Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen

Emner

• Fagstoff

  • Historie

    Generelt5 sider

    LÆREBOG

    LÆREBOG I NORGES HISTORIE MED HOVEDTRÆK AF SVERIGES OG DANMARKS HISTORIE FOR MIDDELSKOLEN XV

    JENS RAABE

    De med • merkede stykker er nærmest tænkt som grundlag for lærerens gjennemgaaelse i afgangsklassen, medens de med petit trykte stykker er smaa enkeltskildringer, hvoraf flere vil lette tilegnelsen af det tungere læsestof.

    Også side 6, side 94, side 100

    I andre bøker og planer

    • Norsk historie40 sider

      JENS RAABE

      Af barneskolens fag er intet mere betydningsfuldt end fædrelandshistorien, som giver kundskab om ens eget land og folk, og den maa derfor indtage en stor plads i den almindelige historieundervisning.

      JENS RAABE

      6 Heltesagn. I Norden gaar, forud for den sikre historie, en række sagn om drabelige helte og kjæmper, som øvede mangen navnspurgt daad. 1 ) Disse sagn er nedskrevet i kvæder og sagaer. …

      Også side 8, side 9, side 11, side 13, side 14, side 18, side 22, side 23, side 30, side 32, side 36, side 37, side 39, side 40, side 41, side 42, side 52, side 54, side 55, side 63, side 65, side 67, side 73, side 77, side 93, side 94, side 95, side 101, side 103, side 104, side 119, side 120, side 122, side 125, side 128, side 131, side 137, side 140

      I andre bøker og planer
    • Nordisk historie14 sider

      JENS RAABE

      … nordmændene i Irland og de norske byer i middelalderen skyldes dr. Alexander Bugges studier, som bringer saa mange nye og interessante oplysninger heroin. Tndtil der foreligger en udførligere fremstilling af fædrelandets og Nordens historie til brug for gymnasiet, tror jeg at denne bog ogsaa kan tjene som et brugbart grundlag for den videregaaende undervisning. Kristiania i Juli 1900. …

      JENS RAABE

      Nordens Oldtid. De ældste folk; jordfund. (Stenalder, broncealder og jernalder.) Vi ved lidet om Nordens ældste folk. De levede som jægere og fiskere, og brugte vaaben og verktøi af sten og ben. Fra Tyskland trængte germanske stammer nordover til Danmark, til sjøerne i Mellemsverige og til det sydlige Norge. Vældige kjæmpegrave og en mængde vaaben og redskaber er minder fra …

      Også side 2, side 10, side 43, side 51, side 53, side 55, side 56, side 65, side 70, side 102, side 137, side 140

      I andre bøker og planer
    • Nasjonsbygging etter 181410 sider

      JENS RAABE › 3. De nordiske lande under den franske revolution

      … 1810. Nu kaarede svenskerne en af den store Napoleons krigere, marskalk Bernadotte, til kronprins, og denne kloge politiker aabnede en ny bane for sit nye fædreland. 2 ) Norge i krigsaarene!Bo7—l4; selvstændighedsfølelsen Den 7-aarige hrig med England blev en stor ulykke for Danmark, men endnu mere for Norge, som blev stængt ude fra al forbindelse med andre lande. Snart saaes …

      JENS RAABE › 3. De nordiske lande under den franske revolution

      113 Norge og Danmark hævet; i hint aar gj en vandt vort folk ramle selvstændighed.

      Også side 114, side 115, side 116, side 117, side 120, side 122, side 137, side 140

      I andre bøker og planer
    • Norge fra vikingtiden til slutten av dansketiden7 sider

      JENS RAABE

      … samfund optoges bare mænd mellem 18 og 50 aar; ingen maatte vige for sine ligemænd i kampen eller ræddes for noget. Ingen kvinde maatte huses i borgen. I det Ilte aarhundrede slutter vikingetiden. Vikingetogenes følger; kultur og kristendom naar til Norden. De normanniske vikinger herjede og brændte hvor de kom, og mange byer og klostre ble v ødelagt. Men vi …

      JENS RAABE

      Norges historie fra rigets samling i 872 til 1319.

      Også side 41, side 51, side 67, side 103, side 104

      I andre bøker og planer
    • Den store nordiske krig5 sider

      JENS RAABE › 1. Fra enevældets indførelse til omkring aar 1720.

      Den store nordiske krig (1700—1721); Sverige ophører at være en stormagt; Karl 12 og Tordenskjold.

      JENS RAABE

      … Norges og Danmarks bønder. I begyndelsen af det 18de aarhundrede sua. det lysere ud for de danske bønder, da Fredrik 4 ophævede vaardnedskabet (se side 52). Men den store nordiske krig fulgte paa, og der udkom en ny vernepligtslov; den gav godseierne stor magt over bøndeme, som maatte blive paa godset i den vernepliktige alder (det «militære stavnsbaand»). De danske …

      Også side 96, side 105, side 140

      I andre bøker og planer
    • Middelalderen5 sider

      JENS RAABE

      … Heimskringla er for det meste hentet fra prof. G. Storms oversættelse, de norrøne oldkvad derimod fra Gjessings gjengivelse. Mange enkeltheder i skildringen af nordmændene i Irland og de norske byer i middelalderen skyldes dr. Alexander Bugges studier, som bringer saa mange nye og interessante oplysninger heroin. Tndtil der foreligger en udførligere fremstilling af fædrelandets og Nordens historie til brug for …

      JENS RAABE

      … mand monne findes.» — I samraad med de viseste mænd, baade mægtige og ringe, ordnede Olav lovene, og fra denne tid fik kirken en egen lov (kristenret), som i hele middelalderen gik under navnet: den hellige Olavs lov. — Kongen fik ret til at kaare bisper. *«Saa er sagt», siger Snorre i Olav den helliges saga, «at i den tid …

      Også side 29, side 36, side 37

      I andre bøker og planer
    • Befolkning og migrasjon4 sider

      JENS RAABE

      Pesten blev en stor ulylclce for Norge, da den havde bortrevet en mængde mennesker og stanset næringslivets fremgang.

      JENS RAABE

      Tyskerne slog sig ned i Oslo og Tønsberg, men især i Bergen, hvor ikerne lik sit faste kontor.

      Også side 117, side 118

      I andre bøker og planer
    • Den franske revolusjon4 sider

      JENS RAABE

      I 1789 brød den store franske revolution løs, men Bernstorfi var saa sikker paa folkets kongetroskab, at han trykkefriheden.

      JENS RAABE › 3. De nordiske lande under den franske revolution

      De nordiske lande under den franske revolution og i Napoleonstiden (fra omkr. 1800 —1814).

      Også side 110, side 114

      I andre bøker og planer
    • Grevefeiden4 sider

      JENS RAABE

      Grevens feide (1534—36). Luthers lære seirer i Danmark.

      JENS RAABE

      Krigen fik sit navn efter en tysk greve, som førte lybeckernes lurr.

      Også side 68, side 140

      I andre bøker og planer
    • Riksforsamlingen på Eidsvoll3 sider

      JENS RAABE

      Den 10de april mødte rigsforsamlingen paa Eidsvolds jernverk — i «Eidsvoldsbygningen» —, og dermed aabnedes det mindeværdigste møde i hele Norges historie.

      den sterke bondeforgudelse fra det 18de aarh., som ogsaa viste sig paa rigsforsamlingen paa Eidsvold

      JENS RAABE

      Paa Oplandene fik storbonden Halvor Hoel istan d en reisning for at gi ve kongen større magt, men oprøret var planløst og blev derfor ufarligt, Den sterke bondeforgudelse fra det 18de aarh., som ogsaa viste sig paa rigsforsamlingen paa Eidsvold, hørte snart op, og paa de første storting blev der skarpe sammenstød mellem bønder og embedsmænd.

      Også side 140

      I andre bøker og planer
    • Slaget på Stiklestad3 sider

      JENS RAABE

      … Slaget ved Stiklestad (1030). Olav Haraldsson var en haard og myndig hersker, og Xorges selvraadige bønder tykte ikle om det strenge kongestyre. «Men det var, siger sagaen, ophavet til den reisning som …

      JENS RAABE

      De store hærtog (1030—1130) * Efter slaget ved Stiklestad saa det ud til at Xorge atter skulde komme i fremmede herskeres vold. og at storbonderne skulde gjenvinde sin selvraadighed.

      Også side 29

      I andre bøker og planer
    • Kalmarkrigen2 sider

      JENS RAABE

      Denne «bondekonge» førte heldige krige mod Rusland, men havde ikke lykken med sig i Kalmarkrigen mod Kristian 4.

      JENS RAABE

      Han kunde ikke fravriste Kristian 4. land i Kalmarkrigen, men havde saa meget større held med sig mod Polen og Rusland.

      I andre bøker og planer
    • Verdenshistorie2 sider

      JENS RAABE

      Henvisningerne til verdenshistorien gjælder adjunkt Sigurd Røsts lærebog.

      JENS RAABE

      Men det maa ikke glemmes, at nordmændene først af alle folk i aaben baad og uden kompas seilede over verdenshavet.

      I andre bøker og planer
    • Lokalhistorie1 side

      JENS RAABE

      Norge, som omkring aar 1800 endnu var en slags afkrog af verden, staar nu i levende samkvem med landene rundt om, og i selve landet kan indbyggeme i de Ejerneste egne langt lettere end før naa Erem til byerne og derfrå videre ud.

      I andre bøker og planer
    • Nasjonalhistorie1 side

      JENS RAABE

      De tre førstnævnte vakte ane landsmænds sans for fædrelandets historie og Grundtvig virkede mægtig paa det danske folk som oplys mngsmand og salmedigter').

      I andre bøker og planer
  • Samfunn og politikk

    • Arbeids- og næringsliv16 sider

      JENS RAABE

      Nordboerne var jorddyrkere, men drev ogsaa hxegavl, fiskeri og jagt.

      JENS RAABE

      I Danmark reiste sig flere rige handelsbyer, f. eks. Slesvig og Ribe; i Sverige kan nævnes Kalmar, men især Visby paa Gotland.

      Også side 13, side 14, side 43, side 44, side 45, side 52, side 55, side 74, side 88, side 95, side 100, side 103, side 118, side 119

      I andre bøker og planer
    • Kunnskap om samfunnsordenen9 sider

      JENS RAABE

      23 hersker, og han taalte ikke selvraadighed hos bønderne; alle skulde lyde lovene og kongen, baade smaafolk og stormænd.

      JENS RAABE

      Nogle blev kongens ombud (sysselmænd), medens andre blev sat til at raade bønderne paa tingene i lov og ret (lagmcend).

      Også side 42, side 43, side 44, side 45, side 52, side 119, side 137

      I andre bøker og planer
    • Internasjonale samfunnsforhold6 sider

      JENS RAABE

      Handelen med de vestlige og sydligere Lande blev livligere, og smaa romerske gudebilleder, romerske

      JENS RAABE

      Vikingetogene forstyrrede handelslivet, men efter deres ophør tog dette til med ny kraft.

      Også side 32, side 103, side 104, side 117

      I andre bøker og planer
    • Demokratiske institusjoner og politisk innflytelse5 sider

      JENS RAABE

      Tingstedet var fredlyst. Paa herredstinget forte en af de gjæveste bønder (hersen) ordet, og han var herredets offerprest (gode).

      JENS RAABE

      … ødsel og uduelig, og i virkeligheden kom derfor Norges og Sveriges stonnænd (rigsraadet) til at raade i begge lande. Det blev en forening hare i navnet, da begge riger tik sit eget styre. Magnus Erikssøn opholdt sig mest i Sverige, og forsømte Norge saa aabenlyst, at nordinændenes bad til foreningen slog ud i oprør. I Sverige gik det ikke Magnus …

      Også side 122, side 129, side 137

      I andre bøker og planer
    • Rettigheter og plikter4 sider

      JENS RAABE

      Lovene blev strengere end før mod selvtægt og manddrab.

      JENS RAABE › 1. Fra enevældets indførelse til omkring aar 1720.

      Alle kunde soge Lovena vern, endog mod selve kongen.

      Også side 101, side 137

      I andre bøker og planer
    • Økonomi og arbeidsliv3 sider

      JENS RAABE

      Magnus Lagabøter gav en fælles lov for alle Norges byer, og den gav nøie regler for bystyret.

      JENS RAABE

      … blev nu selveiere. Ogsaa andre reformer fulgte efter. I 1789 brød den store franske revolution løs, men Bernstorfi var saa sikker paa folkets kongetroskab, at han trykkefriheden. Handelen blev mindre plaget af toldafgifter. — Det lykkedes Bernstorff at bolde Danmark og Norge udenfor de krige som fra 1793 af rasede i Europa; derfor blomstrede disse landes handel og skibsfart mere …

      Også side 137

      I andre bøker og planer
    • Industrisamfunn2 sider

      JENS RAABE

      Nu blev de første fabriker grundet, og Kristian oprettede flere handelsselskaber, som dog blev til liden nytte.

      JENS RAABE

      Industrien var ringe lige til 1850; af industrianlæg var der i 1845 kun 95; omkring 1900 var det over det tyvedobbelte tal.

      I andre bøker og planer
    • Økonomiske systemer og makt1 side

      JENS RAABE

      Der lød snart sterke klager over at disse fremmede handelsmænd Eørte ad af landet de bedste og nyttigste varer, qs de til gjengjæld paatvang Nordmændene sit slette øl og mel Mellem Bergens borgere og de overmodige tyske handelsmsend og haandverkere blev ofte fiørt blodige feider, men de styrende i Norge magtede ikke at tvinge tyskerne

      I andre bøker og planer
  • Litteratur

    Generelt3 sider

    JENS RAABE

    * Danmark frembragte i denne tid en rig og vakker folkedigtning.

    JENS RAABE

    I digtningen vandt den danske lyriker Johannes Evald U 1781) ry for sit sprogs velklang og skjonhed, og lidt optraadte Jens Baggesen, som virkede for at gjore sine landsmænd kjendt med Europas aandsliv; han skrev verker eom er mønstre paa mesterlig stil.

    Også side 104

    I andre bøker og planer

    • Norsk og utenlandsk litteratur i leseopplæringen1 side

      JENS RAABE

      … Nidaros, saaledes gik det med Norge seiv. I 1319 døde Haakon Magnussøn 'Jen ældre, og med ham uddøde Harald Haarfagres æt i mandslinjen. Norge stod kongeløst og høvdingløst. Islandsk og norsk digtning. Island kommer under Norge. Norges konger havde Søgi at lægge Island under sig; men islænderne elskede sin frihed. Paa Haakon Ilaakonssons tid var sagaskriveren Snorre Sturlassøn Islanda mægtigste …

      I andre bøker og planer
  • Geografi

    • Mennesker og naturmiljø2 sider

      JENS RAABE

      Denne mishandling af skogene er ænere drevet af Blegt efter slegt.

      JENS RAABE

      … fremme bjergverksdriften grundede Kristian Kongsberg sølvverk og Børaas kobberverk, og han hentede Era Tyskland bjergmænd som var kjendt med driften. Men bjergverkerne lønnede sig ikke altid, og skogen blev for deres skyld ødelagt. I Kristian 4des sidste aar var Kannibal Schcsted lensmand paa Akershus og Norges statholder 1 ). Denne dygtige mand tog sig af bjergverksdriften og handelen, oprettede og …

      I andre bøker og planer
  • Kunst, kultur og håndverk

    • Kunst2 sider

      Den ældste norske kunst

      JENS RAABE

      … de gamle helte. Paa et kors sees Odin i Ragnarok blive alugt af Fenrisulven; paa et andet ser vi Sigurd Fåvnesbane dræbe ormen og stege dens hjerte. I den ældste norske kunst er der mange efterligninger af irske forbilleder. Danmark blev samlet til et rige omkring aar 800; det saakaldte Danevælde strakte sig fra Eideren til Gotaelven. Danske konger kjæmpede …

      JENS RAABE

      Hun interesserede sig levende for videnskab og kunst, men brydde sig ikke om statssager.

      I andre bøker og planer
  • Religion, livssyn og filosofi

    • Loke1 side

      JENS RAABE

      Efterai æserne havde taget den onde Loke af jotunæt til sig, var irbi med freden oir lykken blandt æserne.

      I andre bøker og planer
• Ferdigheter og arbeidsmåter

  • Kilder og studieteknikk

    • Elevgjenfortelling1 side

      JENS RAABE

      … afviste hans krav og blev enige om at indkalde en grundlovgivende forsamling til Eidsvold; i mellemtideo skulde Kristian Fredrik -ivre landet som reg< imen med et statsraad. Den svenske konge Karl 13 kunde intet gjøre for at tvinge Norge 1 Fortæl «un bondekonen og prinsen. Fortæl "iu skydsbonden og professor Georg Sverdrup paa reisen til mødet. S — Rftabe Noi

      I andre bøker og planer
  • Lesing1 side

    JENS RAABE

    Norgea aandsliv var længe efter 1814 nede knyttet til Danmark, og dannede folk læste fordetmeste danske og andre fremmede bøger.*) Det norske sprog skilte sig den gang rra det danske, og paa teatret i Kristiania optraadte længe bare danske skuespillere.

    I andre bøker og planer
  • Undervisning og arbeidsformer

    • Dramatisering1 side

      JENS RAABE

      … nyere literatur og digtere, med Ibsen og Bjørnson i spidsen, er vel kjendt i Europa; en stor del af deres digtning er oversat paa fremmede sprog, og deres skuespil opføres paa udlandets teatre. Norskhedsiveren fra 1830 fik betydning ogsaa for fremtiden. En hel del mænd som havde sans for den nationale kultur, drog om i landet og samlede folkeviser, folkemelodier, …

      I andre bøker og planer
• Andre emner

  • Norden14 sider

    JENS RAABE

    Tndtil der foreligger en udførligere fremstilling af fædrelandets og Nordens historie til brug for gymnasiet, tror jeg at denne bog ogsaa kan tjene som et brugbart grundlag for den videregaaende undervisning.

    JENS RAABE

    I Norden gaar, forud for den sikre historie, en række sagn om drabelige helte og kjæmper, som øvede mangen navnspurgt daad.

    Også side 10, side 11, side 12, side 55, side 56, side 82, side 92, side 96, side 99, side 134, side 135, side 137

    I andre bøker og planer
  • Fenrisulven2 sider

    JENS RAABE

    Hans børn var de tre fæle uhyrer: Fenrisulven, Midgardsormen og Hel; til Hels bolig kom «He s ""> led sottedøden.

    JENS RAABE

    Paa et kors sees Odin i Ragnarok blive alugt af Fenrisulven; paa et andet ser vi Sigurd Fåvnesbane dræbe ormen og stege dens hjerte.

    I andre bøker og planer
  • Sigurd Fåvnesbane2 sider

    JENS RAABE

    … denne tid stod nordboens hu til at vinde ry for styrke og mandemod. Navnkundige fremfor alle andre er heltesagnene om Volsungeme; de er fælles for flere germanske folk. Helten er Sigurd Fåvnesbane, som fælder ormen Farne og tager dena store skat. Paa denne stordaad følger en ny. Paa sin reise sydover rider Sigurd gjennem en knitrende ild, og finder indenfor …

    JENS RAABE

    Paa et kors sees Odin i Ragnarok blive alugt af Fenrisulven; paa et andet ser vi Sigurd Fåvnesbane dræbe ormen og stege dens hjerte.

    I andre bøker og planer
  • Gabriel1 side

    JENS RAABE

    Stortingsbøndernes leder blev Ok Gabriel Ueland, en fattig omgangsskolelærer fra Vestlandet.

    I andre bøker og planer
  • Njord1 side

    JENS RAABE

    Njord, havets gud, bragte rigt riske og god Beilvind, medens Frøi raadede (or velstand og alskens frugtbarhed.

    I andre bøker og planer

Personer

• Karl XIV Johan9 sider

  I 1813 var Karl Johan med i det store slag ved Leipzig

  Også side 115, side 116, side 122, side 123, side 124, side 125, side 128, side 131

  I andre bøker og planer
• Harald Hårfagre8 sider

  jeg nævner eksempelvis fira sagatiden Harald Haar- Cagre og slaget ved Svold

  Også side 13, side 14, side 15, side 18, side 28, side 45, side 140

  I andre bøker og planer
• Kristian II7 sider

  Kristian 2 blev anderledes opdraget end andre fyrste- Bønner paa hans tid.

  Også side 62, side 63, side 64, side 65, side 66, side 77

  I andre bøker og planer
• Olav Tryggvason6 sider

  Omkring aar 990 kom store vikingeflokke under Danmarks konge Svein Tveekjæg, og i hans følge var den norske kongesøn Olav Trygvessøn.

  Også side 18, side 20, side 22, side 28, side 29

  I andre bøker og planer
• Fredrik III5 sider

  I 1657 begyndte Fredrik 3 en letsindig krig med den svenske krigerkonge Karl 10 Gustav

  Også side 83, side 85, side 89, side 109

  I andre bøker og planer
• Gustav II Adolf5 sider

  sluttede Kristian en ærefuld fred med Gustav Adolf, som under krigen var blevei Sveriges konge.

  Også side 76, side 79, side 80, side 140

  I andre bøker og planer
• Gustav Vasa5 sider

  Det stockkolmske blodbad: Sverige frigjer sig. (Gustav Vasa.)

  Også side 63, side 77, side 78, side 140

  I andre bøker og planer
• Karl XII5 sider

  Karl 12 og Tordenskjold.

  Også side 92, side 93, side 94, side 105

  I andre bøker og planer
• Kristian IV5 sider

  og blev en flink ingeniør; han var glad i Bjølivet

  Også side 74, side 76, side 78, side 140

  I andre bøker og planer
• Ludvig Holberg5 sider

  den lærelystne unge Holbergs hu stod derfor til at komme ud i verden og lære at kjende andre landes kultur.

  Også side 99, side 102, side 107, side 140

  I andre bøker og planer
• Olav den hellige5 sider

  Olav Haraldssøn

  Også side 21, side 22, side 24, side 30

  I andre bøker og planer
• Frederik VI4 sider

  Kronprins Fredriks styre indtil Bernstorffs død (1797).

  Også side 104, side 108, side 109

  I andre bøker og planer

Steder

• Norge67 sider

  i forberedelsesskolen lægges særlig vegt paa at indøve fortællingei af Norges historie

  Også side 1, side 2, side 5, side 7, side 10, side 11, side 12, side 13, side 15, side 16, side 22, side 25, side 26, side 28, side 29, side 30, side 32, side 34, side 36, side 48, side 50, side 57, side 59, side 60, side 62, side 64, side 65, side 66, side 67, side 68, side 69, side 70, side 71, side 73, side 74, side 76, side 78, side 82, side 83, side 84, side 85, side 88, side 91, side 93, side 94, side 95, side 96, side 100, side 108, side 109, side 111, side 112, side 114, side 115, side 117, side 119, side 120, side 124, side 126, side 127, side 129, side 130, side 133, side 134, side 135, side 137

  I andre bøker og planer
• Danmark54 sider

  For ikke at gjøre bogen større end nødvendigt, har jeg som regel kun taget med de store hovedtræk af Sveriges og Danmarks historie

  Også side 1, side 6, side 8, side 10, side 11, side 12, side 13, side 30, side 31, side 44, side 50, side 51, side 53, side 54, side 56, side 58, side 59, side 60, side 63, side 65, side 67, side 68, side 71, side 72, side 73, side 74, side 78, side 81, side 82, side 84, side 85, side 91, side 92, side 94, side 95, side 96, side 99, side 100, side 103, side 104, side 109, side 111, side 112, side 116, side 119, side 122, side 124, side 125, side 133, side 134, side 135, side 136, side 137

  I andre bøker og planer
• Sverige35 sider

  For ikke at gjøre bogen større end nødvendigt, har jeg som regel kun taget med de store hovedtræk af Sveriges og Danmarks historie

  Også side 1, side 4, side 7, side 11, side 18, side 49, side 50, side 53, side 54, side 57, side 58, side 60, side 62, side 71, side 75, side 77, side 78, side 79, side 82, side 90, side 91, side 93, side 94, side 102, side 105, side 107, side 109, side 110, side 115, side 124, side 126, side 128, side 129, side 131

  I andre bøker og planer
• England19 sider

  Mest kjendt er Eagnurs tog til England

  Også side 8, side 9, side 11, side 15, side 31, side 32, side 54, side 74, side 83, side 84, side 88, side 98, side 109, side 111, side 118, side 125, side 126, side 128

  I andre bøker og planer
• København13 sider

  Eor fremtiden byggede kongen kystborge, som f. eks. Havn (Kjøbenhavn).

  Også side 62, side 66, side 67, side 68, side 74, side 84, side 88, side 89, side 90, side 98, side 109, side 111

  I andre bøker og planer
• Oslo13 sider

  Norges byer var paa denne tid : Tønsberg, Skien, Stavanger, Nidaros, Borg og Oslo

  Også side 36, side 55, side 61, side 71, side 75, side 93, side 98, side 109, side 111, side 116, side 119, side 128

  I andre bøker og planer
• Bergen11 sider

  Olav Kyrre grundede Bergen, som snart blev Norges første handelsplads.

  Også side 36, side 54, side 55, side 58, side 61, side 62, side 74, side 75, side 88, side 98

  I andre bøker og planer
• Trondheim10 sider

  Olav brændte det gamle hov paa Lade, og grundede paa dets tomt det senere saa navnkundige Nidaros.

  Også side 32, side 36, side 49, side 59, side 68, side 83, side 84, side 88, side 113

  I andre bøker og planer
• Frankrike9 sider

  I Dublin mødtes kjøbmænd fra Norden, England, Frankrige, Italien og maurere fra Spanien.

  Også side 9, side 90, side 98, side 99, side 106, side 107, side 115, side 125

  I andre bøker og planer
• Island8 sider

  «Da byggedes mange ødemarker videnom, baade øst i Jemteland og i Vesterlandene, Suderøerne, Irland, Normandi, Skotland, Orkenøerne, Hjaltland og Færøerne, og paa den tid blev Island fundet.»

  Også side 26, side 36, side 43, side 45, side 47, side 112, side 135

  I andre bøker og planer
• Trøndelag8 sider

  de hørte til de rigeste og bedst dyrkede egne i Norge, og her styre de smaakonger og andre mægtige bondehøvdinger

  Også side 13, side 15, side 16, side 23, side 30, side 37, side 71

  I andre bøker og planer
• Akershus slott og festning7 sider

  Norge havde faa faste slotte (Akershus, Baahus).

  Også side 60, side 66, side 68, side 71, side 75, side 93

  I andre bøker og planer

Verk

• Snorres kongesoger3 sider

  Citaterne af Snorres Heimskringla er for det meste hentet fra prof. G. Storms oversættelse

  Også side 47, side 72

  I andre bøker og planer
• Sverres saga2 sider

  Sverres optræden i 1177

  Også side 48

  I andre bøker og planer
• Den eldre Edda1 side

  Blandt foTkekvadene fra hedenskabets tid er den ældre Edda det merkeligste; den rummer digte som Volospaa, d. e. vølvens spaadomme om verdens og gudernes skjæbne, og Haavamaal, d. e. den høies tale, en række tankesprog og gode raad.

  I andre bøker og planer
• Den yngre Edda1 side

  Han skrev den yngre Edda, og her fremstiller han den gamle norrone gudelære og regler for skaldekunst.

  I andre bøker og planer
• Kongespeilet1 side

  4Lær alle fremmede sprog; dog skal du ikke glemme dit morsmaal

  I andre bøker og planer
• Magnus Lagabøtes landslov1 side

  Kongen fik Magnus Lagabøters landslov oversat paa dansk

  I andre bøker og planer
• Ormen Lange1 side

  Aar 1000 drog Olav paa Ormen Lange, det prægtigste skib som var bygget i Norge

  I andre bøker og planer
• Sigurd Slembe1 side

  Men Harald blev seiv fældet af Sigurd Slembe, som paastod at Tffire håna bror.

  I andre bøker og planer