… AUSTRAAT va | JENS RAABE | NORGES HISTORIE I MED HOVEDTRÆK AV SVERIGES OG DANMARKS HISTORIE FOR MIDDELSKOLEN TREDJE UTGAVE UTE TUSEN ALB.
Fra sagaen kjender vi utfaldet av denne skarpe strid, som endte med at kong Olav sprang overbord med de gjenlevende av sine mænd.
… Langs skibets yttersider laa skeletter av hester og hunder. Alle disse fund viser at Gokstadskibet hører til den yngre jernalder og nu er omkring 1000 aar gammelt, og det er let at skjønne at det var en mægtig høvding som eide dette skib. — Vak- Armring av …
… handelen med romerriket og Vesten avbrutt. Da Nordens folk senere gjenoptok handelsfærdene sydover og vestover, var folket her blit kristnet, mens nordboerm var hedninger som før. Nordens folk hadde samme tro som sydgermanerne. Deres tro (asatroen) er nedtegnet i gamle kvæder og sagn, som i en senere tid blev nedskrevet paa Island (Eddasangene). Men da var Norden kristnet, og mange …
… elevene arbeidet og øke deres læselyst. Det stof som maa kræves lært, er ikke nævneværdig utvidet; det er, naar billedstof og petitstykker fratrækkes, omkr. 140 sider. — Hele Norgeshistorien efter 1814 er omredigert, og de forskjellige sider sammenarbeidet, hvorved der opnaaes et klarere perspektiv. Det er mit haab at boken nu er blit betydelig mere letlæst og fængslende. Rektor V. …
Norge blev forenet, først med Sverige en kort tid, saa med Sverige og Danmark — denne forening blev kaldt Kalmarforeningen (1389 —1448) —, og endelig blev det fast knyttet til Danmark (1450- —1814) Kongehuset bodde stadig utenfor Norge, og fremmede
2. De store hærtog (1030—1130).
Olavsfesten var den største festdag i den norske kirke hele middelalderen igjennem.
3. Borgerkrigenes tid (1130—1240).
… seier over Haakon og hans venner.» Nogen tid senere møttes Inge og Haakon ved Oslo; der faldt kong Inge (1161), og hans mænd sørget oprigtig over hans død. Kirkens ordning; klostre. Under Haraldssønnene fik den norske kirke (1152) den ordning som den hadde hele middelalderen igjennem. Før den tid hadde den staat under erkebispen av Bremen og senere under den …
3. Borgerkrigenes tid (1130—1240).
Med Skule Baardssøns fald var de hundredaarige borgerkrige endt.
… blev ilde likt, og for at redde sig ut av sin farlige stilling maatte Magnus i begge riker ta sine sønner til medkonger. Norge kaaret hans søn Haakon. Den sorte død. «Der kom en rædsom Folkenød til Norge med den sorte Død. Til Slutning var der kun igjen en Trediepart af Landets Mænd, og tomt blev mangt et Bygdelag, der …
3. Enevældet i Norge og Norden.
I 1789 brøt den store franske revolution løs, men Bernstorff var saa sikker paa folkets kongetroskap, at han atter indførte trykkefriheten.
3. Enevældet i Norge og Norden.
… lavere stænders hjælp enevældig ma gt. — Derefter gjenoptok Gustav krigen med Rusland, men vandt intet. I samme aar som enevældet paany blev indført i Sverige, brøt den store revolution løs i Frankrike. Av alle Europas herskere saa Gustav 3 bedst de farer som truet fyrsterne ved denne omveltning, og han vilde ile Ludvig 16 til hjælp. Herav blev der …
3. Enevældet i Norge og Norden.
Den store nordiske krig (1700—1721); Sverige ophører at være en stormagt; Karl 12 og Tordenskjold.
3. Enevældet i Norge og Norden.
Naar vi kjender til alt det som Nordens folk lærte paa disse færder, av irlændere, engelskmænd og franskmænd, og den nytte som togene ogsaa hadde for disse folk, da skjønner vi at vikingtiden er en stor tid i vor historie, ja i hele verdenshistorien.
… samfund optoges bare mænd mellem 18 og 50 aar; ingen maatte vike for sine likemænd i kampen eller ræddes for noget. Ingen kvinde maatte huses i borgen. I det Ilte aarhundrede slutter vikingtiden. Vikingtogene bringer kultur og kristendom til Norden. Ovenfor er fortalt om vikingenes færd i de fremmede land. Mange egne blev gruelig herjet, og mange byer, klostre og …
4. Han gjestet
Denne «bondekonge» førte heldige krige mot Rusland, men hadde ikke lykken med sig i Kalmarkrigen mot Kristian 4.
Der blev ingen norrøn bygd i Nordamerika; vinlandsfærdene hørte derfor snart op, og da Kolumbus mange hundrede aar senere fandt en ny var der ingen som mindedes Vinland.
4. De nordiske land under den franske revolution
… storting var samlet og hadde ordnet saken, skulde svenskerne faa staa i landet øst for Glommen, og Fredrikssten skulde aapne sine porter for dem. Karl Johans tilbud, som satte Kielerfreden ut av kraft, var godt, naar vi tar hensyn til Kristian Fredriks slette krigsførsel, men nordmændene blev likevel harme over «kattekrigen» 1 og over at se svenske soldater slåa sig …
… som da maatte lægges paa det. Dobbelt tungt syntes derfor nordmændene det var at betale endel av den dansk-norske statsgjæld før 1814, saaledes som det var blit lovet ved Kielerfreden. Karl Johan var ræd for at stormagtene skulde blande sig i saken, og han søkte derfor at skræmme stortinget. Tinget lot sig ikke skræmme, men betalte dog en mindre pengesum. …
— Aaret efter Hafrsfjordslaget var Harald sin hirdmands gjest og hadde 300 mand med sig, men Torolv hadde 500.
4. De nordiske land under den franske revolution
… snart blev styrelsen ræd for revolutionsmændenes utskeielser, og i 1799 blev trykkefriheten atter indskrænket. Flere fritalende forfattere blev landsforvist, og næsten alt aanlig liv stanste for en tid. Slaget i Kongedypet 1801. I aar 1800 fornyet de nordiske stater den væbnede neutralitet (se side 172), men nu vilde England ikke mere finde sig i dette, og krævde ret til at …
4. De nordiske land under den franske revolution
187 mod, 1 men kronprins Fredrik lot sig skræmme av Nelsons trusler, stanste slaget og lovte at træde ut av forbundet. Dermed var dette sprængt. Nordmanden Miiller i slaget i Kongedypet. Blandt de mange kjække nordmænd som deltok i slaget, er Miiller en av de bedst kjendte. Paa sit skib «Haien» Slaget i Kongedypet (1801). holdt han det gaaende i …
Paa veien hjem faldt alle hans uvenner over ham utenfor fjorden Svolder paa en ø ved Riigen.
… derfor tilbake under dem. En av de mægtigste høvdinger i Norge paa jarlenes tid var lendermanden (saa kaldtes nu de gamle herser) Einar Tambarskjælver, den djerve bueskytte, som i slaget ved Svolder hadde kjæmpet ved Olav Trygvessøns side. Efter slaget forligte Einar sig med jarlene og egtet deres søster Bergliot; han regnedes for den første storbonde i Trøndelagen og jarlenes …
116 store opdagelser, men deres virkning naadde ogsaa snart hit, og den store kirkeomveltning trængte fra Tyskland nordover længe før Luthers død. Reformationens indførelse i Norden kostet næsten ingen kamp, da den katolske kirke var for svak til at gjøre stor motstand. Dansk adelsgaard paa Sjælland. Adelsvældet; Luthers lære gjør fremgang i Dan- mark. Efter Kristian 2.s flugt blev hans …
… handelsvælde i Norden, fra 1319—1523. (Den sorte død; tyskernes indtrængen; Kalinarforeningen; Norge og Danmark fast forenet; Kristian 2) 93—115 2. Reformationstiden i Norden fra 1523—1660. (Grevens feide; reformationens indforelse i Danmark og Norge; Norges ydmygelse; hanseatervældet ophører; de norske bønder; Kristian 4; Gustav Vasa og Gustav Adolf — Sveriges storhetstid) 115—145 3. Enevældet i Norge og Norden fra 1660—1814. (Statsomveltningen …
4. Han gjestet
132 kampe i Sydsverige, li vori «blomsten av Danmarks adel faldt», sluttet Kristian en ærefuld fred med Gustav Adolf, som under krigen var blit Sveriges konge. I 1625 blev Kristian indviklet i trediveaarskrigen. Han avslog Gustav Adolfs tilbud om hjælp, og gik alene mot den tyske keisers store hærer for at støtte sine trosfæller. Men Tilly slog ham aldeles, og …
4. Karl 9 døde 1611.
143 lag var tiden kommet for Gustav til seiv at gripe ind i trediveaarskrigm. Om hans glimrende, men korte felttog er fortalt i verdenshistorien. Hans verk førtes videre av Oksenstjerna og en række dygtige generaler. Ved sin død ved Liitzen fik Gustav Adolf ikke naadd sit maal: at grundlægge et stort protestantisk forbund med Sverige som ledende stat. Men han …
… i de fleste andre land. 2. Reformationstiden i Norden; Sveriges store tid (1523—1660). Reformationstiden i Norge og Danmark. Omkring aar 1500 brøt en ny tid frem for Europa. De store opdagelser gjorde omveltninger i næringslivet, boktrykkerkunsten og renæssansens dristige lærde fremkaldte betydelige forandringer i kirken og ændret folks tænkesæt i det hele. De nordiske folk tok ikke del i de
… byens norske borgerstand. Hanseaternes handelsstand har gjort Norge stor skade ved at trænge landets egne borgere ut av handelen, men nordmændene har av tyskerne lært flid og forretningsdygtighet. Den nordiske syvaarskrig (1563—70). Kristian 3.s efterfølger var den krigerske Fredrik 2. Seiv var han litet duelig, men forstod at vælge dygtige raadgivere. Han aapnet sin regjering med et krigstog mot Ditmarsken, …
… «Danmarks rikes grundlov» færdig. Kongen har den utøvende magt og styrer ved ansvarlige ministre. Riksdagen er delt i folketing og landsting; alle selvstændige 30-aarige mænd har stemmeret. Den første slesvig-holstenske krig (1848—50). Straks efter omveltningen i Paris reiste slesvig-holstenerne sig mot Danmark, og de fik hjælp av Preussen. Bare nordslesvigerne holdt fast ved Danmark. Overmagten var stor, men Danmark gav …
4. Han gjestet
Især gjorde Hannibal Sehested meget for Norges forsvar, og i Hannibalskrigen (1643—45) gjorde de nye dragoner god tjeneste.
Da julirevolutionen 1830 hadde omstyrtet de franske bourboners trone, kom der rundt om i Europa krav paa en friere styrelse, og Fredrik 6 indførte (1834) raadgivende stænder forsamling er for Danmark og Slesvig-Holsten.
71 i bøie sig. Erik førte en lang krig med Danmark og herjet frygtelig landets kyster; paa disse herjetog utmerket sig den norske jarl Alv Erlingssøn, i kjæmpevisen kaldt «Mindre- Alv». Han ble v landsforvist fra Norge, og fandt efter flere aars sjørøverliv en misdæders død i Danmark. Erik førte ogsaa krig med hanseaterne; men de hindret med sin flaate …
4. Han gjestet
… hans mandsmod i farens stund levde længe hos Danmarks og Norges folk, og fik dem til at glemme de ulykker som han hadde ført over dem. Danmarks nederlag; landetap (Roskildefreden 1658). Efter Kristian 4.s død i 1648 kaaret Danmarks riksraad sønnen Fredrik 3 til konge, men han maatte først sætte sit navn under en haard haandfæstning, som gjorde riksraadet til …
… Danmark og tvang Harald til daaben, avkastet Haakon det fremmede styre. Harald Blaatand gjorde hevntog mot Norge og herjet kystene; men han vovet ingen kamp da Haakon nærmet sig. Jomsvikingeslaget (985). Straks efter dette tog døde Harald; men sønnen Svein Tveskjeg glemte ikke Haakons færd. Til det store gravøl over sin far indbød han de gjæveste høvdinger over jomsvikingene, og …
2. De store hærtog (1030—1130).
… drog han over til England, kom ved Stanford Bro i slag mot en stor overmagt, og faldt efter en haard kamp med de fleste av sine mænd (1066). Slaget ved Stanfordbridge. Om høsten 1066 seilte kong Harald med en vældig flaate — 240 store ledingsskibe foruten smaaskibene — vestover til Hjaltland og Orknøene, og derfrå til Northumberlands kyst, hvor Toste …
Dette var et haardt slag for Norges storbønder, som før den tid hadde sittet som smaakonger paa sine gaarder og ikke skattet til nogen; nu syntes de at de var blit kongens leilændinger.
2. De store hærtog (1030—1130).
Men tidlig begyndte fremmede kjøbmænd at slåa sig ned i Norge, og allerede kong Sverre klaget over at tyskerne førte smør og fisk ut av landet, men istedenfor indførte vin, som voldte megen drukkenskap og skade.
4. De nordiske land under den franske revolution
… 112 utsendinger, hvorav over halvdelen embedsmænd. Av forsamlingens dygtigste mænd blev straks nedsat et utvalg som skulde fremlægge utkast til en grundlov. Alle var enige om at gi Norge en fri grundlov, men da utkastet blev drøftet, viste der sig stor uenighet i riksforsamlingen. En flerhet av eidsvoldsmændene holdt paa at Norge skulde være et selvstændig rike under en konge …
102 og jog de værste bort. Men detblev bare med smaa bondereisninger, da Norges riksraad manglet mænd som Engelbrekt og Karl Knutsson. Under Erik av Pommerns krig med hansestæderne led Norge under skrækkelige plyndringer av tyske sjørøvere de saakaldte vitaliebrødre, «Guds venner og alles fiender» — som i de tyske havnebyer rustet store kaperflaater. Det rike Bergen blev et letkjøpt …
3. Enevældet i Norge og Norden.
Det lykkedes Bernstorff at holde Danmark og Norge utenfor de krige som fra 1793 av raste i Europa; derfor blomstret disse lands handel og skibsfart mere end nogensinde.
3. Fra Wergelands død til statholderstriden
Før 1850 var husmændene den talrikeste stand av arbeidere i Norge, men i de sidste femti aar er der, især i byene, vokset frem en
… har tilovers, bør du bruke til at øke din kundskap. Far stille og fredelig frem, men taal ikke fornærmelser, som om du ikke hadde mands mod og hjerte. Elsk Gud overalt, vis dernæst en god opførseJ. Prøv at være villig, retsindig og nøisom i alle dele. Kom i hv dit endelig og sky alle laster. Husk paa at mangen en …
I de sidste hundrede aar har der ogsaa reist sig alle slags skoler, baade folkeskoler, høiere skoler og fagskoler, saa at nordmændene ikke mere nu som før er nødt til at reise til utlandet for at lære, hvis de f.
Tyske kjøbmænd drog til Skaane og tilrev sig det rike sildefiske der (Skanør), og ved sit sammenhold fik de overtaket i de byer hvor de slog sig ned.
I Irland, hvor skaldekunst og sagaskrivning stod høit, lærte vore forfædre denne kunst, og mange av Eddadigtene er nok skrevet av nordmænd derover.
… strid, ved sine paladser, sine boliger og sin handel.» «Nordboernes smykker og bedste eiendom,» siger en irsk sagaskriver, «er deres skjønne utenlandske sadler, deres guld og sølv, deres skjønt vævede, mangefarvede klær, deres silke og fløiel — baade skarlagenrøde og grønne —, drikkehorn og bægre.» - - I Dublin møttes kjøbmænd fra Norden, England, Frankrike, Italien og maurere fra Spanien. …
… Buer — I det høie Kor. Endnu graa som Gubben vidt det skuer — Taler Mindets Ord. Templets sprængte Mur kan Pragt ei dække — Knust er Olavs Skrin.» (Ibsen.) Nidaros og Bergen var Norges største byer i middelalderen. Begge byer hadde en mængde gilde bygninger: kirker, klostre og gildehus. I Bergen var Haakonshallen det prægtigste bygverk; men ogsaa Apostelkirken …
3. Fra Wergelands død til statholderstriden
… arbeidere ind i stortinget. Siden 1890 er et nyt parti optraadt, nemlig sotialdemokraterne, hvis partinavn er «Det norske arbeiderparti». Men først i 1903 fik dette parti den betydning at de kunde sætte egne repræsentanter i stortinget. Romantisk digtning, nati6nal kunst og videnskap. Alt i det 18de aarhundrede begyndte mange at interessere sig for sit folks gamle kultur, og de gransket
3. Fra Wergelands død til statholderstriden
Den store interesse for det nationale viste sig ogsaa i digtningen paa landsmaalet.
246 Det danske folk læser og elsk er sine store digtere; Oehlenschldgers, Grundlvigs, Ingemanns, H. C. Andersens og Drachmanns verker er blit dets kjæreste folkelæsning.
236 end de hadde gjort i romantikkens dage; menneskene og livet skulde nu skildres mere som det virkelig var («realisme»).
… den duggvaate unghjort, som rager op over alle skogens dyr, saa hornene staar glin sende mot himlen.» — Der blev kastet op en haug over Helge, og da han kom til Valhall, bød Oden ham at raade med sig i alt, og Helge satte Hunding til de ringeste sysler. — Saa var det en kveld at Sigruns trælkvinde kom forbi …
1 — Læselysten er steget, og nu er der stiftet boksamlinger utover landet og i hver by, og i næsten hvert hus holdes aviser, som fortæller om det som gaar for sig i indland og utland.
Det er også a sikkert at nordmænd, svensker og dansker er i nær slegt med hverandre, og at de hører til den samme store germanske folkestamme som bor i Tyskland, England, Holland og mange andre land i Europa og de andre verdensdele.
I Norden gaar forut for den sikre historie en række sagn om drabelige heiter og kjæmper, som øvde mangen navnspurt daad.
Paa ett kors ser vi Oden i Ragnarok bli slukt av Fenrisulven (se side 7); paa et andet ser vi billeder fra sagnhelten Sigurd Favnesbanes liv.
I kirkerne bad folket: Fra nor- mannernes raseri fri os, o Herre Gud!
… monne saa jammerlig tvinge. Nu sidder alle de fugle smaa og tier kvær som sten, de have mist' den deilige sang; vil Gud, de faa den igjen! .. . Herre Gud hjælpe den fattige ørn, som flyver paa vilden hede. Han ved sig hverken læ eller ly, hvor han kan bygge sit rede.» 1 Læs om denne tid i Jacob …
… ved stangen, og det var kongen som sammen med den svenske utenriksminister alene greide med utenrikske saker. Men alt dette kunde nordmændene naturligvis ikke finde sig i. Især vakte Bodøsaken stor harme. En engelsk kjøbmand hadde blev sat fast. Men han kom løs, brøt sig ind i pakhusene, tok med sig smuglergodset og drog hjem til England. Bakefter var han …
… og oberst Helgesen. — Reisningen ble v slaat til jorden, men Fredrik 7 fik ikke inddraget Slesvig, som vedblev at være knyttet til Holsten. Dette blev Danmarks ulykke. Danmark mister Slesvig-Holsten (1864). Efter seieren i 1850 var Fredrik 7 og hans ministre optat med at ordne styrelsen for Danmark og de to hertugdømmer, og der blev vedtat et forslag som …
… hører til de sidste sagnkonger; efter deres tid har vi sikrere frasagn om de store vikingtog som fra Norden utgaar til Atlanterhavets, Nordsjøens og Østers>øens kyster. De normanniske vikingtog (9de til Ilte aarh.). Paa sine handelsfærder sydover kom de nordiske kjøbmænd tidlig til land med blomstrende byer, rike klostre og kirker. Nordens land derimot var fattige, og det faldt haardt …
3. Fra Wergelands død til statholderstriden
… som nu knytter sammen by og bygd, de forskjellige landsdele, og indland med utland. Jevnsides med jernbanelinjerne gaar telegraf- og telefonlinjerne, og post findes i hver bygd. Den første norske jernbanes aapning (1854). Den 4de juli 1853 blev der gjort en prøvetur med «Hoved- banen». Lokomotivet «Robert Stephenson» — opkaldt efter den engelske ingeniør som førte tilsyn med banens bygning …
Disse tyske by-forbund blev kaldt hanser, og det mest navnkundige av dem var den nordtyske hansa.
Alle disse fund viser at Gokstadskibet hører til den yngre jernalder og nu er omkring 1000 aar gammelt, og det er let at skjønne at det var en mægtig høvding som eide dette skib.
… Mange egne var herjet, og en stor mængde av Norges bedste mænd hadde sat livet til. Bønderne hadde mistet sine førere, mens kongemagten var sterkere end nogensinde. 4. En kort velmagtstid (1240—1319). Glad fik Norge snart at merke «at den unge kongemand hadde valgt sig verger sterke Gud og Olav da paa stand; ti hans krone stod i gløden, da …
… kvad Haakonarmaal skildret Øivind Skaldespilder hvor dypt Norge sørget over den folkekjære konges død. Et vers lyder saa: Übunden mot alverden inden i hans øde spor ulven Fenre vil fare, konge jevngod kommer. Norge splittes. Efter Haakons død hadde Erikssønnene størst ret til Norge, og de delte derfor landet mellem sig; Harald, kaldt Graafeld, den ældste av dem, styrte som …
… med at gjenreise Harald Haarfagres kongestol og kristne Norge. Og her gik han frem som en egte viking. Fra Viken gik hans tog vestover til Agder og Hordaland, og paa Gulatinget møtte han bønderne, som bøide sig for hans vilje. Og Olav var en klok mand; han hædret de gamle høvdingætter, og vandt derved storbønderne for sig; paa Jæderen blev …
Hans barn var de tre fæle uhyrer: Fenrisulven, Midgardsormen og Hel; til Hels bolig kom alle som led sottedøden.
… vaagner, venner kjære, alle de ypperste Adils' gjester. Håar den raske, Rolv skytter, ætgode mænd, som aldrig flygter. Ikke til vin I vækkes eller til vivs hvisken, men heller til Hilds haarde lek. 2 Ragnar Lodbrok var en av Nordens store hærkonger. Han og sønnene Bjørn Jernside, Hvitserk den hvasse og Sigurd Orm i øie var altid i hærfærd. Mest …
4. De nordiske land under den franske revolution
… — «skulde han bli hængt som oprører, naar fuldt snart dø,» svarte gamle Ohme, og han lot kano- Paa Kongsvingerkanten var nordmændene seierrike; her slog oberst Krebs fienden ved Lier og Matrand, og svenskerne maatte gaa tilbake over grænsen. — Nord for Fredrikssten stod Karl Johan med den svenske hovedhær. Kristian Fredrik viste sig fra første stund som en uduelig …
4. Han gjestet
134 fædreland. Ogsaa Hannibal Sehested, Norges hovedrike statholder, blev ydmyget av kongen, og adelen hadde derved mistet sine dygtigste ledere. Kongehyldningen paa Akershus i 1648. Fulgt av sin dronning og mange danske storaiænd kom kong Fredrik 3 i august maaned til Akershus, hvor han blev mottat av Hannibal Sehested, Norges statholder. Kongen blev hilst med dundrende sal ut, der «rullet …
Hans barn var de tre fæle uhyrer: Fenrisulven, Midgardsormen og Hel; til Hels bolig kom alle som led sottedøden.
Njord, havets gud, bragte rikt fiske og god seilvind, medens Frøi raadde for velstand og alskens frugtbarhet.
2. De store hærtog (1030—1130).
Olavsdagen. Olavsfesten var den største festdag i den norske kirke hele middelalderen igjennem.
… der bygget mange ødemarker viden om baade i Jemteland og i Vesterlandene, paa Suderøene, Hjaltland, Orknøene og Færøene, i Irland og Skotland, og paa den tid blev Island fundet». Ottars færd. Under Harald Haarfagre levde Ottar, en høvding i Haalogaland. Han drog utenlands og kom til kong Alfred den store i England, som nedtegnet Ottars beretning om sin færd i …
Paa ett kors ser vi Oden i Ragnarok bli slukt av Fenrisulven (se side 7); paa et andet ser vi billeder fra sagnhelten Sigurd Favnesbanes liv.
4. Han gjestet
… og vil heller dø end forlate den.» Endelig en mørk høstnat vaaget svenskerne en hovedstorm paa Kjøbenhavn; de hadde trukket hvite skjorter over sin dragt, forat ikke forsvarerne Stormen paa Kjøbenhavn. skulde kunne skjelne dem fra sneen. Men indenfor hoved- stadens volder vaaket skarpe øine, og efter en lang og blodig kamp maatte de svenske krigere vike. Efter et nyt …
… var den rene Balder, alle gode menneskers ven. - - En anden hovedgud var den sterke Tor; med sin hammer Mjølner knuste han de onde vætter. Naar det tordnet, tænkte nordboerne sig Tor akende i en vogn, trukket av bukker; derav navnet Aketor. Njord, havets gud, bragte rikt fiske og god seilvind, medens Frøi raadde for velstand og alskens frugtbarhet.
I Norge virket trekløveret: biskop Gunnerus, rektor Schøning og den danske historiker Suhm.
Den finske digter Runeberg har i sin digtsamling: Fånrik Ståls Sågner skildret denne kamp
Sveriges og Danmarks riksraad kaaret Eriks slegtning, tyskeren Kristoffer av Bayern til konge
Den dygtige danske adelsmand Kristoffer Valkendorf var omkring 1559 høvedsmand paa Bergenhus
Norges historie for middel skolens elever
I Danmark hører Skjoldungernes saga hjemme.
Austrvegsfærdene utgik mest fra Sverige.