Kort lærebog i historie (verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie) nærmest for folkeskoler i byerne

Emner

• Fagstoff

  • Historie

    Generelt7 sider

    Trris 1 kr. lærebog i historie (verdenshistorie kirkebistorie Norges historie) nærmest for folkeskoler i byerne af A. Kjær ved i i Aød t bartør Tulins Cæ Kristiania I kommission hos T. O, Brøgger 1894

    3. Romerne.

    3. Romerne. 4. Rom i den ældste tid.

    Også side 32, side 48, side 94, side 95, side 102

    I andre bøker og planer

    • Norsk historie15 sider

      C. Revolutioner i Tyskland og Østerrig. 1. I endel

      I 1861 tog Viktor Emanuel titelen «konge af Italien* og gjorde Florents til sin hovedstad.

      C. Ældste samfundsforhold. 1. Oprindelig var der ingen

      2. Landet var fra først af ikke ett rige, men delt i omtrent 30 dele (/yllker), som hver var et rige for sig.

      Også side 122, side 132, side 133, side 134, side 137, side 143, side 144, side 145, side 152, side 154, side 156, side 163, side 165

      I andre bøker og planer
    • Middelalderen12 sider

      … 1) oldtiden, fra de ældste kjendte tider til henved aar 500 e. Kr., da romerriget gik tilgrunde, og kristentommen havde fortrængt hedenskabet i dette rige; 2) middelalderen, til omkring aar 1500 e. Kr., da europæerne gjorde store opdagelser i de fremmede verdensdele, og Luther begyndte sit arbeide for at rense kirkens lære (reformationen); 3) den nyere tid, til vore dage. …

      I. Fortsættelse af keisertiden. 1. Hfter Neros

      … Soldaterne indsatte i lang tid keisere, og det hændte, at de rent ud solgte tronen. Riget plagedes af borgerkrige og ydre krige og alskens andre ulykker. I denne tid fik provinsernes befolkning borgerret. 5. En dygtig keiser, Dioctetién (-tsi), søn af en frigiven slave, gjorde ende paa denne sørgelige tilstand. Han tog al magt fra senatet, og keiseren blev ogsaa …

      Også side 25, side 26, side 57, side 121, side 134, side 136, side 140, side 148, side 170, side 171

      I andre bøker og planer
    • Nordisk historie5 sider

      C. Revolutioner i Tyskland og Østerrig. 1. I endel

      107 22. Italien, Tyskland og Frankrig til 1870. A. Italiens énhed. 1. Italienerne var misfornøiede over, at Wienerkongressen havde delt deres land i saamange smaastater. Den kraftigste af disse var Sardinien. Dets konge Viktor Emanuel og hans minister Carvour (Kavuir) gjorde i 1858 begyndelsen til at samle Italien til ett rige. De sluttede nemlig forbund med keiser Napoleon 3 for …

      D. Haakon Magnussøn den ældre. 1. Efter Erik

      … godhed og fromhed, siden med Berengaria (Bengjerd) af Portugal, hvem folket ikke likte. Han døde 1241. I hans tid skrev presten Saxo en stor Danmarks-historie paa latin. 0. Danmarks forfaldstid (1241—1340). 1. Efter Valdemar Seirs død kom der en sørgelig tid for Danmark. Der var indre stridigheder, og stormændene (adelen) blev voldsomme og uregjerlige. Værst var det under Kristoffer 2. …

      Også side 139, side 140, side 146

      I andre bøker og planer
    • Verdenshistorie4 sider

      Om kulturfolkens derimod lærer ogsaa historien ; verdenshistorien beretter om, hvad der er hændt alle disse folk igjennem tiderne, og viser, hvorledes de er gaaede frem eller tilbage i kultur.

      … at tælle aarene efter visse merkelige begivenheder. Alle kristne folk regner tiden efter Kristi fødsel, fremover efter denne (e. Kr.) og tilbage før den (f. Kr.). 2. Verdenshistorien deles i tre store afsnit: 1) oldtiden, fra de ældste kjendte tider til henved aar 500 e. Kr., da romerriget gik tilgrunde, og kristentommen havde fortrængt hedenskabet i dette rige; 2) middelalderen, …

      Også side 118, skann 180

      I andre bøker og planer
    • Den store nordiske krig3 sider

      C. Ludvig 14's enevælde. 1. Med Ludvig 14 naaede

      … sine undersaatter mod at undertrykkes af adel og embedsmænd, og mange af disse blev af den grund sendt i forvisning til Sibirien. 8. Midt under sit arbeide for landets vel kom Peter i krig med den svenske konge Karl 12 (den store nardiske krig, 1700 --1721). Russerne erobrede i denne krig de svenske Østersjøprovinser, og Peter anlagde der byen 6*

      D. Fredrik 2. Kristian 3's søn Fredrik 2 kom i krig

      Polen, Rusland og Danmark sluttede et forbund mod Karl 11's unge søn og eftermand Karl 12 (1697—11718) for at vinde tilbage, hvad de havde tabt til Sverige. Dermed begyndte en langvarig ufred, den store nordiske krig.

      Også side 152

      I andre bøker og planer
    • Korstogene3 sider

      C. Riddervæsenets ende. Riddervæsenet udartede mod slutningen › 8. Korstogene.

      8. Korstogene. Det første korstog. 1. Det havde længe været en from skik at gjøre pilgrimsreiser til det hellige land. Mens araberne var herrer der, lagde de som oftest ikke pilgrimmene synderlige hindringer i veien. Men da tyrkerne havde erobret Jerusalem (1079), blev det anderledes. De mishandlede og udsugede pilgrimmene saaledes, at de kristne snart følte det som en pligt …

      C. Riddervæsenets ende. Riddervæsenet udartede mod slutningen

      … men han sagde, at han ikke vilde bære en guldkrone paa det sted, hvor frelseren havde baaret en tornekrone. Han vilde kun kaldes den hellige gravs beskytter. * B. Senere korstog. 1. De fleste korsfarere reiste saa hjem igjen, og kongeriget Jerusalem blev derfor udsat for muhammedanernes angreb. Mange mindre tog af korsfarere kom da til hjælp. Blandt dem var …

      Også side 43

      I andre bøker og planer
    • Befolkning og migrasjon2 sider

      D. Trediveaarskrigens følger. 1. Trediveaarskrigen

      … de ækleste ting for at opholde livet, og der var endog dem, som dræbte mennesker for at spise dem. Pest og andre smitsomme sygdomme udbræd, og det gik sterkt tilbage med Tysklands folkemængde. 3. Folkets oplysning gik tilgrunde under krigens rædsler, og uvidenhed og overtro udbredte sig. Mens fremmede magter, Sverige og Frankrig, spillede mester i landet, tabte tyskerne meget …

      C. Ældste samfundsforhold. 1. Oprindelig var der ingen

      Endel af disse gik paa vikingetog; andre tog bolig paa Færøerne, og andre reiste til Island, som lidt før var blevet opdaget.

      I andre bøker og planer
    • De store geografiske oppdagelsene2 sider

      C. Korstogenes følger. 1. Korstogene havde vigtige › 18. De store opdagelser.

      Da tyrkerne fik magten i Asien og æÆgypten, lagde de hindringer iveien for den, og de sjøfarende folk søgte da at finde en anden vei til Indien.

      C. Korstogenes følger. 1. Korstogene havde vigtige

      Da man fandt sjøveien til Indien lang, sagde lærde mænd, at hvis jorden var en kugle, behøvede man ikke at seile mod øst for at komme til Indienn Man kunde komme ligesaa godt frem ved at seile mod vest, og denne vei mente man var den korteste 2.

      I andre bøker og planer
    • Den franske revolusjon2 sider

      … Bach (død 1750) og Hindel (død 1759)]skrev kirkemusik, Mo:art (død 17911 operaer (D) Juan o. fl.) foraden meget andet andet og Peethorn (1770 1827) især musik for instrumenter.16. Den store franske revolution. A. Frankrig under Ludvig 15. 1. Mens flere fyrster mod slutningen af forrige aarhundrede arbeidede for sine folks vel, blev i Frankrig alt ved det gamle. Ludvig 14's …

      … 2. m Kongen maatte gjøre dette, og den öte mai 1789 samledes den i Vcrsailles. Dermed begynder den franske revolution. 3. Nationalforsamlingen bestod af 3 stænder: 300 adelige, 300 geistlige og 600 af borgerstanden. Kongen vilde, hver stand skulde stemme for sig. Men da vilde den talrige borgerstand …

      I andre bøker og planer
    • Kolonisering og avkolonisering2 sider

      D. Filip 2 af Spanien og Nederlandenes frihedskamp.

      De trængte portugiserne ud af handelen paa Indien og stiftede kolonier baade der og i Nordamerika.

      D. Fredrik 2. Kristian 3's søn Fredrik 2 kom i krig

      … norske jurist Kristian Colbjørnsen var den ledende mand. Efter dennes forslag blev stavnsbaandet ophæret, og bøndernes forhold til godseierne blev ordnet paa en retfærdigere maade. Kronprinsen forbød ogsaa slavehandelen i Danmarks kolonier, gjorde meget for folkeundervisningen og virkede i det hele ivrig for landets vel. Han blev derfor meget afholdt. 4. Under krigene i Napoleons-tiden søgte Danmark at holde sig …

      I andre bøker og planer
    • Nasjonsbygging etter 18142 sider

      D. Fredrik 2. Kristian 3's søn Fredrik 2 kom i krig

      Efter dennes forslag blev stavnsbaandet ophæret, og bøndernes forhold til godseierne blev ordnet paa en retfærdigere maade.

      D. Fredrik 2. Kristian 3's søn Fredrik 2 kom i krig › 18. Norge efter 1814.

      18. Norge efter 1814. 4. Karl 14 Johan. 1. Karl Johan blev konge ved Karl 13's død i 1818. Norges tilstand var sørgelig i den første tid efter foreningen paa grund af den foregaaende krig og flere uaar. Storthinget maatte derfor formindske pengesedlernes værdi. I 1816 blev Norges bank oprettet ved tvungne bidrag (sølvskatten), og pengenøden bedredes efterhaanden. 2. Der …

      I andre bøker og planer
    • Norge fra vikingtiden til slutten av dansketiden2 sider

      1. Nordmændene var hedninger til efter aar 1000 e. Kr. og dyrkede guder, som de kaldte æser.

      D. Fredrik 2. Kristian 3's søn Fredrik 2 kom i krig › 18. Norge efter 1814.

      18. Norge efter 1814. 4. Karl 14 Johan. 1. Karl Johan blev konge ved Karl 13's død i 1818. Norges tilstand var sørgelig i den første tid efter foreningen paa grund af den foregaaende krig og flere uaar. Storthinget maatte derfor formindske pengesedlernes værdi. I 1816 blev Norges bank oprettet ved tvungne bidrag (sølvskatten), og pengenøden bedredes efterhaanden. 2. Der …

      I andre bøker og planer
    • Slaget på Stiklestad2 sider

      C. Ældste samfundsforhold. 1. Oprindelig var der ingen

      Hærene mødtes ved Stiklestad, og kong Olav faldt der den 29de juli 1030.

      C. Ældste samfundsforhold. 1. Oprindelig var der ingen

      Efter Slaget ved Stiklestad var han dragen til Konstantinopel og der bleven anfører for den græske keisers garde (væringerne) Han krævede nu halvdelen af Norge af Magnus.

      I andre bøker og planer
    • Verdens og Nordens historie 1750–1850

      • Wienerkongressen2 sider

        D. Tysklands befrielseskrig. 1. Napoleon samlede

        De forbundne fyrster og deres statsmænd skulde nu ordne Europa paany i Wien ( Wiener-kongréssen).

        C. Revolutioner i Tyskland og Østerrig. 1. I endel

        Italienerne var misfornøiede over, at Wienerkongressen havde delt deres land i saamange smaastater.

        I andre bøker og planer
    • Gravhaug1 side

      Gravhauge

      120 jorden og gjemmes i muséerne (oldsager). De findes mest i gamle gravhauge, hvor man ogsaa har fundet rester af lig. Undertiden brændte man de døde; undertiden blev liget lagt i on stor baad eller i et skib, og en gravhaug blev gjort derover. Et par saadanne fartøier (,,vikingeskibe*) er fundne saa godt bevarede, at vi kan se, hvorledes de …

      I andre bøker og planer
    • Historisk sammenheng1 side

      D. Haakon Magnussøn den ældre. 1. Efter Erik

      3. Islændingerne havde megen sans for historie. Der blev skrevet en mængde historiske skrifter (sagaer) paa øen.

      I andre bøker og planer
    • Kalmarkrigen1 side

      D. Fredrik 2. Kristian 3's søn Fredrik 2 kom i krig

      Kristian 4 førte tre krige. Den første var med Sverige (Kalmarkrigen) Det var i denne krig, at den skotske kaptein Sinclair og hans leietropper blev ødelagte ved Kringen (1612) af bønderne (anførere: Lars Gram, Lars Hage og Berdon Seielstad).

      I andre bøker og planer
    • Krimkrigen1 side

      D. Den fransk-tyske krig. 1. Under et paaskud

      Da han angreb Tyrkiet, begyndte Frankrig og England krig imod ham (Krimkrigen).

      I andre bøker og planer
  • Samfunn og politikk

    • Kunnskap om samfunnsordenen5 sider

      C. Ludvig 14's enevælde. 1. Med Ludvig 14 naaede

      … menneskene, hvad der stemte med naturen; hvad der ikke stemte med den, skulde afskaffes. Schweizeren Roussedu (Russåi), som levede i Frankrig, fandt ud, at den hele ordning af samfundet var gal. Alt var godt af naturen; men det menneskelige samfund havde fjernet sig fra naturen. Skulde det blive bedre, maatte det igjen nærme sig til det naturlige. Alle mennesker var …

      94 flyttede ogsaa nationalforsamlingen til Paris; men en hel del af dens maadeholdne medlemmer forlod den nu. 10. I Paris havde folk sluttet sig sammæeæn i politiske foreninger (klubber). En af de voldsomste af disse var jakobinerklubben. Den tvang ofte nationalforsamlingen til at handle efter den store mængdes ønsker. 11. Grev Mirabrau, som var nationalforsamlingens første mand i begavelse og …

      Også side 110, side 128, side 163

      I andre bøker og planer
    • Demokratiske institusjoner og politisk innflytelse4 sider

      D. Perserkrigene. 1. Grækerne var tidlig et sjæfarende

      Athens forfatning blev derfor i denne tid mer og mer demokratiskk Embedsmændenes myndighed blev indskrænket, mens folkeforsamlingen og folkedomstolene fik større magt.

      C. Korstogenes følger. 1. Korstogene havde vigtige

      Dette var begyndelsen til det engelske parlamént (nationalforsamling).

      Også side 76, side 95

      I andre bøker og planer
    • Arbeids- og næringsliv2 sider

      D. Trediveaarskrigens følger. 1. Trediveaarskrigen

      Handelen og andre næringsveie ødelagdes i størstedelen af riget.

      D. Haakon Magnussøn den ældre. 1. Efter Erik › 8. Sverige indtil 1319.

      Han tog sig af handelen og andre næringsveie, og Stockholms opkomst skriver sig fra hans tid.

      I andre bøker og planer
    • «Naturfolk» og «kulturfolk» som historiske kategorier1 side

      Indledning.å. Naturfolk og kulturfolk. 1. Fra geografien ved vi, at menneskeslegten er delt i folkeracer og disse igjen i folkeslag. De sidste er mangfoldige i tal og forskjellige fra hverandre i udseende og sprog og for en stor del ogsaa i levevis, religion og meninger om menneskets pligter. 2. Nogle folk i Afrika lever kun af vilde frugter og de …

      I andre bøker og planer
    • Bolig1 side

      C. Ældste samfundsforhold. 1. Oprindelig var der ingen

      Harald ordnede saa styrelsen i landet. Han fratog bønderne deres odel d. v. s. de maatte betale ham skat af sin jord.

      I andre bøker og planer
    • Rettigheter og plikter1 side

      C. Andre lande. Fra Schweiz udbredte den reformerte › 3. Katolikernes modstand mod reformationen.

      Keiseren maatte give protestanterne fuld religionsfrihed og lige rettigheder med katolikerne.

      I andre bøker og planer
    • Skole1 side

      I. Fortsættelse af keisertiden. 1. Hfter Neros

      Kunde ikke faderen paatage sig undervisningen, blev gutterne sendt i skole.

      I andre bøker og planer
    • Økonomi og arbeidsliv1 side

      C. Fønikerne. 1. Ved Middelhavet nord for filisterne

      boede fønikerne, et semitisk folkk De var det første sjøfarts- og handelsfolk i oldtiden.

      I andre bøker og planer
  • Religion, livssyn og filosofi

    • Religion3 sider

      De vigtigste var mederne i Medien og perserne i Persis eller det egentlige Persien.

      D. Nye riger. Karls store rige blev ikke af lang

      Han blev paa denne maade overbevist om, at der kun var én gud, Abrahams gud, og at han selv var hans profet, som skulde udrydde afgudsdyrkelsen.

      Også side 35

      I andre bøker og planer
    • Valhall1 side

      Til hans bolig Valhall kom de faldne helte.

      I andre bøker og planer
  • Geografi

    • Verdensdel1 side

      C. Elektricitetens anvendelse. 1. Da dansken H. Chr. Ørsted › 29. Opdagelsesreiser.

      Den 5te verdensdel. Efter Amerikas opdagelse blev der fundet endnu en ny verdensdel, nemlig Australien.

      I andre bøker og planer
    • Ørken1 side

      D. Perserkrigene. 1. Grækerne var tidlig et sjæfarende

      Engang hæren led skrækkelig af tørst i en ørken, fandt nogle soldater lidt mudret vand, som de bragte kongen i en bjelm.

      I andre bøker og planer
  • Kunst, kultur og håndverk

    • Kunst2 sider

      J. Aandsliv. 1. I kunst, digtning og videnskab naaede grækerne høiere end noget andet af oldtidens folk.

      C. Renæssancen. 1. Den nye dannelses frugter

      … 1500 skrev Aridst et berømt ridderdigt (,, Den rasende Roland*) om Karl den stores søstersøn Roland. Henimod middelalderens slutning begyndte man i Italien at skrive skuespil. De var efterligninger af de gamle romerske. 3. Paa samme tid skrev man i Portugal og Spanien de første romaner; de handlede om riddere og deres merkelige hændelser og blev meget læste. Men ingen …

      I andre bøker og planer
  • Norsk språk

    • Rune1 side

      D. Haakon Magnussøn den ældre. 1. Efter Erik

      I den hedenske tid brugte man baade i Norge, Sverige og Danmark skrifttegn, som kaldes runer.

      I andre bøker og planer
• Ferdigheter og arbeidsmåter

  • Kilder og studieteknikk

    • Informasjonsinnhenting og oppslagsbruk1 side

      C. Korstogenes følger. 1. Korstogene havde vigtige

      I løbet af faa aar indførtes bogtrykkerkunsten i hele Tyskland, i Italien, Spanien, Frankrig og England. I Danmark blev den første bog trykt i 1482, men i Norge først i 1643.

      I andre bøker og planer
• Andre emner

  • Babylon2 sider

    siden erobrede Kyros Babylon.

    … et stort rige gaa under. Krøsos mente, dette var det persiske rige, og gik over grænsen; men han blev slagen, og hans eget rige blev erobret af Kyros. Siden erobrede Kyros Babylon. Han var mild mod de overvundne; jøderne, som var i landflygtighed i Babylonien, gav han lov til at vende tilbage til deres land og opføre templet i Jerusalem …

    D. Perserkrigene. 1. Grækerne var tidlig et sjæfarende

    Men han døde kort efter i Babylon, ikke 33 aar gammel, aar 323 f. Kr., og hans rige blev da delt i tre: Makedonien med Grækenland, Syrien og Ægypten.

    I andre bøker og planer
  • Norden2 sider

    D. Nye riger. Karls store rige blev ikke af lang › 3. Vikingetogene.

    … af dem blev angreben af Gange-Rolvs ætling, hertug Vilhelm (erobrer) af Normandi. Vil-sg helm overvandt ham i slaget ved Hastings 1066, og K fra Vilhelm nedstammede en ny engelsk konge- ggg slegt. 5. Ogsaa Skotland og Irland blev hjemsøgt af vikinger, mest norske; de slog sig ned paa de skotske øer og grundede riger i Irland. A. Kjær: Historie. 3

    D. Valdemar Atterdag. Kristoffers søn Valdemar

    … den frankiske munk Ansgar did for at prædike; han gjorde ogsaa missionsreiser til Sverige. Ansgar har derfor faaet navnet ,, Nordens apostel*, og paven gjorde ham til erkekiskop for hele Norden; hans bispesæde var færst Hamburg, siden Bremen. 2. Kong Harald Blaatand blev omvendt af en tysk prest, og de første danske bispedømmer blev da oprettede. I 1103 stiftede paven …

    I andre bøker og planer
  • Fenrisulven1 side

    Lokes børn var de tre uhyrer Fenrisulven, Midgardsormen og datteren Hel.

    I andre bøker og planer
  • Frøy1 side

    Åndre guder var Njord, som raadede for vind og veir og skjænkede rigdom, hans søn Frøy, som raadede for godt aar, og hans datter Frøya, som beskyttede elskende.

    I andre bøker og planer
  • Frøya1 side

    … sin broder, den blinde Hod. Åndre guder var Njord, som raadede for vind og veir og skjænkede rigdom, hans søn Frøy, som raadede for godt aar, og hans datter Frøya, som beskyttede elskende. Et ondt væsen blandt guderne var Lohe. Han var af jotunæt, men var optagen blandt æserne. Hans lyst var at stifte ondt, og han gjorde æserne megen …

    I andre bøker og planer
  • Njord1 side

    Åndre guder var Njord, som raadede for vind og veir og skjænkede rigdom, hans søn Frøy, som raadede for godt aar, og hans datter Frøya, som beskyttede elskende.

    I andre bøker og planer
  • Osiris1 side

    I. De østerlandske folk.

    … Men underifhs eftermænd gik det nedover med riget. I aaret 525 f. Kr. blev Ægypten erobret af perserne. 3. Ægypterne troede paa en mængde guder; de mest bekjendte var Osiris og Isis. De troede ogsaa, der kunde bo guddommelig magt i dyr. Saadanne dyrearter holdtes hellige og maatte ikke dræbes. Et sted ansaa man kattene hellige, andre steder aber, krokodiller, …

    I andre bøker og planer

Personer

• Martin Luther8 sider

  Luther begyndte sit arbeide for at rense kirkens lære (reformationen)

  Også side 59, side 60, side 61, side 63, side 64, side 67, side 145

  I andre bøker og planer
• Fredrik II5 sider

  Keiser Fredrik 2 blev uven med de følgende paver

  Også side 86, side 89, side 132, side 146

  I andre bøker og planer
• Harald Hårfagre5 sider

  Halvdan Svartes søn Harald var ved faderens død (860) kun 10 aar.

  Også side 128, side 129, side 133, side 139

  I andre bøker og planer
• Karl XIV Johan5 sider

  Den preussiske general Bliicher og Sveriges kronprins Karl Johan var blandt hovedanførerne mod ham.

  Også side 156, side 157, side 160, side 161

  I andre bøker og planer
• Ludvig XVI5 sider

  kong Ludvig 16

  Også side 92, side 94, side 95, side 101

  I andre bøker og planer
• Gustav III4 sider

  kong Gustav 3i Sverige havde lignende meninger.

  Også side 154, side 155, side 160

  I andre bøker og planer
• Jesus Kristus4 sider

  Kristus

  Også side 36, side 38, side 81

  I andre bøker og planer
• Karl V4 sider

  Karl 5 tysk keiser.

  Også side 62, side 65, side 144

  I andre bøker og planer
• Karl XII4 sider

  i krig med den svenske konge Karl 12 (den store nardiske krig, 1700 --1721).

  Også side 149, side 150, side 151

  I andre bøker og planer
• Knut den mektige4 sider

  tilsidst erobrede den danske konge Knut den mægtige hele England.

  Også side 125, side 126, side 140

  I andre bøker og planer
• Ludvig 14.4 sider

  den franske konge Ludvig 14 forstyrrede Europas fred.

  Også side 77, side 78, side 85

  I andre bøker og planer
• Magnus Barfot4 sider

  Olav Kyrre; Magnus Barfod.

  Også side 128, side 129, side 130

  I andre bøker og planer

Steder

• England32 sider

  De kom endog til England efter tin

  Også side 17, side 30, side 32, side 33, side 36, side 47, side 48, side 49, side 69, side 70, side 74, side 75, side 76, side 77, side 83, side 86, side 97, side 98, side 99, side 101, side 102, side 103, side 105, side 111, side 112, side 117, side 121, side 123, side 136, side 154, side 157

  I andre bøker og planer
• Frankrike30 sider

  Romerne kaldte Tyskland for Germinien, Frankrig for Gållien og England for Britinnien.

  Også side 30, side 31, side 32, side 33, side 35, side 41, side 47, side 48, side 62, side 64, side 72, side 77, side 86, side 92, side 94, side 95, side 98, side 99, side 101, side 102, side 103, side 104, side 105, side 107, side 108, side 109, side 111, side 117, side 121

  I andre bøker og planer
• Danmark25 sider

  Fra norden, især fra Norge og Danmark, drog hedenske krigerskarer ud tilsjøs for at vinde krigerære og bytte.

  Også side 71, side 102, side 107, side 123, side 128, side 131, side 134, side 135, side 136, side 137, side 138, side 141, side 143, side 144, side 145, side 147, side 149, side 154, side 155, side 161, side 164, side 165, side 166, side 167

  I andre bøker og planer
• Norge21 sider

  I Norge dyrker vi jorden og holder husdyr, kjender til alle slags opfindelser og bor i gode huse; vi kan skrive og har optegnelser om, hvad der er. hændt i gamle dage; landet er fast bebygget; vi lever i et ordnet samfund, som styres efter love;

  Også side 32, side 121, side 122, side 128, side 132, side 133, side 134, side 136, side 138, side 140, side 141, side 143, side 144, side 145, side 155, side 156, side 157, side 161, side 162, side 163

  I andre bøker og planer
• Sverige17 sider

  den svenske konge, Gustav 2 Adolf

  Også side 86, side 99, side 101, side 128, side 136, side 138, side 143, side 147, side 148, side 149, side 154, side 155, side 156, side 157, side 162, side 166

  I andre bøker og planer
• Tyskland17 sider

  Romerne kaldte Tyskland for Germinien, Frankrig for Gållien og England for Britinnien.

  Også side 30, side 31, side 32, side 33, side 41, side 48, side 59, side 72, side 73, side 77, side 99, side 106, side 109, side 110, side 136, side 156

  I andre bøker og planer
• Italia16 sider

  Italien var i oldtiden beboet af mange folkestammer.

  Også side 19, side 30, side 32, side 33, side 37, side 38, side 43, side 57, side 91, side 97, side 98, side 102, side 108, side 110, side 117

  I andre bøker og planer
• Russland16 sider

  Omkring 1500 blev Rusland samlet til ett rige.

  Også side 84, side 85, side 86, side 99, side 100, side 103, side 105, side 108, side 111, side 126, side 149, side 151, side 154, side 155, side 156

  I andre bøker og planer
• Spania14 sider

  I Spanien fik de sølv i mængde hos de indfødte

  Også side 19, side 30, side 33, side 35, side 54, side 56, side 66, side 67, side 70, side 77, side 99, side 100, side 115

  I andre bøker og planer
• Preussen12 sider

  og hertugen af Savoyen.

  Også side 85, side 94, side 97, side 99, side 100, side 101, side 102, side 106, side 107, side 108, side 167

  I andre bøker og planer
• Europa11 sider

  I Europa hørte alt vest for Rhinen og syd for Donau til det

  Også side 25, side 32, side 35, side 43, side 48, side 56, side 78, side 85, side 101, side 114

  I andre bøker og planer
• Bergen9 sider

  Bergen og

  Også side 132, side 133, side 139, side 140, side 141, side 142, side 143, side 145

  I andre bøker og planer

Verk

• Amtmandens Døtre1 side

  i romanen ,,Amtmandens døtre* revsede hun meget i vore samfundsforhold.

  I andre bøker og planer
• Den eldre Edda1 side

  en stor samling digte om guder og sagnhelte er nedskrevet paa Island; den kaldes den ældre Edda.

  I andre bøker og planer
• Det nye testamentet1 side

  det nye testamente paa tysk

  I andre bøker og planer
• Gift1 side

  Gift

  I andre bøker og planer
• Kongespeilet1 side

  4. Ogsaa i Norge skrev man kongesagaer og andre skrifter t. eks. kongespeilet.

  I andre bøker og planer
• Niels Klims underjordiske reise1 side

  I romanen ,,Niels Klims underjordiske reise* vises det fornuftige og ufornuftige i forskjellige statsforfatninger og samfundsforhold.

  I andre bøker og planer
• Nordlands trompet1 side

  digtede «Nordlands trompet*

  I andre bøker og planer
• Norske folkeeventyr1 side

  Ashjørnsen (død 1886) og Jørgen Moe (død 1881) opskrev de norske folkeeventyr

  I andre bøker og planer
• Ormen Lange1 side

  Ormen lange.

  I andre bøker og planer
• Peder Paars1 side

  Hans første digterverk var Peder Paars (1720); i det haaner han blandt andet ufrugtbar lærdom.

  I andre bøker og planer
• Robinson Crusoe1 side

  Den mest bekjendte engelske forfatter i den tid var Deföe, som skrev ,,Robinson Crusoe* (1719.

  I andre bøker og planer
• Sigurd Slembe1 side

  1136 blev han dræbt i Bergen af en mand, som kaldtes Sigurd Slemhe

  I andre bøker og planer
• Snorres kongesoger1 side

  Den berømteste kongesaga er Heimskringla; den er forfattet af Snorre Sturlessøn (se side 132), som hørte til Sturlungernes mægtige æt.

  I andre bøker og planer