Norges historie for almuskolen

Emner

• Fagstoff

  • Historie

    Generelt3 sider

    Det maa omhyggelig gjennemgaaes af læreren med de ældste elever, og kun det allervigtigste deraf bør man forlange, at de skal kunne gjøre rede for.

    Stfønøsg Prnsønsn 15 JF Vi ved lidet om vore fædre i den første tid; der findes hverken bøger eller sagn, som fortæller om den tid.

    Også side 49

    I andre bøker og planer

    • Norsk historie25 sider

      Af disse indskrifter kan man se, at der i den tid boede det samme folkefærd i Rot som nu.

      I vikingtiden var strid og kamp den største glæde; da blev troen paa Ragnarok til.

      Også side 11, side 15, side 17, side 30, side 50, side 53, side 57, side 58, side 61, side 62, side 63, side 67, side 71, side 78, side 81, side 90, side 91, side 97, side 102, side 110, side 111, side 112, side 117

      I andre bøker og planer
    • Befolkning og migrasjon7 sider

      Indvandrerne havde med sig ufrie mænd, trælle, som de enten havde kjøbt eller fanget i krig.

      Paa denne tid begyndte nordmænd at bosætte sig i Finmarken, som var norsk skatland og endnu ikke var en del af Norge.

      Også side 62, side 63, side 98, side 99, side 116

      I andre bøker og planer
    • Nasjonsbygging etter 18147 sider

      … forat denne skulde skaffe penge, men adelen, som var den eneste stand, som eiede noget, negtede at betale skat Da blev de andre stænder harme, ophævede haandfæstningen, og gjorde kongen til arvekonge. Der var mange nu, som ønskede, at kongen skulde indføre en fri forfatning, ligesom Sverige havde, og ophjælpe bondestanden, men istedetfor dette tog kongen enevoldsmagt, og stænderne fandt …

      Da drog Karl Johan med en hær op i Holsten og tvang Fredrik til at slutte freden til Kiel 14de januar 1814. Sverige skulde faa Norge, undtagen Island, Færøerne og Grønland, mod at betale en passende del af den norsk-danske statsgjæld.

      Også side 109, side 111, side 112, side 113, side 117

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Svolder4 sider

      Me dens Olav var her, æggede Sigrid Storraade den svenske og danske konge og jarlen Erik Haakonsson til at overfalde kong Olav, og disse lagde sig med en stor flaade ved Svolder og ventede paa ham?).

      2) Svolder laa paa østsiden af øen Rygen.

      Da Olav kom til Svolder, havde han ikke mere end 11 skibe, og da roede hele den fiendtlige flaade ud mod ham.

      Også side 24, side 41

      I andre bøker og planer
    • Middelalderen3 sider

      Rorges historite for almuskolen ved . I. S. Schjøtt, adjunkt paa Fredrikshald. Med et kart over «Norge i middelalderen». DRAMMENS FOLKEBIBLIOTEK Kristiania. Forlagt af Alb. Cammermeyer. 1883 Pris indbunden 60 øre.

      Middelalderen

      126 Norges geografi i middelalderen. Norge kaldtes paa gammelnorsk No regr (egentlig Nordvegr, det nordlige land). Det gamle Norge strakte sig ikke saa langt mod nord som det nuværende; men forøvrigt omfattede det, hvad der nu tilhører Norge, samt desuden Jemteland, Herjedalen og Bohuslen, som nu tilhører Sverige. Under den norske konge stod flere skatlande, nemlig Finmarken, som begyndte ved …

      Også skann 133

      I andre bøker og planer
    • Norge fra vikingtiden til slutten av dansketiden3 sider

      2) Svolder laa paa østsiden af øen Rygen.

      … og da sprang Olav overbord og druknede. 1000. Olav var ikke mere end 36 aar, da han faldt; faa konger har været saa elsket som han. Norge delt efter slaget ved Svolder. 1000—1016. Kongerne Svein og Olav Skautkonung og jarlen Erik Haakonsson delte nu Norge mellem sig; kong Svein og kong Olav lod Erik og hans broder Svein styre det …

      47 Fjerde stykke. Fra 1177–1319. Sverre Sigurdsson. 1177—91202. Nogle aar før slaget paa Re kom der en mand fra Færøerne til Norge, som hed Sverre. Han havde først læst tir prest, men da hans moder fortalte, at han var søn til Sigurd Mund, for han til Norge og vilde prøve at vinde kongedømmet. Han merkede dog snart, at almuen var …

      Også side 53

      I andre bøker og planer
    • Brømsebrofreden2 sider

      Ved freden til Brømsebro 1645 maatte Norge afstaa Jemteland og Herjedalen; Danmark maatte ogsaa afstaa meget.

      Da erklærede Fredrik den tredje Sverige krig og tænkte at vinde tilbage, hvad Norge og Danmark havde tabt ved Brømsebrofreden.

      I andre bøker og planer
    • Den franske revolusjon2 sider

      … og Preussen sig imellem, og nordmændene maatte gaa tilbage igjen; i denne krig havde regjeringen vist saa liden omtanke, at mange af dem døde af sygdom. I 1789 brød den franske revolution ud. Folket, som de høiere klasser havde kuet haardt, reiste sig og rystede alle lænker af sig, baade prestemagt og adelsmagt, og kongen blev henrettet. De andre konger …

      … denne krig holdt Sverige med Rusland. Svenskerne havde valgt en fransk hærfører, Bernadotte?»), til kronprins efter Kristian August, og da tog han navnet Karl Johan. Han gjorde en aftale med Rusland i Aabo 1812, at Sverige skulde faa ) Johan Baptist Bernadotte er født 1764 i byen Pau (Paa) i Sydfrankrige. Da den franske revolution brød ud, var han un-

      I andre bøker og planer
    • Grevefeiden2 sider

      … før havde de fortrykte tyske bønder reist sig mod sine undertrykfere, men laa under efter en forfærdelig strid. Nu begyndte i Danmark ogsaa en forbitret strid med adelen, «gre vens feide». Efter en lang og blodig kamp fik endelig adelen overhaand over borgerne og bønderne. Borgerne i Kjøbenhavn holdt længst ud; de gav sig ikke, før de havde spist op

      Paa denne tid begynder «den nyere tid», som man kalder.

      I andre bøker og planer
    • Nordisk historie

      Generelt1 side

      Stormændene fra alle rigerne blev enige om, at Norge og Sverige og Danmark til evige tider skulde have een konge og hjælpe hverandre i ufred; ellers skulde

      I andre bøker og planer

      • Stockholms blodbad1 side

        … Trolle, blev dømte til døden, flere biskoper og rigsraader og mange andre gjeve mænd blev henrettede, og Sten Stures lig blev opgravet og brændt. Denne ugjerning falder man «det stockholmske blodbad». Paa hjemveien gjennem Sverige fortsatte han blodbadet, og flere hundrede af Sveriges bedste mænd blev dræbte. 1520. Men det svenske folk havde lært at hjælpe sig selv siden Engelbrekt …

        I andre bøker og planer
    • Riksforsamlingen på Eidsvoll2 sider

      110 Rigsforsamlingen paa Eidsvold. Rigsforsamlingen mødte paa Eidsvold søndagen den 10de april. Der var 112 udsendinger. Samme dag var de i kirken og bad om Herrens velsignelse, og dagen efter aabnede prinsen mødet. Der var to partier i rigsforsamlingen. Det ene parti (omkring 30) troede, at Norge var for svagt og udarmet til at være et selvstændigt rige, og mente, …

      … De merkeligste af dem er sproggranskeren Ivar Aasen og digteren Aasmund Vinje (d. 1870).] Norges ftatsforfatning og statsforvaltning. Statsforfatningen er bestemt ved: 1) Grundloven, given i rigsforsamlingen paa Eidsvold den 17de mai 1814 og i anledning af Norges og Sveriges forening nærmere bestemt i overordentligt storting i Kristiania og antagen den 4de November 1814. Den er ved senere grundlovsbestemmelser given …

      I andre bøker og planer
    • Verdenshistorie2 sider

      Det var en pest, som fom fra Asien og for herjende hele Europa rundt paa 8 aar.

      Man havde nylig fundet Amerika og sjøveien til Ostindien, krudtet og bogtrykkerkunsten havde man opfundet, og en renere tro indførtes mange steder.

      I andre bøker og planer
    • Den store nordiske krig1 side

      Den store nordiske krig. Sverige var saa mægtigt, at naborigerne gjerne vilde svække det.

      I andre bøker og planer
    • Kalmarkrigen1 side

      … islændingerne at fiske, og de blev endnu fattigere, end de havde været tidligere. Det samme selskab fik eneret til Finmarks-handelen ogsaa, og Finmarken blev ligesaa udarmet som Island. Kalmar-krigen. 1611 –1613. Den svenske konge, Karl den niende, søn af Gustav Vasa, gjorde krav paa den norske del af Finmarken; mere kom til, og der begyndte krig. Kristian tog Kalmar, og …

      I andre bøker og planer
    • Krimkrigen1 side

      Under krimkrigen, da England og Frankrige kjæmpede med Rusland, sluttede Oskar en traktat med England og Frankrige, at de skulde hjælpe Norge og Sverige, om Rusland angreb dem.

      I andre bøker og planer
    • Norges geografi i middelalderen1 side

      … og alle skatlandene tilsammen kaldtes Noregsveldi, den norske konges rige. Det egentlige Norge var delt i flere deler Trøndel agen med Haalogaland, Vestlandet, Oplandene og Viken. Disse landsdele var igjen delt i fylker: 1) Haalogaland. 2) Naumdølafylke. 8) Øinafylke (Inderøen, Beitstaden og Veran). 4 Sparbyggjafylke. 5) Verdølafylke. 6) Skøinafylke (Skogn og Yterøen). 7) Stjordølafylke. 8) Strindafylke. 9) Gauldølafylke. 10) Orkdølafylke. …

      I andre bøker og planer
    • Vikingtiden1 side

      I vikingtiden var strid og kamp den største glæde; da blev troen paa Ragnarok til.

      I andre bøker og planer
  • Samfunn og politikk

    • Arbeids- og næringsliv7 sider

      Frie mænd, som ikke fik jord selv, leiede jord af odelsbønderne og kaldtes leilændinger. Indvandrerne havde med sig ufrie mænd, trælle, som de enten havde kjøbt eller fanget i krig.

      Paa denne tid gik det meget tilbage med Norge. De tyske byer ved Nordsjøen og Østersjøen havde dannet et stort forbund, Hanse-forbundet. Dette rev til sig al handel i Norge og Sverige og Danmark.

      Også side 82, side 84, side 91, side 115, side 116

      I andre bøker og planer
    • Kunnskap om samfunnsordenen4 sider

      Efter dette slag delte Haakon alle sjøbygderne i skibreder. Naar der var krig, skulde bønderne i hvert skibrede udruste et skib med mandskab, vaaben og mad. Dette kaldtes leding.

      … saa almuen, som ikke var lovkyndig eller havde raad til søgsmaal, kunde slippe at fare til lagtingenen). Sysselmænd indsatte han overalt ) (Om ting og rettergang. Folket havde den dømmende og lovgivende magt. De mindre ting samledes, hvergang der var en sag at afgjøre. Da gik budstikken, og alle bønder, som kunde, skulde møde, og dommere, som udvalgtes blandt bønderne, …

      Også side 82, side 115

      I andre bøker og planer
    • Økonomiske systemer og makt2 sider

      Dette rev til sig al handel i Norge og Sverige og Danmark.

      De tre sidste konger søgte at ophjælpe handel og næring paa den maade, at de gav kjøbmænd eneret til forskjellig slags handel og hjalp folk i landet til at fabrikere ting, som man lettere og billigere kunde kjøbe i udlandet, og forbød at indføre slige varer eller lagde høi told paa dem.

      I andre bøker og planer
    • Demokratiske institusjoner og politisk innflytelse1 side

      Han straffede strengt flere af lensherrerne, som endnu for det meste var danske, og kaldte ofte de norske stænder sammen til rigsdag.

      I andre bøker og planer
    • Industrisamfunn1 side

      I de sidste 20 aar har ogsaa landet gaaet meget frem; mange jernbaner findes nu, og telegrafen gaar rundt hele kysten. Af næringsveiene har især sjøfarten tiltaget meget, og folkemængden er nu dobbelt saa stor som i 1814.

      I andre bøker og planer
    • Internasjonale samfunnsforhold1 side

      Nordmændene hentede selv de varer, som de behøvede, fra udlandet, og Norge fik dygtige sjømænd som i gamle dage.

      I andre bøker og planer
    • Rettigheter og plikter1 side

      Jøderne havde efter grundloven ikke lov til at opholde sig i Norge, men dette forbud blev ophævet 1851.

      I andre bøker og planer
    • Samliv, familie og samfunn1 side

      Nu var ulykken den, at mange af disse var udlændinger, som havde giftet sig ind i norske ætter og derved havde faaet samme ret som de indfødte.

      I andre bøker og planer
    • Skole1 side

      Universitetet

      7. Revisionsdepartementet gjennemgaar offentlige regnskaber.

      … hvor der mod betaling meddeles høiere undervisning end i almuskolerne. Efter aflagt middelskoleeksamen kan middelskolens elever optages i de høiere skoler: latin- og realgymnasierne, fra hvilke de gaar til universitetet. I skolelærerseminarier uddannes almuskolelærere, i tekniske skoler ingeniører, arkitekter og tildels haandverkere, i navigationsskoler styrmænd og skippere, i handelsgymnasier og handelsskoler handelsmænd, i krigsskolen i Kristiania landoffiserer, og i sjøkrigsskolen …

      I andre bøker og planer
    • Økonomi og arbeidsliv1 side

      I 1842 naaede papirsedlerne samme værdi som sølvpengene.

      I andre bøker og planer
  • Religion, livssyn og filosofi

    • Loke3 sider

      Loke (udtal: Laake) er af jotun-æt, men fosterbroder til Odin.

      Nu kommer Loke og Fenrisulven løs, Midgardsormen vrider sig i jotunvrede og svømmer til land.

      Også side 6

      I andre bøker og planer
    • Religion1 side

      … af disse styrer en statsraad; derhos er der ansat en ekspeditionssekretær, en bureauchef for hvert kontor og i hvert kontor fuldmægtige og kopister. De 7 departementer er: 1.] Kirke- og undervisnings-departementet. Under dette hører kirkevæsenet og presteskabet, universitetet og skolevæsenet, fattigvæsenet, forsørgelsesanstalter, offentlige stiftelser og deres fond. 2. Justitsdepartementet har den øverfte kontrol med lovenes overholdelse, overopsynet med retspleien, fængsler …

      I andre bøker og planer
  • Norsk språk

    • Rune1 side

      De kjendte en bogstavskrift, som de kaldte runer, og med dem hug de indskrifter paa bautastenene.

      I andre bøker og planer
• Ferdigheter og arbeidsmåter

  • Kilder og studieteknikk

    • Utenatlæring1 side

      Det tilføiede afsnit om statsforfatning og statsforvaltning maa naturligvis under ingen omstændighed læres udenad af børnene.

      I andre bøker og planer
• Andre emner

  • Fenrisulven2 sider

    Loke (udtal: Laake) er af jotun-æt, men fosterbroder til Odin. Han er vakker, men ond og listig. Han har tre børn: Fenrisulven, Midgardsormen og Hel.

    Nu kommer Loke og Fenrisulven løs, Midgardsormen vrider sig i jotunvrede og svømmer til land.

    I andre bøker og planer
  • Frigg1 side

    … side skjeg er gud for skaldskab. Nogle af guderne kaldtes vaner: Njord, som raader for vind og sjø, og hans søn Frøi, som raader for regn og solskin. Odins hustru heder Frigg. Frøi er gift med Jotunkvinden Gj erd; for at faa hende, gav han sit sverd, og derfor er han uden sverd i den sidste strid. Brages hustru heder …

    I andre bøker og planer
  • Idun1 side

    Brages hustru heder Idun; hun gjemmer de guldæbler, som guderne spiser af, for at de ikke skal ældes.

    I andre bøker og planer
  • Njord1 side

    Nogle af guderne kaldtes vaner: Njord, som raader for vind og sjø, og hans søn Frøi, som raader for regn og solskin.

    I andre bøker og planer

Personer

• Karl XIV Johan9 sider

  en fransk hærfører, Bernadotte?»), til kronprins efter Kristian August

  Også side 108, side 110, side 111, side 112, side 113, side 114, side 115, side 116

  I andre bøker og planer
• Harald Hårfagre6 sider

  Harald Haarfagre. 860—930.

  Også side 20, side 27, side 61, side 65, side 117

  I andre bøker og planer
• Knut den mektige6 sider

  Han drog til England forat lægge dette rige under sig.

  Også side 27, side 30, side 31, side 33, side 34

  I andre bøker og planer
• Kristian Fredrik5 sider

  sendte Fredrik den sjette sit søskenbarn, Kristian Fredrik (søn af arveprins Fredrik), til Norge som statholder

  Også side 109, side 110, side 111, side 112

  I andre bøker og planer
• Magnus Lagabøte5 sider

  Sturla Tordsson, brodersøn af Snorre, opskrev Haakon Haakonssons saga og hans søn Magnus Lagabøters saga

  Også side 56, side 57, side 58, side 82

  I andre bøker og planer
• Olav Tryggvason5 sider

  Medens Olav Tryggvesson nu drog til Norge

  Også side 21, side 22, side 24, side 27

  I andre bøker og planer
• Einar Tambarskjelve4 sider

  Ombord paa Ormen Lange var der en mand, som hedte Einar Tambeskjelver og var 18 aar gammel.

  Også side 24, side 28, side 35

  I andre bøker og planer
• Gustav II Adolf4 sider

  hans søn Gustav Adolf blev konge

  Også side 84, side 85, side 86

  I andre bøker og planer
• Gustav Vasa4 sider

  en af stormændene, Gustav Vasa, kaldte dalkarlene til vaaben og fordrev danskerne.

  Også side 74, side 79, side 83

  I andre bøker og planer
• Halvdan Svarte4 sider

  Han gjorde Eidsivatinget paa Eidsvold til ting for sit rige

  Også side 12, side 14, side 56

  I andre bøker og planer
• Harald Hardråde4 sider

  Harald var bare 15 aar gammel

  Også side 34, side 35, side 40

  I andre bøker og planer
• Håkon Håkonsson4 sider

  Haakon Haakonsson den gamle. 1217—1263.

  Også side 55, side 56, side 83

  I andre bøker og planer

Steder

• Norge56 sider

  Norge er et fjeld-land med trange dale og faa sletter.

  Også side 10, side 11, side 12, side 13, side 18, side 21, side 24, side 25, side 28, side 30, side 33, side 34, side 35, side 39, side 41, side 42, side 43, side 46, side 47, side 49, side 53, side 54, side 63, side 64, side 65, side 66, side 67, side 68, side 69, side 74, side 77, side 79, side 82, side 83, side 85, side 86, side 88, side 91, side 93, side 95, side 97, side 98, side 99, side 100, side 101, side 103, side 104, side 105, side 108, side 109, side 113, side 115, side 116, side 126, side 127

  I andre bøker og planer
• Danmark32 sider

  ») Paa denne tid kaldtes ofte baade Norge, Sverige og Danmark under eet for Nordveg eller Noreg, det vil sige: de nordlige lande, og indbyggerne af disse lande kaldtes under eet for nordmænd.

  Også side 11, side 18, side 28, side 34, side 35, side 41, side 42, side 48, side 50, side 63, side 64, side 65, side 66, side 69, side 72, side 73, side 74, side 78, side 79, side 82, side 85, side 86, side 91, side 97, side 98, side 99, side 103, side 104, side 105, side 108, side 116

  I andre bøker og planer
• Sverige32 sider

  En vikingflok, rimeligvis fra Sverige, stiftede det russiske rige, som de kaldte Gardarike.

  Også side 11, side 20, side 27, side 34, side 35, side 41, side 42, side 47, side 63, side 64, side 65, side 66, side 67, side 68, side 73, side 74, side 79, side 80, side 83, side 85, side 97, side 103, side 104, side 105, side 107, side 108, side 109, side 110, side 116, side 118, side 121

  I andre bøker og planer
• Trondheim23 sider

  De 8 fylker i Trondhjem havde et fælles ting paa Frosta

  Også side 22, side 29, side 34, side 35, side 37, side 44, side 46, side 47, side 48, side 52, side 53, side 62, side 69, side 76, side 79, side 80, side 83, side 95, side 101, side 109, side 113, side 127

  I andre bøker og planer
• Bergen19 sider

  han grundlagde Bjørgvin Gergen).

  Også side 38, side 43, side 44, side 46, side 49, side 50, side 53, side 66, side 67, side 69, side 78, side 79, side 80, side 83, side 99, side 100, side 103, side 127

  I andre bøker og planer
• Oslo16 sider

  Harald grundlagde byen Oslo

  Også side 37, side 44, side 50, side 53, side 80, side 83, side 93, side 110, side 113, side 114, side 115, side 117, side 119, side 122, side 127

  I andre bøker og planer
• England13 sider

  En af hans efterkommere var Vilhelm Erobreren, som med det normanniske ridderskab tog England og lagde grundvolden til en forfatning, som længe var den friefte i Europa.

  Også side 26, side 27, side 28, side 36, side 37, side 58, side 100, side 104, side 105, side 108, side 110, side 116

  I andre bøker og planer
• Finnmark11 sider

  Nu raadede Harald over hele Norge fra Gøtaelven til Finmarken

  Også side 54, side 55, side 62, side 82, side 83, side 84, side 98, side 99, side 119, side 126

  I andre bøker og planer
• Island10 sider

  Nogle af dem rev ned hovet, som stod paa deres odelsgaard, og førte med sig tømmeret og noget af den muld, som havde været under gudebilledet.

  Også side 42, side 44, side 55, side 63, side 77, side 83, side 99, side 100, side 108

  I andre bøker og planer
• Russland10 sider

  fornyede Fredrik forbundet med Rusland og Polen

  Også side 97, side 99, side 103, side 104, side 105, side 106, side 108, side 110, side 116

  I andre bøker og planer
• København9 sider

  I 1309 blev der sluttet fred til Kjøbenhavn, og Danmark gik ind paa, hvad den norske konge krævede.

  Også side 67, side 74, side 76, side 88, side 97, side 100, side 103, side 105

  I andre bøker og planer
• Tyskland9 sider

  Erkebiskoperne i Bremen i Tyskland havde herredømmet over den danske og svenske kirke

  Også side 67, side 68, side 73, side 85, side 91, side 93, side 96, side 116

  I andre bøker og planer

Verk

• Ormen Lange2 sider

  Han havde bygget et stort skib, som hedte Ormen Lange, og det styrede han selv.

  Også side 23

  I andre bøker og planer
• Sverres saga2 sider

  Sverres saga var opskreven alt i Sverres tid og under Sverres eget tilsyn.

  Også side 56

  I andre bøker og planer
• «Odin»1 side

  Odins hustru heder Frigg.

  I andre bøker og planer
• Den eldre Edda1 side

  Nogle gamle digte, som man kalder «den ældre Edda», fortæller os om vore fædres tro.

  I andre bøker og planer
• Kongespeilet1 side

  Kongespeilet

  I andre bøker og planer
• Niels Klims underjordiske reise1 side

  Hans mest bekjendte bøger er Peder Paars, komedierne og Nils Klim

  I andre bøker og planer
• Nordlands trompet1 side

  Paa denne tid levede den norske digter Peter Dass, prest til Alstahaug i Nordland. Han skrev gudelige sange og «Nordlands Trompet».

  I andre bøker og planer
• Peder Paars1 side

  Hans mest bekjendte bøger er Peder Paars, komedierne og Nils Klim

  I andre bøker og planer
• Snorres kongesoger1 side

  Han skrev en samling norske kongesagaer, som kaldes Heimskringla

  I andre bøker og planer