles Thing sor flere Fylker. Nordmændene var Hedninger; deres Guder kaldtes Æser. Den øverste Gud var Odin)); foruden ham dyrkedes især Thor, Njørd, Frøy og Balder; de holdt Tapperhed for den højeste Dyd og troede, at alle de, som …

      Også side 29, side 62, side 82, side 83, side 112, side 127, side 128, side 129, side 175, side 181, side 182

      I andre bøker og planer
    • Norge fra vikingtiden til slutten av dansketiden12 sider

      … Penge brugtes ikke i Oldtiden, men som Penge brugtes snoede Ringer eller Bauger af Guld og Sølv; skulde man betale noget, plejede man at hugge Stykker af disse Bauger og veje dem paa egne dertil gjorte smaa Vægter. 2. Ynglingerne i Norge. Halvdan svarte. Svearne eller Svenskerne kom tidlig til Sverige, hvor de nedsatte sig paa Sletterne omkring Nælaren. Sven-

      3. Harald haarfagre bliver Enckonge i Norge.

      … og kaldtes derfor Gange-Rolv; han begyndte tidlig at drage paa Vikingsfærd; en Sommer hug han Strandhug (røvede Fæ) i Norge; dette havde Kongen nu forbudt, og Rolv maatte derfor forlade Norge; han rejste til Frankrige, hvor han herjede, saa det var en Gru, og den franske Konge maatte give ham et Hertugdømme, som byggedes af Nordmænd og endnu kaldes Nordmandi.

      Også side 11, side 12, side 20, side 24, side 81, side 136, side 139, side 147, side 172, side 181

      I andre bøker og planer
    • Nordisk historie

      Generelt6 sider

      … nordiske Lande, skulde finde Fristed i deres Havne, og en hel Del Vikinger, som fik Navn af Vitaliebrødre'), gjorde nu Havet usikkert i flere Aar og plyndrede de nordiske Byer ved Sjøkanten; blandt andre blev Bergen brændt, og Vikingerne gjorde der stort Hærfang. Imidlertid sad Albrekt fangen i over seks Aar; for at faa sin Frihed gik han da 1395 …

      Men Samlaget mellem Norge og Sverige blev bare af kort Varighed.

      Også side 91, side 112, side 128, side 138

      I andre bøker og planer

      • Stockholms blodbad3 sider

        Det er denne Tildragelse, som kaldes det stokholmske Blodbad.

        … saa til Lybek og kom tilbage til Sverige nogle Maaneder efter Sten Stures Død. Faafængt talte han til Folket i By og Bygd; da fik han høre Tidenden om Stokholms Blodbad, og nu drog han til Dalarne med det faste Forsæt at fri sit Fædreland. Paa denne Færd var han mangen Gang i Fare, da de Danske, som havde faaet …

        Også side 104

        I andre bøker og planer
    • Nasjonsbygging etter 18144 sider

      Saaledes forenedes atter Norge og Danmark, og denne Forening, som senere blev saa uheldig for Norge, kom desværre til at vare over 400 Aar indtil 1814, da atter bedre Dage randt op for vort Land.

      45. Aaret 1814. Norge som selvstændig Stat. Syttende Maj. Kristiaun Fredrik. Fjerde November.

      Også side 170, side 172

      I andre bøker og planer
    • Slaget på Stiklestad3 sider

      … gik under Brynjen og ind i Maven. Da hug Kalv Arnessøn til ham paa den venstre Side af Halsen, og disse tre Saar voldte Kong Olavs Død. Kong Olavfaldtden 31August 1030; da var han 35 Aar gammel!). Olav fik Kristendommen overalt lovtagen i Norge. Ved hans Død var det ingen Smaakonger tilbage. Han byggede mange Kirker, bedrede Lovene og paabød …

      Under disse Stridighederkom Harald Sigurdssøntilbage; efter Slaget ved Stiklestad havde han været i Myklegaard?) og fom Høvding for Væringerne samlet sig store Rigdomme; Harald hjalp først Svejn; men siden gav Magnus Harald halve Norge, og Harald gav Magnus til Gjengjæld Halvdelen af sit Guld»); men Harald og Magnus kunde ikke forliges godt i den korte Tid, de var Konger sammen.

      Også side 47

      I andre bøker og planer
    • Befolkning og migrasjon2 sider

      3. Harald haarfagre bliver Enckonge i Norge.

      9 Mange af de mægtigfte Bønder i Landet kunde ikke finde sig i at staa under Harald og betale Skat; de vilde raade sig selv som før og rejste derfor ud af Landet.

      & 1720 endte denne elleveaarige Ufred, som paa Grund af den stærke Udskrivning af Mandskaber skal have kostet Norge Tredjedelen af dets Folkemængde.

      I andre bøker og planer
    • Den nordiske 7-årskrig2 sider

      Den blodige syvaarige Ufred brød ud, og i denne led de tre Riger meget og Norge ikke mindst.

      … var Ophavet; men den sande Grund var indbyrdes Avind mellem Kongerne og de Danskes Lyst til atter at faa de tre Riger sammen under den danske Konge. Ufreden blev ført tillands og tilvands. Tilsjøs var de Danske uheldige, skjønt de havde dygtige Sjømænd til Høvdinger som Peder Skram, «Danmarks Riges Vaagehals,» Herluf Trolle og Otto Rud. Derimod vandt de Danske …

      I andre bøker og planer
    • Middelalderen

      Generelt1 side

      2. Norges Geograsi i Middelalderen.

      2. Norges Geograsi i Middelalderen. Til Noregsvelde hørte fordum ogsaa Jemteland, Herjedalen og Baahuslen i Sverige, Færøerne, Hetlandsøerne, Orknøerne, Suderøerne, Man, Anglesea, Island og Grønland. Norge deltes i følgende Fylker: 1. Haalogaland. 2. Naumdsølafylke. …

      I andre bøker og planer

      • Skule Bårdssons fall1 side

        22. Haakon Haakonssøn den gamle 1217 1263.

        Dette skede om Vaaren 1240, og ved Skule Baardssøns Fald endte den indenlandske Ufred, som begyndte ved Sigurd Jorsalafares Død.

        I andre bøker og planer
    • Reformasjonen2 sider

      – I Danmark var Bonden ufri, og her forbød Kongen den onde og ukristelige Skik at sælge de stakkars Børn og kristne Mennesker som umælende Dyr. Paa Kristierns Tid begyndte Reformasjonen eller Kirkeskiftet, og, som man ved, slog Luther

      … Danmark og paa enkelte Steder i Norge, saasom i Bergen; der vandt Munken Antonius mange af Borgerne for den nye Lære. 35. Mellemrige 1533—1537. Kristian den tredje 1537– 1559. Kirkeforbedringen indføres 1536. Før den nye Konge efter Fredriks Død kunde blive valgt, gik Styringen i Norge efter gammel Vedtægt og efter Kong Fredriks Haandfæstning over til Erkebiskopen og Rigets Raad.

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Dynekilen2 sider

      Hans Flaade var bleven ødelagt af Peter Vessel Tordenskjold.

      Videre Krigsraad blev ikke holdt, og Tordenskjold lod straks styre ind i Dynekilen. Uden at løsne et Skud løb hans Skibe under en heftig Ild fra alle Sider ind i Havnen; først da Tordenskjold var kommen saa nær, at hans sekspundige Kononer kunde gjøre sin Virkning, og han havde naaet det bredeste Sted af Indløbet, hvor hans Fartøjer kunde ordne …

      I andre bøker og planer
    • Brømsebrofreden1 side

      I 1645 endte Kampen ved Freden i Brømsebro, en Grænseby nærved Kalmar; det gik ud over Norge; de norske Landskaber Herjedalen og Jemteland gaves til Sverige, desuden Øerne Øsel og Gotland samt Halland paa 30 Aar.

      I andre bøker og planer
    • Bråvallaslaget (sagnslag)1 side

      – Halvdan og Helge (Fort. Side 85–39). Starkad Storvirkøsøn – Rosshaarsgrane – Vikar – Gudernes Dom paa Thinget – Vikars Død – Kamp med Angantyr – Aale hin frøkne – Slaget paa Braavollene

      I andre bøker og planer
    • Den franske revolusjon1 side

      … disse var Folkets Yndling Andreas Bernstorff, Brodersøn af den ældre Bernstorff, den gjeveste. Den Tid han var Kongsraad (1784–1797), var det gode Dage for de forenede Lande. Den franske Revolusjon (Statsomvæltning) begyndte 1789; men medens Ufreden rasede indenlands i Frankrige, og de fleste europæiske Lande kom med i Ufreden, styrte Bernstorff saa klogt og ypperligt, at Danmark og Norge blev …

      I andre bøker og planer
    • Den store nordiske krig1 side

      … Danmark tænkte nu igjen, at Tiden var kommen til at vinde de tabte Landskaber tilbage, og Fredrik gjorde paany Samlag med Rusland og Polen og begyndte den elleveaarige store nordiske Ufred. 16,000 Mand drog over til Skaane og tog her den ene By efter den anden; men den modige Svenske Magnus Stenbok samlede i Hast en stor Hær uøvede Bønder …

      I andre bøker og planer
    • Den væpnade Nøytraliteten under den nordamerikanske frihetskrigen1 side

      158 1780 med Orlogsskibe. Dette Samlag er den saakaldte første væbnede Neutralitet.

      I andre bøker og planer
    • Freden til Travendal1 side

      … den svenske Konge Karl den tolvte, som i 1697 var kommen efter sin Fader Karl XI. Den attenaarige Karl gjorde Landgang paa Sjæland og tvang Fredrik til i Travendal Aar 1700 at gaa ind paa en Fred, som var fordelagtig for Hertugen. Der blev snart ny Ugreje, og i otte Aar førtes blandt andet en latterlig Trætte, om Hertugen skulde …

      I andre bøker og planer
    • Grevefeiden1 side

      I Danmark rejste sig en tredje Flok, som arbejdede for den fangne Kristiern; denne Flok fik Hjælp af Lybekkerne, som sendte Grev Kristoffer af Oldenburg med en Hær til Danmark. Greven var heldig i den Ufred, som nu begyndte, og som efter ham kaldtes Grevens Fejde; ved Midtsommers Tid 1534 havde han hele Danmark østenfor store Belt i sin Magt.

      I andre bøker og planer
    • Hannibalfeiden1 side

      … den anden Side; – men den anden Side var blank og bar. Ogsaa Norge led i Ufreden. Statholderen her var Kongens Maag Hannibal Sehested, som Ufreden i Norge kaldtes Hannibalsfejden efter. Han vidste godt at skrabe til fig og slog under sig i de Aar, han var Statholder heroppe, 1100 Gaarde eller omtrent , af Norges Jordejendomme. Efter Kristians Død …

      I andre bøker og planer
    • Kalmarkrigen1 side

      … bygget sin Mølle en god Tid efter den Dag, som Beviset skulde være skrevet paa. Rosenkrands maatte bøde med Livet. Kristian den fjerde havde tre Gange Ufred; først var det Kalmarkrigen (1611–1613), og den førtes især for Norges Skyld. Den svenske Konge Karl IX kaldte sig nemlig ved sin Kroning Lappernes Konge og kom med Krav paa hele Finmarken og …

      I andre bøker og planer
    • Kielfreden1 side

      … Napoleons Usejer ved Lejpzig drog Karl Johan med en stor Hær ind i Holsten og tvang Fredrik den sjette til den 14 Januar 1814 at gaa ind paa Freden i Kiel, og her blev Norge med Undtagelse af dets Skatlande Island, Færøerne og Grønland afst aaet til Sverige. …

      I andre bøker og planer
    • Korstogene1 side

      … Magnus's Fald tog hans Sønner Øystejn, Sigurd og Olav Kongedom i Norge. Olav var da kun 3 Aar, Sigurd 13 og Øystejn et Aar ældre. Paa den Tid var Korstogene begyndte; det var Tog, som gjordes for at tage det hellige Land fra de vantroende. Mange Stormænd i Norge sik ogsaa Lyst til et saadant Tog og krævede, at en …

      I andre bøker og planer
    • Krimkrigen1 side

      2. Oøkar den anden.

      … efter, og ifølge en ny Stilstand blev den nordlige Del af Slesvig besat af svenske og norske Tropper, medens Underhandlingerne om Fred førtes mellem Tyskland og Danmark. Under Vestmagternes Krig med Rusland (Krimfrigen) sluttede Kong Oskar 1855 en Traktat med England og Frankrige; Vestmagterne lovede i denne Sverige-Norge Hjælp mod ethvert Anfald fra Rusland. Den største Tilfredshed herskede under Kong …

      I andre bøker og planer
    • Lokalhistorie1 side

      … Kristendommen lovtagen i Norge; han for frem med stor Strenghed; de, som ikke lod sig døbe, blev enten dræbte, lemlæstede eller jagne ud af Landet). ) Læs i Fortællingerne om Thinget paa Rogaland, om Grling Skjalgssøns Giftermaal med Olavs S Astrid Side 213— 215, om hvorledes 22¹.( kristnedes, om Offergjestebudet paa Mæren i Sparbue m gernskjegges Drab Side 217 –220; …

      I andre bøker og planer
    • Nordamerikanernes Frihedskamp1 side

      Danmark og Norge tog ikke Del i den nordamerikanske Frihedskamp, som paa denne Tid blev ført, og Landene havde stor Fordel af sin Skibsfart under Ufreden, da de fredelige eller udenforværende (neutrale) Magters Skibe frit kunde fare mellem de fiendtlige Landes Havner.

      I andre bøker og planer
    • Sigurd Jorsalfares korstog1 side

      Mange Stormænd i Norge sik ogsaa Lyst til et saadant Tog og krævede, at en af Kongerne skulde være Høvding.

      I andre bøker og planer
    • Slaget paa Asundsjø1 side

      … sit faste Slot Stæket ved Mælaren, som blev brændt af hans Fiender. Nu sattes Sten Sture i Ban, og Erkebiskopen fik Hjælp fra Danmark; Kristiern gjorde flere Tog til Sverige, og endelig vandt hans Høvding Otto Krumpen i Slaget paa den frosne Asundsjø over Sture, som her fik Ulivssaar. Dermed var Sverige vundet, og alene Stokholm gjorde nogle Maaneder Modstand

      I andre bøker og planer
    • Slaget på Ilevollene1 side

      20. Magnus Erlingssøn 1162—1184 og Sverre

      Aaret efter tabte Magnus atter et Slag paa Flev ollene ved Nidaros og maatte saa fly ned til den danske Konge med sin Flok, som kaldtes Heklungerne; men ogsaa det følgende Aar var Heklungerne uheldige i Sjøslaget ved Nord nes ved Bergen, og endelig i Aaret 1184 stod det sidste Slag mellem Sverre og Magnus.

      I andre bøker og planer
    • Slaget på Kalvskinnet1 side

      20. Magnus Erlingssøn 1162—1184 og Sverre

      … store List, Klogskab og Udholdenhed, som hjalp ham ud af de største Farer?). Endelig troede Sverre sig stærk nok til at gaa imod Erling og Magnus, og i et Slag paa Kalvskindet?») i !) Ørethinget holdtes paa Bratøren i Throndhjem; det skulde efter Loven kaldes sammen, naar man skulde have en ny Konge, for at Kongenavnet kunde blive ham tildømt. …

      I andre bøker og planer
    • Slaget paa Re (1177)1 side

      20. Magnus Erlingssøn 1162—1184 og Sverre

      Magnus havde været Konge i 13 Aar, da Birkebejnerne begyndte at rejse sig; de tog Nidaros, hvor Øystejn Møyla blev kaaret til Konge af Thrønderne, som ikke lifte Erling; men efter et Par Aar blev Birkebejnerne slagne paa Re ved Tunsberg?»), og her faldt deres Konge Øystejn.

      I andre bøker og planer
    • Slaget på Reden1 side

      … Skjerthorsdag den anden April 1801 stod Slaget paa Kjøbenhavns Red; men uagtet de dansk-norske Sjømænd her udmærkede sig ualmindelig, blev Danmark nød til at gaa ud af den væbnede Neutralitet. Den russiske Kejser Paul blev paa samme Tid …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Dardanellerne (Adelaer)1 side

      Sin navnkundigste Idræt øvede han i 1654 i Slaget ved Dardanellerne.

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Fimreite1 side

      20. Magnus Erlingssøn 1162—1184 og Sverre

      Det var Sjøslaget ved Fim1184 rejte) i Sogn, og her faldt Magnus med sine mægtigfte Mænd.

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Helsingborg (1710)1 side

      … tog her den ene By efter den anden; men den modige Svenske Magnus Stenbok samlede i Hast en stor Hær uøvede Bønder og slog de Danske tilbage i Slaget ved Helsingborg 1710. Senere førtes Ufreden i Norge og Nordtyskland, og i Tyskland vandt Stenbok i 1712 en ny Sejer. Men førend vi taler om de vigtigste Hændelser under Ufreden her …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Kringen1 side

      Denne Ufred, som efter Skotterne af Nordmændene blev 1613 faldt Skottekrigen, endtes ved Freden i Knærgød i Hal) Læs ellers i Fayes Folkesagn og Krags Sagn om Slaget ved Kringen.

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Leipzig 18131 side

      Danmark havde nu Ufred baade med England, Rusland, Sverige og Preussen, og efter Napoleons Usejer ved Lejpzig drog Karl Johan med en stor Hær ind i Holsten og tvang Fredrik den sjette til den 14 Januar 1814 at gaa ind paa Freden i Kiel, og her blev Norge med Undtagelse af dets Skatlande Island, Færøerne og Grønland afst aaet til …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Luther am Barenberge1 side

      Aaret efter tabte han Slaget ved Luther am Barenberge, og nu gik Katolikernes Høvdinger, de kejserlige Generaler Tilly og Vallenstejn ind i Holsten, Slesvig og Iylland, og Kristian maatte i Lybekkerfreden love ikke mere at tage Del i Ufreden.

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Nyborg1 side

      … 1659; for ikke at kjendes fra Sneen havde Svenskerne taget hvide Skjorter over sine Klæder. En fremmed Hær, som kom Danmark til Hjælp, vandt derpaa over Karl i Slaget ved Nyborg, og derpaa rejste han fra Danmark og vendte sig imod Norge. Her havde imidlertid Thrønderne under Oberst Georg Reichwein jaget Svenskerne fra Throndhjems Stift; den svenske Statholder Klas Stjernsköld …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Svarteraa1 side

      … de havde dygtige Sjømænd til Høvdinger som Peder Skram, «Danmarks Riges Vaagehals,» Herluf Trolle og Otto Rud. Derimod vandt de Danske i 1565 mod en langt større Hær Slaget ved Svarteraa i Halland under Daniel Rantzau. Her skal vi bare tale om Ufreden, forsaavidt den førtes i Norge. En svensk Hær paa 4000 Mand, som havde Franskmanden Klaudius Kollart til …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Svolder1 side

      … synes at have skjellig Grund til at møde os, og af denne Hær kan vi vente den skarpeste Strid; thi de ere Nordmænd som vi. – Nu begyndte Striden; dette Slag?) var skarpt og voldte stor Folke-Spilde. Mandskabet paa Ormen værgede sig djærvelig; men Fienderne var for mange. Tilsidst stod bare 8 Mand tilbage paa Ormen foruden Kongen selv, og …

      I andre bøker og planer
    • Svalekrigen1 side

      Svenskerne brændte sine døde, for at man ikke skulde faa vide, hvor stort deres Tab var, og nogle Dage efter drog de ud af …

      I andre bøker og planer
    • Verdenshistorie1 side

      9. Jarlerne Erik og Svejn Haakonssønner.

      … og naar Jarlerne var i Nærheden, havde han 240 eller flere. Desuden havde han mange Træler, som han var meget god mod. – Paa Jarlernes Tid fandt Nordmændene i Aaret 1000 Amerika. Lejv Erikssøn, Erik rødes Søn, kom først til Landet, som han kaldte Vinland?). 10. Olav Haraldssøn den hellige. 1015–1030. Olav Haraldssøn var Søn af Harald Grenske og Aasta …

      I andre bøker og planer
  • Samfunn og politikk

    • Kunnskap om samfunnsordenen14 sider

      1. Norge i de ældste Tider.

      De almindelige Sammenkomster, hvor Bønderne afgjorde alle sælles Sager, hvor Trætter blev paadømte og Love vedtagne, kaldtes Thing; det var Heredsthing for det enkelte Hered, Fylkesthing sor hele Fylket og desuden fælles Thing sor flere Fylker.

      3. Harald haarfagre bliver Enckonge i Norge.

      Harald tog Odelen fra Bønderne og tvang dem alle til at betale Skat; derfor holdt Bønderne sig ikke længere for Selvejere, men bare for Kongens Lejlændinger.

      Også side 24, side 59, side 79, side 111, side 128, side 129, side 130, side 134, side 169, side 170, side 172, side 174

      I andre bøker og planer
    • Arbeids- og næringsliv4 sider

      1. Norge i de ældste Tider.

      Akerbrug, Fædrift, Fiskeri og Handel var Nordmændenes vigtigste Næringsveje.

      Sønnen p paa hvilken Maade helst bør sø ge at skikke fig i nnen om de Kundskaber og Færdigheder, han bør søge at skaffe sig, og r e svarer herpaa og aeist især, hvorledes Sønnen har at skikke fig som Kjøbmand og Hirdmand.

      Også side 128, side 153

      I andre bøker og planer
    • Internasjonale samfunnsforhold2 sider

      … Harald hardraades Søn, blev nu Konge; han havde ingen Ufred; derfor fik han Kjenningsnavnet kyrre d.e. den rolige. Han var en af Norges bedste Konger og hjalp især Handelen med Udlandet op. Han grundede Kjøbstaden Bergen, og der satte mange rige Mænd sig ned, og Byen søgtes flittigen af Kjøbmænd fra andre Lande; Stavanger og Konghelle tog til. Olav fik …

      For at svække Hansestædernes Samlag, der saagodtsom alene havde al Handel paa de nordiske Lande, søgte Kristiern at støtte og hjælpe Kjøbstæderne, og han forbød derfor de rige adelige, Presterne og Almuen at handle med andet, end det, de selv maatte have til eget Brug.

      I andre bøker og planer
    • Rettigheter og plikter1 side

      2. Oøkar den anden.

      Laugsvæsenet; Religionsfriheden blev udvidet ved Dissenterloven og ved Ophævelsen af Grundlovens Forbud mod Jøders Ophold i Landet.

      I andre bøker og planer
    • Samliv, familie og samfunn1 side

      1. Norge i de ældste Tider.

      Vore Forfædre boede i den ældste Tid paa adspredte Gaarde, ikke i Byer eller Landsbyer; paa sin Gaard levede Bonden og hans Slægt et inderligt og fortroligt Husliv; Ættens Overhoved havde stor Myndighed; Kvinder blev behandlede med Agtelse; man kappedes i at vise Gjestfrihed, og enhver vejfarende Mand, hvad enten han var fattig eller rig, kjendt eller ukjendt, fik den …

      I andre bøker og planer
  • Religion, livssyn og filosofi

    • Loke4 sider

      … Skirner). Ty. Brage (Iduns Ran) – Hejmdal (Gjallarhornet, Himinbjørg). Forsete (Glitner) Hød. Vidar. Vale. Ull. Aasynjerne. Frigg (Fensal). Saaga (Søkkvabæk). Frøyja (Folkvang, Brising, Od, Hnos) - Talkprjer Loke – F M og Hel. Balders Død. Palder den gode drømte tunge og stærke Drømme, der varslede ilde for hans Liv; paa Thinge var alle Æser og Aasynjer samlede, og de mægtige …

      176 Bare Loke, som ogsaa var tilstede, kunde ikke like dette. Han skabte sig om til en Kvinde og gik til Frigg; hun spurgte, om Kvinden vidste, hvad Æserne havde for sig paa Thinge. Loke svarede, at de alle skjød efter Balder, men at han dog ikke havde det mindste Men deraf. Da sagde Frigg: nej, hverken Vaaben eller Træ …

      Også side 178, side 179

      I andre bøker og planer
    • Valhall1 side

      1. Norge i de ældste Tider.

      … Frøy og Balder; de holdt Tapperhed for den højeste Dyd og troede, at alle de, som faldt for Vaaben, skulde komme til Odin og leve herligt i hans Bolig, som kaldtes Valhall. Guderne blev tilbedte i hellige Lunde eller Templer; de sidste kaldtes Hov (udtales Haav); her var Billeder af Guderne opstillede, og foran disse ofredes især Dyr; en Ofring …

      I andre bøker og planer
  • Kunst, kultur og håndverk

    • Kunst1 side

      For Videnskab og Kunst gjordes særdeles meget under denne Konge.

      I andre bøker og planer
  • Litteratur1 side

    2. Oøkar den anden.

    Munch ( 1863); de mest fremragende Digtere i det samme Tidsrum er Henrik Wergeland (T 1845), I. S. Welhaven ( 1873), Bjørnstjerne Bjørnson og Henrik Ibsen; de norske Malere Tidemand og Gude har vundet er stort Navn ogsaa i fremmede Lande.

    I andre bøker og planer
• Ferdigheter og arbeidsmåter

  • Kilder og studieteknikk

    • Informasjonsinnhenting og oppslagsbruk2 sider

      … en anden Stue. Da han vendte tilbage med sit Svar, sagde Kongen fornøjet: rigtig, min Søn, rigtig, det var just saaledes, vi vilde have det. – Nu blev han Tilsynsmand ved Kongens Bogsamling og kom ofte til at tale med Kongen om Rigssager og være ham til Nytte. Det fortælles nemlig, at naar han vidste, at Kongen havde magtpaaliggende Sager …

      Ejdsvollsmændene samlede sig sidste Gang til Møde den 20de Maj for at skrive under Protokollerne.

      I andre bøker og planer
  • Skriving

    • Skrive2 sider

      – Skolerne blev bedre ordnede; Borgerne skulde lade sine Børn lære at læse, skrive og regne; Skolebørnene plejede paa den Tid at gaa omkring og tigge og synge fra Dør til Dør, men denne Uskik blev forbudt.

      Her sad Griffenfeld i atten Aar; han kortede Tiden med at læse og skrive; undertiden overhorte han Lærlinger fra Throndhjems Latinskole, som kom over for at se til ham.

      I andre bøker og planer
  • Tenkning, samarbeid og holdninger

    • Samfunnsengasjement1 side

      Norge vedblev at være et eget Rige, men dets særskilte Rigsraad faldt bort, og deraf fulgte, at Norge herefter ikke kom til at tage Del i Kongevalget.

      I andre bøker og planer
• Andre emner

  • Frøy5 sider

    1. Norge i de ældste Tider.

    Den øverste Gud var Odin)); foruden ham dyrkedes især Thor, Njørd, Frøy og Balder; de holdt Tapperhed for den højeste Dyd og troede, at alle de, som faldt for Vaaben, skulde komme til Odin og leve herligt i hans Bolig, som kaldtes Valhall.

    Frøy (Alvhejm – Skibet – Galten Gullinbørste – Gerd – Skirner).

    Også side 177, side 179, side 183

    I andre bøker og planer
  • Den Guldbergske Tid2 sider

    I de følgende 12 Aar fif nu Ove Guldberg mest at sige i Landsstyringen, og derfor kaldes disse Aar den Guldbergske Tid.

    158 1780 med Orlogsskibe. Dette Samlag er den saakaldte første væbnede Neutralitet. En vigtig Lov om Indfødsretten, som kun tilstod de indfødte Adgang til Landenes Embeder, kom ud i den Guldbergske Tid. Kongens Søn, Kronprins Fredrik, blev konfirmeret i Aaret 1784, og faa Dage derefter overtog han Styringen kun lidt over seksten Aar gammel; dermed endte Guldbergs Magt. Kronprinsen forstod …

    I andre bøker og planer
  • Fenrisulven2 sider

    … førend Verden styrter sammen. Sol, Maane og de klare Stjerner forsvinder fra Himlen; Jorden bæver, Bergene styrter sammen, og alle Baand og Lænker brydes og slides itu. Da bliver Ulven Fenre løs; det oprørte Hav farer over sine Bredder; thi Midgaardsormen vælter fig i Jøtunraseri og søger op paa Land. I denne Sjøgang bliver Skibet Nagflar flot; det kommer øftenfra …

    … de rider over Broen Bivrøst, brister den under dem. Muspels Sønner søger hen til Vollen Vigrid; det er en Eng, som er hundrede Mil vid til alle Kanter; derhen kommer ogsaa Fenrisulven og Midgaardsormen, did er ogsaa Loke med Dødningerne fra Hel og Hrym med Rimthurserne kommen. Muspels Sønner har en egen Fylking for sig selv, og den er saare …

    I andre bøker og planer
  • Frigg2 sider

    Frigg og Odin og alle Guder blev grebne af Sorg og tog det Raad, at man skulde sende Bud og bede alle Væsener om Grid (Fred) for Balder mod alt det, som ondt var.

    177 der sprang en Dværg; ham sparkede Thor op i Ilden, saa han brandt med. Mange Slags Væsener mødte frem ved Balders Ligfærd. Først Odin; med ham kom Frigg og Valkyrjerne og hans Ravne. Frøy agede i sin Kjærre med Galten Gullinbørste, Hejmdal red paa sin Hest Guldtop, og Frøyja agede med sine Katte. Mange af Rimthurserne og Bergriserne var …

    I andre bøker og planer
  • Njord2 sider

    1. Norge i de ældste Tider.

    Den øverste Gud var Odin)); foruden ham dyrkedes især Thor, Njørd, Frøy og Balder; de holdt Tapperhed for den højeste Dyd og troede, at alle de, som faldt for Vaaben, skulde komme til Odin og leve herligt i hans Bolig, som kaldtes Valhall.

    … Valhall og Ejnherjerne). Thor (Mjølner – Thrudvang – Siv – Rejse til Jøtunhejm; Thjalve og Røskva – Skrymer Hrungner – Thrym – Hymer ). galar (Brejdablik – Nanna). Njørd (Noatun, Skade). Frøy (Alvhejm – Skibet – Galten Gullinbørste – Gerd – Skirner). Ty. Brage (Iduns Ran) – Hejmdal (Gjallarhornet, Himinbjørg). Forsete (Glitner) Hød. Vidar. Vale. Ull. Aasynjerne. Frigg (Fensal). Saaga …

    I andre bøker og planer
  • Balders død1 side

    … Ran) – Hejmdal (Gjallarhornet, Himinbjørg). Forsete (Glitner) Hød. Vidar. Vale. Ull. Aasynjerne. Frigg (Fensal). Saaga (Søkkvabæk). Frøyja (Folkvang, Brising, Od, Hnos) - Talkprjer Loke – F M og Hel. Balders Død. Palder den gode drømte tunge og stærke Drømme, der varslede ilde for hans Liv; paa Thinge var alle Æser og Aasynjer samlede, og de mægtige Guder raadslog om, hvad …

    I andre bøker og planer
  • Beleiringen av Stenviksholm (Klaudius Kollart)1 side

    Stenviksholm belejredes af 4000 Norske, og Klaudius Kollart blev fangen med 400 Mand og i Bolt og Jern sendt til Kjøbenhavn.

    I andre bøker og planer
  • Den sorte død i Norge1 side

    … Guldalen ødelagdes 48 Gaarde, nogle Kirker og halvtredje hundrede Mennesker ved Flom af Gulelven; men den værste Ulykke traf ind i 1349; thi i det Aar kom den sorte Død til Norge, efterat den i et Par Aar iforvejen havde raset i Sydeuropa og Frankrige; et Kjøbmandsskib fra England bragte Sotten med sig til Bergen. Før det fik losset fin …

    I andre bøker og planer
  • Den store Brand 1728 (Arne Magnussøns håndskrifter)1 side

    … de hørte til den højere Adel, eller de var Tyskere. Kongsgaarden var omgiven af Soldater og Vagter, og rundt om den var det spendt Jernkjeder, for at man ikke skulde komme den for nær. Naar Del heraf brandt ved Kjøbenhavns Brand 1728. Hvad han fik reddet, gav han til & ved Kj Højskole, og der er endnu denne vigtige a

    I andre bøker og planer
  • Fornyelsen av den væbnede Neutralitet i 18001 side

    Den væbnede Neutralitet, som før er talt om, blev derfor i Aaret 1800 fornyet, og derved fik Danmark Ufred med England.

    I andre bøker og planer
  • Gjestebudet paa Saastad1 side

    20. Magnus Erlingssøn 1162—1184 og Sverre

    … Kongenavnet kunde blive ham tildømt. ») Læs i Sverres Saga om, hvorledes han lod drage sine Skibe fem Mil over Land fra Randsfjorden til Mjøsen, og om Gjestebudet paa Saastad i Stange paaHedemarken, Kap. 16 og 17; om Kongens mnm i fulde Tog til Vors og om Sverresstien, Kap –2 Sverres 2 er skreven af Abbed Karl do jE Kongens …

    I andre bøker og planer
  • Haraldssønnernes Dage (Harald Gilles sønner)1 side

    … af, fordi han ikke havde Helse til at være Konge; men Inges trofaste Mand Gregorius Dagssøn hjalp ham, og Sigurd blev først dræbt og to Aar derefter Oystejn). I Haraldssønnernes Dage kom Kardinal Nikolaus fra Rom til Norge; han viede den første Erkebiskop i Throndhjem; under den norske Erkebiskop stod ti Biskoper, sire i Norge, nemlig Biskoperne i Bergen, Stavanger, …

    I andre bøker og planer
  • Hermod (Odins utsending)1 side

    … og ride Helvejen og friste, om han kunde faa tale med Balder og byde Hel Løsepenge, for at hun skulde lade Balder fare hjem igjen til Aasgaard. Hermod den raske, Odins Søn, tog paa sig denne Færd, og saa blev Odins Hest Slejpner ledet frem; Hermod steg paa den og satte afsted i al Hast. Men Æserne tog Balders Lig …

    I andre bøker og planer
  • Kampen ved Riser1 side

    Oberst Ulrik Kristian Kruse tog nu det Raad med sine 200 Mand at standse Karl. Ved Gaarden Riser kom det til Kamp.

    I andre bøker og planer
  • Konfirmasjonens innføring i Danmark og Norge1 side

    … hans Fader Ros for hvad han gjorde for at faa Almuen oplært. I Aaret 1736, det samme Aar, da den anden Hundredeaarsfest for Reformasjonens Indførelse i Danmark holdtes, blev Konfirmasjonen!) paabudt. Denne Indstiftelse, der har virfer saa velsignelsesrigt til at udbrede kristelig Oplysning, indførtes efter Forslag af Bluhme. Kristian førte et staseligt og ødselt Hof; for at føje Dronningens Lyst …

    I andre bøker og planer
  • Kong Gjuke1 side

    – Sigurd kommer til Kong Gjuke, faar en Trolddrik, saa han glemmer Brynhild og ægter Gudrun – Gunnar faar Brynhild ved Svig – Gudrun og Brynhild trætter – Sigurd dræbes – Brynhild tager Livet af sig – Baalet – Gudrun

    I andre bøker og planer
  • Konventionen i Moss1 side

    Imidlertid trængte ogsaa Sverige til Fred, og da Karl Johan i sin Konges Navn, uden at nævne Kielerfreden, lovede at godkjende Grundloven af 17 Maj, hvis Norge vilde gaa ind paa Forening med Sverige, kom en Konvensjon eller Overenskomst i Moss istand den 14de August 1814.

    I andre bøker og planer
  • Kroningen av Magnus (under Erling)1 side

    20. Magnus Erlingssøn 1162—1184 og Sverre

    Magnus var ikke Kongssøn, og saaledes havde han efter Loven ingen Ret til Kongedømmet; men Erling lyste Norges Krone for at være hellig Olavs Ejendom, og derved fik han den mægtige Erkebiskop Øystejn!) og Presteskabet paa sin Side; denne salvede og kronede ogsaa Magnus, og dette var den første Kroning, fom fandt Sted i Norge.

    I andre bøker og planer
  • Møtet i Halmstad om kong Karls rett til Norge1 side

    Paa et Møde i Halmstad kort efter gav Karls forræderske svenske Sendebud mod hans Vilje Slip paa hans Ret til Norge.

    I andre bøker og planer
  • Nanna (Balders kone)1 side

    … afsted i al Hast. Men Æserne tog Balders Lig og flyttede det til Sjøen; paa hans store Skib byggede de et Baal. Balders Lig blev baaret ombord, og da hans Hustru Nanna, Neps Datter, saa dette, brast hun af Sorg, og hun blev ogsaa lagt paa Baalet. Det blev tændt, og Thor viede Baalet med sin Hammer; foran hans Fød-

    I andre bøker og planer
  • Nidud (konge i Vølund-sagnet)1 side

    … hin mægtige fra oven til Stordommen, hin stærke, som raader for alt; han afsiger Domme, stiller Trætte og stifter en hellig Fred, som evig skal vare. Vølund Smed – Kong Nidud – Vølund mishandles og fængsles, men hevner sig. (Siegwart Petersens Fortællinger Side 56–59). Helge Hundingsbane og Sigrun. (Fort. Side 62—61). Sigurd Favnesbane, Søn af Sigmund og Hjørdis – Hans …

    I andre bøker og planer
  • Norden1 side

    Den svenske Konge Gustav Erikssøn Vasa døde 1560; efter ham kom Sønnen Erik 14, og nu var det forbi med Enigheden i Norden.

    I andre bøker og planer
  • Ragnarok1 side

    Ragnarøk. Guderne og Verden skulde forgaa i Ragnargøk eller Gudernes Gnde.

    I andre bøker og planer
  • Sigurd Fåvnesbane1 side

    … som raader for alt; han afsiger Domme, stiller Trætte og stifter en hellig Fred, som evig skal vare. Vølund Smed – Kong Nidud – Vølund mishandles og fængsles, men hevner sig. (Siegwart Petersens Fortællinger Side 56–59). Helge Hundingsbane og Sigrun. (Fort. Side 62—61). Sigurd Favnesbane, Søn af Sigmund og Hjørdis – Hans Fosterfader Regin – Oter og Favne – Andvareringen

    I andre bøker og planer
  • Starkad (sagnkjempe)1 side

    – Halvdan og Helge (Fort. Side 85–39). Starkad Storvirkøsøn – Rosshaarsgrane – Vikar – Gudernes Dom paa Thinget – Vikars Død – Kamp med Angantyr – Aale hin frøkne – Slaget paa Braavollene

    I andre bøker og planer
  • Starkads Død (Storvirkssøn)1 side

    – Sigurd Ning og Harald Hildetand – Starkad lader sig kjøbe til at dræbe Aale – Starkads Død (Fort. Side 94—105). Halv og hans Kjæmper (Halvsrekkerne) (Fort. Side 9—01).

    I andre bøker og planer
  • Store Manndauden1 side

    … kaldtes «Manndaude-Vinteren», og i mange Dale døde Befolkningen aldeles ud; først efter Hundreder af Aar forvandt Norge de ulykkelige Følger af Sotten, som her i Landet kaldtes Pesten eller Store Mannedauden'). ) I de fleste Egne af Landet haves Sagn om denne Landeplage; man tænkte sig Peften som en gammel fæl Kvinde, der for om i Landet med en Rive …

    I andre bøker og planer
  • Sverres tog til Vors1 side

    20. Magnus Erlingssøn 1162—1184 og Sverre

    16 og 17; om Kongens mnm i fulde Tog til Vors og om Sverresstien, Kap –2 Sverres 2 er skreven af Abbed Karl do jE Kongens eget Tilsyn.

    I andre bøker og planer
  • Syttende Maj (1814)1 side

    45. Aaret 1814. Norge som selvstændig Stat. Syttende Maj. Kristiaun Fredrik. Fjerde November.

    I andre bøker og planer
  • Træfningen i Kjøgebugt (Danebrog)1 side

    … Aaret 1660. Den danske Flaade laa for Anker i Kjøgebugt, da de Svenske begyndte at slaas. Jver Hvitfeldt var Høvedsmand paa Skibet Danebrog, som laa Fiendens Ild nærmest. I Førstningen af Træfningen kom det Ild i Danebrog, og man prøvede faafængt at slukke. Hvis Skibet, der havde kappet Ankerne ved Begyndelsen af Kampen, ikke skulde drive paa Land og tænde …

    I andre bøker og planer
  • Vikars Død (Starkad-sagnet)1 side

    – Halvdan og Helge (Fort. Side 85–39). Starkad Storvirkøsøn – Rosshaarsgrane – Vikar – Gudernes Dom paa Thinget – Vikars Død – Kamp med Angantyr – Aale hin frøkne – Slaget paa Braavollene

    I andre bøker og planer
  • Vaabenstilstanden i Malmø (1848)1 side

    2. Oøkar den anden.

    Under Tysklands Krig med Danmark samlede Oskar en svensk-norsk Hær i Skaane, og det lykkedes ham i 1848 at faa istand Vaabenstilstanden i Malmø.

    I andre bøker og planer

Personer

• Olav Tryggvason10 sider

  Olav Tryggvessøn

  Også side 18, side 19, side 20, side 24, side 25, side 29, side 34, side 71, side 155

  I andre bøker og planer
• Kristian II9 sider

  Hertug Kristiern op til Norge i denne farlige Tid, og han fuede snart Opstanden.

  Også side 97, side 98, side 103, side 104, side 107, side 108, side 109, side 111

  I andre bøker og planer
• Einar Tambarskjelve7 sider

  Ejnar Thambarskelve

  Også side 24, side 26, side 36, side 38, side 43, side 46

  I andre bøker og planer
• Håkon Sigurdsson7 sider

  Harald Blaatand siden fik Ufred med den tyske Kejser

  Også side 16, side 17, side 18, side 19, side 20, side 26

  I andre bøker og planer
• Olav den hellige7 sider

  10. Olav Haraldssøn den hellige. 1015–1030.

  Også side 25, side 28, side 31, side 36, side 43, side 46

  I andre bøker og planer
• Sten Sture den yngre7 sider

  Hr. Sten Sture den ældre

  Også side 94, side 98, side 100, side 101, side 102, side 192

  I andre bøker og planer
• Erling Skjalgsson6 sider

  om Grling Skjalgssøns Giftermaal med Olavs S Astrid Side 213— 215,

  Også side 24, side 31, side 32, side 34, side 37

  I andre bøker og planer
• Margrete I6 sider

  Eriks unge Datter Margrete eller, som hun af Skotterne kaldtes, Pigen fra Norge var nu Arving og blev tagen til Dronning; hun døde imidlertid paa Overrejsen,

  Også side 79, side 82, side 83, side 85, side 93

  I andre bøker og planer
• Erik av Pommern5 sider

  1397 blev han i Kalmar kronet som Konge over alle tre Riger.

  Også side 87, side 88, side 90, side 91

  I andre bøker og planer
• Frederik VI5 sider

  Kongens Søn, Kronprins Fredrik, blev konfirmeret i Aaret 1784, og faa Dage derefter overtog han Styringen

  Også side 160, side 161, side 162, side 164

  I andre bøker og planer
• Harald Hardråde5 sider

  Harald svarede

  Også side 46, side 49, side 50, side 189

  I andre bøker og planer
• Håkon den gode5 sider

  men heri blev han forhindret af Haralds yngste Søn Haakon, som vi nu skal fortælle om.

  Også side 11, side 12, side 13, side 189

  I andre bøker og planer

Steder

• Norge61 sider

  Norges Histøorie.

  Også side 3, side 5, side 7, side 8, side 11, side 12, side 19, side 20, side 24, side 29, side 32, side 36, side 37, side 42, side 44, side 55, side 57, side 58, side 61, side 65, side 74, side 81, side 82, side 83, side 84, side 85, side 86, side 87, side 88, side 89, side 94, side 96, side 102, side 107, side 108, side 110, side 112, side 113, side 114, side 118, side 122, side 127, side 128, side 129, side 133, side 136, side 138, side 147, side 155, side 160, side 162, side 163, side 164, side 168, side 170, side 171, side 173, side 174, side 182, side 189

  I andre bøker og planer
• Danmark24 sider

  herjede baade i Danmark, England, Skotland og Irland.

  Også side 36, side 45, side 59, side 60, side 77, side 83, side 85, side 100, side 108, side 109, side 123, side 126, side 127, side 128, side 131, side 133, side 134, side 137, side 138, side 148, side 160, side 162, side 173

  I andre bøker og planer
• Bergen23 sider

  Han grundede Kjøbstaden Bergen,

  Også side 57, side 59, side 61, side 66, side 67, side 72, side 73, side 79, side 81, side 84, side 85, side 91, side 107, side 108, side 113, side 114, side 117, side 136, side 147, side 148, side 165, side 182

  I andre bøker og planer
• Sverige20 sider

  Thing; det var Heredsthing for det enkelte Hered, Fylkesthing sor hele Fylket og desuden fælles Thing sor flere Fylker.

  Også side 19, side 38, side 78, side 85, side 89, side 96, side 112, side 117, side 119, side 121, side 126, side 128, side 138, side 145, side 155, side 164, side 168, side 182, side 191

  I andre bøker og planer
• England15 sider

  Haakon blev siden fostret hos den engelske Konge Adelsten?»).

  Også side 12, side 20, side 24, side 36, side 38, side 48, side 49, side 81, side 85, side 130, side 133, side 159, side 160, side 173

  I andre bøker og planer
• Oslo15 sider

  Hallvards Lig stod siden i en Kirke i Oslo, og hans Festdag var den 15 Mai.

  Også side 50, side 59, side 61, side 62, side 67, side 72, side 114, side 123, side 139, side 141, side 147, side 155, side 164, side 182

  I andre bøker og planer
• Trondheim14 sider

  Kjøbstaden Nidar-os (lang o), nu Throndhjem

  Også side 28, side 37, side 42, side 44, side 60, side 66, side 71, side 72, side 79, side 89, side 113, side 119, side 182

  I andre bøker og planer
• København11 sider

  I 1428 blev Kjøbenhavn uventet overfaldt af Hansestædernes Flaade

  Også side 93, side 105, side 107, side 108, side 110, side 114, side 127, side 130, side 147, side 160

  I andre bøker og planer
• Akershus slott og festning9 sider

  Danskepartiet under Hartvig Krummedike, som var Høvedsmand paa Akershus, gjorde Oprør mod Kong Karl,

  Også side 96, side 97, side 106, side 107, side 114, side 123, side 137, side 139

  I andre bøker og planer
• Grønland8 sider

  Grønland

  Også side 61, side 74, side 123, side 147, side 148, side 162, side 181

  I andre bøker og planer
• Orknøyene8 sider

  Harald maatte gjøre en Hærfærd vester og tog da Hjaltland (Shetlandsøerne), Orknøerne og Syderøerne (Hebriderne).

  Også side 45, side 61, side 74, side 79, side 93, side 106, side 181

  I andre bøker og planer
• Skåne8 sider

  Skaane

  Også side 78, side 82, side 110, side 121, side 126, side 138, side 173

  I andre bøker og planer