Se boka hos NB1. Harald Haarfager.
Saa høit op i Tiden, som vor Kundskab naaer, var Norge deelt i mange smaa Riger, hvis Indbyggere vare af samme Folkefærd, som de nuværende Svenske og Danske. meget indskrænket, da disse kun selden kunde foretage sig noget af Betydenhed uden først paa Thinget at have hort Folkets Mening og forlangt dets Hjelp. Forøvrigt vare Kongerne Anførere i Krig og …
12. Unions-Kongerne.
14. Den nordiske Syvaars Feide.
Kjede af denne hensigtslo«se Kamp sluttede de stridende Magter endelig Fred i Stettin (1570), hvor Frederik blandt Andet fik Ret til at føre 3 Kroner i sit Vaaben.
21. Fortegnelse
… den Sjettes Søn, den uee kaldet, ø i Danmark, til Margreta, den Foriges moder, vakon Jen ej ettes Enke, Datter af den danske Konge Waldemar Christopherson, og tillige regjerende Dronning i Danmark og Sverige, hvilke Riger hun forenede under et fælles Overhoved ved den kalmarske Union af 1397, til Eirik den Tredie af Pommern, Margretas Søsterdatters Søn, tillige Konge i …
21. Fortegnelse
… nutson f benske ogt Bonde, tillige Konge i Sverige, hvor han var den Ottende af dette Navn, til Christian eller Christjern den Første, Greryr Oldenburg, Hertug i Slesvig og Greve siden Hertug i Holstein, tillige Konge i Danmark og tildeels i Sverige, kil Hans eller Johan, den Foniges s Søn, i nilige en ge i Danmark og tildeels i Sverige, …
Digtekunsten fandt og flere heldige Dyrkere, og den vittige Johan Herman Wessel, Johan Nordahl Brun, Hans Bull, Edvard Storm, Johan Vibe, Christen Pram, Claus Frimann, Jens Zetlitz og Flere have digtet mangen Sang, der længe vil mindes iblandt Norges Fjelde, 20. Frederik V1. Norges Adskillelse fra Danmark og Forening med Sverige under een Konge.
… til den gamle Konge. «Jeg seer nok,» sagde denne, «at Du er mere storsindet end jeg og vil være mine Befalinger kvit.» Derfor gav han Olaf, da han var tolv Aar gammel, et Skib, hvormed han efter de Tiders Skik drog ud paa Sorøveri. Han sværmede flere Aar vidt omkring, erhvervede sig Gods og et beromt Navn. Som en 2
Paa Afslag rykkede den svenske Kronprinds Carl Johan, efter den franske Armees Nederlag paa Leipzigs Marker 1813, ind i Holstein, hvor han i Freden til Kiel den 14de Januar 1814 nødte Frederik den Sjette til at afstaa Norge, der foruden Andet har denne Konge at takke for Oprettelsen af et Universitet (den 2 September 1811).
18. Frederik 1Vv.
Frederik begyndte i Aaret 1700 den saakaldte store nordiske Krig ved at angribe Hertugen af Holstein-Gottorp; men Carl ilede denne sin Svoger til Hjelp ved at angribe den danske D Sjelland, og Frederik blev nødt til at slutte en hurtig Fred.
15. Christian 1V.
… førte tre Krige. Den første, som blev ført mod den svenske Konge Carl den Niende, der lod sig kalde Lappernes Konge og krævede Skat i den norske Lapmark, kalder man almindelig Kalmarkrigen. Den endtes efter et Par Aars Forlob ved en Fred til Knærød 1613, hvor Carls Søn, den store Gustaf Adolf, opgav sin Formands Fordringer og betalte en Million …
… 17 Olaf Kyrre og Efterfølgere..«»« ¹ De borgerlige Uroligbeder;«««« 21 Everrer Eigurdføon 0(⁶ «»«. «. 24 Hakon den Gamle!! 25 Norges Aftagende; den forte Død . , § 28 Uniong-Rongerne 4 . 4 løo 29 Reformationens Indførelse og Regjeringsformens Forandring ved Kong Christian …
De gamle Love bleve forbedrede, en Kirkelov (Chriftenret) blev forfattet af BiskopGrimkell, og en Gaardsret (Hirdskraa) given, der bestemte Enhvers Plads og Pligter ved Kongens talrige Hof.
14. Den nordiske Syvaars Feide.
Norges Forfatning var under Frederiks lange Regjering høist maadelig.
10. Hakon den Gamle.
… Land. Den Jver, hvormed Hakon sørgede for sit Riges Opkomst, har erhvervet ham en hæderlig Plads iblandt Norges Konger. Christendommen blev holdt i Agt og Ære, Kirker byggede, Agerdyrkning og Handel ophjulpen, Lovene forbedrede, Jernbyrd afskaffet og flere Stæder befæstede. Landets indre Forfatning var god, og dets Anseelse i Udlandet større end baade før og efter den Tid. Udenrigske Fyrster …
13. Neformationens Indførelse og Regjeringsformens
35 værdige Virksomhed døde denne brave Mand i en hoi Alder 1557. Christian den Tredie overlevede ham kun to Aar. I denne Konges sidste Levedage begyndte Lehnsherren i Bergen, Christopher Walkendorff, at sætte Grændser for de hanseatiske Handlendes Egenraadighed og Voldsomhed.
… Krigens Ende var i den soørgeligste Forfatning, sammenkaldte Kongen en dansk Rigsdag i Kjøbenhavn 1660. Denne er bleven mærkværdig derved, at Geistligheden og Borgerstanden, misfornøiede med Adelens Forhold, overgave Kongen Kronen arvelig, ja endog indrømmede ham Ret til at bestemme Regjeringsformen. Før den Tid blev Kongen udnævnt ved Valg af den danske Adel, nu derimod blev Kongemagten ei blot arvelig, …
Kongen, nnderstøttet af et ansvarligt Statsraad, har den udovende Magt, Domstolene, blandt hvilke Høiesteret er Rigets øverste Domstol, har den dømmende Magt; ogFolket har ved sine valgte Repræsentanter, hvis Forsamling kaldes Storthing, Ret til at give Love, paalægge Skatter, give Fremmede Borgerret o.s.v.
7. Olaf Kyrre og Efterfølgere.
20 befordre Landets Velstand ophjalp han Agerdyrkningen og Handelen, som i de ældre Tider næsten kun bestod i Sørøveri, men nu ved den mildere Aand, som Christendommen medforte, efterhaanden gik over til Handel og blev vigtigere end før.
12. Unions-Kongerne.
Under den svage og ødsle Christian den Første opstod der en almindelig Gjæring i Landet, da Kongen havde gjort flere Indgreb i Landets Rettigheder og blandt andet uden det norske Rigsraads Vidende og Villie pantsat til Skotterne Ørken- og Hetlandsøerne.
Digtekunsten fandt og flere heldige Dyrkere, og den vittige Johan Herman Wessel, Johan Nordahl Brun, Hans Bull, Edvard Storm, Johan Vibe, Christen Pram, Claus Frimann, Jens Zetlitz og Flere have digtet mangen Sang, der længe vil mindes iblandt Norges Fjelde, 20.
13. Neformationens Indførelse og Regjeringsformens
… var en af de faa Samtidige, der med sand Iver tog sig af den norske Kirkeforbedring. Som forste evangeliske Biskop i Bergen sørgede han med Nidkjærhed og Indsigt for Religionens Fremme og Kirkens Tarv. For at danne duelige Lærere tog han sig med Iver af det forsømte Skolevæsen, idet han ei alene anvendte en Deel af sine Indkomster til at …
Norges Historie. Udarbeidet til Brug i Almue-Skolerne Andreas Faye, Sognevpræst til Holt. lioteket Lept ket Femte forbedrede Udgave. i Christiania 1852. . Forlagt af A. D. Wulfsberg & Co.