Se boka hos NBRAorges, Sveriges og Danmarks 5Histøorie Middeslskolen. Af A. E. Eriksen, g cand. mag. NB Rant pepotblblitk Kristiania. P. T. Mallings Forlagsboghandel. 1872.
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes › 5. Folkungerne i Norge.
Tilbageblik. Vort Fædreland viser sig i dette Tidsrum i sterk Tilbagegang.
… Død ved at fælde Kong Ella. Af Lodbrokssønnerne blev Bjørn Jernsi de Konge i Sverige, Sigurd Orm i Øie i Danmark, og deres Efterslegt styrede længe disse Lande. Ønglingekongerne i Norge. Da Ingjald Illraade var fældet i Upsala, flygtede hans Søn Olav til det Landskab, som siden hed Vermeland, brændte Skovene og ryddede Bygderne; derfor fik han Tilnavnet Tretelgja (Træhuggeren). …
Til de norske Kongers Rige hørte i denne Tidsalder store Landstrækninger, der senere er komne under andre Stater, nemlig: Baahuslen, Jemtelanv og Herjedalen, der nu er svenske.
de for da dels i Vesterviking over Nordsøen og hjemsøgte Frankrigs, Englands, Skotlands og Irlands Kyster, dels i Østerveg til Landene om Østersøen.
De for da dels i Vesterviking over Nordsøen og hjemsøgte Frankrigs, Englands, Skotlands og Irlands Kyster, dels i Østerveg til Landene om Østersøen.
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes › 2. Rigets Opløsning og Gjenopreisning.
… paa Stortorvet. 2 Biskoper, en Mængde Adelsmænd og Borgere, ialt 82 Personer, henrettedes den første Dag; Myrderiet fortsattes de næste Dage baade i og udenfor Hovedstaden. Denne forfærdelige Udaad kaldtes det stokholmske Blodbad og skaffede Kongen blandt Svenskerne Navnet «Kristjern Tyran». (1520). Kongen haabede ved det stokholmske Blodbad at have kuet enhver Bevægelse blandt Svenskerne. Men han bedrog sig. Med …
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes
… kom forklædt som Oxehandler til Lübeck og derfra til Sverige. En Tid levede han skjult paa sin Faders Gaard Revsnæs. Medens han var der, fik han høre om det stokholmske Blodbad; hans Fader var blandt de henrettede, hans Moder og Søstre var fængslede, og en Pris var sat paa hans eget Hoved. Fuld af Sorg og Harme besluttede han at …
… anseede Sysselmænd, der ogsaa havde at paase Rettens Pleie. Vore Forfædre var besjælede af en sterk Frihedssans; at taale noget Tryk troede de den frie Mand uværdigt. Kamp og Vikingetog var deres Lyst. Men de skaanede den svagere, og Kvinden behandledes med Agtelse. De var haardnakkede i Fiendskab og trofaste i Venskab. Gjestfrihed var et sterkt udpræget Træk i deres …
Desto vigtigere var det, at der gaves Folk, som i Hukommelsen bevarede Lovene, Fortællinger om Konger og Helte og de gamle Kvæder; de sidste handlede om Æserne og den gamle Heltetid og glemtes heller ikke af de kristne Nordmænd.
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes › 5. Folkungerne i Norge.
Egteskabsforbindelser blandede Høvdinge-Ætterne, ikke faa svenske geistlige fik efter den store Mandedød Ansættelse i Norge, og selv Sproget paatryktes Merker af Unionen.
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes
Byernes samlede Folkemængde ved 1660 har antagelig udgjort 25–30,000 Mennesker.») Dette er vistnok ikke meget, men dog mange Gange mere end ved Reformationen, og Borgerstanden var nu Landets egen, nye Erhvervskilder aabnede og Udsigterne til videre Fremgang lyse.
I 1814.
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes › 5. Folkungerne i Norge.
… i denne Forbindelse. Gradvis synker det dybere i Ubetydelighed, indtil forandrede Forhold kom den Nationen iboende Livskraft til Hjelp, og det igjen lysnede op mod den Dag, der oprandt i 1814. Sverige indtil Kalmar-Unionen. Geografisk Oversigt. Sverige bestod af Svealand (Svitjod) og Gøtaland, adskilte ved store Skovstrækninger. I Svealand var det vigtigste Landskab Upland, Nord for Mælaren. Her var den …
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes
… han 1559, 78 Aar gammel, efter 27 Aars Fangenskab. Erkebiskop Olav og Kristjerns øvrige Tilhængere i Norge maatte ydmyge sig for Fredrik og betale f Bøder for sit Frafald. Grevens Feide. Da Fredrik 1 efter en tiaarig Regjering døde 1533, var Rigerne kongeløse i nogle Aar. Adelen vilde have Fredriks ældste Søn, Hertug Kristian til Konge; men han var ivrig …
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes
… men først efter et Aars Beleiring, da Hungersnøden havde naaet en forfærdelig Høide, overgav Kjøbenhavn sig. Grev Kristofer forlod Landet; men Ambrosins Bogbinder berøvede sig selv Livet (1536). Norge under Grevens Feide. Begge de danske Partier havde søgt at vinde Norge for sig; men Erkebiskop Olav, der var den fornemste i Rigsraadet, raadede til at oppebie Udfaldet af Striden. Den …
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes
… Agerdyrkningen var paa Grund af Bøndernes Ufrihed i Forfald, og Kvægavlen stod saa lavt, at det fede Danmark maatte indføre Smør og Ost fra Holland. Fredrik 4 (1699—1730). Den store nordiske Krig. Den unge Konge havde Tvistigheder med sin Fætter, Hertugen af Holsten-Gottorp, der ogsaa hed Fredrik 4. Han rykkede ind i Gottorp. Men Hertugen fik Hjelp af den tredje …
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes
IV figt over større Partier af Historien og Indblik i disses indbyrdes Sammenhæng. Disse «Tilbageblik» er væsentlig af kulturhistorisk Indhold og kræver paa Grund af det tungere Stof (og tildels Sprog) nogen større Modenhed hos Discipelen. De er derfor saaledes anbragte, at de, om Læreren maatte finde det hensigtmæssigt, uden Skade for stilli h ved den forfte Gjennemlæsning kan forbigageg …
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes › 2. Rigets Opløsning og Gjenopreisning.
De idelige Krige ødelagde Landet og bragte Kongerne til de ulykkelige Pantsættelser, der blev Danmarks Fordærvelse.
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes
Man havde ikke Midler til at læge den ødelæggende Krigs Saar.
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes
… Handelstvistigheder; Karl 9 forbød nemlig andre Nationer at fare paa Lifland, hvorhos han ved at gjøre det nyanlagte Gøteborg til en vigtig Handelsstad formindskede Danmarks Indtegter af Øresundstolden. Saaledes udbrød Kalmarkrigen (1611–13). Kristian indtog Kalmar By og Slot. Den hidsige Karl blev saa opbragt herover, at han udfordrede Kristian til Tvekamp i et grovt Brev, som denne kun besvarede med …
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes › 5. Folkungerne i Norge.
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes
… langt nær ikke maale fig med den oldnorske. De betydeligste Verker er Lovene, Birgittinernes religigfe Skrifter, Riddersagaer og Rimkrøniker. Danmark indtil Kalmar-Unionen. Geografisk Oversigt. Det danske Riges Omraade var i Middelalderen betydelig flørre end nu. Dertil hørte nemlig ogsaa Slesvig, Skaane, Halland og Bleking samt i længere Tid Gotland, gjennem en Del af dette Tidsrum ogsaa betydelige Landstrækninger ved Østersøens …
Den 31 August 1030 mødtes Hærene ved Stiklestad i Verdalen; Bønderne, der var flere Gange saamange, lededes af Tore Hund, den gamle Haarek og Kalv Arnessøn, hvis 4 Brødre var hos Kongen.
2. Norges Velmagtstid.
… Jarls Navn og megen Magt. «For stor Jarl, for stor Jarl, Fostersøn!» sagde Einar, og det viste sig, at han havde Ret. Svein lod sig kaare til Konge. Hvergang Magnus kom til Danmark, maatte Svein flygte, men kom igjen tilbage, naar Magnus var i Norge. Den unge Harald Sigurdssøn, Olav den helliges Halvbroder, var efter Slaget ved Stiklestad kommen til
2. Norges Velmagtstid.
… og Tydskland. Toget varede 4 Aar. Imidlertid havde Øistein hjemme virket godt for Riget, bygget mange Kirker og Klostre, opført Fjeldstuer paa Dovre og faaet Jemteland, som siden Slaget ved Svolder havde hørt til Sverige, til at underkaste sig den norske Konge. Øistein og Sigurd var saa ulige af Sind, at der ikke kunde raade stor Enighed eller Fortrolighed mellem …
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes
Svein egtede Sigrid Storraade og deltog sammen med Svenskerne og den norske Erik Jarl i Slaget ved Svolder, efter hvilket han fik en Del af Norge.
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes
… stundom for Aarhundreder siden, havde skjænket til gudeligt Brug. Hans Tausen blev engang paa selve Prædikestolen angreben af en rlmnan der vilde have sine Fædres Gods tilbage. Medens Reformationens Indførelse i Danmark var vel forberedt, havde Menigmand i Norge kun liden Fovstand paa den. For det første blev derfor Forandringen i dette Land kun en ydre. Kirkens Eiendomme lagdes under …
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes
Reformationens Indførelse rog ogsaa i Sverige til at styrke Adelens Indflydelse paa thi stligh skulde for Fremtiden lyde under den verdslige Magt, og Bisperne ophørte at være Herremændene sidestillede; ved denne Forandring vandt ogsaa den nationale Sag; thi de katholske Prælater havde i de sidste Aarhundreder stadig taget Danmarks Parti mod enhver Frihedsrørelse i Fædrelandet.
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes
… Slegter havde godvillig sluttet sig til Sverre, som Baard paa Rein, der fik Kongens Søster Cecilia tilegte.*) Sverre egtede selv en svensk Prinsesse Margreta. Erkebiskop Øistein forsonedes. Men Borgerkrigene vedblev at hjemsøge Landet; den ene Flok reiste sig efter den anden, især i Viken, hvor altid Sverres Magt havde været mindst befæstet. Desuden kom han i Strid med Geistligheden, da …
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes
Sverige gik med Hæder og Seier ud af begge. Freden til Brømsebro 1645 og Westfalerfreden 1648 skaffede Landets Grænser en betydelig Udvidelse (Herjedalen, Jemteland, Øsel, Gotland …
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes › 2. Frihedstiden og Gustaverne.
Om den kongelige Magt nærede han overdrevne Forestillinger; den franske Revolution og de Frihedsbevægelser, som den førte med sig, hadede han af sit ganske Hjerte, og om Napoleon mente han, at han var det Dyr, som vmtales i Johannes's Aabenbaring; han troede fig selv af Gud bestemt til at tilintetgjøre ham.
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes
… og vandt næste Aar en glimrende Seier i Kjøgebugt, hvor Svenskerne mistede 22 Skibe, men Juel ikke et eneste. – Den norske Hær kjæmpede mandig under Anførsel af dygtige Høvdinger, som Gyldenløve, efter hvem man kaldte Krigen «Gyldenløvefeiden,» og Løvenhjelm. Den første erobrede Byen Marstrand med den sterke Klippefæstning Karlsten, og Løvenhjelm seirede ved Uddevalla. Hele Jemteland indtoges af Nordmændene.
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes
Ole Rømer ( 1710) var udmerket fom Mathematiker; ved hans Foranstaltning blev der indført ens Maal og Vegt over hele Riget, Landeveiene opmaaltes, og Milevæle reistes.
2. Norges Velmagtstid.
Paa den Tid havde Korstogene nys begyndt og Korsfarerne indtaget Jerusalem.
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes › 1. Norge.
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes
Næste Aar tabte han igjen et Slag paa Ilevollene ved Nidaros og flygtede til Danmark; Erkebispen drog til England og udslyngede
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes
Den blodige Syvaarskrig sluttedes ved Freden til Stettin i 1570.
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes
… nye Hovedstad, St. Petersburg. Ved Pultava (1709) sloges Karl og hans Svensker med sit gamle Heltemod, men bukkede under for Overmagten. Slaget ved Pultava tilintetgjorde Sveriges Overlegenbeb i Nord-Europa; i dets Sted traadte nu Rusland »). Medens Karl efter Pultava-Slaget som Flygtning opholvt sig i Tyrkiet, fornyede Polen og Danmark Krigen. ") Om den russiske og polske Krig se Verdenshistorten.
… kunde gjøre dem farlige nok for den Konge, der traadte deres Magt for nær. Deres Betydning voxede, da Lendermands-Værdigheden begyndte at gaa i Arv med Odelen. Kongerne kunde betragtes som Landets rigeste Odelsmænd. De havde sin vigtigste Indtegt af de kongelige Gaarde, hvoraf der fandtes en Mængde Landet rundt. Disse overdroges for en stor Del Lendermændene mod at de underholdt …
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes › 5. Folkungerne i Norge.
Den før saa livlige Søfart og friske Handelsrørelse sank i Dvale, og Udlændinger, der baade havde Kapitalen og Dygtigheden, fik lidt efter lidt Handelen i Hænde.
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes › 2. Rigets Opløsning og Gjenopreisning.
Love gaves for at ophjelpe Kjøbstædernes Handel og fortrænge Hanseaterne; ensartet Maal og Vegt indførtes, og der gjordes det første Forsøg med et Slags Postvæsen.
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes › 5. Folkungerne i Norge.
Det egentlige Folk deltog næsten slet ikke i Statens Anliggender.
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes
I Sverige havde endnu hvert Landskab sin særegne Lov; Bønderne valgte sig for hvert Landskab Lagmænd, der ligesom de norske Herser skulde staa paa Folkets Bedste og forsvare dets Ret mod Kongen.
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes › 2. De ældre Folkunger.
En Række gavnlige Love gaves: Den, der brød Kirkefred, Tingfred, Hjemfred og Kvindefred, straffedes med Fredløshed og mistede sin Eiendom; Jernbyrd afskaffedes, og Begyndelsen gjordes til Trældommens Ophævelse,
… kunde gjøre dem farlige nok for den Konge, der traadte deres Magt for nær. Deres Betydning voxede, da Lendermands-Værdigheden begyndte at gaa i Arv med Odelen. Kongerne kunde betragtes som Landets rigeste Odelsmænd. De havde sin vigtigste Indtegt af de kongelige Gaarde, hvoraf der fandtes en Mængde Landet rundt. Disse overdroges for en stor Del Lendermændene mod at de underholdt …
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes
Indenlandsk Industri og Fabriker søgte man at ophjelpe, men paa en vrang Maade, nemlig ved Enerettigheder og Forbud mod udenlandske Varer.
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes
De norske Kjøbmænd hentede ofte sin Uddannelse i andre Lande, kom derved i nærmere Berørelse med den almindelige europæiskte Dannelse, tilegnede sig større Sprogkundskab og mere Alsidighed end de danske.
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes
… Bønder kun lidet duede til at kjæmpe for sit Land, mest maatte dannes af fremmede Leletropper. Kristian 4 oprettede en staaende Hær, den første siden Tingmannalid. Den sikreste Indtegtskilde blev Øresundstolden, «Danmarks Guldmine,» hvortil Kongen som Herre over begge Sundets Kyster mente at have Ret. I pengeknappe Tider blev den stadig forøget til stor Harme for de andre føfarende Nationer, …
… de fiendske Jøtner byggede de Midgard. Gudernes Bolig i Himmelen kaldes Aasgard. Mellem Aasgard og Midgard byggedes Bivrøst (den bævende Bro d. e. Regnbuen). Guderne holdt Ting ved Asken Yggdrasil; her var Mimes Brønd, hvor det største Mandevid var at hente. Odin var den høieste Aas; han kaldes ogsaa Alfader, Seierfader, Valfader (d. e. Valens eller de faldnes Fader). Han …
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes › 4. De senere Konger af Sverres Æt.
–b han Sans for Dannelse, Videnskab og Kunst. Derhos havde han Lyst til at omgive Kongedømmet med en Glans og Pragt, der kunde svare til dets stigende Betydning. Den fredelskende Konge lod sig det strax være magtpaaliggende at komme til Enighed med Skotterne. Suderøerne og Man afstodes til Skotland mod en Pengesum og aarlig Afgift. I Fred og Ro kunde …
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes
… som ved uskrømtet Gudsfrygt og sjelden Lærdom. Henrik Rantzaun, kaldet den lærde, Johans Søn, var berømt over hele Europa for sin Lærdvm og store Bogsamling og for den Mængde Billedstøtter og Malerier, hvormed hans Gaarde var prydede. End større Hæder vandt Astronomen Tyge Brahe, som Kongen gav Øen Hveen i Øresund; her tilbragte han 21 Aar med dybsindige Granskninger over …
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes
… Især var denne Tidsalder en gylden Tid for den oldnorske Literatur. Skaldekunsten var vistnok i Forfald, selv paa Island. Men desto rigere fremblomstrede den prosaiske Literatur. De fleste Sagaer optegnedes i denne Periode. Af de flere Samlinger af norske Kongesagaer (Flatøbogen, Fagerskinna o. s. …
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes › 4. De senere Konger af Sverres Æt.
Denne Omtale har dog omtrent indskrænket sig til deres blotte Navne og Regjeringsaar, hvilket jeg har fundet det hensfigts.
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes
en Danmarks Historie, den første, der kunde bruges til Almenlæsning Holberg skabte ved sin omfattende Forsattervirksomhed den dansk-norske Literatur fta nyt af, og Sproget har senere kunnet bygge paa det Grundlag, han gav det.
… Bænk var et Høisæde, det ene for Husfaderen, det andet ligeover for den Gjest, han vilde hædre. Væggene var behængte med Sverd, Øxer, Buer, Skjolde og Brynjer. Landet var kun lidet opdyrket. Vældige Skove, endnu urørte af Øren, fyldte store Strækninger. Saaledes afstængtes de indre Bygder mere fra hverandre end nu er Tilfældet. Vandet var den mest benyttede Alfarvei. Derfor …
I. Stormands-Vældet vorer under svage og indbyrdes
Kongen hadede denne overmodige Adelsmand; Dronningen, Sofie Amalie, en tydsk Prinsesse, bar Nag til Ulfeldts Hustru, der ved sine Talenter og Skjønhed satte hende selv i Skygge.
navnkundigste af alle Skjoldunger var Rolv Krake. Han var saa gavmild, tapper og vennesæl, at de gjæveste Helte fra hele Norden kom for at tjene ham. De ypperste var Nordmanden Bødvar Bjarke, Dansken Hjalte og Vøgg. Rolv og hans Kjæmper udførte store Bedrifter, især mod Sveakongen Adils. Men Rolv havde en ond Søster, Skuld. Hun var gift med Rolvs Skattekonge …
… kiløber. Loke staar midt imellem Æser og Jøtner; undertiden er han Gudernes Ven, men oftere deres Fiende. Han er fager af Udvortes, men ondskabsfuld og listig. Lokes Børn er Fenris-Ulven, MidgardsOrmen og Hel. Fenris-Ulven fik Guderne ved List bundet; men den sled i det samme Tyrs Haand af. Midgards-Ormen ligger rundt Jorden. Hel bor i Nivlheim, hvor hun modtager alle, …
… er af Guld, og han kan høre Græsset gro. Brage er Gud for Skaldekunst og hædres høit. Naar man i Gilderne tømte hans Bæger, aflagdes de høitideligste Løfter. Brages Hustru er Idun. – Hød er blind, men sterk. Mod fin Vilje kommer han til at dræbe sin Broder Balder. – Ull er dygtig Bueskytter og kiløber. Loke staar midt imellem …
Norge indtil Kalnar-Unionen.
Først findes der i Norden, især i Danmark og Sydsverige, Levninger af et Folk, som ikke kjendte Brugen af noget Metal.
Rolv og hans Kjæmper udførte store Bedrifter, især mod Sveakongen Adils.