Norges Historie til Brug ved Ungdommens Undervisning

Emner

• Fagstoff

  • Historie

    Generelt11 sider

    Norges Historie ft veug g Ungdommens Undervisning, af Andreas Faye, Sogneprest til Holt. Fjerde forbedrede og forøgede Oplag. Priis 56 ß indb. (asjonasbibljotel Depotbiblioteket «Laurvig 1856. - Forlagt af Joh. Preutz.

    Indledning. Norges ældste Historie er indhyllet i et fast uigjennemtrængeligt Mørke, da vore Fædre, ligesom ethvert Folk i sin Barndom, hverken bekymrede sig om eller besad Midler til at overantvorde deres Bedrifter til Efterverdenen, og Landets afsides Beliggenhed, i Forening med Indbyggernes vilde Raahed, hindrede de sydlige Landes mere dannede Beboere i at erhverve paalidelige Efterretninger om det kolde Nord. …

    Også side 33, side 97, side 107, side 108, side 136, side 176, side 183, side 201, side 236

    I andre bøker og planer

    • Norsk historie17 sider

      Uagtet Norges paalidelige Historie først begynder med Harald Haarfager, har jeg dog i en Indledning meddelt nogle Træk af Sagnhistorien

      … vel har benyttet, men, paa Snorre og Falsen nær, kun elden denne Historie med alle dens Ufuldkommenheder maatte bidrage til n a opvorende Ungbom at vække Sands for hedenfarne Fædres manbige Idrætter, Lyft til at forøge sin Kundstab om Fortids Stordaad, og Kjerlighed til det elskede Fædreneland, vil jeg stedse med e mindes den Tid og den Møie, som dens …

      Også side 1, side 20, side 22, side 64, side 108, side 137, side 176, side 183, side 190, side 195, side 215, side 218, side 223, side 235, side 249

      I andre bøker og planer
    • Norge fra vikingtiden til slutten av dansketiden13 sider

      Kieler-Tractaten 1814

      Norges Regjeringsform har fra Arilds Tid været monarkisk. De mange Smaastater, hvoraf Landet bestod førend det samledes under een Hersker

      Også side 86, side 87, side 93, side 98, side 100, side 102, side 103, side 119, side 176, side 186, side 187

      I andre bøker og planer
    • Nordisk historie7 sider

      IV. Starkadr.

      Her stod Aaret 994 et af de mærkværdigste Søslag, som Nordens Historie har at opvise, hvor, efter en blodig Kamp, Hakon og hans kjekke Søn Eirik vandt en afgjørende Seier.

      IV. Starkadr.

      Ved Geistligheden blev det latinske Alphabeth og Skrivematerialier, bekvemmere end de Stene og Træ, hvorpaa man i Hedenold ristede Runer, først indfort i Norden.

      Også side 65, side 141, side 165, side 180, side 214

      I andre bøker og planer
    • Tidlig nytid

      • Reformasjonen i Danmark-Norge7 sider

        IV. Starkadr.

        Christians Regjering er ogsaa bleven mærkelig ved Indførelsen af den Lutherske Kirkeforbedring, som i Danmark allerede var forberedt under den foregaaende Regjering, men i Norge, med Undtagelse af Bergen, var fast ubekjendt.

        IV. Starkadr.

        177 Herredag til Kjøbenhavn den 20de August 1536 paabød Bispernes Afsættelse og den lutherske Kirkeforbedrings Indførelse.

        Også side 178, side 179, side 190, side 217, side 233

        I andre bøker og planer
    • Befolkning og migrasjon5 sider

      IV. Starkadr.

      Haralds Enevælde havde endogsaa udenfor Norge vigtige Føolger: Mange vare misfornøiede med Tingenes nye Orden; den Kraft og Strenghed, hvormed Harald førte Regjeringeon og overholdt sine Love, tykkedes de Frihed elskende Nordmænd at være Tyrani, hvorfor de fleste gamle Kongefamilier, tilligemed andre storættede Folk, foretraf Udvandring for Underkastelse.

      IV. Starkadr.

      Saadanne Reiser havde stor Indflydelse paa Rordmændenes i og deres Handel.

      Også side 218, side 234, side 236

      I andre bøker og planer
    • Hannibalfeiden2 sider

      IV. Starkadr.

      … en Støtte med den simple Indskrifst: »Her blev Oberst Georg Sinclar skudt den 26de August Anno 1612.» Mangt et Sagn vide Bønderne endnu at fortælle om Sinclairs Færd og »Skottekrigen»») som i ) en Sønnesøn af den S. 161 nævnte Claus Bilde. Han blev for sin Feighed anklaget og dømt til Fængsel, skjønt han søgte at vælte Skylden paa de …

      IV. Starkadr.

      … har fundet en værdig Sanger i Balladen »Hr. Zinelar drog over salten Hav» o. s. v. I den anden svenske Krig, som Nordmændene efter deres Anfører Hannibal Sehested kaldet HannibalFeiden, blev Landet i største Hast sat i Forsvarsstand af denne driftige Feltherre, der understøttet af den duelige og erfarne Krigshøvding og Prest Kield Stub)) ei alene holdt Fienden ude af …

      I andre bøker og planer
    • Historisk årsak og virkning2 sider

      IV. Starkadr.

      Norge havde i dette Tidsrum næsten stedse flere Konger paa eengang, hvis Uenighed foraarsagede blodige Borgerkrige, der svækkede Landet, og ved at forøge Høvdingernes og Geistlighedens altfor store Magt, lagde Spiren til Norges paafølgende Afmagt.

      IV. Starkadr.

      Misforuøielse med flere kongelige Embedsmænd, f. Ex. Henrik Krummedike forenet med Steen Stures kloge Underhandlinger, bevirkede udentvivl denne Opstand, i hvis Spidse stod Knut Alfsson, Befalingsmand paa Akershus.

      I andre bøker og planer
    • Middelalderen2 sider

      IV. Starkadr.

      103 Udsigt over andet Tidsrum. Norge var ogsaa i dette Tidsrum et Arverige, og enhver Kongesøn ansaa sig odelsbaaren til Kongedømmet; men Bønderne tildemte Kongen Riget og en Bonde gav ham Kongenavn. Kongens fornemste Pligter vare at auføre Hær og Flaade, overholde Landets Love, udnævne Embedsmænd, beskytte Kirken og dens Tjenere, og i det Hele styre Landet. De kongelige Indtægter …

      IV. Starkadr.

      Femte Tidsrum, Fra Christian lll til Norges Adskillelse fra Danmark 1537—1814.

      I andre bøker og planer
    • Slaget på Stiklestad2 sider

      IV. Starkadr.

      Fl., rykkede han med en Hær af omtrent 4,000 Mand ind i Værdalen, hvor han ved Stiklastad stodte paa 10,000 Bønder, anførte af Kalf Arnason, hans Svoger Harek paa Thiotta, og Thorir Hund paa Bjarfø, de mægtigste Høvdinger Nordenfjelde.

      IV. Starkadr.

      … grændseløse Ærgjerrighed og det ubøielige Sind, som siden var et Særkjende ved denne Mand, og som lod allerede Olaf forudsige, at i den unge Harald opfostredes en Konge. Citer Slaget ved Stiklastad, hvor han som en Yngling paa femten Aar kjæmpede som Mand, og blev haardt saaret, begav han sig til Gardarike, hvor han blev Høvding for Landværnsmændene. Siden drog …

      I andre bøker og planer
    • Brømsebrofreden1 side

      IV. Starkadr.

      Aaret efter Brømsebrofreden indskibede Oldingen sig for endnu engang at beføge fit kjere Norge.

      I andre bøker og planer
    • Convention (etter felttoget i Sverige i 1788)1 side

      C. von Holstein og den virksomme Biskop Deichmann

      Gustafs personlige Nærværelse og kraftfulde Forholdsregler i Forening med Carls Ubestemthed og den engelske Gesandt Elliots Mellemhandling, reddede ei allene Byen, men frembragte endog kort efter en Vaabenstilstand, der (te Nov.) forvandledes til en Convention, ifølge hvilken de Norske igjen forlode Sverige ).

      I andre bøker og planer
    • Den franske revolusjon1 side

      C. von Holstein og den virksomme Biskop Deichmann

      … Fred, høilket sen ene lig maa tilskrives den fortjente og ædle Peter Andreas Bernstorf, der med mandig Kraft og sjelden Klogskab overholdt en ærefuld Neutralitet, medens den franske Revolution rystede det øvrige Europa. Vel døde denne udmærkede Mand allerede den 30te Juni 1797, men da Statsstyrelsen fulgte hans Anskuelser, bevaredes Freden indtil 1801, da England, misfornøiet over, at de nordiske …

      I andre bøker og planer
    • Den russiske Krig (Sverige, 1741–43)1 side

      C. von Holstein og den virksomme Biskop Deichmann

      Krigen, som førtes med Uheld, vakte i Sverige en Misnøie, der forøgedes ved det forestaaende Valg af en Thronfølger, da Carls Søster Ulrika Eleonora og hendes Mand Frederik I ingen Børn havde fammen.

      I andre bøker og planer
    • Freden i Breda1 side

      IV. Starkadr.

      Følgen heraf var en Krig, som dog næsten ved dens Udbrud blev bilagt ved Freden i Breda 1667.

      I andre bøker og planer
    • Freden til Travendal1 side

      IV. Starkadr.

      … hvilke foraarsagede en Krig, der ved svensk, engelsk og hollandsk Mellemkomst endtes med en hurtig Fred til Traventhal (18de August 1700), hvorved Kongen maatte lade Hertugen beholde Souverainiteten i Schlesvig, og betale 260,000 Ro—lr.

      I andre bøker og planer
    • Grevefeiden1 side

      IV. Starkadr.

      163 den saakaldte Grevens Feide, da Lübeckerne misfornøiede med de Hollænderne indrømmede Handelsrettigheder, erklærede sig for den fangne Christiern , og sendte til Danmark en Hær og Flaade under Anførsel af Grev Christopher af Oldenburg, som blandt Borgere og Bønder fandt saa bittre Fiender af Adelen og saa ivrige Tilhængere af den fangne Konge, at han faft uden Modstand kom …

      I andre bøker og planer
    • Gyldenløvefeiden1 side

      IV. Starkadr.

      Denne Krig, som Nordmændene kaldte den gyldenløvske Feide efter deres Anfører den raske og kjekke Ulrik Frederik Gyldenløve, (Güldenlev) førtes fra norsk Side med Held.

      I andre bøker og planer
    • Kalmarkrigen1 side

      IV. Starkadr.

      Den første svenske Krig, almindeligen kaldet KalmarKrigen, ifra 1611 til 1613) foranledigedes dels ved den svenske Konge Carl …

      I andre bøker og planer
    • Knut Alfssons Mord og det påfølgende opprøret1 side

      IV. Starkadr.

      I sit 21de Aar blev han sendt til Norge for at kue den efter Knut Alfssons Mord udbrudte Opstand, ved hvilken Leilighed han lagde ) B.

      I andre bøker og planer
    • Krabbekrigen1 side

      IV. Starkadr.

      … Krabbe, efter hvilken Krigen siden i Norge blev kaldet Krabbekrigen, tilintetgjorde deres Angreb, medens Jørgen Bjelke, der kommanderede Nordenfjelds, erobrede Jæmteland, som tilligemed Throndhjems- og Bahus-Len ved den roeskildske Fred maatte rømmes!). Saasnart Carl brød Freden ilede den hollandske Gesandt …

      I andre bøker og planer
    • Krigen mellom Eirik og Hansestæderne1 side

      IV. Starkadr.

      Kongens Befaling at anholde alle de med Danmark forbundne vendiske Stæders Skibe, havde paa samme Tid indviklet ham i en farlig Krig med Hansestæderne.

      I andre bøker og planer
    • Krigen mellom Norge og Danmark under Erik Magnussøn1 side

      IV. Starkadr.

      Den igjen med Danmark udbrudte Krig endte omsider, efter at den havde varet henved 28 Aar, ved en Fred til Kjøbenhavn (1309), hvori Hakon til Erstatning for sin omtvistede Mødrenearv erholdt Nørrchallan dels som Eiendom og dels som arveligt Len.

      I andre bøker og planer
    • Krigen mellom Norge og Sverige (1788)1 side

      C. von Holstein og den virksomme Biskop Deichmann

      Under Bernstorfs Statsbestyrelse (1784—1797) blev Norge indviklet i en kort Krig med Sverige, da Gustaf III havde angrebet Rusland, hvis Keiserinde Catharina II ifølge en Overenskomst fordrede, at et Angreb paa Sverige skulde skee fra dansk Side.

      I andre bøker og planer
    • Slaget i Hafurdsfjord1 side

      IV. Starkadr.

      I Hafrsfjord paa Jæderen stødte de fiendtlige Flaader sammen, og der vandt Harald en blodig, men afgjørende Seier (872).

      I andre bøker og planer
    • Slaget i Hjørungavog1 side

      IV. Starkadr.

      … Hakon, som Intet vidste om deres Færd, førend de havde udplyndret Jædern, opbød alle vaabendygtige Mænd, og samlede i Hast en anseelig Flaade, hvormed han mødte sine Fiender i Hjørungavaag?). Her stod Aaret 994 et af de mærkværdigste Søslag, som Nordens Historie har at opvise, hvor, efter en blodig Kamp, Hakon og hans kjekke Søn Eirik vandt en afgjørende Seier. …

      I andre bøker og planer
    • Slaget i Kjøgebugt (Niels Juel)1 side

      IV. Starkadr.

      … Flaaden i god Stand, men døde kort efter Krigens Udbrud, fandt i Søhelten Niels Juel)) en værdig Efterfølger, der ved sine Seire ved Øland, Kolbergerheide og fornemmelig i Kjøgebugt (4de Oectober 1677) indlagde sig og den dansk-norske Sømagt et udødeligt Navn. …

      I andre bøker og planer
    • Slaget paa Kolbergerhede1 side

      IV. Starkadr.

      … Fiendens Hænder. Uagtet han selv var en Olding paa 67 Aar, besteg han dog sin Flaade, seirede ved Listerdyb og kjæmpede som Helt i det frygtelige Søslag ved Kolbergheide paa Femern (den lste Juli 1644) hvor han nær havde fundet sin Bane. Ved den gamle danske Admirak Galts Mangel paa Aarvaagenhed lykkedes det den svenske Flaade at undslippe og forene …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Helgeaa1 side

      IV. Starkadr.

      … den forbindtligste Modtagelse. Da Olaf mærkede, at en Krig med Knut var uundgaaelig, forbandt han sig med sin Svoger Anund Jacob, og udplyndrede Danmarks Kyster, men vendte efter Søslaget ved Helgeaa?») tilbage til Norge, hvor Forrædernes Tal ved Knuts Bestikkelser og Olafs ubesindige Strenghed (Thorir, Kalf Paa Thrandarnes paa Aumd, nu Thrones paa Hindoen i Seie Snorre Cap. 123—128. I …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Holmen-graa1 side

      IV. Starkadr.

      … brænde Oslo. Sigurds og Magnus's Hærjen paa Landets Kyster nødte endelig Brødrene til med forenet Magt?) at angribe deres Modstandere. Ved Holmengraa?) kom det den 13de November 1139 til et Slag. Magnus's Skib blev ryddet, og den sengeliggende Konge gjennemboret af den samme Pil, der traf den trofaste Hreidar Griotgardsson, som bavte taget sin to og tyve aarige Ven og …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Lyrskov Hede1 side

      IV. Starkadr.

      Neppe var Sveinn kommen til Danmark, førend han gjorde sig uashængig og derved nodte Magnus til flere Tog, paa hvilke han ei alene gjentagne Gange bef.irede Sveinn, men ogsaa paa Hlyrskogshede!) 1044 vandt en afgjørende Scier over de mange Gange talrigere Vender, der uden Tvivl vilde hevne sig paa Danmark, fordi Magnus havde ødelagt Jomsborg.

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Nisaa1 side

      IV. Starkadr.

      … Formening, at de Danske ei vilde møde, en stor Del af sine Skibe hjem. Med de tilbageblevne stødte han heel uventet paa en langt overlegen dansk Flaade ved Nisaa (den l0de August 1062). Nogle af Haralds Mænd raadede til Flugt; men den dristige Kriger erklærede, at førend han vilde flye, skulde den Ene falde oven paa den Anden. Kampen, som …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Nordrehov1 side

      IV. Starkadr.

      Efter Kapitain Sehesteds Raad og paa Vagtmesteren Thor Hovlands mandige Opfordring, brød de Norske op ved Midnat, og veiledede ved de Blus, som Anna havde ladet tænde paa Prestegaarden under det Paaskud at varme de forfrosne Soldater, overraskede de Fienden (28de Marts 1716), som dels blev fanget eller nedsablet, dels adsplittet.

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Svarteraa1 side

      IV. Starkadr.

      … men da den duelige Peder Oxe fik Bestyrelsen af Finautferne, og Helten Daniel Ranzau Anfsørselen over Hæren, fik Sagerne et andet Udseende. Ranzan erhvervede sig Udødelighed i Slaget ved Svarteraa i Halland og ved et farligt Vintertog gjennem Smaaland og Gottland, men blev kort efter skudt under Beleiringen af Varberg. Norge, for hvis Forsvar der kun var slet førget; led …

      I andre bøker og planer
    • Slaget ved Svolder1 side

      den niende September Aar 1000 begyndte denne mageløse Kamp

      IV. Starkadr.

      Den niende September Aar 1000 begyndte denne mageløse Kamp, hvori Nordmændene kjæmpede som Helte, men maatte tilsidst ligge under for Fiendens overlegne Magt og den dristige Eirik Jarls urokkelige Mod.

      I andre bøker og planer
    • Stettinfreden1 side

      IV. Starkadr.

      … lod den gaae op i Luer i Jannar 1570 ) Dette var imidlertid den sidste Ulykke, som traf Norge i denne Krig, da Fred kort efter blev sluttet i Stettin (den 13de December 1570) paa følgende Vilkaar: 1) at begge Riger beholdt Ret til at føre tre Kroner i deres Vaaben; 2) at de Svenske skulde tilbagegive de norske Landskaber …

      I andre bøker og planer
    • Trettiårskrigen1 side

      IV. Starkadr.

      … de som did forskikkes (saa vidt muligt) kunde være ved den Formue, at de samme Reise paa deres egen Bekostning og uden nogen Contribution kan gjøre»). Medens Trediveaarskrigen vedblev at rase i Tydskland, nøde Christians Lande den tryggeste Fred, indtil den svenske General Torstenson fra sin Krigssknepkads i Tydskland i December 1643 pludselig brød ind i det uforberedte Danmark, og …

      I andre bøker og planer
    • Verdenshistorie1 side

      IV. Starkadr.

      186 Kongen, uagtet han selv kjæmpede som Helt, blev slagen af den erfarne Feltherre Tilly, og i en Fred til Lübeck (22de Mai 1629) nødtes til at love, at han ei mere vilde blande sig i Tydsklands Anliggender.

      I andre bøker og planer
  • Samfunn og politikk

    • Kunnskap om samfunnsordenen18 sider

      stadsforfatning, Krigsvæsen, Næringsveie, Oplysning

      da han rundt om i Landet tilegnede sig al Odel, og bød alle Bønder at betale Landskyld.

      Også side 26, side 46, side 48, side 53, side 54, side 99, side 108, side 114, side 133, side 165, side 166, side 167, side 186, side 195, side 199, side 214

      I andre bøker og planer
    • Arbeids- og næringsliv10 sider

      IV. Starkadr.

      … ginge ham tilhaande. Landet selv vandt i Sikkerhed og Kraft ved at blive forvandlet fra en Mængde smaa, som oftest indbyrdes uenige Stater, til eet stort Rige. Handelen blev oplivet og Agerdyrkningen fremmet, saavel ved den større Sikkerhed, der nu fandt Sted i Landet, som ved de Love, Harald gav, og med Strenghed overholdt. Indbyggerne i de 28 forskjellige Fylker, …

      IV. Starkadr.

      Handel og Agerdyrkning ophjalp han saavel ved Opmuntringer og Understottelse, som ved hensigtsmæssige Love og disses strenge Overholdelse, hvorved Sikkerhed paa Liv og Eiendom blev almindelig.

      Også side 106, side 183, side 236, side 238, side 239, side 240, side 241, side 242

      I andre bøker og planer
    • Økonomi og arbeidsliv9 sider

      IV. Starkadr.

      … ginge ham tilhaande. Landet selv vandt i Sikkerhed og Kraft ved at blive forvandlet fra en Mængde smaa, som oftest indbyrdes uenige Stater, til eet stort Rige. Handelen blev oplivet og Agerdyrkningen fremmet, saavel ved den større Sikkerhed, der nu fandt Sted i Landet, som ved de Love, Harald gav, og med Strenghed overholdt. Indbyggerne i de 28 forskjellige Fylker, …

      IV. Starkadr.

      Betydeligere var derimod vel Finne skatten, der efter Halogalændingen Othars Vidnesbyrd ydedes i Dyrehuder, Fjer, Fiskeben og Skibstauge.

      Også side 106, side 107, side 166, side 215, side 239, side 240, side 241

      I andre bøker og planer
    • Økonomiske systemer og makt5 sider

      IV. Starkadr.

      Handelen bestod i Varers Ombytning mod Varer eller Metal efter Vegt. Dog brugte man ogsaa myntede Penge.

      IV. Starkadr. › 2) S1

      131 hos Lagmanden ellet Sysselmanden!), og ved Broers og Landeveies Anlæggelse; men den aftog ved den norske Sømagts og Aktivhandels Forfald, samt ved Hansestædernes Forrettigheder og slue Sandelspolitif). Dette mærkværdige Handelsforbund, der gjennem Aarhundreder fik Enehandelen i de nordiske Farvande, opstod i det 13de Aarhundrede, men erholdt førft Benævnelsen af Hanse i det 14de, da den første Confoederationsakt udstedtes i …

      Også side 185, side 239, side 241

      I andre bøker og planer
    • Internasjonale samfunnsforhold4 sider

      IV. Starkadr.

      4) Landøre 2: Told af fremmede Handelsskibe, som besogte Norge.

      IV. Starkadr.

      De Handlende reiste selv med deres Skibe. Ved de hyppige Udenlandsreiser og ved Handel bragtes mange forhen ubekjendte Ting til Norden.

      Også side 116, side 240

      I andre bøker og planer
    • Rettigheter og plikter4 sider

      IV. Starkadr.

      … Byrd og Værdighed.» Til at forfatte den Lov, der kaldes Eidsivalov, og som Almuen udentvivl antog og stadfæstede paa Eidsvold, Oplandenes almindelige Thing, betjente Halfdan sig af kyndige Mænd. Sine Love overholdt han med Alvor. Den kjekke Herjulf Hornabriotr, Kongens Merkismand, maatte rømme Landet, fordi han med et Drikkehorn havde slaaet en Hirdmand ihjel. Saadan Brøde pleiede man i de …

      IV. Starkadr.

      Almuens Samtykke udfordredes ved vigtige Bestemmelser, og at den besad daade Mod og Kraft til selv ved Vaabenmagt at hevde nedarvede Rettigheder, vise noksom de omtalte Begivenheder med Hakon Adalsteins Fostre, Hakon Jarl og begge Olafferne.

      Også side 133, side 182

      I andre bøker og planer
    • Samliv, familie og samfunn3 sider

      IV. Starkadr.

      Nordboens gamle Gjestfrihed og Lyst til svirende Gilder vedblev, som og denne Tilbøieligheds Følger: Drukkenskab, Slagfmaal og Drab.

      IV. Starkadr.

      Flerkoneri og Egteskabsbrud var ei sjeldent. Til egte eller uegte Fødsel blev der kun taget lidet Hensyn.

      Også side 243

      I andre bøker og planer
    • Demokratiske institusjoner og politisk innflytelse1 side

      IV. Starkadr.

      … Ifølge den nøiere Forening, som Norge og Danmark indgik i Bergen 1450, fik Rigsraadet Valgret?); men det norske Rigsraad, som bestor af Erkebispen, Bisperne, nogle ringere Prælater og en Del Verdslige, var hverken erkjendt af Landets ældre Lovgivning eller oprettet ved Folkets udtrykkelige Samtykke. …

      I andre bøker og planer
    • Industrisamfunn1 side

      C. von Holstein og den virksomme Biskop Deichmann

      Fabrikker og Manufakturer fandt i denne Periode næsten ingen Opmuntring, og stode derfor paa et lavt Trin.

      I andre bøker og planer
    • Skole1 side

      C. von Holstein og den virksomme Biskop Deichmann

      Christian IV derimod fremmede Oplysningen i Norge ved at ophjelpe Skolevæsenet, idet han forordnede, »at hver Kjøbstad skulde have en latinsk Skole foruden Skriveskoler for dem, der ikke ducde til at læse Latin ?), og ved at stifste et Gymnasium i Christiania, der til Skade for den norske Videnskabelighed allerede under Frederik IIl blev ophævet?»).

      I andre bøker og planer
  • Litteratur

    Generelt2 sider

    IV. Starkadr.

    Paa hans Foranstaltning blev ei blok en Samling af romantiske Fortællinger efter bretaniske Folkesange overfat fra Fransk paa Norsk, hvilke kaldes Strengleikar; men flere af den samtidige franske Romantiks berømteste Frembringelser som Tristan og Ysold, Ivent, Elis og Rosamunda, bleve frit gjengivne i den fortællende Stil eller i Sagaer, som paa den Tid anvendtes med Mesterskab baade i Norge og …

    IV. Starkadr.

    … ), og som med Rette henregnes til den Tids mærkeligste Skrifter. Mod Slutningen af dette Tidsrum begyndte man i Norge, men fornemmelig paa Island at optegne de gamle Sagn i de saakaldte Sagaer. Flere som Kongesagaerne ere troværdige, andre bleve dels opdigtede, dels oversatte fra Udlandet. En herlig Sagasamling, Fagrskinna, er sandsynligvis forfattet af en Nordmand henved 12252). .«Bogen har …

    I andre bøker og planer

    • Norsk og utenlandsk litteratur i leseopplæringen1 side

      IV. Starkadr.

      Deres Exempel synes ogsaa at have virket paa deres Omgivelser og i det mindste blandt Høvdingerne vakt ei blot Sands for Romanlæsning, men gi for Sagaskrifter og Lovstudiet.

      I andre bøker og planer
  • Geografi

    • Ørken1 side

      IV. Starkadr.

      Dog var det ei blot Fiender som tilføiede Norge Tab; Kongen selv pantsatte »mod Norges Riges Vidskab til de Skotter Orken- og Hetlandsøerne»»).

      I andre bøker og planer
  • Kunst, kultur og håndverk

    • Kunst1 side

      C. von Holstein og den virksomme Biskop Deichmann

      … den lærde Gerhard Schøning sfødt i Nordlandene 1722 * 1780) store Fortjenester, saavel ved sine mange skarpsindige Undersøgelser, som ved sin Norges Historie, 3) Samtidig var den berømte norske Kunstner Magnus Berg født 1666 1739), der fandt en stor Ynder og Beskytter af sin Kunst i den bekjendte Gyldenløve. 2) Et mærkeligt Erempel paa Adelens Hovmod og Hoffets Stivhed er …

      I andre bøker og planer
  • Norsk språk

    • Rune1 side

      IV. Starkadr.

      … Bisperne Sigafried, Grimkell, Rudolf og Bernhard, for Lærdom og Dyder. Ved Geistligheden blev det latinske Alphabeth og Skrivematerialier, bekvemmere end de Stene og Træ, hvorpaa man i Hedenold ristede Runer, først indfort i Norden. Blandt Christendommens gavnlige Frugter, som dog først efterhaanden pedn n hører Afskaffelsen af Fribytteri, Selvhevn, Mangekoneri. Børneudsættelse og megen hedensk Overtro og Raahed, samt Fremspiren af …

      I andre bøker og planer
  • Religion, livssyn og filosofi

    • Religion1 side

      IV. Starkadr.

      109 Hovdbestanddel af den Christendom, som i dette Tidsrum lærtes ei alene i i Norge men over hele Europa.

      I andre bøker og planer
• Ferdigheter og arbeidsmåter

  • Kilder og studieteknikk

    • Utenatlæring2 sider

      læres udenad af de yngre

      C. von Holstein og den virksomme Biskop Deichmann

      … Ved sin »Kjerlighed uden Strømper» og andre vittige Frembringelser har han erhvervet sig et berømt Navn. Siden Holbergs Dage havde intet Digt gjort saamegen Opsigt. Det lærtes udenad og anvendtes allevegne. Han var »Blomsten og Kronen i det 1772 stiftede norske Selskabs Munterhed og Lune, og blev Alles Yndling ved sit elskværdige Væsen og sin Sjels Godmodighed.» Wessels …

      I andre bøker og planer
    • Informasjonsinnhenting og oppslagsbruk1 side

      … Unge; af samme Grund har jeg ei alene forfynet den med flere atoer og Aarstal end man med Billighed kan fordre, at en Skolediseipel skal lære, men og med Angivelse af Kilderne, m saavel kan være Historiøelskeren ( den videbegjerlige Diseipel og selv Læreren nynig. For imidlertid ei at opfylde Bogen meb overflødige Citater, har jeg kun anfort de vigtigste …

      I andre bøker og planer
  • Tenkning, samarbeid og holdninger

    • Forståelse av seg selv og andre mennesker2 sider

      … og Falsen nær, kun elden denne Historie med alle dens Ufuldkommenheder maatte bidrage til n a opvorende Ungbom at vække Sands for hedenfarne Fædres manbige Idrætter, Lyft til at forøge sin Kundstab om Fortids Stordaad, og Kjerlighed til det elskede Fædreneland, vil jeg stedse med e mindes den Tid og den Møie, som dens Udarbeideise har kostet mi Arendal, 22de …

      IV. Starkadr.

      Nordboens gamle Gjestfrihed og Lyst til svirende Gilder vedblev, som og denne Tilbøieligheds Følger: Drukkenskab, Slagfmaal og Drab.

      I andre bøker og planer
  • Vurdering2 sider

    C. von Holstein og den virksomme Biskop Deichmann

    Nye Jordebøger bleve vel forfattede; men den nye Matrikuls Indførelse vakte som alt Nyt hos Enkelte Misnøie, hvoraf Vicestatholder F. Gabel og flere af Deichmanns Misundere og hans og Matrikulkommissionens Fiender benyttede sig for at faae Kongen til igjen at opgive sin Plan.

    C. von Holstein og den virksomme Biskop Deichmann

    Jens Møllers Vurdering af Christian den VI i Mnemosyne 2 og 8 Bind.

    I andre bøker og planer
  • Plan og læremidler

    • Lærebokbruk1 side

      C. von Holstein og den virksomme Biskop Deichmann

      … har store Fortjenester af Nordens Historie, jørgede Rosenkrands med Omhu for Videnskabernes og Oplysningens Fremme. De latinske Skoler bleve omdannede (1739). Lærerne bleve bedre lønnede og dannede og hensigtsmæssige Lærebøger bleve indførte. Samme Aar udkom ogsaa en i flere Henseender udmærket Lov om Almuskolevæsenet og en Forordning om Fremgangsmaaden ved Undervisningen, men da den som alt Nyt fandt megen Modsigelse …

      I andre bøker og planer
• Andre emner

  • Norden7 sider

    1. Odinn.

    Et berømt Navn blandt den Tids Helte havde Halfdan den Gamle, Konge paa Ringarike.

    IV. Starkadr.

    Hans Lig blev i et kostbart Skrin sat paa Klemens Kirkens Høialter, hvor det foregaves at have bevirket mange Undergjerninger ). Olaf blev siden Norges Skytshelgen, og hans Anseelse blev meget stor over hele Norden.

    Også side 63, side 106, side 107, side 180, side 245

    I andre bøker og planer
  • Fenrisulven2 sider

    … selv ere deres Fiender. I Jotunheim myldrer det af kjæmpestærke Hrimthurser; der boer Asernes Arvefiende, den fæle Utgardaloki, og der fostredes Lokis frygtelige Afkom, den uhyre Midgardsorm, den vældige Fenrisulf (Dybets Ulv) og Hel, Niflheims gustne Herskerinde, til hvem alle de Feige, der døe Straadød, komme. u: For med Held at kunne kjæmpe eller med Heder at kunne gaae under, …

    Fenrisulven sønderriver det Baand, hvormed Guderne havde holdt ham bunden paa en øde Holme; Midgardsormen vrider sig i Raseri og søger Land over de vilde Bølger, idet den besudler Luft og Hav med Edder; paa Skibet Naglfar kommer over Havet Jøtunen Hrymr med Rimthursernes Hær.

    I andre bøker og planer
  • Frigg2 sider

    Her byggede de to fagre Sale: Gladheim med Høisæder for Odinn og de 12 fornemste Aser og Vingolf (ennegulvet) med Høisæder for Frigg, Odinns Hustru og Asynjerne (de øvrige Gudinder) Den fornemste Sal i Asgard var Valhøll, Gudernes Gildesal, hvori Odinn bevertede Guder og Einherjarne (de ypperste Helte).

    … i Krig. Paa hans Skuldre sidde tvende Ravne, Huginn og Muninn, og ved hans Fødder hvile tvende Ulve, Geri og Freki. Odinns Svend hedte Hermodr og hans Kone Frigg (Frugtbarhedens Gudinde), der grant kjender, men taus bevarer ethvert Menneskes Skjebne. Thorr (o: den Tordnende), Odinns Søn, den vældigste og sterkeste blandt Guderne. De Døn, som høres, naar han med sine …

    I andre bøker og planer
  • Den sorte død1 side

    IV. Starkadr.

    Nordmændene paa Grønland bleve overfaldne og udryddede af Skrællingerne (henved 1379) og Norge fik sit Banesaar ved den frygtelige sorte Død.

    I andre bøker og planer
  • Forlig til Tunsberg1 side

    IV. Starkadr.

    … besjelede ham; thi for at faae en ny Arvefølge stadfæstet af den indflydelsesrige Geistlighed, i hvis Spidse da den myndige Erkebisp Jon Raude stod, frasagde Kongen sig i Forliget til Tunsberg (1277) al Jurisdietion i geistlige Sager, overfov Bisperne at besætte alle Prestekald, lovede ei at blande sig i Bispernes og Abbedernes Valg, og ei forandre Kirkens Love uden Geistlighedens …

    I andre bøker og planer
  • Forsete1 side

    … Faldne tilhører hende. Hun var gift med Odr; men han foer langt bort. Freyja græder af Længsel efter ham, og hendes Taarer ere det røde Guld. Forseti, Ballders Søn, Retfærds og Endrægtigheds Gud. Han boer i den gyldne Borg Glitnir. Heimdallr, Himlens Vogter. Han behøver mindre Søvn end en Fugl, seer lige godt baade Nat og Dag, og hører Græsset …

    I andre bøker og planer
  • Første Tidsrum fra Harald Haarfager til Magnus den Gode1 side

    IV. Starkadr.

    Føorste Tidsrum, fra Harald Haarfager – Magnus den Gode, 8611035. Indledning. Uagtet Oldtidens Skikke, Seder og Tænkemaade saavelsom Fædrenes krigerske Mod og djerve Frihedssind i dette Tidsrum ingen betydelig Forandring undergik, tiltog dog Landet i Kraft og Cultur, da de mange Smaastater, hvoraf Norge hidtil havde bestaaet, bleve samlede under een Hersker, og Asalæren maatte vige for Christendommen. Begge Dele …

    I andre bøker og planer
  • Harald Blaatands tog til Norge1 side

    IV. Starkadr.

    Harald Blaatands Plyndretog til Norge var uden Følger; men en farlig Dyst fik Hakon at bestaae, da Sveinn Tveskjeg havde besteget sin Faders Throne.

    I andre bøker og planer
  • Hejmdal1 side

    … bort. Freyja græder af Længsel efter ham, og hendes Taarer ere det røde Guld. Forseti, Ballders Søn, Retfærds og Endrægtigheds Gud. Han boer i den gyldne Borg Glitnir. Heimdallr, Himlens Vogter. Han behøver mindre Søvn end en Fugl, seer lige godt baade Nat og Dag, og hører Græsset paa Marken og Ulden paa Faarene at groe. Loki. Han var af …

    I andre bøker og planer
  • Indførelsen af ubunden Trykkefrihed1 side

    C. von Holstein og den virksomme Biskop Deichmann

    … Aar styrede Staten. De fleste af Struenses Forbedringer afskaffedes. Det Meste bragtes tilbage paa gammel Fod. De mange duelige Mænd, som Struensee havde benyttet, bleve atter bortfjernede. Indførelsen af ubunden Trykkefrihed 1770. som havde vundet almindeligt Bifald, ophævedes, og Censuren indførtes paany. Middelmaadigheden gjorde sig igjen gjeldende og trods de rige Indtægter, som tilfløde Statskassen under en blomstrende Handelsperiode steg …

    I andre bøker og planer
  • Innføringen av eneveldet i Danmark-Norge1 side

    C. von Holstein og den virksomme Biskop Deichmann

    Deres Magt var ved det danske Rigsraad saare indskrænket, men blev ved Enevoldsmagtens Indførelse i Danmark, hvilken ved en Act af 7de August 1661 ogsaa blev antagen i Norge, uindskrænket.

    I andre bøker og planer
  • Minérva1 side

    C. von Holstein og den virksomme Biskop Deichmann

    … men ogsaa ved sine Afhandlinger i andre Fag, og ved i Forening med den bekjendte og i Norden yndede Kjøbenhavner Knud Lyne Rahbek at være Medudgiver af det bekjendte Tidsskrift Minerva, virkede denne virksomme, redelige og frimodige Mand hederligen paa sin Tidsalder. Samtidig med ham fremstode Brødrene Claus Friman (født 1746 T 1830) og Peder Friman (født 1752), Hornelens bekjendte …

    I andre bøker og planer
  • Nederlaget ved Rødebro1 side

    IV. Starkadr.

    … drive sine Fordringer igjennem. Med en betydelig Hær rykkede han nu ind i Sverige, hvor han fik saamange Tilhængere blandt de med Rigsforstanderen misfornøiede Adelige, at denne efter Darlekarlenes Nederlag ved Rødebro blev nødt til at underkaste sig (8de October 1497). Da den urolige svenske Adel fandt sig skuffet med Hensyn til den nye Konge, og Folket var misfornøiet med …

    I andre bøker og planer
  • Opstand paa Hedemarken 15081 side

    IV. Starkadr. › 2) HGvitfeld 1094.

    Denne kloge Prælat, der endog var bleven Christiern af hans Fader anvefalet som Raadgiver, blev (1508) beskyldt for at være Medvider i en Opstand paa Hedemarken, der var stilet mod Prindsens Liv, og greben, da han vilde flygte til Sverige.

    I andre bøker og planer
  • Saga (fortellingens gudinne)1 side

    … og der skal Loki ligge i Baand til Verdens Undergang. End fortjene blandt Valhals Guder at nævnes: Vali, bekjendt som Bueskytter; Ullr, færdig i Skiløbning; den tause Vidarr; Saga, Historiens Gudinde; Eir, Lægekunstens Gudinde; Gefiun, hvem alle de Piger, der døe ugifte, tilhøre; Sjøfn, der vender Menneskets Sind til Kjerlighed; Snotra, Sedeligheds Gudinde, og Vør, der overholder Egteskabets og Edens …

    I andre bøker og planer
  • Sigurd Jorsalafarers Død1 side

    … vedkommende Personer, selv om rititen har adskilligt at indvende mod Nogles eti Tilværelse Den øvrige Historie har jeg delt i 5 Tidsrum, uden e nogen ny Periode ved Sigurd Jorsalafarers Død eller Enevolds* Indførelse, da ingen af Delene havde nogen væsentlig Indflydelse paa Norges kn Paa nogle Steder har jeg benyttet mig af Inddelingerne 1, 2, b., hvilke vel stride …

    I andre bøker og planer
  • Sleipne1 side

    Odinn bestiger sin ottefodede Ganger Sleipnir og søger Fenrisulven, men denne aabner sit uhyre Gab og sluger Gudernes Fader, som Vidar dog hevner ved at splitte Uhyrets Gab.

    I andre bøker og planer
  • Trefningen paa Fors1 side

    IV. Starkadr.

    … godt, men efterat denne Helt, der efter et almindeligt Sagn var den Ypperste af alle Lendermænd i Norge, havde sat Livet til i en Træfning med Hakon paa Fors?) (den 7de Januar 1161) sank Ingis Lykkes Stjerne. Han græd som et Barn, da han fik Efterretning om sin trofaste Vens Død, og svor paa Stand at hevne ham, eller selv …

    I andre bøker og planer
  • Tyttebærkrigen (Hans Jacob Arnoldts felttog ved Skibergheden)1 side

    C. von Holstein og den virksomme Biskop Deichmann

    … og Malplaguet, var Minister i Stockholm 1740–43, kommanderende General i Norge fra 1759 til sin Død 1763. Saml. 4, 291. *) Bandlingar rørande Skandinaviens Historia 1, 205. ) Da de Norske laae i Leir paa Skibergheden og der blandt andet fordrev Tiden, eller som Andre sige, maatte opholde Livet med at plukke Tyttebær, kaldte man i Norge Felttoget spottende Tyttebærkrigen.

    I andre bøker og planer
  • Verdandi (norne)1 side

    … alle de Feige, der døe Straadød, komme. u: For med Held at kunne kjæmpe eller med Heder at kunne gaae under, sender Odinn, efterat Skjebnens strenge Møer, Nornerne Urdr, Verdandi og Skulld, have tydet ham Fremtids dunkle Runer, ofte til Jordens Børn Valkyrierne), ved hvis Syn Heltenes Sverdslag falde tungt og Blodet strømmer; thi da lyster mangen Kjæmpe at ride …

    I andre bøker og planer
  • Vaabenstilstanden til Hindsgavl1 side

    IV. Starkadr.

    Han hærjede derfor gjentagne Gange Danmarks Kyster, forenede sig med den danske Konge Erik Glippings Mordere og nodte de Danske til at indgaae en Vaabenstilstand til Hindsgavl paa Fyen, ifølge hvilken Kongemorderne skulde erholde Landefred og deres Gods tilbage, og Eirik sin Modrenearv tilligemed Fæstningerne Hjelm og Hunehals (1295).

    I andre bøker og planer

Personer

• Snorre Sturlason23 sider

  der skal være affattet af den berømte islandske Historieskriver Snorre Sturlason

  Også side 14, side 18, side 23, side 27, side 29, side 33, side 38, side 42, side 43, side 44, side 48, side 59, side 64, side 66, side 78, side 100, side 102, side 108, side 137, side 138, side 245, side 247

  I andre bøker og planer
• Harald Hårfagre13 sider

  Vingulmørk

  Også side 21, side 22, side 24, side 29, side 30, side 32, side 36, side 45, side 53, side 54, side 58, side 60

  I andre bøker og planer
• Margrete I9 sider

  Margreta, som af Anledningen siden fik Tilnavnet Frid-kolla.

  Også side 81, side 92, side 95, side 122, side 126, side 139, side 140, side 142

  I andre bøker og planer
• Olav den hellige8 sider

  Olaf 11 Hellige 1016–1030.

  Også side 48, side 58, side 65, side 68, side 88, side 109, side 177

  I andre bøker og planer
• Christian 3.7 sider

  den afsatte Konges ældste Søn Christian

  Også side 163, side 164, side 179, side 190, side 233, side 238

  I andre bøker og planer
• Olav Tryggvason7 sider

  Olaf 1 Tryggvason 995—1000.

  Også side 42, side 47, side 48, side 60, side 109, side 247

  I andre bøker og planer
• Harald Gille6 sider

  Harald Gille eller Gille-Krist

  Også side 82, side 83, side 89, side 96, side 110

  I andre bøker og planer
• Rudolf Keyser6 sider

  R. Keyser, P. A. Munch

  Også side 3, side 13, side 46, side 60, side 114

  I andre bøker og planer
• Sigurd Jorsalfar6 sider

  Sigurds Cap. 18

  Også side 100, side 103, side 104, side 106, side 110

  I andre bøker og planer
• Erling Skakke5 sider

  Sigurds tiaarsgamle Søn Hakon

  Også side 87, side 90, side 105, side 109

  I andre bøker og planer
• Erling Skjalgsson5 sider

  Erling Skjalgsson

  Også side 43, side 48, side 56, side 58

  I andre bøker og planer
• Frederik VI5 sider

  Den danske Kronprinds Frederik havde talrige Tilhængere blandt Presteog Bondestanden og de kjekke Dalekarle grebe endog til Vaaben og rykkede mod Stockholm for at fremme hans Valg.

  Også side 223, side 226, side 227, side 229

  I andre bøker og planer

Steder

• Norge49 sider

  Norge («Noregr eller Norvegr»)

  Også side 14, side 32, side 35, side 36, side 40, side 41, side 45, side 48, side 64, side 78, side 79, side 85, side 87, side 88, side 100, side 114, side 122, side 124, side 125, side 135, side 139, side 140, side 141, side 143, side 146, side 148, side 152, side 155, side 156, side 163, side 165, side 180, side 181, side 183, side 184, side 192, side 195, side 200, side 207, side 212, side 218, side 225, side 228, side 229, side 230, side 231, side 232, side 236

  I andre bøker og planer
• Bergen33 sider

  Bjørg-vin

  Også side 18, side 73, side 75, side 81, side 82, side 85, side 91, side 94, side 96, side 99, side 101, side 106, side 115, side 125, side 135, side 141, side 143, side 145, side 156, side 158, side 164, side 165, side 168, side 170, side 177, side 179, side 181, side 192, side 200, side 204, side 205, side 220

  I andre bøker og planer
• Danmark26 sider

  de danske Kyster

  Også side 36, side 49, side 53, side 69, side 71, side 87, side 88, side 91, side 139, side 141, side 148, side 151, side 162, side 165, side 167, side 177, side 180, side 183, side 185, side 186, side 187, side 196, side 207, side 215, side 218

  I andre bøker og planer
• Oslo23 sider

  Han har gjørt sig fortjent af Norge ved at anlægge Byen Oslo?)

  Også side 81, side 84, side 101, side 106, side 110, side 115, side 125, side 135, side 140, side 145, side 146, side 154, side 156, side 160, side 161, side 163, side 164, side 168, side 169, side 170, side 184, side 196

  I andre bøker og planer
• Trondheim21 sider

  Nidaros (998)

  Også side 45, side 73, side 75, side 83, side 85, side 88, side 89, side 90, side 93, side 96, side 98, side 100, side 115, side 135, side 147, side 148, side 164, side 167, side 198, side 249

  I andre bøker og planer
• Sverige14 sider

  hvor han ryddede Landet og stiftede et lidet Rige, der fik Navn af Vermaland.

  Også side 38, side 77, side 80, side 140, side 146, side 156, side 167, side 185, side 207, side 217, side 220, side 225, side 227

  I andre bøker og planer
• Båhus festning12 sider

  Bahus

  Også side 105, side 121, side 146, side 152, side 153, side 161, side 168, side 181, side 196, side 197, side 202

  I andre bøker og planer
• Island11 sider

  De fleste af Norges misfornøiede, storættede Familier tyede imidlertid til Island, som før den Tid var næsten ubeboet.

  Også side 43, side 85, side 110, side 124, side 149, side 150, side 185, side 215, side 220, side 225

  I andre bøker og planer
• Akershus slott og festning10 sider

  I dette Tidsrum anlagdes Fæstningerne Akershus og Vargøyjarhus (nu Vardøhus), der allerede omtales 1340.

  Også side 147, side 148, side 153, side 161, side 164, side 168, side 182, side 189, side 214

  I andre bøker og planer
• England10 sider

  England

  Også side 41, side 44, side 45, side 49, side 125, side 187, side 207, side 226, side 237

  I andre bøker og planer
• Grønland10 sider

  Grænland (Nedrethelemarken)

  Også side 43, side 85, side 102, side 124, side 167, side 192, side 213, side 215, side 225

  I andre bøker og planer
• Finnmark9 sider

  de hedenske Bjarmer, som af Frygt for Tartarerne (Mongolerne) vare tyede til Finmarken

  Også side 124, side 192, side 213, side 215, side 220, side 226, side 236, side 240

  I andre bøker og planer