Se boka hos NBNorges, Sveriges og Danmarks historie for middelskolen Siegwart Petersen 2den udgave ved 7 » professor Gustav Storm. ! Med 14 træsnit og 3 historiske karter. Kristiania. J. W. Cappelens forlag. 1884.
Endelig har jeg udskilt mange overflødige navne og meget uvæsentligt stof for at vinde plads for hvad jeg ansaa for væsentligere, idet jeg havde for øie baade hvad man burde kræve af elever i 15—16 aars alder og hvad middelskolens plan som tildels afsluttende undervisningen fordrede ).
VIII. Foreningens opløsning 1448—1523. 81
Der er denne tildragelse, som kaldes det stokholmske blodbad.
I. De nordiske riger til midten af 11te aarh. 9
I sluten af 8de aarhundrede fandt nordmænd fra Hordaland første gang sjøvejen over Nordsjøen til øerne nordenfor Skotland (Orknøerne) Det blev snart almindeligt, at folk fra Norge drog paa krigstog over til disse øer og derfra videre mod syd, enten til Skotland og England eller til Irland, som da alle var kristne lande og delte mellem flere konger.
I. De nordiske riger til midten af 11te aarh. 13
De konger, som var igjen, samlede sig og holdt et slag mod ham i avrsfjord ved Jæderen (aar 872); men Harald vandt ogsaa dette slag og var nu konge over hele Norge.
XI. Fra freden i Kjøbenhawn til sluten
Fra freden i Kjøbenhawn til sluten af den store nordiske krig (1660—1720).
XI. Fra freden i Kjøbenhawn til sluten
XI. Fra freden i Kbhvn. til sluten af den store nordiske krig.
I. De nordiske riger til midten af 11te aarh. 13
14 I. De nordiske riger til midten af 11te aarh. hvitbein (s. 7). Han øgede sit rige, saa han tilsidst herskede over næsten hele Østlandet. Han gav Fidsiva-loven og fik bønderne paa Oplandene til at samle sig paa et fælles ting, Erdsiva-ting, som holdtes paa Eidsvold strax søndenfor Mjøsen. En vaar skulde Halvdan kjøre fra et gjæstebud over Randsfjorden, men …
II. Norge 1047—1319- 39
… grundede kjøbstaden Bergen (Bjørgvin); der satte mange rige mænd sig ned, og den søgtes flittig af kjøbmænd fra andre lande, saa den snart blev rigets største handelsstad. Ogsaa de andre byer tog til. Olav fik istand glder i byerne; medlemmerne kaldtes gildebrødre, de var pligtige til at forsvare hinanden, til at hevne en broders drab og til at hjælpe en …
IX. Fra foreningens opløsning til freden i Stettin. 87
Efter Fredriks død gik styrelsen efter gammel vedtægt over til rigemes raad.
IX. Fra foreningens opløsning til freden i Stettin. 87
… fik hjælp af idecherne, som sendte grev Kristoffer af Oldenburg med en hær til Danmark. Greven var heldig i den krig, som nu begyndte, og som efter ham kaldes grevens feide; ved midtsommers tid 1534 havde han hele Danmark østenfor Storebelt i sin magt. Men paa samme tid valgte det danske rigsraad hertug Kristian (3) til Danmarks konge; den svenske …
XVI. Tiden efter 1814. 161
… om, at Norge ikke skulde betale mere end 3 millioner. Men ogsaa dette fandt nordmændene at være formeget, og sagen var nær ved at foranledige en tvist mellem kongen og stortinget i 1821. Dette storting besluttede mod kongens vilje for 3dje gang ophævelsen af adelskab og gjorde vanskeligheder ved at godkjende Norges forpligtelse mod Danmark. Kongen tænkte paa i nødsfald …
XVI. Tiden efter 1814. 161
… stafsminister skulde deltage i behandlingen af de udenrigske sager. Og paa samme tid satte odelstinget statsraad Collett under rigsret, bl. a. fordi han af statskassens overskud havde anskaffet to dampskibe, som ikke var bevilgede. Over alt dette blev kongen saa fornærmet, at han lod stortinget opløse i utide, og da det 4de novbr. 1827 hændte, at der i Kristiania teater …
X. Fra freden i Stettin til freden i Kjøbenhavn. 105
… Polen samt fyrsterne i Sydtyskland, især Baiern. Kongen af Frankrige var katolsk, men hjalp dog protestanterne, da han frygtede keiserens og Spaniens overmagt i Europa. Denne krig udbrød i Tyskland i 1618 (tretiaarskrigen»), og var længe uheldig for protestanterne. Vaabenstilstanden mellem Sverige og Polen udløb 1621, og da Sigismund ikke vilde slutte fred, gik Gustav over Østersjøen, vandt Riga og …
X. Fra freden i Stettin til freden i Kjøbenhavn. 113
Kurfyrsten i Brandenburg, Fredrik Vilhelm den store, maatte tage Karl Gustavs parti, og begges forenede hære slog 1656 aldeles Johan Kasimirs langt større hær i det tre dage lange slag udenfor Varschau.
XII. Danmark og Norge i fredstiden 1720—1807. 139
Det var især ved Øernstorffs virksomhed, at Danmark og Norge holdt sig udenfor de krige, som dengang førtes i Europa; en kort krig med Spverige i 1788, da en hær fra Norge trægte ind i Bohuslen, blev snart endt, og under revolutionskrigene mellem Frankrige og de andre stormagter trivedes den dansk-norske handel og skibsfart bedre end nogensinde.
XII. Danmark og Norge i fredstiden 1720—18o07. 141
… 1798) Danmarks historie; i Kjøbenhavn stiftedes videnskabernes selskab (1742). I det hele taget trivedes videnskab og digtekunst, efterat trykkefriheden var indført i 1770; men de europæiske rørelser, især den franske revolution, gjorde regjeringen mistænksom og drev den til at anvende haarde midler mod de frisindede forfattere. De, som først og haardest blev rammede af trykkefrihedsanordningen (1799), var Peter Andreas Heiberg …
XV. Norge og Sverige i 1814.
… havde kongen sendt sin fætter Aristtan Fredrik ¹ til Norge som statholder; han havde ved sit venlige og omgjængelige væsen vundet stor hengivenhed, og alle, som vilde modstand mod Kieler-freden, samlede sig nu om ham. Han negtede at nedlægge sin magt og vende hjem til Danmark, og da han overalt i landet fandt, at det var folkets ønske at værge …
XV. Norge og Sverige i 1814. 155
… Napoleon endt, og stormagterne havde lovet Karl sohan at tvinge Norge til at give sig under Sverige. I juni kom sendemænd fra alle stormagter til Norge «for at bringe Kieler-freden i udøvelse” Kongen sagde sig villig til at sammenkalde et storthing, som skulde forhandle derom; men da sendemændene forlangte, at nordmændene skulde overgive sig til den svenske konges naade og …
X. Fra freden i Stettin til freden i Kjøbenhavn. 103
Kristian førte tre krige, men kun den første var heldig (Kalmar-krigen 1611—13).
X. Fra freden i Stettin til freden i Kjøbenhavn. 105
IX. Fra foreningens oplysning til freden i Stettin. 91
Farligst af alle oprør var dog den saakaldte Dacke-feide i Smaaland (1542—944) under en fredløs bonde MNils Dacke, som fik hjælp af Kristian d.
IX. Fra foreningens oplysning til freden i Stettin. 91
… til nogle tyske fyrstedøtre. Tilsidst blev han gift med den vakre Karin Mansdatter, datter af en svensk underofficer. Mellem disse konger kom der snart til en ødelæggende krig (den nordiske syvaarskrig 1563—70). Kong Erik havde svaret paa den danske udfordring ved at tage det danske og norske rigsvaaben op i det svenske vaabenskjold. Dertil kom ogsaa andre grunde. Erik havde …
X. Fra freden i Stettin til freden i Kjøbenhavn. 109
… snart efter og slog en dansk flaade, og svenskerne var nu ogsaa herrer tilsæs:) Kristian 4 maatte ) I Norge førtes en grænsekrig, som efter statholderen annibal Sehested kaldtes Hannibals-feiden. Han gjorde flere indfald i Sverige, men duede ikke som hærfører; mest udmærkede sig presten Ajeld Stuö, som i sin ungdom havde været soldat i udenlandsk tjeneste og under krigen …
Jeg har foretaget en omordning af stoffet, idet jeg ansaa det rigtigt at lade det komme tilsyne i ordningen, naar det ene rige gjennem længere tidsrum eller vigtigere begivenheder greb ind i det andet eller de andre, medens man i andre lærebøger saavidt muligt udenfor tidsrummet 1397—1523 — har skilt rigernes historie ad og derved har maattet gribe til hyppige …
XVI. Tiden efter 1814. 163
det rigtigst ikke længer at indsætte svenske statholdere i Norge; i 7 aar stod embedet ubesat. Efter juli-revolutionen (1830) blev mere frisindede forfatninger indførte i Frankrige og andre lande; derfor kom der ogsaa mere bevægelse i Norge, der stiftedes nye frisindede aviser i Kristianiay yngre mænd kom ind i det offentlige liv og i stortinget, og medens der hidtil mest …
XVI. Tiden efter 1814. 167
Kongen holdt sig udenfor de store krige i Europa, og medens Karl sohan havde støttet sig til Rusland, nærmede Oskar sig til «vestmagterne» (England og Frankrige); med dem sluttedes under Krim-krigen novemlertrakfaten (1855), som lovede vestmagternes hjælp, hvis SverigeNorge blev angrebet af Rusland.
I. Norge 1047—1319.
Norge deltes i 4 lagdømmer med hver sin lov: a) Frostatings-lag, som bestod af Haalogaland (Nordland), Namdalen, de 8 fylker i Trondhyem eller …
VIII. Foreningens opløsning 1448—1523. 83
… kaar paa de danske æer, forbød kongen «den onde og ukristelige skik at sælge de stakkels børn og kristne mennesker som umælende dyr. Paa Kristians tid begyndte som bekjendt reformationen 1517; Kristian bad sig sendt en lærer fra Sachsen, og allerede 3 aar, efterat Luther var traadt frem, prækede Martin Reinhardt hans lære i Kjøbenhavn; men de katolske prester gjorde …
XV. Norge og Sverige i 1814.
… Regenten lod holde en almindelig bededag i alle landets kirker, og ved denne leilighed gjorde alle mand ed paa at forsvare Norges selvstændighed; derpaa udskrev han valg til rigsforsamlingen paa Eirdsvold, som samledes rode april. Det var 112 mand, over halvparten embedsmænd. Mæaderne holdtes i en sal i Eidsvold jærnverks hovedbygning?). ) Han var søn af arveprins Fredrik (s. 139) …
II. Norge 1047—1319. 43
Det kom til et sjøslag mellem Erling og Haakon ved øen Sekken i Romsdalen; her faldt Haakon 1162.
I. De nordiske riger til midten af 11te aarh. 23
… Medens Haakon jarl raadede over Norge, var det gode aaringer i landet og god fred indenlands mellem bønderne; derfor var jarlen en lang tid godt likt. Men senere, efter Jomsvikinge-slaget, blev han stolt og vellystig; derfor blev bønderne misfornøiede med Haakon og tilsidst gjorde de opstand mod ham. Der var nemlig en mægtig bonde i Guldalen, ved navn Orm lyrgja; …
I. De nordiske riger til midten af 11te aarh. 31
Kong Olav hug til Tore hund tvers over axlerne; men sværdet bed ikke, og det var, som om der stod støv af rensdyrkoften Kongen sagde da til Bjørn stallare: «Slaa du hunden, som ikke jærn bider paa» -– Bjørn vendte øxen om i haanden og gav Tore et slag med øxehammeren saa haardt, at han ravede; men strax efter stak …
XIV. De nordiske magter i de napoleonske krige. 151
… 3 maaneder fransk krigsminister, og vægrede sig ved at deltage i Napoleons statskup. Han udnævntes af keiser Napoleon i 1804 til marschal af Frankrige, deltog med hæder i slaget ved Austerlitz og blev i 1806 fyrste af Ponte-Corvo (i italien); han var samme aar med i slaget ved Jena, men kom i unaade efter slaget ved Wagram, da han vovede …
XI. Fra freden i Kjøbenhawn til sluten
Den 8de juli 1716 vandt han sin store seier i Dynekilen; 44 skibe med 60 kanoner bleve dels tagne, dels brændte eller sænkede; ikke et eneste svensk fartøi blev reddet, og allerede den næste dag havde kong Karl begyndt sit tilbagetog til Sverige.
I. De nordiske riger til midten af 11te aarh. 31
… mere fra Olav. Olav gik da i forbund med sin svoger, den svenske konge Anund Jakob, og gjorde anfald paa Danmark; i førstningen var de heldige, og i slaget ved Helgeaa (1026) reddedes Knut med nød og neppe ved sin svoger Ulv jarls hjælp. Men i 1028 gjorde Knut et stort tog til Norge; i Aidarös blev han tagen til …
XI. Fra freden i Kjøbenhawn til sluten
… vandt fremgang i Finland. En dansk hær paa 16,000 mand landede i Skaane; men statholderen her Magnus Stenbock samlede en hær fra Skaane og omliggende landskaber og slog de danske ved Helsingborg (1710); kort efter maatte de danske gaa tilbage over sundet !). Efter det uheldige forsæÊg mod Skaane flyttede Fredrik 4 krigen til de svenske lande i Nordtyskland og …
XIV. De nordiske magter i de napoleonske krige. 151
… i 1804 til marschal af Frankrige, deltog med hæder i slaget ved Austerlitz og blev i 1806 fyrste af Ponte-Corvo (i italien); han var samme aar med i slaget ved Jena, men kom i unaade efter slaget ved Wagram, da han vovede at udtale sig paa egen haand om sine troppers mod. Der var aldrig rigtigt venskab mellem ham og …
X. Fra freden i Stettin til freden i Kjøbenhavn. 107
Ved Liisaen ikke langt fra Leipzig kom det til slag den 6te november 1632.
I. Norge 1047—1319.
… med paa et tog i Danmark, sørgede kongen for, at han blev dræbt. Finn drog da til Danmark og blev kong Svens jarl, men han blev fangen i slaget ved Nisaa og døde kort efter. Kong Harald anlagde byen Os/o ved bunden af Foldenfjorden; did blev den hellige Halvards lig ført og sat paa høialteret i domkirken; derfor førte Oslo …
XI. Fra freden i Kjøbenhawn til sluten
… dog ikke at anfalde svenskerne, hvis tal var svundet ind til 18,000 mand. De manglede alt, endog krudt til kanonerne; alligevel bestemte Karl sig til at gaa løs paa fienden i hans leir, og det kom da til det ulykkelige slag ved Pultdva. Det var tre russere mod hver svenske; Karl var netop syg af et saar, han nogle dage
X. Fra freden i Stettin til freden i Kjøbenhavn. 99
… Sigismund med væbnet magt skaffe sig lydighed og vinde Sverige tilbage for katolikerne, og med en polsk hær landede han i Sverige; men hertug Karl slog ham i et slag ved Stångebro i Østergøtlandt og kongen maatte atter indgaa paa et forlig, love at sende sin polske hær hjem og reise til Stokholm for at indkalde en rigsdag; men istedenfor …
I. De nordiske riger til midten af 11te aarh. 29
… Norge tilbage; det lykkedes ham ogsaa for en tid, som vi skal se. Knut fik tilnavnet den maægtige eller den store. 14. Jarlerne Erik og Svein. Efter Svolder-slaget delte sejrherreme Norge mellem sig; men den danske konge overlod styrelsen i det meste af sin del til Erik jarl og den svenske konge sin del til Svein jarl, saa at jarlerne …
XIV. De nordiske magter i de napoleonske krige. 151
… hæder i slaget ved Austerlitz og blev i 1806 fyrste af Ponte-Corvo (i italien); han var samme aar med i slaget ved Jena, men kom i unaade efter slaget ved Wagram, da han vovede at udtale sig paa egen haand om sine troppers mod. Der var aldrig rigtigt venskab mellem ham og Napoleon. …
IX. Fra foreningens opløsning til freden i Stettin. 95
I fSreden i Stettin maatte Fredrik 2 opgive alle fordringer paa Sverige, og den svenske konge alle krav paa Norge og Danmark, navnlig paa Gotland, og desuden betale en pengesum.
X. Fra freden i Stettin til freden i Kjøbenhavn. 115
… i Kjøbenhavn (1660) Svenskerne maatte opgive Trondhjems-stift og Bornholm, men forøvrigt stadfæstedes Roskilde-freden. Sverige fik kort efter ogsaa fred med sine øvrige fiender paa heldige vilkaar; i freden i Oliva (nær Danzig) med Polen, keiseren og Brandenburg maatte den polske konge afstaa Læflanæ og endelig opgive sine krav paa Sverige, og i freden med Rusland stadfæstedes Stolbova-freden (s. 105). 8*
XIV. De nordiske magter i de napoleonske krige. 149
I 1813 tænkte han paa med en skare «sorte riddere» at gjøre en valfart til Jerusalem; paa Wiener-kongressen gjorde han forgjæves sine krav paa Sverige gjældende, og i 1821 ansøgte han det norske storting om at blive erkjendt som norsk borger.
I. Norge 1047—1319.
Norge deltes i 4 lagdømmer med hver sin lov: a) Frostatings-lag, som bestod af Haalogaland (Nordland), Namdalen, de 8 fylker i Trondhyem eller …
II. Norge 1047—1319- 39
Før Olavs tid var der tre byer i Viken (Tunsberg, Sarpsborg og Oslo) og en i Trondhjem (Nidaros); men han grundede kjøbstaden Bergen (Bjørgvin); der satte mange rige mænd sig ned, og den søgtes flittig af kjøbmænd fra andre lande, saa den snart blev rigets største handelsstad.
XIII. Sverige i frihedstiden og den gustavi tid. 143
… Arvid Horn den mægtigste i rigsraadet; han ledede styrelsen klogt og forsigtig, stræbte efter at have fred med alle fremmede magter og arbeidede med iver paa at fremme industri og handel. Kjøbmanden /onas Alstrømer gjorde sig især fortjent af at skabe den svenske fabrikdrift («Alingsås»). Under grev Horns styrelse fuldførtes den nye svengke lovbog af 1734, som endnu gjælder. Men …
XII. Danmark og Norge i fredstiden 1720—1807. 139
… som udkom i hans tid, gav kun indfødte (danske, norske og holstenere») adgang til embeder i den «danske stat.« I den guldbergske tid udbrød nordamerikanernes frihedskamp; Danmark og Norge havde stor fordel af sin skibsfart under krigen, da de fredelige (neutrale) magters skibe frit kunde fare mellem de fiendtlige landes havne.
XVI. Tiden efter 1814. 161
I 1818 havde nogle engelske handelsmænd smuglet varer ind paa Bodø, og da disse blev beslaglagte og smugleren arresteret, bemægtigede han sig ved list lensmanden, brød pakhusene op og seilede hjem til England; siden klagede han til den engelske regjering, som krævede skadeserstatning, og ved forsømmelighed af udenrigsministeren blev dette indrømmet, og Norge maatte tilslut betale engelskmændene en stor sum …
II. Norge 1047—1319. 43
… de andre biskoper afgjøre, hvem der skulde have riget, naar en konge var død; de behøvede ikke altid at tage kongens søn. Magnus var den første kronede konge i Morge; men saalænge han var ung, styrede Erling skakke for ham. Han havde før maattet love den danske konge Viken for at faa hjælp af ham; da nu Magnus var bleven …
XII. Danmark og Norge i fredstiden 1720-—1807. 135
XVI. Tiden efter 1814. 165
Efter juli-rovolutionen blev ogsaa i Danmark ønsket om folkets indflydelse paa styrelsen saa levende, at Fredrik 6 gav sit samtykke til at indføre raadgivende stænder forsamli 4 i tallet: for øerne, for Jylland, for Slesvig og for Ha Da Fredrik 6 endelig døde i 1839 efter at have styret i 55 aar, blev hans fætter Aristian 8 konge (Kristian Fredrik …
XIII. Sverige i frihedstiden og den gustavi tid. 143
Kjøbmanden /onas Alstrømer gjorde sig især fortjent af at skabe den svenske fabrikdrift («Alingsås»).
En bonde havde sædvanlig en eller flere fræle, som var ufrie mænd og for det meste krigsfanger; dem kunde ejeren sælge eller bytte bort eller dræbe, om han vilde.
VIII. Foreningens opløsning 1448—1523. 75
Kongens nye landvindinger nødte ham til at paalægge nye skatter; over dem blev man især i Sverige utilfreds og kaldte ham for en «bundløs pung» Medens Kristian var fraværende paa et tog i Finland, udbrød det uroligheder i 1463; «da fulde ham de svenske fra, og de hented konung Karl til lande,» som det staar i rimkræniken.
VIII. Foreningens opløsning 1448—1523. 79
om handelen i Norge, og vilde hjælpe de norske byer frem; han fik derfor hollænderne til at kappes med tyskerne om handelen, og for at hjælpe de norske byer forbød han tyskerne at handle med bønderne paa landet; al fømmerhandel paa østlandet skulde gaa gjennem byerne.
XII. Danmark og Norge i fredstiden 1720—18o07. 141
… ud af forbundet. Efter denne korte strid fik vi atter fred i 6 aar, til 1807. Rg Vht 2⁰097 en Ælmen" h Slaget paa Kjøbenhavns red 2den april 1801. 6. Litteratur. Efter Holberg fremstod der ingen saa fremragende mand i den dansk-norske literatur, og i ingen af de retninger, han havde virket i, fandt han jevnstore efterfølgere: Paa det danske …
XII. Danmark og Norge i fredstiden 1720—18o07. 141
1764 + 1826); men i aaret 1802 fremtraadte den unge Adam Oehlenschlåger (f. 77 t, 1850), og han overgik snart sine forgj Med hans «Haakon jarl» og «Pl, hans «Nordens guder» og vadd hde den dansk-norske litteratur sin høieste fuldkommenhed.
II. Norge 1047—1319. 53
Den norrøne literatur er skrevet i det norrøne eller oldnorske sprog, som taltes i Norge og paa Island, og det meste og bedste er skrevet paa /sland.
I. De nordiske riger til midten af 11te aarh. 5
… aaringer og fred. Tre gange om aaret holdtes store offerfester: vinternats-blot ved midten af oktober, midvinters-blöt eller jule-blõt i midten af januar og sommerblot i midten af april Haavene var fredhellige; inden deres vægge og paa deres grund maatte ingen voldsom handling foretages; den, som krænkede helligdommen, blev fredløs. 2. Ældre riger i Norden. Folkene i Sverige og Danmark blev …
X. Fra freden i Stettin til freden i Kjøbenhavn. 111
XIII. Sverige i frihedstiden og den ianske tid. 145
… i det forstyrrede pengevæsen. Agerbrug, kunstflid og handel tiltog, og for at beskytte Sveriges sjøfart sluttede kongen den vælnede neutralifet med Rusland og Danmark (s. 140). Gustav gjorde meget for videnskab og kunst; selv var han veltalende som faa, og som forfatter har han ogsaa udmærket sig. Han stiftede to lærde selskaber i Stokholm, vulferhets-akademien og svenska akademien; ligesaa stiftede …
XI. Fra freden i Kjøbenhawn til sluten
XI. Fra freden i Kbhvn. til sluten af den store nordiske krig. 117 kongeloven, som gav kongen aldeles windskrænket magt; det eneste, som ufravigelig blev paalagt ham, var, at han skulde høre til den lutherske kirke, at han skulde bo i riget, og at han ikke maatte dele sine lande. Kongeloven blev i lang tid holdt hemmelig; den kom ikke …
Endelig har jeg udskilt mange overflødige navne og meget uvæsentligt stof for at vinde plads for hvad jeg ansaa for væsentligere, idet jeg havde for øie baade hvad man burde kræve af elever i 15—16 aars alder og hvad middelskolens plan som tildels afsluttende undervisningen fordrede ).
I. De nordiske riger til midten af 11te aarh. 3
… op igjen og gaar da glade sammen til drikkelag. Oden har en hest med 8 fødder, Sleipner, og et spyd, Gungner, som træffer alt det, han sigter paa. Odens hustru hedder Frigg, deres søn er den stærke 76r,; naar han kjører over himlen i sin kjærre, tordner det Han er altid i strid med troldene og bruger da sin gode …
I. De nordiske riger til midten af 11te aarh. 5
De fyldte drikkehorn gik omkring, og man drak først Odens horn til seir og magt, derpaa Mjcrds og Fræts for gode aaringer og fred.
XV. Norge og Sverige i 1814.
… var folkets ønske at værge landets selvstændighed, holdt han paa Eidsvold et møde med de mest ansete embedsmænd paa østlandet for at drøfte, hvad der skulde gjøres (embedsmandsmødet paa Erdsvold 16de februar). Prinsen havde troet, at han som nærmeste tronarving nu burde lade sig udraabe til norsk konge; men mødets medlemmer, især professor Georg Sverdrup, overbeviste ham om, at, da …
VII. Foreningen mellem de tre riger
… endelig istand 1435, da hansestæderne eilers truede med at hjælpe de oprørske svenske; hansestæderne fik sine gamle handelsrettigheder fornyede, og grev Adolf af Holsten beholdt hertugdømmet Slesvig. 2. Erik afPommern afsættes. riks uheldige krig og hans slette styrelse vakte misnøle mod ham i alle tre riger. Allerede Margrete havde mod folkenes vilje villet sammensmelte de 3 riger og folk til …
I. De nordiske riger til midten af 11te aarh. 3
Zyr er en modig og djærv gud, som tapre mænd paakalder; han er enhaandet, thi ulven Fenre bed hans høire haand af.
I. De nordiske riger til midten af 11te aarh. 19
Øivind skaldespilder digtede en herlig sang om kong Haakons fald, som blev kaldet Haakonarmaaly; her siges i et vers: Ubunden mod jordens folk Fenres-ulven vil fare (d. e. verden vil gaa under), førend i Haakons øde spor jevngod konge kommer.
I. De nordiske riger til midten af 11te aarh. 5
Svealands konger boede ifølge sagnet i Upsala og kaldtes Fnglinger, fordi de troedes at stamme fra Yngve eller Frøi.
I. De nordiske riger til midten af 11te aarh. 3
… Mord raader for vind og sjø og deler rigdom ud blandt menneskene, hans hustru er ski-gudinden Skade; hans søn er Frai, som raader for godt aar, og hans datter Frøia er kjærlighedens gudinde. Zyr er en modig og djærv gud, som tapre mænd paakalder; han er enhaandet, thi ulven Fenre bed hans høire haand af. Baldr er god og vis; …
XIII. Sverige i frihedstiden og den ianske tid. 145
… mandskab svor ham troskab; raadet, som netop var samlet, blev fængslet og ligesaa møssornas hovedmænd. Inden to timer var Gustav herre over hele Stokholm, og uden mindste blodsudgydelse var statskupet fuldført. To dage efter kaldte han stænderne sammen paa rigssalen; klædt i kongeligt skrud holdt han her fra tronen en tale, som vakte det største bifald, og han oplæste derpaa …
II. Norge 1047—1319. 41
Sigurd foretog ogsaa et korstog til Sverige og kristnede Smaaland (Kalmarledingen).
XV. Norge og Sverige i 1814. 157
han at godkjende grnndloven af 17de mai, hvis Norge vilde gaa ind paa en forening med Sverige, og der kom da istand en overenskomst (konventionen i Moss 14de august): Karl Johan erkjendte foreløbig Eidsvolds-grundloven, mod at Kristian Fredrik lovede at sammenkalde et søorfing til at underhandle om forenings-vilkaarene, og strax at nedlægge sin magt og frasige sig den norske krone; …
I. De nordiske riger til midten af 11te aarh. 13
Da saa kong Harald drog hjem, skulde han have en prest med for at forkvnde kristendommen i Danmark; valget faldt paa den gudfrygtige munk Ansgar. Han virkede ogsaa en stund i Slesvig, indtil kong Harald igjen blev fordrevet.
I. De nordiske riger til midten af 11te aarh. 3
Oden har en hest med 8 fødder, Sleipner, og et spyd, Gungner, som træffer alt det, han sigter paa.
V. Danmark 1047—1375. 65
… Dagmar fra Bøhmen og siden med den stolte Bærengaria fra Portugal. Berengarias sønner Erik, Abel og Kristoffer blev derpaa den ene efter den anden konger i Danmark. I Valdemarernes tid grundlagdes en adelsstand; kongerne gav dem, som vilde gjøre ryttertjeneste, jordegods og skattefrihed, og disse rettigheder blev efterhaanden arvelige («herremænd» eller eriddersmænd»). Derimod gik almuens rettigheder ) Efter Absalons opfordring …
I. De nordiske riger til midten af 11te aarh. 5
Svealands konger boede ifølge sagnet i Upsala og kaldtes Fnglinger, fordi de troedes at stamme fra Yngve eller Frøi.
nordmanden Olav Engelbrektssøn, som strax reiste til Rom for at blive godkjendt af paven.
Vort fædreland fik navnet Mörvegr eller MNöregr, det vil sige nord-veien eller nord-landet.
i Sverige ved Upsala,
Dannarks
Bokfamilien Siegwart Petersen: Norges historie (mindre og større utgave)