HAMAR LÆRE RHØGSKOLE
Norges, Sveriges og Danmarks historie middelskolen og gymnasierne. Af A. E. Eriksen, rektor ved Tromsø skole. Med et kart over Norge i middelalderen. Sjette udgave. n Nasjonalbiblioteket Depotbiblioteket ] ! » Kristiania. P. T. Mallings boghandels forlag Kr. Johs. Parmann). 1887.
BIBLIOEKET
1 .g Ved forskjellig tryk er der nu overalt tydelig betegnet, hvad der skal læses i middelskolen, og hvad der kan opsættes til gymnasiet.
BIBLIOEKET
… selv ingen ivrig blotmand, og dette gav hans folk skylden for hungersnøden. De brændte ham derfor inde og gav ham til Odin for at faa gode aar. Olavs søn, Halvdan Hvitbein, der var opfostret hos sin mødreneæt i Norge, blev konge over Solør, Romerike og Vestfolde Vestfold Jarlsberg og Laurviks amt blev denne æts hovedsæde, og Halvdans søn og sønnesøn …
BIBLIOEKET
Navnlig har Sveriges ældste historie og unionsperioden 1397—1523, som tidligere vistnok var de vanskeligste partier, undergaaet indgribende forandringer.
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige › 2. Rigets opløsning og gjenopreisning.
… paa Stortorvet. 2 biskoper. en mængde adelsmænd og borgere, ialt 82 personer, henrettedes den første dag; myrderiet fortsattes de næste dage bande i cg udenfor hovedstaden. Denne forfærdelige udaad kaldtes det stokholmske blodbad og skaffede kongen blandt svenskerne navnet »Kristjern Tyrane. (1520). Kongen haabede ved det stokholmske blodbad at have kuet enhver bevægelse blandt svenskerne. Men han bedrog sig. Med …
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige
… flygtede og kom forklædt til Liibeck og derfra til Sverige. En tid levede han skjult paa sin faders gaard Revsnæs. Medens han var der, fik han høre om det stokholmske blodbad; hans fader var blandt de henrettede, hans moder og søstre var fængslede, og en pris var sat paa hans eget hoved. Fuld af sorg og harme besluttede han at …
BIBLIOEKET
… Bremens erkebispedømme, indtil Norden fik sin egen erkebiskop i Lund 1104. Til Norge strakte Ansgars omvendelses-reiser sig ikke; hvorledes dette land blev kristnet, skal i det følgende fortælles. Norge indtil Kalmar-unionen. Geografisk oversigt. Til de norske kongers rige horte i denne tidsalder store landstrækninger, som senere er komne under andre stater, nemlig : Baahuslen, Jemteland og Herjedalen, der nu er …
HAMAR LÆRE RHØGSKOLE
Norges, Sveriges og Danmarks historie middelskolen og gymnasierne. Af A. E. Eriksen, rektor ved Tromsø skole. Med et kart over Norge i middelalderen. Sjette udgave. n Nasjonalbiblioteket Depotbiblioteket ] ! » Kristiania. P. T. Mallings boghandels forlag Kr. Johs. Parmann). 1887.
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige › 5. Folkungerne i Norge.
Gradvis synker det dybere i ubetydelighed, indtil forandrede forhold kom den nationen iboende -livskraft til hjælp, og det igjen lysnede op mod den dag, der oprandt i 1814.
I. Det pfalziske hus. › 2. Frihedstiden og Gustaverne.
… De nordiske riger efter 1814. I. Norge. : Rigsforsamlingen paa Eidsvoll 1814. Da kundskab om Kieler-freden naaede Norge, betoges alle af sorg og harme. Man vilde ikke finde sig i, at landet som en provins afstodes fra det ene …
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige
I 1672 angreb Ludvig 14 Holland og fremkaldte derved en almindelig europæisk krig.
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige
… paa skoleme. Ved indfødsretten vanskeliggjordes det for udlændinger at faa embeder; men ved »indfødter forstod man ogsaa holstenerne, ja disse blev gjerne fortrinsvis befordrede. I denne tid førte nordamerikanerne sin frihedskamp. Dette var gyldne dage for Danmarks og Norges sæfart. Som neutrale gik nemlig vore skibe frit mellem de krigførende magters havne, og handelsstanden glædede sig ved -en ukjendt rigdom. …
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige
… og siden er. gammel soldat til selskab og opvartning. Erkebiskop Olav og Kristjerns øvrige tilhængere i Norge maatte ydmyge sig for Fredrik og betale svære bøder for sit frafald. Grevens feide. Da Fredrik 1 efter en tiaarig regjering døde 1533, var rigerne kongeløse i nogle aar. Adelen vilde have Fredriks ældste søn, hertug Kristian, til konge ; men han var …
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige
… var», heder det i den gamle beretning, »intet spiseligt tilbage, hverken heste, hunde, katte eller kraaker. Grev Kristofer forlod landet; men Ambrosius Bogbinder berøvede sig selv livet (1536). Norge under grevens feide. Begge de danske partier havde søgt at vinde Norge for sig; men erkebiskop Olav, som var den fornemste i rigsraadet, raadede til at oppebie udfaldet af striden. Den …
BIBLIOEKET
Onvergang til en ny tidsalder for de nordiske folk beredtes ved vikingetogene. Disse tog fjernede en mængde stolte, trodsige høvdinger og lettede derved kongernes arbeide med at samle de spredte landsdele til større staterDe bragte endvidere kjendskab til andre lande, en mere sleben levevis og større kultur til Norden.
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige › 2. Rigets opløsning og gjenopreisning.
… 1380 ogsaa konge i Norge. Etter sin søns død 1387 styrede Margreta fremdeles de to riger og føiede dertil, som vi har hørt, ogsaa Sverige. Tilbageblik. Aarsagerne til Danmarks tilbagegang i dette tidsrum er for det første at søge i den lange kamp mellem kongehuset og Abels linje i Sønder-Jylland. Denne traadte i forbindelse med holstenerne, der benyttede sig af …
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige
127 - Fredrik 4 (1699—1730). Den store nordiske krig. Den unge konge havde tvistigheder med sin fætter, hertugen af Holsten-Gottorp, der ogsaa hed Fredrik 4. Kongen rykkede ind i Gottorp. Men hertugen fik hjælp af den tredje fætter, den unge svenske heltekonge Karl 12. Karl angreb pludselig selve Sjælland. Ved landgangen maatte han og hans folk vade iland; da han …
I. Det pfalziske hus.
BIBLIOEKET
… i Norge, blev konge over Solør, Romerike og Vestfolde Vestfold Jarlsberg og Laurviks amt blev denne æts hovedsæde, og Halvdans søn og sønnesøn blev hauglagte i de store gravhauger paa Borre i Jarlsberg. Paa Vestfold var ogsaa Norges ældste by eller handelsplads, Skiringssal ved Laurvik. En af disse vestfoldske konger var Halvdan Svarte, saa kaldet for sit sorte haars skyldd …
I. Det pfalziske hus. › 2. Frihedstiden og Gustaverne.
… keiseren. Heri deltog ogsaa Sverige, og Karl Johan kjæmpede med i hovedslaget ved Leipzig. Derefter vendte han sine vaabsen mod Danmark, Napoleons forbundsfælle. Fredrik 6 maatte ved freden i Krel (1814) afstaa Norge mod at erholde svensk Pommern med Rygen. Tilbageblik. sverige fortsatte under de tre konger af navnet Karl den stormagtsrolle, som det havde begyndt at spille under Gustav …
I. Det pfalziske hus. › 2. Frihedstiden og Gustaverne.
… De nordiske riger efter 1814. I. Norge. : Rigsforsamlingen paa Eidsvoll 1814. Da kundskab om Kieler-freden naaede Norge, betoges alle af sorg og harme. Man vilde ikke finde sig i, at landet som en provins afstodes fra det ene rige til det andet. De sidste begivenheder …
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige
… øine: Horn, Baner, Torstenson og Vrangel. Midt under den tyske krig;»kom en ny kamp med Kristian 4 i Danmark. Sverige gik med hæder og seier ud af begge. Freden til Brømsebro 1645 og Westfalerfreden 1648 skaffede landets grænser en betydelig udvidelse (Herjedalen, Jemteland, Øsel, Gotland, For-Pommern med Rygen, en del af Bag-Pommern, Wismar, Bremen og Vaerden). Men adelens magt steg …
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige
Efter mange mindre sammenstød vovede han i 1179 at levere jarlen og Magnus et hovedslag paa Kalvshindet i Nidaros.
I. Det pfalziske hus. › 2. Frihedstiden og Gustaverne.
Om den kongelige magt nærede han overdrevne forestillinger; den franske revolution og de frihedsbevægelser, som den førte med sig, hadede han af sit ganske hjerte, og om Napoleon mente han, at han var det dyr, som omtales i Johannes's aabenbaring; han troede sig selv af Gud bestemt til at tilintetgjøre ham.
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige
… August ved Toverud og rangen, og nordmændene førte krigen ind i Vermeland. Da afsatte svenskerne sin uduelige konge, den stivsindede Gustav 4 Adolf. Kort derefter endte krigen ved fredsslutningen i Jønkøping 1809, uden afstaaelse fra nogen af siderne. I den svenske krig havde nordmændene været overladte til sig selv og derved lært at staa paa egne ben. Den tanke, at …
I. Det pfalziske hus. › 2. Frihedstiden og Gustaverne.
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige
… tilrive sig Finmarken og kaldte sig »konge over alle lapper. Desuden havde han gjort det nyanlagte Gøteborg til en vigtig handelsstad og derved formindsket Danmarks indtægter af Øresunds-tolden. Saaledes udbrød Kalmarkrigen (1611—13). Kristian indtog Kalmar by og slot. *) Merkelige er kanslerne Hans Pederssøn Basse, som havde væsentlig del i Kristian 4.s norske lov, og den rige og dygtige Jens …
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige
BIBLIOEKET › 2. Norges velmagtstid.
Imidlertid havde Øistein hjemme virket godt for riget, bygget mange kirker og klostre, opført fjeldstuer paa Dovre, og faaet Jemteland, som siden slaget ved Svolder havde 3 Eriksen: Nor., Sver, og Danm.s hist.
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige
Svein egtede Sigrid Storraade og deltog sammen med svenskerne og den norske Erik jarl i slaget ved Svolder, efter hvilket han fik en del af Norge.
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige
… boeleiring. Som følge af haandfæstningen mistede Norge sit rigsraad, danske adelsmænd strømmede ind og fik len og embeder. Dog blev landet fremdeles benævnt »kongerige og beholdt sin særegne lovgivning. Reformationen indføres. Den kjøbenhavnske rigsdag i 1536 var ogsaa merkelig derved, at den afskaffede katholieismen i Danmark og Norge. Biskoperne fremstilledes som aarsag i de foregaaende blodige kampe, og deres afsættelse …
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige
Reformationens indførelse bidrog ogsaa i Sverige til at styrke adelens indflydelse paa statsstyrelsen; thi geistligheden skulde for fremtiden lyde under den verdslige magt, og bisperne ophørte at være herremændene sidestillede.
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige
Indbyggerantallet var i 1814 omtr. 950,000 eller dobbelt saa stort som i 1660.
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige
Hermed endte borgerkrigene, som havde raset i over 100 aar.
BIBLIOEKET
… egen datter Aud, der var gift med kongen i Leire, maatte flygte for ham til Gardarike (Rusland); men da han vilde sætte efter hende, omkom han paa veien. Sagn om Braavalla-slaget. Efter Ivars død blev Auds unge søn Harald konge baade i Sverige og Danmark. Han herskede længe og var en vældig kriger; derfor fik han navnet Hildetand (krigens tand), …
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige
115 - sætte i bevægelse. Det farligste oprør var Dacke-feiden, ledet af en bonde fra Smaaland, Nils Dacke; katholske prester pustede til, og oprøret greb vidt om sig. Kampen blev blodig, flere gange slog Dacke de kongelige, men blev omsider overvunden og faldt. Efter denne feide fik Gustav stænderne til at erklære Sverige for et arverige for Gustav Vasas mandlige …
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige
… uenighed med Sverige, som just paa den samme tid havde erhvervet det tilstødende Estland, og denne! uenighed var en medvirkende aarsag til den snart udbrydende krig mellem rigerne. Den nordiske syvaarskrig (1563—70) I Sverige var Gustav Vasa død, og hans søn, den unge og ubesindige …
I. Det pfalziske hus. › 2. Frihedstiden og Gustaverne.
Uden tilstrækkelige forberedelser og rustninger begyndte rigsdagen den russiske krig (1741—43).
I. Det pfalziske hus. › 2. Frihedstiden og Gustaverne.
… at det i længden vilde blive umuligt at undgaa kamp med russerne, og besluttede at nytte det gunstige øieblik, medens Katharina var indviklet i en krig med tyrkerne. Den russiske krig 1788—90. Med en hær paa 50,000 mand faldt Gustav ind over den russiske grænse; hans broder, hertug Karl, førte flaaden og leverede fienden en hæderlig, men uafgjørende træfning ved …
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige
Da sluttedes freden i Tilsit (1807) mellem Frankrige, Rusland og Preussen, og disse magter enedes om at tvinge Danmark og Norge til forbund med dem mod England.
I. Det pfalziske hus. › 3. Danmark.
… ret og ingen lyst. Svaret vakte danskernes levende glæde. sanmeget mere som kongen med det samme lovede sine undersaatter en fri forfatning. Men dette afslag bragte ogsaa den første slesvigske krig (1848—951) til udbrud. Oprørerne bemægtigede sig ved overrumpling Rendsborg; men de danske tropper rykkede straks ind i Slesvig og slog dem ved Bov. Oprøret vilde vistnok snart være dæmpet, …
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige
… kongens tapperhed nyttede lidet. Tillands havde svenskerne aldeles overhaand, og alene øerne var endnu i behold. I Norge var Hannibal Sehested, kongens svigersøn, statholder; efter ham kaldte nordmændene krigen »Hannibals-feident. Han var en havesyg og forslagen mand; til general duede han ikke, og bønderne, som dannede hans hær, var vrangvillige Han gjorde indfald i grænseprovinserne, men dreves snart ud igjen. …
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige › 5. Folkungerne i Norge.
Tilbageblik. Vort fædreland viser sig i dette tidsrum i sterk tilbagegang.
BIBLIOEKET › 2. Norges velmagtstid.
Paa den tid havde korstogene nys begyndt og korsfarerne indtaget Jerusalem.
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige
106 – alle sine erhvervelser. Sehested var en fin hofmand og forstod siden at vinde Fredriks yndest. Krig med Sverige (1557—060). I Sverige havde den krigerske Karl Gustav, Gustav Adolfs søstersøn, besteget tronen. Hans seiervindinger i Polen og hans herredøsmme over Østersøen gjorde de andre magter, navnlig Holland, betænkelige. De ophidsede Danmark til at erklære ham krig. Kong Fredrik og …
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige
… i modersmaalet paa skoleme. Ved indfødsretten vanskeliggjordes det for udlændinger at faa embeder; men ved »indfødter forstod man ogsaa holstenerne, ja disse blev gjerne fortrinsvis befordrede. I denne tid førte nordamerikanerne sin frihedskamp. Dette var gyldne dage for Danmarks og Norges sæfart. Som neutrale gik nemlig vore skibe frit mellem de krigførende magters havne, og handelsstanden glædede sig ved -en …
I. Det pfalziske hus. › 2. Frihedstiden og Gustaverne.
Slaget i Svensksund var den største og sidste bedrift i denne krig.
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige › 2. Rigets opløsning og gjenopreisning.
Slaget paa Brunkeberg havde til følge, at Sverige i 25 aar fik fred for danskerne.
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige
Heltedaaden i Dynekilen frelste hans fødeland: dagen efter trak Karl 12 sig ud af Norge.
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige
… havde ikke arvet sin faders ;; og kløgt. Næsto aar tabte han igjen et slag paa 1% Ilevollene ved Nidaros og flygtede til Danmark. Erkebispen drog til England og udslyngede derfra banstraalen over Sverre. Da Magnus kom tilbage, fortsattes kampen ; mange træfninger leveredes, navnlig i og ved Nidaros, som Sverre lod befæste. Det sidste og afgjørende slag ] p
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige
69 forgjængeres krav paa Norge. Slaget ved Helgeaa havde han nær tabt, var ei hans svoger, men tidligere uven, Ulv jarl, kommen ham til hjælp. Ulv lønnedes med utak. Da han og kongen en aften sad og spillede skak, blev de uens om spillet, og jarlen glemte sig i sin hidsighed saaledes, at han stødte brættet om, stod op og …
I. Det pfalziske hus. › 3. Danmark.
Ve Isted vandt de danske det blodigste slag under hele 1 gen; her faldt general Schleppegrell, Ryes ven og lar mand.
Ved Stångebro i Østergøtland led han et afgjørende nederlag.
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige
Men ved Stångebro i Østergøtland led han et afgjørende nederlag.
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige
… fik borgerne i Oslo til selv at brænde sin by, forat svenskerne der intet tilhold skulde faa, og fienden udrettede intet mod fæstningen. Den blodige syvaarskrig sluttede med freden til Stettin i 1570. Begge konger skulde have ret til de 3 kroner i vaabenet, Sverige betalte en pengesum i krigsomkostninger; forresten skulde alt være som før krigen. Den danske adel. …
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige
krigen mod russerne, og i freden til Stolbova (1617) fik Sverige Ingermanland og Kexholms len; Sverige udvidedes derved til Ladoga, og Rusland udestængtes fra Østersøen.
I. Det pfalziske hus. › 2. Frihedstiden og Gustaverne.
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige
104 - halvøen blev paany oversvømmet. En anden hær angreb Skaane. Denne Kristians anden svenske krig (1643—45) traf ham og landet uforberedt. Men kongen var, trods sine 67 aar, utrættelig og rask som en yngling. Han anførte selv flaaden og kom ved Temern i kamp med svenskerne. Skilet »Trefoldighedene, som kongen var ombord paa, kom ind i den heftigste ild. …
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige › 5. Folkungerne i Norge.
men agerdyrkningen var paa grund af bøndernes ufrihed i forfald, og kvægavlen stod saa lavt, at det fede Danmark maatte indføre smør og ost fra
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige
Men agerdyrkningen var paa grund af bøndernes ufrihed i forfald, og kvægavlen stod saa lavt, at det fede Danmark maatte indføre smør og ost fra Holland.
BIBLIOEKET
fri eiendomsret til jorden), saa at bønderne blev hans leilændinger og maatte betale ham afgift af sin jord.
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige
… ved de vigtigste latinskoler, 5 i Danmark og 1 i Norge (Kristiania). Den samme konge opførte » Rundetaarne i Kjøbenhavn til astronomiske iagttagelser og byggede Regentsen til bolig for 100 fattige stndenter. Bogtrykkerkunsten indførtes i Danmark allerede under kong Hans; men i Norge tryktes ingen bog før 1644. Det danske sprog havde i reformationstiden en kortvarig blomstring; reformatorerne maatte virke …
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige
44 beiner, savnede rod i folket og sluttede sig derfor helst til kongerne. En følge af kongedømmets seier var det, at folkets selvstyrelse efterhaanden svækkedes. Den dømmende myndighed, som lagtingene havde ndøvet, gik lidt efter lidt over til de af kongen beskikkede lagmænd. Ogsaa den lovgivende magt kom mere og mere under dennes indflydelse. Herved aftog folkets interesse for det …
I. Det pfalziske hus. › 2. Frihedstiden og Gustaverne.
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige
Medens de danske provinsbyer, kuede af det alt opslugende Kjøbenhavn, tabte næsten hele sin udenrigske handel, stod i Norge selv de mindre byer i livlig handelsforbindelse med udlandet.
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige › 5. Folkungerne i Norge.
Tyskerne vedblev at tilrive sig handelen, selv den indenrigske, idet de bosatte sig i de større stæder, opkjøbte varer af bønderne og solgte i smaat til borgerne.
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige
Holberg skabte ved sin omfattende forfattervirksomhed den dansk-norske literatur fra nyt af, og sproget har senere kunnet bygge paa det grundlag, han gav det.
I. Det pfalziske hus. › 2. Frihedstiden og Gustaverne.
Det aandelige liv og literaturen tog i denne tidsalder stort opsving.
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige › 4. De senere konger af Sverres æt.
BIBLIOEKET
Odin, som er den høieste krigsgud, modtager i Valhall einherjerne eller de tapre krigere.
BIBLIOEKET
… gav Ring med sin lur tegn til, at kampen skulde stanse. Han lod Haralds lig, hans stridsvogn, hans bedste hest og skib lægge op paa et stort baal, antændte det og bød kong Harald fare til Odin i Valhall med sine faldne kjæmper. Ragnar Lodbrok. Rings søn var Ragnar Lodbror, om hvem vi har mange sagn. Han egtede Tora Borgar-
HAMAR LÆRE RHØGSKOLE
Norges, Sveriges og Danmarks historie middelskolen og gymnasierne. Af A. E. Eriksen, rektor ved Tromsø skole. Med et kart over Norge i middelalderen. Sjette udgave. n Nasjonalbiblioteket Depotbiblioteket ] ! » Kristiania. P. T. Mallings boghandels forlag Kr. Johs. Parmann). 1887.
BIBLIOEKET
… de norske kongers rige horte i denne tidsalder store landstrækninger, som senere er komne under andre stater, nemlig : Baahuslen, Jemteland og Herjedalen, der nu er svenske. Island, Færæeærne og Grønland, nu danske. Orkengerne, Suderøerne (Hebriderne), Hjaltland (Shetlandsgerne), Man og Anglesen, som nu er skotske og engelske. Endelig var den store laplandske halvø, som nu hører til Rusland, skatskyldig under …
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige
Derved fremmedes ikke lidet forbindelsen mellem Nordens lande.
BIBLIOEKET
… strid er besungen i det gamle Bjarkemaal. Ingjald Illraade og lvar Vidfadme. Den mægtigsts kongeæt i Sverige var Ynglingerne i Upsal; deres stamfader var Yngve, som mange mente var guden Frøi selv. Den sidste af denne æt var Ingjald Illraade, som efter sagnet i sin barndom havde faast hjertet af en ulv at æde; heraf blev han modig og sterk, …
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige
… deres forbundsfæller rykkede efter og stængte ham tilbageveien. Gørtz lod ham da slippe ind i fæstningen Tønningen. Her blev han indeslattet og maatte af mangel paa levnetsmidler overgive sig med sin hele hær. Medens Fvredrik tabte de to hovedslag tillands, var den dansk-norske flaads som sedvanlig overlegen. I 1710 mødte den fienden i Kjøgebugt; nordmanden var Hvitfeldt*) kommanderede linjeskibet Danebrog. …
I. Det pfalziske hus. › 3. Danmark.
… det slesvigholstenske uveir truede med at bryde løs, døde kongen i januar 1848. . Fredrik 7 (1848—63). Faa uger, efterat Kristian 8.s søn Fredrik havde besteget tronen, udbrød den franske februar-revolution og fulgtes af de sterkeste nationale bevægelser i andre lande, navnlig Tyskland. I tillid hertil kom det slesvigholstenske parti frem med sine krav. Disse gik ud paa, at Sønder-Jylland …
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige
» Struensee altfor hengiven, bragtes til Hannover, hvor hun faa aar efter døde. 1117 Den guldbergske tid (1772—84). Arveprins Fredrik blev formand i statsrandet; men Guldberg var sjælen i rigernes styrelse i de første 12 aar efter Struensees fald. (Guldberg var dannet og kundskabsrig, men ingen fremskridtsmand. De fleste af Struensees indretninger omstyrtedes. Stor ros fortjener derne minister, fordi han …
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige › 5. Folkungerne i Norge.
Men uden sammenligning forfærdeligst i sine virkninger var den store mandedød, en pest, som sagnet endnu ved at fortælle om.
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige › 2. Rigets opløsning og gjenopreisning.
I. Det pfalziske hus. › 2. Frihedstiden og Gustaverne.
2. Frihedstiden og Gustaverne. (1719—1814). Ulrika Eleonora (1718—20). Karl 12 var ugift og barnløs. Af hans to søstre havde den ene været gift med Fredrik 4 af Gottorp, der var falden i det polske felttog *) Om den russiske og polske krig se verdenshistorien.
i 1816 stiftedes ved tvungne bidrag Vorges bank
I. Det pfalziske hus. › 2. Frihedstiden og Gustaverne.
I 1816 stiftedes ved tvungne bidrag Vorges bank, hvis hovedsæde er Trond hjem.
I. Det pfalziske hus. › 2. Frihedstiden og Gustaverne.
… af udlandøt bragte Sverige næsten i sammo nød og fare som Polen. Ogsaa Sveriges naboer havde forenet sig om at holde spliden vedlige og hindre enhver udvidelse af kongemagten. Statskupet 1772. Paa Gustavs side stod menigmand; af hatterne, der for øieblikket var fortrængt af huerne, slutteds mange sig til ham. 150 officerer indkaldtes til Stokholm under det pnaskud, at do …
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige
… en kostbar hofholdning og ved bygning af store og glimrende slotte, som Hirschholm, der opførtes i en myr og senere maatte nedtages. Kongen sørgede for kirken og undervisningen; konfirmationen blev indført 1736. Men kongen gik saa vidt, at han vilde fremkalde kristensind ved tvang. Den, der ikke gik i kirke en søndag, straffedes med bøder eller gabestokken. Dans og skuespil …
II. Sverre og hans æt kjæmper mod de geistlige og verdslige
Haakon Haakonssøn den gamle Haakon den unge Magnus Lagabøter Kristina g. m. Filip af Kastilien
Peter Tordenskjold Denne Norges djerveste søhelt var en kjøbmandssøn fra Trondhjem og hed egentlig Wessel.
Norg»
Danmark indtil Kalmarunionen
Sverige indtil Kalmarunionen